Læsetid: 7 min.

Soldaterne fra Mjølnerparken

De fire tiltalte i sagen efter Omar El-Hussein mødtes alle med terroristen 14. februar sidste år, som ifølge en af de tiltaltes forklaring fortalte, hvad han havde gjort på Krudttønden. Meget mod sin vilje gemte en af de tiltalte våbnet fra Krudttønden af vejen
De fire tiltalte i sagen efter Omar El-Hussein mødtes alle med terroristen 14. februar sidste år, som ifølge en af de tiltaltes forklaring fortalte, hvad han havde gjort på Krudttønden. Meget mod sin vilje gemte en af de tiltalte våbnet fra Krudttønden af vejen

iBureauet/Mia Mottelson

19. marts 2016

Dommeren leder sagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein med mildhed. Jeg kan se hende smile med øjnene fra den anden ende af den langstrakte retssal 60 i Københavns Byret.

Det bilder jeg mig i det mindste ind. Det er muligt, jeg tager fejl.

Dommeren opdager, at anklageren, som gennemgår sagen stående bag en pult, ikke har nogen stol at sidde på.

»Af hensyn til menneskerettighederne,« siger hun den følgende morgen, »vil jeg gerne høre, om anklagemyndigheden har fået en stol at sidde på i dag.«

Sagens alvor og tyngde taget i betragtning bærer hun sin kappe med lethed.

Anklagemyndigheden vil føre bevis for drab og drabsforsøg, at der var tale om terror, at de fire tiltalte medvirkede, samt at de havde forsættet til terror.

Det er de to sidste beviser, sagen står og falder med: Handlede de fire tiltalte 14.-15. februar, så de faktisk medvirkede til Omar El-Husseins drab og drabsforsøg? Og havde de tiltalte det nødvendige forsæt?

Skyldig eller ikke skyldig.

I Norge lider de dobbelt

Ondskaben er i sin natur forsætlig, den er en tilbøjelighed til at ødelægge og volde skade. Som ondskaben kan være forsætlig, kan i sjældnere tilfælde også dumheden, blindheden og undladelsen. Allerede når et menneske accepterer muligheden for, at der sker en forbrydelse, kan vi i lovens forstand gøre os skyldige.

Efter anklagerens forelæggelse får forsvarerne ordet.

En forsvarsadvokat siger det sandeste, der kan siges om sagen:

»Den person, der har begået handlingen, sidder ikke i salen.«

Norge led og lider stadig under Anders Behring Breiviks udåd. Norge lider dobbelt, når de skal høre på korsfareren i retten, hvad enten det sker under en knyttet næve eller udstrakt hånd til nazi-hilsen.

Men nordmændene kan iagttage og udspørge Breivik i et forsøg på at fatte, hvad der ramte landet 22. juni 2011. De kan se ondskaben i øjnene og få den ned i menneskelig størrelse. De kan afhøre, krydsforhøre, dømme og straffe.

Danmark kan kun spørge en grav på den muslimske gravplads i Brøndby. Vi ved, at Omar El-Hussein fra sin facebookprofil svor troskab til Islamisk Stats leder.

Vi ved, at han angreb et møde om blasfemi og ytringsfrihed med deltagelse af en tegner, som havde afbildet profeten som en hund.

Vi ved, at han likviderede Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade.

Men der er også meget, vi ikke ved.

Hvorfor? Hvad var hans motiver? Drømte han om kalifatet? Hvornår besluttede han det? Hvad udløste det? Hvordan planlagde han det? Kunne noget være gjort for at forhindre det?

Opførte sig underligt

Omar El-Hussein bliver ikke stillet for en dommer. Han forbliver en ond drøm, formummet bag hue og hætte, på en cykel ned ad Strøget.

De fire tiltalte er den bedste chance for at lære lidt mere.

Anklagemyndigheden læser op af en af de tiltaltes forklaring til politiet.

LE er 20 år, og Omar El-Hussein boede i naboopgangen i Mjølnerparken på Nørrebro, hvor de voksede op sammen og blev venner

Omar El-Hussein blev løsladt fra fængslet 30. januar.

Læs også: »Snart, snart vil I se det ubeskrivelige«

»Omar El-Hussein var begyndt at opføre sig lidt underligt. Han var blevet lidt tosset. LE havde hørt i Mjølnerparken, at Omar ville lave noget a la Paris.«

Sådan har LE sagt under en afhøring på Bellahøj Politistation 15. februar. LE har underskrevet rapporten.

Det er, som om nogen forærer et vigtigt spor her.

Terrorskyderiet mod satiremagasinet Charlie Hebdo sker 22 dage før Omar El-Husseins løsladelse. Den Omar El-Hussein, som er vokset op i en verden, som skælvede efter 11. september. Hvilket tilfældigvis er hans fødselsdag.

I grundlovsforhøret fortæller LE det samme. At der gik nogle rygter i Mjølnerparken og på Facebook om, at »Omar havde tænkt sig at lave noget skyderi eller a la Paris«.

LE husker intet om det i dag, men siger i retten:

»Det kan godt være. Sådan huskede jeg det på det tidspunkt.«

Det kan være et spor, men det er også et usikkert spor. LE kan ikke underbygge sin forklaring nærmere. I teorien kan det blot være en efterrationalisering.

Hans forsvarer spørger, hvordan det egentlig er fat med LE’s hukommelse.

»Har joints betydning for din hukommelse? Husker man godt, når man ryger?«

»Måske ikke så godt i hvert fald.«

Ingen, som har overhørt hans forklaring, vil sige noget andet.

Så går forsvareren videre til noget andet.

»Faster du?«

»Jeg er muslim. Men nej, jeg faster ikke og går ikke tjil fredagsbøn.«

Sådan taler LE, sådan taler man i Mjølnerparken. »Høretjelefoner«. »Det ka’ betjyde mange ting«.

Indimellem har retten svært ved at forstå det.

Hans forsvarer stiller et af sine sidste spørgsmål.

»Opfatter du dig som muslim eller dansker?«

De tre andre tiltalte knækker helt sammen. De griner. Men det er ikke en forløsende latter, det er en latter, som kommer fra den, som har hørt noget grotesk

»Muslim eller dansker?« Hvad er du? Som om man ikke kan være begge dele.

LE aner ikke, hvad han skal svare.

»Jeg er i hvert fald ikke nogen god muslim,« siger han så.

Fuck dansker

Toilettet i kælderen under Københavns Domhus er pænt og rent. Væggene er nydeligt hvide, og man ser dem ikke først. Men ser man nærmere efter på væggen lige over kummen, er de tydelige.

I væggen lige over kummen har nogle af de mennesker, som benytter domhuset, ridser det, de har kærest, og det de afskyr mest.

»Fuck Domstole.«

»Fuck dansker.«

Nedenunder har nogen lavet et nazistisk hagekors.

»ACAB.« All cops are bastards.

»SYLB« Support Your Local Bandidos.

»VHK.« Værebros Hårde Kerne.

»Lunden.« Lundtoftegade.

»BGP« Blågårds Plads.

»MP«. Mjølnerparken

»Brothas.«

Når de tagger noget nyt, ridser de andres tags over. Den kamp, der foregår om territorier på gaden, flytter med ind i domhuset.

Hvad kæmper de for? Deres gruppes ry og ære.

Hvad kæmper de om?

Væggen bag den kumme, man urinerer i.

En mand

BH er fra Mjølnerparken, en praktisk og realistisk mand på 26 år.

Internetcafeen Power Point, som lå på Nørrebrogade 197, og hvor de tiltalte opholdt sig dag ud og dag ind, måtte lukke efter terrorskyderiet. Banden Brothas, hvor BH var medlem, blev selv kort før retssagens begyndelse opløst.

Jeg skriver mand om BH, ikke dreng, selv om ingen af de tiltalte Brothas-medlemmer er trådt ind i voksenlivet, som de fleste kender det. De arbejder ikke, i det mindste ikke med noget, de kan fortælle ret meget om, og de uddanner sig ikke.

Alligevel forstår man straks, at BH har dygtiggjort sig. Blokkens soldat kender overvågningskameraernes placering, husker at se sig over skulderen, har forstand på våben, og hvordan man får dem til at forsvinde, taler ikke om kriminalitet over sin telefon og stikker aldrig.

»Snitches need stiches,« forklarer han i retten.

Som alle de fire tiltalte nægter han sig skyldig, men risikerer fængsel indtil livstid, hvis retten måtte komme til det modsatte resultat. Anklageren viser videoovervågning fra Mjølnerparken.

Mjølnerparken er fra midten af 1980’erne. I 1993 var ca. 36 procent af beboerne i lejlighederne af dansk oprindelse. 20 år senere er tallet ca. 15 procent. De øvrige beboere har anden etnisk baggrund, og en stor del af dem er under 18 år.

BH bekræfter, at de tiltalte er på videoen. Han forklarer, at han sammen med de øvrige tiltalte er på udkig efter en pusher.

Hvordan ser han ud, vil anklageren vide, da hun ikke kan få et navn.

»Perker. Sort hår.«

Retten griner.

»Hvordan så den her perker ud?«

»Perker! Det må du ikke sige. Det må jeg sige.«

Retten griner igen.

BH forklarer, at han møder Omar El-Hussein ved et tilfælde på et rekreativt område, som ligger ved Mjølnerparken, mens de egentlig er ude for at holde opsyn med Mjølnerparkens pushere.

Anklageren bliver ved at referere til det, som om de mødes planlagt.

BH får nok.

»Vi mødtes ikke med Omar. Vi mødte ham. Du siger det forkert hele tiden.«

De kom lige fra internetcafeen Power Play, hvor de havde læst om skyderiet på Krudttønden på nyhedssiderne.

Omar virkede panisk. Han rakte BH en sort plasticpose. BH tog den og følte løbet fra et maskingevær. I det øjeblik vidste han, hvad Omar havde gjort.

BH forsøgte ifølge sin egen forklaring at give Omar posen tilbage. Men Omar ville ikke tage imod det.

»Hvorfor smed du det ikke fra dig?« vil anklageren vide.

»Vi stod ved legepladsen og boldbanen. Der kunne komme børn og finde det.«

BH skynder sig at gå med posen i hånden, men jo længere han går, desto mere ud i det åbne, kommer han. Til sidst smider han posen fra sig op ad et hegn ind til en S-togsbane. Det er dårligt skjult og nær Mjølnerparken.

»Jeg ved godt, hvordan man bortskaffer et våben. Hvis jeg havde gjort det, havde I aldrig fundet det. Men jeg ville ikke have noget med det at gøre.« BH fortæller, at Omar virker panisk. Han har skudt en uskyldig. Målet var en Muhammed-tegner, ikke en uskyldig.

»Hvad har du gjort, det er jo helt sygt,« fortæller BH, at han sagde til Omar El-Hussein.

Monsteret og mennesket

I 1960 dækkede Hannah Arendt retssagen i Jerusalem mod Adolf Eichmann for The New Yorker. Eichmann stod for meget af det praktiske omkring deportationerne af jøderne og udryddelsen af dem.

Arendt beskrev nazisten ikke som et monster, som hadede alle jøder, men et menneske. Han var ifølge hende en ret almindelig mand med en ringe indsigt i sig selv. Lidt af en kontornusser, som selv mente, at han var en god mand.

Eichmann begik ikke sine forbrydelser af ondskab, men som ansvarlig for et bureaukrati, der gjorde det muligt for ham at lægge ansvaret fra sig. Ondskabens banalitet, døbte hun det, og knyttede det til massesamfundet og anonymiteten i det moderne.

En af de tiltalte, IA, var fra sagens begyndelse sigtet for medvirken til drabene og drabsforsøgene både ved Kulturhuset Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade 14.-15. februar sidste år.

Nu er der kun Krudttønden tilbage.

Forsvarsadvokaten tegner et billede af en sag, der lige så stille er smuldret for anklagemyndigheden. Hvad er det egentlig, hans klient har gjort sig skyldig i?

Hans klient lånte Omar El-Hussein den hættetrøje, terroristen bar, da han åndede ud efter en ildkamp med politiet foran en opgang på Svanevej.

Kan det være bistand og tilskyndelse til terrorisme?

Eller er det trods alt for banalt?

Serie

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

En af de højest profilerede retssager i nyere tid, enorme ressourcerne anvendes. Mon man kan forvente at offentligheden får svar på om der har været tale om svig eller svigt?

Carsten Wienholtz og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Soldat medfører at du overholder gældende konventioner og love samt herunder også den at være tydeligt uniformeret,
Så soldater er de ikke, terrorist eller bølle ville være langt mere sigende.

Kenneth Graakjær, Jan Kauffmann, Morten Simonsen, Hans Aagaard, Benno Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Når vi er ved at sætte titler på de 4 personer fra Mjølnerparken, kan titlen kammerater eller bekendte ikke med større ret anvendes?
Før de 4 er dømt ved "vi" da ikke om de var medvirkende til noget som helst andet end ha´hjulpet ham med en trøje, smidt hans taske - hvis de virkelig ville ha´skaffes sig af med tasken mon så ikke de ville ha´skjult den bedre end at smide den ved Møljnerparken.

Peter Jensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Per Jongberg, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Peter Nielsen skal "vort" retssystem ikke afgøre om de 4 personer har medvirket - det er en alvorlig anklage som kan give mange år i fængsel. Tænk om de er uskyldige og kommer i fængsel fordi medier, politikere og "folk i almindelighed" mener det.

Niels Duus Nielsen, John Liebach, Flemming Berger og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Lars Peter Simonsen

Selv om de 4 ikke ligefrem kan kaldes bedsteborgere k u n n e det jo tænkes at de ikke havde noget at gøre med drabet inden det skete. I Danmark er man uskyldig indtil det modsatte er bevist, og det er grundlaget i en retsstat. Og selv om handlingen naturligvis er forkastelig er det et faktum, at gerningsmanden faktisk h a v d e søgt hjælp, men ikke havde fået den. Og nu er han død, så han har fået fred...

Peter Jensen, Anders Jensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Kan ikke sammenligne dette attentat med Breiviks, måske heller ikke forskellen på denne forbrydelse og andre - reaktionerne.

Henrik Leffers, hvor læser du, at en retsrapporter på BT skulle forvanske sin rapportering af, hvad der bliver sagt under sagen i en løbende opdatering?
Det er jo nærmest injurierende, at du sætter spørgsmålstegn ved journalistens liverapportering af, hvad der bliver sagt i retten.
Derimod er du jublende glad for at læse Informations udsendtes skønlitterære rapport, hvor skriblerier på toilettets vægge udgør en saglig del af retssagen og en nærmest forelsket beskrivelse af dommeren. Jøsses.

Forsvareren: »Opfatter du dig som muslim eller dansker?«

Er der en intern aftale retsinstanserne imellem om, at drengene skal miste først respekten for retten og koncentrationen om det vigtige i sagen..?

Hjerneforplumring for åbent tæppe!

Pas på drenge!

Anders Jensen, Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Philip B. Johnsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Jensen

Det der er problemet her og grunden til der skal statueres eksempler, er moralen...

Havde Omar skudt en af imamerne i Grimhøjsmoskeen og argumenteret overfor "BH" at imamen stigmatiserede indvandrere og forhindrede integration havde "BH" IKKE hjulpet ham af med våbnet, men kategoriseret ham sindsyg og afstødt ham og derfor er det vigtig der bliver statueret eksempler.

Hvem af jer havde hjulpet jeres ven af med et mordvåben der var blevet brugt til at dræbe uskyldige? (børnehave argumentet køber jeg heller ikke)

Det er et spørgsmål om en dybt forurenet moral. Som vi skal slå hårdt ned overfor!

John Christensen

Vi kan ikke spørge Omar EL-Hussein, nej for han er død.
Ligesom samtlige terrorister i øvrigt i 2015.
Død mand radikaliserer ikke sine omgivelser, men vi får heller ingen svar.
Derfor kan "vi" fortsætte med at skrive den historie som medier og (andre) magthavere vil have os til at følge. Det passer godt ind i opbygningen af fjendebilleder. Det fastholder os i en os og dem retorik, som sætter verden i brand.

Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

To ting er afgørende at få klarlagt omkring attentatet.

Var det overlagt – planlagt på forhånd, ikke en spontan handling foretaget i raseri eller i et anfald af momentan sindsyge.

Er der tale om en gruppe. Et komplot?

Philip B. Johnsen

De skyldige bliver dømt, hvis retsstaten fungere efter hensigten, det ønsker de fleste dybest set, jeg tror også flertallet af nydanskere ønsker en retsstat, for de fleste ved inderstinde godt, at en retsstat, hvor alle er lige for loven er at foretrække frem for f.eks. religiøs domstole.

Apartheid Danmark.
Roden til meget af håbløsheden i f.eks. MP, for de udsatte unge drenge af anden hudfarve end den 'dansker hvide' er bl.a., at specielt drengene regnes for andenrangs borgere i Danmark af de hvide danskere, der forventes ikke, at noget godt kommer fra drengene i MP, drengene er 'perkere' og det er de unge fra MP selv 'fuldstændig beviste om', hvilket også fremgår af artiklen, men politikkerne er for kujonagtige til at indrømme, at det er sagens kerne, at drengene er socialtudsatte bandemedlemmer og ikke rigtig fuldblods IS terrorister.

Det politiske korrekte apartheid Danmark, kalder derfor ikke drengene fra f.eks. MP for 'perkere' men hvis pressede for 'perler' og i den stil, det betyder vistnok, at de er fattige og mangler tænder, da de ikke har råd til at gå til tandlæge og de tilbageværende tænder er så derfor 'perler'.

Udtrykket blev blåstemplet, som politisk korrekt betegnelse for 'perkere' af den tidligere politichef Hanne Bech Hansen, der tilsyneladende syntes det var en god og dækkende betegnelse for denne gruppe, da politiet blev beskyldt for på en båndet optagelse af en arrestation, at kalde en gruppe af ikke 'dansker hvide' for 'perkere' blev det efterfølgende udlagt som værende en forkert udlægning af det båndede materiale, der blev råbt 'perler' af politiet på båndoptagelsen, hævdede daværende politichef Hanne Bech Hansen og lyd eksperter, så det er som sagt den hvide danskers politisk korrekt betegnelse for 'perker'.

Det vil sikkert være sundt og fornuftigt, hvis apartheid Danmark påtager sig et medansvar, for drengene fra MP, drengene er ikke født onde, de er i regelen danske statsborgere og deres forældre ønsker deres børn et langt og lykkeligt liv i MP som forældre gør det alle andre steder i landet, det ved det fleste 'dansker hvide' også godt helt inderstinde.

Kun fuldblods facister ønsker retsstaten, hvor alle er lige for loven, afløst af noget andet, men apartheid Danmark er som apartheid USA, syntes desværre på den glidebane til demokratisk valgt selv radikalisering.

Bill Atkins, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, John Liebach, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Det er ganske tankevækkende at læse at nogen mener de er skyldige inden domstolene har talt.
Hvis det eneste de har på den ene vitterligt er at han lånte Omar en hættetrøje håber jeg godt nok ikke han kan dømmes.
Men nu er Omar jo død, og så må disse venner betale prisen for at samfundet kan få hævn. Nogen mere naturligt end andre, hvis det oplyste holder.

René Pedersen

Philip B. Johnsen nu ved jeg ikke om du selv arbejder med unge af anden etisk herkomst, men vi der gør det kan fortælle at hvis de selv gør en indsats for at være en del af det danske samfund møder imødekommenhed både i uddannelsesystemet og hos virksomhederne, men dem der ikke vil det danske samfund med tvivlsomme gangsta- eller religiøse attitude møder ikke meget forståelse fra samfundet, det du kalder Apartheid Danmark - andenrangs borgere placeringen er deres valg ikke vores

Morten Pedersen, Peter Nielsen, Per Olsson og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

René Pedersen
Din kommentar beskriver precist, hvordan apartheid Danmark fungere!

Det er dyrt at være fattig og fattigdom, kriminalitet og radikalisering er resultatet af både dine og MP drengenes manglende evner til, at se og få udbyttet af mulighederne.

Det handler ikke om at sortere i 'dem og os' i apartheid Danmark som du skriver:

"men dem der ikke vil det danske samfund med tvivlsomme gangsta- eller religiøse attitude møder ikke meget forståelse fra samfundet"

Lad mig bare sige det kort, løsningen begynder med gensidig respekt, for drengene fra f.eks. MP er hverken 'perkere' eller 'perler' de er rodløse og unge med større sociale problemer end gennemsnittet af den danske ungdom og de har brug for at få sejre i livet og følelsen af et voksende selvværd, som alle andre unge mennesker, så de kan vokse med opgaverne i livet og blive glade, stolte og ligeværdige danske medborgere.

De unge fra MP skal efter din mening bare tage sig sammen, men hvorfor det ikke er sket allerede, syntes tilsyneladende ikke at have nogle stor interesse, formodentlig fordi du ikke aner, hvor drengene fra f.eks. MP kommer fra og de sociale og ikke mindst udannelsesmæssige udfordringer de har med i bagagen, men inderst inde forstår de fleste sikkert, at drenge der omtaler sig selv som 'perkere' ikke oplever de åbne arme og gode muligheder for et godt liv, som du beskriver som en let tilgængelig mulighed, men hvis du arbejder med dem til dagligt, som du skriver, så håber jeg du jo selv forklare drengene, at de vil møde din opbakning også når det er svært og de falder og får brug for hjælp til at rejse sig igen, for de unge fra f.eks. MP vil naturligvis, som alle andre unge også gerne have et godt liv.

Jens Erik Starup, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Pedersen

Løsningen med gensidig respekt er ikke dum og ja de og de har brug for at få sejre i livet - men det betyder bestemt ikke at jeg skal respektere en ung somalisk pige noget anderledes syn på opdragelse af børn, hvor klø indgår som en naturlig del eller arabiske drenge lemfældige omgang med sandhed og løgn samt hvad der dit og mit. Hvis vi kan være enige i ganske almindelige danske regler for god omgangstone og respekt mellem mennesker også gælder unge med anden etnisk herkomst så synes jeg ikke vi har så meget at være uenige udover det sludder med apartheid Danmark - det er bestemt ikke fra dansk side jeg møder lukkethed mod de unge, derimod har jeg flere gange mødt unge af anden etisk herkomst der er blevet angrebet af deres egne for at være for danske??