Læsetid: 4 min.

Tørnæs: Uddannelser skal uddanne til job

Ulla Tørnæs har været på en ’11 års dannelsesrejse’. Hvad vil hun bruge denne dannelse til efter at være vendt hjem til Uddannelses- og Forskningsministeriet?
Ulla Tørnæs vil som ny uddannelses- og forskningsminister fokusere på kvalitet frem for kvantitet, så flere kan bruge deres viden på arbejdsmarkedet.

Ulla Tørnæs vil som ny uddannelses- og forskningsminister fokusere på kvalitet frem for kvantitet, så flere kan bruge deres viden på arbejdsmarkedet.

Lene Esthave

7. marts 2016

Egentlig havde Ulla Tørnæs indstillet sig på at sidde de næste tre et halvt år i Europa-Parlamentet. Den tidligere undervisnings- og udviklingsminister havde ganske vist efter folketingsvalget sidste år »tænkt« sig ind i den nye Venstre-regering. Men da statsministeren ikke ringede ved den lejlighed, troede EU-parlamentarikeren, at så var det nok det. Hvilket det som bekendt ikke var.

I Lars Løkke Rasmussens rokade afløste Esben Lunde Larsen Eva Kjer Hansen som fødevare- og miljøminister, Ulla Tørnæs ham som uddannelses- og forskningsminister. Tørnæs’ suppleant i Europa-Parlamentat, Morten Løkkegaard, afløste samtidig hende, mens hans suppleant, Jacob Engel-Schmidt, afløste ham.

Læs også: Ulla Tørnæs’ mange udfordringer

Ulla Tørnæs har derfor ikke haft tid til at gøre sig mange tanker om uddannelse og forskning, inden hun denne dag tager imod på ministerkontoret på 3. sal med udsigt ud over Københavns Havn. To ting slår Ulla Tørnæs – ikke overraskende – fast: Hun vil realisere regeringsgrundlagets ambitioner og stå fast på den planlagte besparelse på 8,7 milliarder kroner over de næste fire år.

Kornfede institutioner

Efter at uddannelsesområdet har været friholdt for sparekravet om to procent, rammes området nemlig nu også. Forgængeren, Esben Lunde Larsen, blev dog kritiseret for at tale om »kornfede« uddannelsesinstitutioner uden at kunne komme det nærmere, når han blev spurgt om hvilke.

»Jeg har ikke indblik i de enkelte institutioners økonomi, så jeg vil ikke bruge et sådan udtryk,« siger Ulla Tørnæs i dag. »Men jeg er helt sikker på, at det, min forgænger ville sige, var præcis det samme, som jeg siger, nemlig at der er mange håndtag, man kan tage fat i og dreje, uden at det behøver være kerneydelsen, selve undervisningen, det går ud over.«

I regeringsgrundlaget tales om, at de videregående uddannelser ikke bare skal være af høj kvalitet, men også skal være »relevante for samfundet«. Sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarked er ikke »god nok«. Og regeringen vil derfor indføre »mere praksisnær« undervisning på uddannelserne.

Læs også: Farvel Ulla Tørnæs

Ifølge Ulla Tørnæs dækker ordene over, at der skal være mere fokus på »matchet« mellem det, de studerende lærer, og hvad samfundet har brug for.

»Når jeg siger samfundet, så mener jeg både det private og offentlige arbejdsmarked. Vi skal være bedre til at sikre, at vi uddanner unge til beskæftigelse frem for eventuel ledighed. Der har været rigtig meget fokus på kvantitet og måske ikke så meget på kvalitet – og altså kvalitet forstået på den måde, at man kan anvende den viden, man får, på arbejdsmarkedet,« siger uddannelses- og forskningsministeren.

Som en del af dette forsøg vil regeringen »reformere« det omstridte taxametersystem, som belønner uddannelsesinstitutionerne, efter hvor mange studerende de optager og får igennem systemet.

»Et kvalitetsparameter kan jo for eksempel være beskæftigelse – at beskæftigelsesdelen kommer ind som et parameter – selv om jeg vil understrege, at jeg overhovedet ikke har nogen fasttømret model for, hvordan det skal lande. Jeg kan blot se behovet for, at vi får moderniseret taxametersystemet og får tænkt nogle andre elementer ind i det, end bare hvor mange som kommer igennem,« siger Ulla Tørnæs.

Dannelsesrejsen

Som politisk ordfører under Venstres daværende formand, Anders Fogh Rasmussen, lærte Ulla Tørnæs i slutningen af 1990’erne, med sine udtalelser aldrig at skabe tvivl om den politiske linje. Ulla Tørnæs, som af samme grund fik tilnavnet ’Foghs bugtaler’, var da det tætteste de kom på en kronprinsesse i det mandsdominerede Venstre.

Belønningen kom i 2001, hvor statsministeren belønnede Ulla Tørnæs med posten som undervisningsminister i sin første regering, for fire år senere at degradere hende til udviklingsminister. Midt i Anders Fogh Rasmussens værdikamp var det ikke lykkedes Ulla Tørnæs at gøre et af de mest værdibaserede politikområder til centrum i denne kamp.

Læs også: Studerende til ny minister: Vores uddannelser sejler

Alligevel er der ikke noget, Ulla Tørnæs ville have gjort anderledes i dag. Noget, hvor hun siger: Hvorfor fik jeg ikke gjort det? Tværtimod. Ulla Tørnæs mener, at man uddannelsespolitisk er gået videre ad de spor, hun lagde dengang i starten af 00’erne:

»Jeg fokuserede på kundskaber og færdigheder i folkeskolen og flere timer til eleverne. Det var en af mine mærkesager og noget af det, som jeg i starten fik allerflest klø for i Undervisningsministeriet. Men dér mener jeg, i al beskedenhed, at jeg var med til at bane vejen for et paradigmeskift.

Ingen stiller i dag spørgsmålstegn ved, om man skal lære noget, når man går i folkeskolen – og det samme gælder gymnasierne. Men i 2001, da vi endnu ikke havde set resultatet af den første PISA-undersøgelse, var det ikke god latin at sige, at man for eksempel skulle have flere timer i dansk og matematik. For slet ikke at tale om man skulle evaluere og altså måle, om vi fik det ud af undervisningen, som vi gik og troede.«

Læs også: Ulla Tørnæs fastholder besparelser på uddannelser

Ved overdragelsesreceptionen i Uddannelses- og Forskningsministeriets fortalte Ulla Tørnæs, at hun føler det, som om hun vender hjem efter en »11 års dannelsesrejse«.

En rejse, som efter Udviklingsministeriet gik over en tid i opposition, et mislykket forsøg på at blive borgmester i hjembyen Holstebro og derefter en beslutning om at forlade landspolitik, inden Ulla Tørnæs ved et tilfælde endte som Venstres EU-spidskandidat, fordi den hidtidige spidskandidat, Ellen Trane Nørby, blev gravid og ikke kunne forene barn og Bruxelles.

»Den erfaring jeg har fået i de seneste 11 år, hvor jeg har beskæftiget mig med andre politikområder, håber jeg at kunne drage nytte af til fordel for uddannelsessektoren,« siger Ulla Tørnæs.

Læs også: BLÅ BOG: Ulla Tørnæs igen minister efter EU-afstikker

»Man får udvidet horisonten og bliver klar over, at Danmark ikke er en lille øde ø, men del af en globaliseret verden, hvor der stilles stadigt stigende krav til også undervisningssektoren, for at vi kan begå os i denne verden. Det handler om kunstskaber, færdigheder og kompetencer – og selvfølgelig om virksomhedernes konkurrenceevne, og de kompetencer disse efterspørger. Det var det, jeg tænkte på med referencen til min dannelsesrejse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Kathrin
Kirsten Kathrin anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Reinholdt

Hvilket job er hun selv uddannet til?

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Gert Romme, Kirsten Kathrin, Einar Carstensen og Ivan Gullev anbefalede denne kommentar

Kaldes bundlinietaenkning nu dannelse ?

Hanne Ribens, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Kirsten Kathrin, Einar Carstensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Af fruens CV paa FT.DK fremgaar det, at hun har gaaet meget i skole :

Uddannelse og erhverv
Universitetsstudier, Københavns Universitet, 1991.
Handelshøjskolen, København, fra 1985 til 1988.
Universitetsstudier, Chambéry, Frankrig, fra 1984 til 1985.
Universitetsstudier, Odense Universitet, fra 1982 til 1984.
Gymnasieskole, Chambéry, Frankrig, fra 1981 til 1982.
Nysproglig student, Esbjerg Statsskole, 1981.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er erhvervsrettet uddannelse vigtigt, men det kræver altså også noget at være menneske og samfundsborger.

Troels Larsen

Jeg tror grundlæggende det er en fejl at ville uddanne folk efter hvad arbejdsmarkedet (tror det) har behov for.

Folk med bred faglighed og anden kendskab end nøjagtig den, som en virksomhed mener den mangler, kan netop være med til at skabe vækst og nyskabelse ved at byde ind med nye perspektiver og en anden tilgang.

Hvis man vil tilrettelægge uddannelserne til virksomhedernes behov, så vil man jo - i sidste ende - lade de største virksomheder sætte pensum og bestemme over universiteterne.

Desuden er undervisning ganske rigtigt en kerneydelser fra universiteterne, men der opfyldes også andre vigtige funktioner. Eksempelvis lader mere eller mindre uafhængig forskning samfundet få indsigt i vigtige detaljer - såsom en minister der springer et par beregninger over eller misbruger nogle tabeller. Det er naturligvis ret irriterende når man er minister, kan jeg godt forstå.

I mine øjne er universiteternes vigtigste rolle ikke at lave medarbejdere der passer præcis til en virksomheds manglende brik. Det er at medvirke til at løfte samfundets vidensniveau og i forhold til virksomheder, at give dem en bred og dyb skare af kompetente og forskelligartede mennesker, der kan bidrage på mange måder og på forskellige vis til virksomhederne. Og virksomheder, der tager de forskellige vinkler og kompetencer til sig kan få et stort løft, fremfor blot få udfyldt en plads.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Flemming Berger, Ole Steensen, Nis Sørensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Jamen, det er jo den samme gamle sang vi har hørt i årevis, uddanne folk til arbejdsmarkedets behov. Hvor ofte har vi ikke set det afprøvet? Jeg mener, der var meritlærerene, der var SO-SU assistenterne, der var datamatikerne og andre IT folk, ingeniører blev der også råbt på en årrække... og når folk så endelig var blevet uddannet et x-antal år senere (for det tager altså tid at tage en uddannelse, man er ikke lige færdig på et par måneder), så var der pludselig uddannet for mange og så var arbejdsløsheden stor inden for visse brancher.

Oveni, så forringer man en masse uddannelser og forholdende for studerende, og gør det at tage en uddannelse til en straf nærmest, at "du" har valgt forkert, at for mange vælger forkert. Tak, det vidste man så ikke lige for fx 3 år siden, da samfundet stod og råbte og skreg på folk uddannet netop indenfor et bestemt område.

Hvornår får vi en undervisningsminister der kan tænke nyt? Åbenbart heller ikke i denne omgang.

June Pedersen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Troels Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

I stedet for at tale sort i evigheder kunne erhvervslivet jo passende melde ud, hvilken arbejdskraft de forventer at have brug for og samtidig tage medansvar på, at få arbejdskraften uddannet.

...Men det er nok alt for konkret for organisationer som DA, DI, CEPOS and so on, som hellere vil tale i store billige ikke bindende indholdsløse vendinger.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Få ved så meget om ufærdige uddannelser som den tidlige undervisningsminister. Så hun har adskillige dannelsesrejser bag sig - man må håbe, at det har dannet andet end alment bundfald.

Martin B. Vestergaard

Kommer til at tænke på da jeg selv for mange år siden startede på Ingeniørstudiet på Ålborg Universitet, og fik at vide at vi uddannede os til arbejdsløshed. Men inden min normerede studietid var over, var der så meget mangel på ingeniører at nogle virksomheder ansatte geologer, matematikere, og specialestuderende ingeniører, og alt hvad de ellers kunne finde til at varetage ingeniøropgaver.

Dermed ikke sagt at taksametersystemet ikke trænger til et eftersyn og her vil kvalitetskriterier være velkomne, men da ingen, hverken virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller ministerier, og da slet ikke politikere, ved hvad der bliver brug for af arbejdskraft om 3-5 år så giver det ikke meget mening at bruge beskæftigelsesgrad som incitament til at regulere hvilke uddannelser og hvor mange pladser der bliver udbudt.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Jeg tror grundlæggende det er en fejl at ville uddanne folk efter hvad arbejdsmarkedet (tror det) har behov for"

Troels,
hvis der så blev uddannet efter, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, ville det måske ikke være så galt. Værst er det, når ministre eller andre med politisk magt tror, de ved, hvad arbejdsmarkedet har brug for og så presser den løsning ned over uddannelsesinstitutionerne.
Husker nogen her dengang, en vis undervisningsminister (ingen navne nævnt, men han er fra V...) hævdede, at der om få år ville blive mangel på ingeniører, hvorefter der blev uddannet en masse ingeniører til arbejdsløshed.
Til de hukommelsesløse: Det var lang tid før, "fra-forskning-til-faktura-ministeren" indledte sin ødelæggende kampagne over universiteterne, selv om det også er et godt eksempel.

Med andre ord: Lad universiteter og erhvervsliv snakke samme uden utidig indblanding fra ministre, der ikke ved, hvad de snakker om.

Jeg undrer mig gang på gang over, at det danske arbejdsmarked - både erhvervslivet og det offentlige ikke lærer mere af lande som f.eks. Tyskland, England og USA, hvor man er langt bedre til at tænke i, hvilke sidekompetencer uddannelser giver - og hvordan de kan bruges, så man får en mangfoldighed af viden og tænkemåder på arbejdspladserne.
Der tager folk også rask væk kombinationer af fag, der går på tværs af fakulterne, mens vi herhjemme stadigt tænker langt mere traditionelt - omend det lysner lidt.