Læsetid: 5 min.

Ulla Tørnæs’ mange udfordringer

Løkkes nye uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs har et væld af udfordrende opgaver at løse. Information har spurgt to rektorer og de studerende, hvad hun bør prioritere
2. marts 2016

Stefan Hermann
Rektor for professionsskolen Metropol

Husk det offentlige

Den vigtigste udfordring for den nye uddannelses- og forskningsminister er at huske, at det private erhvervsliv ikke skal styre alle uddannelser. »De videregående uddannelser i Danmark skal også servicere den offentlige sektor. F.eks. laver vi masser af uddannelse og forskning på professionshøjskolerne, som kan anvendes i den offentlige sektor. Det er en stor udfordring for ministeren at koble uddannelserne med den offentlige sektor og ikke kun det private erhvervsliv« siger han.

»F.eks. arbejder vi på Metropol med, hvordan man kan styrke socialrådgivernes vidensniveau på børne- og ungeområdet. Det kan godt være, det ikke giver eksportkroner til Danmark, men det sparer skattekroner, når socialrådgiverne bliver dygtigere til at håndtere sager om udsatte børn og unge,« siger han.

Stefan Hermann
Rektor for Professionsskolen Metropol

Skæg for sig

En anden stor udfordring, som Ulla Tørnæs bør tage sig af, er at sikre, at det nye bevillingssystem, som regeringen barsler med, bliver ubureaukratisk og håndterligt for de enkelte uddannelsesinstitutioner, mener Stefan Hermann. Hvis bevillingssystemet bliver knyttet sammen med ønsket om kvalitetsudvikling og dimensionering i forhold til de brancher, hvor der er ledige job, går det galt, mener han.

»Det er vigtigt, at ministeren ikke får skabt et bevillingssystem, som skal styre alt muligt andet end økonomien. Kvalitetsudvikling og dimensionering skal adskilles fra bevillingssystemet, ellers bliver det hele noget bureaukratisk rod,« advarer han. »Et bevillingssystem, der skal kunne alt, vil forpurre alt.«

Husk de kortere uddannelser

Og endelig mener Stefan Hermann, at Ulla Tørnæs skal prioritere professionsuddannelserne højere end i dag.

»Det er en vigtig opgave for regeringen at gøre professionsuddannelserne endnu mere attraktive. Hidtil har den store vækst inden for uddannelsessystemet sket på de lange, videregående uddannelser. Det er der, pengene og prestigen er, og det er også de lange uddannelser, som gymnasierne og folkeskolen har deres fokus rettet imod. Det bør laves om, så der kommer en bedre balance mellem de lange videregående uddannelser og de korte professionsoriente- rede uddannelser,« siger han.»Ellers ender vi i en situation, hvor universiteterne skal være professionsskoler, og det duer de ikke til,« siger han.

Niels Egelund
Formand for De Danske Erhvervsakademier

Bevillingssystemet

Den vigtigste udfordring for Ulla Tørnæs er at få lavet et nyt bevillingssystem til afløsning for det udskældte taxametersystem, der giver uddannelsesinstitutionerne penge efter antal studerende, mener Niels Egelund.

»Spørgsmålet er, om det overhovedet er en god idé at lave det om. Regeringen mener, at taxametersystemet er årsag til de kvalitetsproblemer, som de videregående uddannelser angiveligt har, men det er en forkert præmis.

Taxametersystemet er tværtimod et godt og let redskab for os til at styre økonomien på de enkelte uddannelsesinstitutioner.« »Vores råd er at lade være med at blande tingene sammen. Det er en rigtig dårlig idé at forsøge at styre kvalitet og dimensionering ved hjælp af bevillinger.

Hvordan i alverden vil hun i øvrigt måle kvaliteten af uddannelserne? Hvis hun vil bruge karaktererne, ender det bare med at udvande hele karaktersystemet.« »Hvis man bygger alt for mange håndtag ind i bevillingssystemet, bliver det umuligt for os at styre efter,« siger han, men under streger, at det selvfølgelig er helt i orden, at regeringen ønsker at dimensionere uddannelserne, så de passer til samfundets behov. »Det er systemets ret, men indtil nu har det ikke fungeret særlig godt.

Niels Egelund
Formand for De Danske Erhvervsakademier

Alle regioner skæres over en kam, selv om der er meget stor forskel på arbejdsmarkedet i København og i Nordjylland«, siger han

’One size’ passer ikke alle

I det hele taget mener Niels Egelund, at ministeren skal være meget påpasselig med at alle skære de videregående uddannelser over en kam. »One size passer ikke alle,« understreger han. »F.eks. har erhvervsakademierne brug for at undervise mange flere timer end på universitetet. Vi har brug for en væsentlig tættere kontakt til de studerende, og desuden er vores institutioner spredt ud over hele landet. Der er mere end 30 undervisningssteder rundt om i regionerne, og det koster mere at køre så mange uddannelsessteder,« siger han.

Selvstændighed

Og endelig anbefaler Niels Egelund den nye minister at bevare de enkelte uddannelsesinstitutioners selvstyre. »Siden 1990’erne har vi haft et system, der lagde op til en rigtig god ansvarlighed ude på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det er vigtigt, at dette selvstyre bevares, og det håber jeg, at den nye minister er villig til.«

Yasmin Davali
Formand for Danske Studerendes Fællesråd

Stop sparekniven Den vigtigste opgave for den nye undervisningsminister er at få rettet op på økonomien på de videregående uddannelser, mener Yasmin Davali. »De videregående uddannelser har været underfinansieret i mange år, men efter de seneste besparelser på 8,7 milliarder gør det virkelig ondt.

Det er kerneområderne, der nu beskæres. De studerende mister undervisere, som fyres, fag og fagretninger lukkes. Besparelserne går i de hele taget voldsomt ud over kvaliteten af uddannelserne« siger hun. »Mit råd til Ulla Tørnæs er, at hun skal lade være med at begå de samme fejl som sin forgænger Esben Lunde Larsen. Bespa- relserne må genovervejes, for det hænger simpelt hen ikke sammen med ønsket om at højne kvaliteten på de videregående uddannelser.

Hvis Tørnæs vil løse de kvalitetsproblemer, vi har oplevet, så må besparelserne holde op«.

Yasmin Davali
Formand for Danske Studerendes Fællesråd

Erhvervslivet er ikke alt

Det andet store problem, som Yasmin Davali mener, den nye uddannelses- og forskningsminister bør være opmærksom på, er faren for, at uddannelsessystemet knyttes for tæt til erhvervslivets behov.

»De videregående uddannelser i Danmark skal også uddanne hele mennesker og sætte de studerende i stand til at udvikle det omkringliggende samfund. Tendensen til, at alle skal hurtigst muligt og billigst muligt igennem deres uddannelser, går ud over samfundet på længere sigt, for der er ikke tid til at tænke nyt i den situation« siger hun, »Danmark har ikke kun brug for at op- fylde erhvervslivets ønsker. Vi skal også have folk, der har tværkulturel forståelse og andre kompetencer. Det er ikke nok at kigge på arbejdsløshedsstatistikken. Hvis man gør det, uddanner vi jo til fortidens samfund og ikke fremtidens.«

Pas på de svageste

Og endelig mener Yasmin Davali, at mini- steren bør huske på, at de studerende skal have ordentlige levevilkår, mens de studerer. »Det er vigtigt, at SU-systemet ikke bliver udhulet. Uddannelsessystemet skal være tilgængeligt for alle danskere, uanset so- cial baggrund. Det er jo ikke meningen, at man skal komme ud efter sin uddannelse og være dybt forgældet« siger hun og mener, at besparelserne på de videregående uddannelse også udfordrer lighedsidealet, fordi de især rammer de svageste studerende.

»Lige nu bliver mange af de tiltag, der skal fastholde de studerende, sparet væk, f.eks. introarrangementer og sociale tiltag, for det er der ikke råd til, og så stiger risikoen for, at folk dropper ud af deres uddannelser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Forskningsministerens egen uddannelse

Iflg. Wikipedia ser den således ud:

"Nysproglig student fra Esbjerg Statsskole 1981. Gymnasieskoleophold i Chambéry, Frankrig, 1981-82. Odense Universitet 1982-84. Universitetsophold i Chambéry, Frankrig, 1984-85. Handelshøjskolen i København 1985-88. Københavns Universitet fra 1991."

Der foreligger ingen oplysninger om afsluttede eksamener, men en interessant oplysning om, at hun har været studerende ved Københavns Universitet "fra 1991". Mon det er sådan nogen som hende, man har tænkt på, da man opfandt fænomenet 'fremdriftsreformen'?

Det bliver spændende at se, hvordan hun vil håndhæve reformen. Det første krav må vel være, at hun smider sig selv ud fra KU.

Mihail Larsen

Ulrik Mortensen

*****

Ulriks henvisning er på sin plads. Læs den - og spørg endnu en gang dig selv om, hvorfor Venstre hader uafhængig, kritisk forskning. Udnævnelsen af Ulla Tørnæs følger helt i sporet fra forskningsminister Helge Sander, om hvem vi fra Wikipedia ved:

"Realeksamen Aulum Byskole 1968. Uddannet som journalist ved Herning Folkeblad 1968-71. Journalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten 1972. Arrangementschef i A/S Herning-Hallen 1973-77, herunder arrangør af seksdagesløb. Medstifter af Dansk Professionelt Fodboldforbund 1977. Direktør for fodboldklubben A/S Herning Fremad 1978-79. Sekretariatschef i Divisionsforeningen i fodbold 1979-81. Konsulent på bryggeriet Carlsberg, marketingafdelingen, med hovedansvar for sportsaktiviteter 1982-87."

Helge Sander markerede sig i den offentlige debat ved ustandseligt at kræve, at dansk forskning skulle være i "verdensklasse", samtidig med at han systematisk destruerede universiteternes selvforvaltning og undergravede deres økonomi.

Hvornår får danske journalister kvalme af denne notoriske løgnagtighed? Hvornår kan vi regne med, at journalister på området ved noget om det og har et minimum af hukommelse? Det er en ynk at følge med i den danske debat på medierne, når man ser, hvordan TV-værter er blankt uvidende om substansen, men alene går op i 'meninger'.