Baggrund
Læsetid: 7 min.

’I yderste konsekvens må vi slå teltlejre op ude i fængselsgården’

Vridsløselille Statsfængsel skulle egentlig være lukket ned, fordi det var for slidt og uegnet til at huse 240 danske kriminelle. Men nu skal der bo måske helt op til 1.000 frihedsberøvede flygtninge i stedet for. Det er ikke humant, mener enhedschef
Indland
14. marts 2016
I den gamle lagerhal plejede de danske indsatte at arbejde med at sætte klistermærker på pakker. Kriminalforsorgen er stadig ved at beslutte, om de frihedsberøvede asylansøgere i fremtiden skal beskæftiges, eller om de skal sidde låst inde i cellerne 23 timer i døgnet.

Ulrik Hasemann

Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund er ikonisk. Det var her i Vridsløse, som fængslet kaldes i folkemunde, at Egon Olsen udtænkte sine store planer, og det var på vejen op til hovedindgangen, som nu hedder Egon Olsens Vej, at han i starten af hver film blev løsladt og hentet af resten af Olsenbanden.

I de sidste mange årtier har Vridsløselille Statsfængsel huset op til 240 danske kriminelle ad gangen. Men ved årsskiftet tømte myndighederne fængslet for danske indsatte, fordi det var for slidt og umoderne til at håndtere fangerne. Nu skal det udelukkende huse frihedsberøvede flygtninge og udlændinge.

En del af udlændingestramningerne fra november 2015 går ud på, at dansk politi i højere grad skal frihedsberøve flygtninge, end hvad der før har været tilfældet. Det kræver flere steder, hvor man kan huse de frihedsberøvede, og derfor er Vridsløselille Statsfængsel blevet taget i brug.

Læs også: Ordførere: Forholdene for fængslede asylansøgere er urimelige

Inde bag tre tunge, aflåste døre sidder en gruppe medarbejdere i overvågningslokalet, hvor de drikker kaffe af termokander og holder øje med de mange sort-hvide skærme. På langt de fleste af skærmene er der ingen bevægelse. For tiden er der nemlig kun 81 celler i fængslet, der er optagede. Men der kommer flere og flere, og bare i dag har Vridsløse fået otte nye indsatte.

»Vi kalder dem indsatte, men de er jo sådan set ikke kriminelle,« siger Frank Bødker, der er enhedschef i fængslet, hvor der i alt er 60 ansatte. De sidste mange år har han haft mordere, pædofile og narkohandlere siddende i fængslets celler. Men de frihedsberøvede flygtninge er ingen af delene.

Der kan være forskellige grunde til, at afviste asylansøgere og udlændinge ender i Vridsløselille Statsfængsel eller en af de andre frihedsberøvelsesinstitutioner i Danmark såsom Ellebæk i Nordsjælland. Frihedsberøvede udlændinge er ikke kriminelle, men er som oftest afviste asylansøgere, som myndighederne frygter, vil gå under jorden, fordi de ikke vil udvises af Danmark.

Andre gange er der tale om flygtninge, der har prøvet at rejse igennem Danmark for at komme til Sverige eller et andet land. Og sidst kan der også være tale om mennesker, der har fået afslag på asyl, og som man vil »motivere« til at tage hjem, som der står i Udlændingeloven. Ifølge Frank Bødker sidder de frihedsberøvede flygtninge fængslet i alt mellem halvanden time og flere måneder.

750 eller 1.000?

En hal formet som en stjerne og oplyst af et hårdt elektrisk lys udgør fængslets knudepunkt. Herfra går fire forskellige fængselsfløje, der alle er inddelt i tre etager.

Da Vridsløse husede danske kriminelle, var det nærmest uundgåeligt, at der opstod ballade, når medlemmer fra stridende bander krydsede hinanden i stjernen på vej til kiosken, kantinen eller andre aktiviteter. Det er, fortæller Frank Bødker, en af grundene til, at fængslet ikke var egnet til de traditionelle indsatte.

»Det duede ikke til danske fanger,« siger han og fortæller, at fængslet også anses som meget slidt. Derfor havde det i langt tid været planen, at Vridsløse skulle lukkes ned og overtages af kommunen.

Læs også: Det gode fængsel er et, hvor du har noget at miste

»Men der er ikke de samme konflikter med de her indsatte som med de danske. Så der er heller ikke brug for lige så meget sikkerhed,« fortæller Frank Bødker.

Da man besluttede, at Vridsløselille alligevel ikke skulle overgives til kommunen men i stedet huse frihedsberøvede udlændinge, var planen, at der skulle gøres plads til omkring 1.000 indsatte, fortæller Frank Bødker – altså mere end fire gange så mange som de 240 danske fanger, som fængslet er bygget til.

Med 1.000 indsatte ville fængsels-personalet blive nødt til at presse flere fanger ad gangen ind i de små celler, opføre sengepladser i lagerhallen og i yderste konsekvens rejse små teltlejre ude i fængselsgården for at få plads til dem alle.

»Alt skulle inddrages. Også skolen og biblioteket,« siger Frank Bødker og slår ud med armen mod den lange gang, vi står på.

»Men det er jo ikke humant,« tilføjer han.

»Jeg synes, at det er det yderste at proppe to mænd ind i hver celle. Jeg håber virkelig ikke, at vi når dertil«.

Måske bliver det heller ikke nødvendigt. Forventningerne til, hvor mange flygtninge der kommer, og som skal frihedsberøves, er blevet nedjusteret, fortæller Frank Bødker. Det skyldes blandt andet den voksende grænsekontrol op igennem Europa. Ifølge fængselsinspektør Michael Gjørup er det maksimale, Vridsløse regner med lige nu, 750 frihedsberøvede udlændinge.

»Vi er hele tiden i et limbo, hvor vi ikke ved, hvor mange vi får,« forklarer Frank Bødker, der føler, at hans arbejdsvirkelighed er meget påvirket af, hvordan der »skrues på de politiske knapper i flygtningekrisen«, og hvordan flygtningestrømmene udvikler sig.

»Det hele kan jo ændre sig i morgen,« siger enhedslederen.

Kriminalforsorgen er stadig ved at beslutte, om de frihedsberøvede asylansøgere i fremtiden skal beskæftiges, eller om de skal sidde låst inde i cellerne 23 timer i døgnet.

Kriminalforsorgen er stadig ved at beslutte, om de frihedsberøvede asylansøgere i fremtiden skal beskæftiges, eller om de skal sidde låst inde i cellerne 23 timer i døgnet.

Ulrik Hasemann

Ikke kriminelle

Inde på fængselsfløj A3 er flygtningene ved at gøre klar til at komme uden for på en gårdtur. De går op og ned ad gangen, mens de tager overtøj på. Nogle veksler et par ord med fængselsvagten, men de fleste kan ikke engelsk.

Information må ikke interviewe eller fotografere de indsatte, men vi må gerne kigge ind i en af cellerne, mens dens beboer er på gårdtur. Inde i cellen står et lille skoleagtigt bord, et skab og en 90 cm bred seng. På bordet ligger en pakke smøger, og man kan se, at den indsatte har røget ud gennem tremmerne i det lille vindue, for i kanten af vinduet danner en masse cigaretskodder en stor bunke.

I Vridsløse har de indsatte mere eller mindre de samme rettigheder som de »rigtige« fanger, som fængselsvagt Frank Bødker har været vant til at vogte gennem sine 30 år i Vridsløse.

De kan få besøg i besøgslokaler – men det sker ikke så ofte, for de færreste af dem har venner eller familie i Danmark. De får en times gårdtur ud i den friske luft – det er et lovkrav for alle indsatte i Danmark. Og de bor på enkeltmandsceller.

Men der er også nogle forskelle. De danske indsatte havde et arbejdsliv og gik derfor frit rundt på gangene og mellem cellerne. De udenlandske indsatte laver ingenting og er derfor låst inde i deres bittesmå celler hele dagen.

De må dog godt besøge hinanden i cellerne, men der er ikke personale nok til, at de går frit rundt i fløjene. Der er heller ikke en kantine længere, så de frihedsberøvede får i stedet maden bragt til cellerne.

Frank Bødker og hans kollegaer på Vridsløse har til tider haft svært ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere de nye fanger, som de skal vogte og passe på.

Det her er en helt anden gruppe at arbejde med, end Frank Bødker er vant til, og en af de største udfordringer er, at de frihedsberøvede udlændinge ikke aner, hvad der venter dem, når de låses inde i deres celle.

»Mange af dem har siddet i fængsel under grumme regimer. Når de så kommer her, så tror de, at de skal udsættes for tortur. De tror simpelthen det værste. Og det kan man jo ikke fortænke dem i,« siger Frank Bødker, der konsekvent kalder de indsatte flygtninge – ikke migranter eller udlændinge.

»Ingen her har jo søgt en stilling for at arbejde med flygtninge,« siger han og tilføjer: »Men vi er jo en del af et meget omskifteligt politisk system«.

En ny æra

Ude i gården er alle mændene samlet til deres daglige time i den friske luft. Regnen siler ned, og langt de fleste gemmer sig under halvtag. En enkelt mand løber rundt med en fodbold i mudderet.

Frank Bødker synes, at det er et godt spørgsmål, hvad man gør, hvis der alligevel kommer så mange flygtninge, at Vridsløse bliver nødt til at huse omkring 1.000 frihedsberøvede.

»Så bliver det nok noget med de teltlejre der. Men så er der jo også Ombudsmanden, der kan komme ind og sige, at tingene ikke er i orden. Det er ikke kun regeringen, der har alt at skulle have sagt,« siger han.

På den anden side af gården ligger det, der engang var fængslets hæderkronede køkken. Her uddannede kokkene de indsatte, der som det første lærte at koge et æg og til sidst kunne servere en treretters gourmetmiddag for 60 mennesker. Det var også her Claus Meyer lavede kokkeskole, som blev vist på tv.

Men det var i »de gode gamle dage«. Nu er køkkenet mennesketomt, skal pakkes ned og sendes til Falster, hvor man er i gang med at bygge et stort, nyt fængsel.

Frank Bødker fortæller, at det er et chok for de indsatte, når de ankommer. De forstår ikke, hvorfor de pludselig befinder sig i et fængsel. Men de fleste af dem ender med at falde fint til, selv om »mange her har ar på sjælen«.

Derfor er der også en psykiater tilknyttet stedet. Siden årsskiftet, hvor Vridsløse begyndte at modtage sine nye fanger, har der været to selvmordforsøg. En mand prøvede at hænge sig i sine egne underbukser. Derudover har nogle vist tegn på selvmordstanker og dyb depression. Derfor, fortæller Frank Bødker, er de ansatte meget opmærksomme på selvmordsforsøg

Ved siden af køkkenet ligger den store lagerhal med vægge af beton, hvor indsatte før i tiden arbejdede med at sætte klistermærker på pakker. ’Nørrebronx’ står der skrevet med sprittusch i versaler på en af væggene.

Det meste af gulvet i den store hal er dækket af meterhøje stakke af madrasser – klar til at tages i brug, hvis det begynder at storme ind over grænsen. Her kunne der i princippet også komme til at stå senge, siger Frank Bødker.

»Det er vores nødberedskab.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ordet humanisme findes ikke i Venstres og Støjbergs ordbog. Derfor er det ganske i overensstemmelse med partiets holdning, at bure folk inde som her beskrevet.