Nyhed
Læsetid: 1 min.

Zornig efter dom for menneskesmugling: Jeg er vred

Da en større flygtningestrøm kom til Danmark i september sidste år og vandrede op ad motorvejen fra Rødbyhavn, hjalp de to en syrisk børnefamilie med et lift til Sverige. Men det er ulovligt at transportere personer, som ikke har tilladelse til at være i landet, og det blev de dømt for
Indland
12. marts 2016

» Nå, nu er vi så også kriminelle,« sagde Lisbeth Zornig Andersens mand, Mikael Rauno Lindholm, i går på vej ud af retslokalet i Retten i Nykøbing Falster. Han havde netop fået sin dom. Sammen med sin kone er han kendt skyldig i menneskesmugling efter udlændingeloven. De skal hver især betale en bøde på 22.500 kroner.

»Jeg er virkelig vred. Det er dybt urimeligt,« sagde Lisbeth Zornig uden for retslokalet.

Da en større flygtningestrøm kom til Danmark i september sidste år og vandrede op ad motorvejen fra Rødbyhavn, hjalp de to en syrisk børnefamilie med et lift til Sverige. Men det er ulovligt at transportere personer, som ikke har tilladelse til at være i landet, og det blev de dømt for.

»Michael og jeg kan godt klare det her, men denne dom kommer til at danne præcedens for de mange børn af flygtninge, studerende, folkepensionister og andre, der gav en hånd i de dage, som vil blive meget mere økonomisk ramt, end vi gør,« siger Lisbeth Zornig.

»Jeg vil gerne opfordre alle, der har kørt flygtninge, til at lade være med at sige noget. Der er ingen grund til, at de går ud og får samme straf, som vi gør,« siger Lisbeth Zornig.

Begge de dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen.

Ritzau

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Den dom er så dybt urimelig, at man mister respekten for både Politiet og Domstolene.

Hvis politiet havde passet deres arbejde i Rødby og enten registreret eller afvist de potentielle asylansøgere & migranter, så var begrebet menneskesmugling aldrig dukket op.
Så havde det været lovligt at give disse mennesker et lift.

Og ærligt talt.......................
Hva' rager det politi eller domstole, om vi giver en flygtningefamilie et lift??

Og en bøde pr. næse på kr. 22.500.................

Nej - man mister totalt respekten for det system.

Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden ting - hørte lige i P1 s radioavis, at Pelle Dragsdal (eller hvordan det staves) fra EL ville hjælpe med at betale bøden: Det mener Peter Koefod (eller hvad han hedder)DFs nye retsordføre er helt forkert og forargeligt. Men hvad med indsamlingen til hjælp til Bent Jensen i sagen mod Dragsdal - er det ikke 2 tunge snak fra Peter Koefod

Jørgen Steen Andersen

Besynderligt at såkaldt borgerlige ikke kan se, hvor undertrykkende et samfund, det er de forsvarer.
Stort set alle andre end de rige i overklassen skal udnyttes, manipuleres og tvinges til at underkaste sig i et obskønt klassesamfund.

Benjamin Koppel har startet en indsamling, og den kører rigtigt godt:

https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/indsamling_til_uanstaendige_boeder/

Dorte Sørensen

Ja Hans Larsen - hørte lige i P1s radioavis, at indsamlingen allerede havde skaffet pengene - og godt for det så er der da mange i Danmark, der finder disse domme uretfærdige - Håber bare at det ikke kun er til Zornigs bøde men også vi dække de øvrige tiltaltes bøder.

@Dorte Sørensen.
Enig, men det tror jeg nu nok også bliver tilfældet. Koppel skriver bl.a.:

"...opfordrer jeg til at lave en indsamling, så vi i fællesskab kan betale de bøder, der er blevet givet i sagen. Og det tegner til at blive mange bøder. Så lad os forsøge at rejse så mange penge som muligt. "

Thomas Kristensen

Upåagtet om man personligt har sympati for de handlinger, som domstolen altså her har valgt at betragte som menneskesmugling - så syntes jeg, at det er værd reflektere lidt over de stemmer i debatten, som oven på iværksættelsen af indsamlingen, rejser spørgsmålstegn ved om sådanne indsamlinger er i tråd med vigtige principper i vores retssamfund.

Tag nu et rent hypotetisk eksempel som måske kan hjælpe med at illustrere problematikken for nogle af os: Hvis nu Claus Hjort Frederiksen blev idømt en bøde for at instruere embedsmænd i at destruere akter i beskæftigelsesministeriet og partiet Venstre så efterfølgende arrangerede en indsamling hos sine anonyme sponsorer til at dække bøden for Claus Hjort, ville det så være i tråd med principperne i vores retssamfund?

Niels Duus Nielsen

Hvad med DSB, skal de så også have en bøde? Eller er det kun folk, der har taget blaffere op, der skal straffes?

Torben Lindegaard

@Niels Nielsen

Ja, det må du da nok spørge om.

jens peter hansen

Bøden er naturligvis fuldstændig vanvittig. I Jylland blev en mand vist dømt til at betaler 5000 kr., men han pralede nu heller ikke med at han var menneskekærlig,hvad han netop var. Zornig eksponerede sig i den grad at det nærmede sig det vamle. Rtten har nu igen gjort hende til forside stof. Tænk hvis hun havde holdt sin kæft og taget et par ture til ?