Fire tidligere syrienkrigere blev i går anholdt i københavnsområdet og skal i dag i grundlovsforhør – sigtet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.
Og det er afgørende, at der blev grebet ind mod dem med klassiske retsstatsmetoder, mener den tidligere chef i PET og nuværende chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, Anja Dalgaard-Nielsen:
»Det var retsstaten, der reagerede, og det er vigtigt. For når det er politiet og retsstaten, der slår til, så taler man også i et bestemt narrativ. Vi fører ikke krig imod dem – det her er kriminalitet – ikke krig,« siger hun. IS forsøger selv at tale i et krigsnarrativ:
»IS har det med at fremstille sig selv som krigere i en kamp for retfærdighed. Vi har den modsatte interesse, nemlig at fremstille dem som kriminelle for netop at afmytologisere dem, som tilslutter sig IS. Med en aktion som den i går, understreger vi, at det er forbrydere, og at de skal håndteres som sådan,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.
Hun mener at det er for tidligt at sige meget mere om de konkrete anholdelser: »Men det interessante er, om det her kan have en effekt ud over den konkrete sag. Hvilket signal det sender,« siger hun.
Kan gå begge veje
Her er det afgørende om gårsdagens aktion vil kunne virke afskrækkende og få andre til at bakke ud af miljøet. Og det kan gå begge veje, siger Anja Dalgaard-Nielsen.
»Forskningen peger faktisk i begge retninger. Der er forskning, som viser at de, som allerede selv er i tvivl, er mere tilbøjelige til at sige farvel og tak, når myndighederne trykker de her miljøer på maven. Så det kan man håbe på bliver effekten ud over de konkrete anholdelser i sagen.«
Omvendt kan nogle af de mere ideologiske få mere blod på tanden:
»Hvis den ideologiske overbevisning er langt mere indgroet – hvis man ikke er i tvivl – så kan det have den modsatte effekt. Så kan man blive bekræftet i sin selvopfattelse som forfulgt og blive skubbet tættere på miljøet,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.
– Kan man overvåge alle de hjemvendte syrienkrigere?
»Det er svært ud fra en ressourcebetragtning, men det er heller ikke alle, der er ens. Nogle vil komme hjem og udgøre en trussel for samfundet, andre vil komme hjem desillusionerede. Hvis vi behandler alle ens, så kan vi risikere, at man skubber nogle af dem, som er i tvivl, længere ind. Hvis én kommer hjem, og man ikke kan bevise, at han har begået forbrydelser, og han i øvrigt er desillusioneret, så skal han have hjælp til at komme ud.«
Og det kan man oplagt forsøge at tilbyde nu:
»Man skal lægge pres på, men man skal samtidig vise, at der er en vej ud. Så kan dem, som tænker: ’Det var ikke det her, jeg drømte om,’ tage skridtet og sige farvel. Så den gode kommunikation oven på de her anholdelser vil være at sige: Der er en konsekvens, så lad være. Og hvis I vil ud, så har vi et tilbud om hjælp.«
Men hvordan virker en sådan politiaktion på den øvrige befolkning, når de ser mange "kampklædte" politifolk med maskingevær ol. storme ind i en egendom????
Kan det ikke også virke negativt og give mistillid i den "almindelige" befolknings syn på den danske retsstat - eller er det en del af aktionen at skabe frygt i den "almindelige" befolkning?????
Dorte Sørensen, de øver sig...
Lad os nu se om der overhovedet var nogen krigere.
Når man vælger at reagere som en retsstat, vælger man også at benægte den krig man fører i Syrien.
Hvis man anerkender den krig man fører i Syrien, skal modparten behandles som krigsfanger.
En politimand følger ordre. Sådan er det. Og gør han ikke det, gør militæret.
Mange af de unge, der kommer fra de muslimske lande ser formodentlig på samme måde på vores soldater, som samfundet her ser på de unge. Og tilmed har mange af de unge en større indsigt i hvad der reelt foregår i deres land end vi har her i landet.
I øvrigt er der bred enighed i ekspertmiljøer om, at de der tager til Syrien ofte er dårligt integrerede unge, der ikke ser en fremtid i de tilbud de har i vores samfund.
Hvordan i himlens navn kan nogen får denne historie vinklet som negativ er over min forstand. Og ditto om at nogen følte, de skulle anmelde den som stødende.
“You are a slow learner, Winston."
"How can I help it? How can I help but see what is in front of my eyes? Two and two are four."
"Sometimes, Winston. Sometimes they are five. Sometimes they are three. Sometimes they are all of them at once. You must try harder. It is not easy to become sane.”
― George Orwell, 1984