Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Og vups! krøb skattelyet i ly

Først efter Panama-lækken har Nordea Bank skyndt sig at fjerne tilbud om ’anonyme og fortrolige’ pengeanbringelser via Isle of Man
18. april 2016

Er det virkelig rigtigt, at danske banker for længst er gået bort fra at tilbyde kapitalstærke kunder fiduser i skjulte pengedepoter – de såkaldte ’offshoreløsninger’?

At bankernes rådgivning om at snyde myndigheder hører fortiden til, søgte de tre største danske bankers repræsentanter at overbevise om ved den høring, som Folketingets Skatteudvalg afholdt i onsdags.

Under høringen erklærede Nordeas direktør Torben Laustsen: »For år tilbage foregik der ting i bankverdenen, som vi i dag ikke ville acceptere.«

Javist så: »For år tilbage ...«

De, der tvivler på sandhedsværdien af dette udsagn, kan finde deres tvivl bekræftet i torsdagens udgave af dagbladet Børsen. Her bringes denne opsigtsvækkende afsløring: Det er kun få dage siden, at Nordea har søgt at tilbagetrække tilbud om hjælp med skattefiduser. Og det skete først efter, at Nordea blev afsløret i Panama-lækken.

Børsen interviewer den finske skatteekspert Matti Ylönen, som forsker i skatteunddragelser, herunder Nordeas medvirken. Matti Ylönen fortæller:

»Nordea havde en brochure online, hvor de markedsførte deres trust på Isle of Man, hvor de lover skattebesparelser og fortrolighed.«

Den forsvandt

Videre fortæller Matti Ylönen: »Jeg fandt brochuren online hos en dansk Nordea-afdeling, efter at Panama-papirerne kom ud. Jeg skrev en artikel på min blog og linkede til Isle of Man-brochuren. Men efter to dages tid forsvandt den fra den danske hjemmeside.«

En næsten tilsvarende brochure er dog stadig at finde på Nordeas amerikanske hjemmeside. Her hedder det bl.a.:

»Isle of Man er et finansielt centrum velsignet med sikkerhed og politisk stabilitet.«

Videre hedder det: »Med omhyggelig planlægning kan en trust føre til reduktion af international beskatning.«

Brochuren lover samtidig »anonymitet og fortrolighed« på Isle of Man. Nordea oplyser, at »etablering af trusts og selskaber kan også tilbydes for andre offshorelande«.

Nær nutid

Hermed har Børsen jo effektivt aflivet påstande om, at Nordeas medvirken til snyd er fjern fortid. Men det er en misforståelse, erklærer Nordeas kommunikationschef Søren Hansen Reumert til Børsen:

»Vi har ikke længere selskaber på Isle of Man. Brochuren kunne ved en fejl findes via google indtil for nyligt, fordi den var arkiveret i vort gamle udgivelsessystem. Det blev fjernet, da vi blev opmærksom på fejlen.«

Om aktiviteterne på Isle of Man er flyttet andetsteds hen, er der indtil videre ingen afsløringer om.

Men man må konstatere, at i bankernes dynamiske verden bliver nutiden meget hurtigt den fjerne fortid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Niels-Simon Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
Sup Aya Laya, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er helt nødvendigt at Folketinget lovgiver mod brug af off-shore med hemmelige ejere, off-shore er i sagens natur en organiseret kriminel struktur til hvidvask af penge og/eller skatteunddragelse.

Off-shore med hemmelige ejere et drevet af finanssektorens ledelsens grådige jagt på de kortsigtede gevinster, personlige bonusordningerne og resultatløn, der virker som incitamentet til denne kriminalitet.

Bjarne Andersen, Reka Nielsen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det står altså sløjt til med apologismen :
der er ikke blevet sat ord på eet andet formål ved offshore-banking end kriminalitet er blevet afsløret efter nu 2 ugers endevenden. I opstarten hed det sig ellers, at der var 'adskillige legale formål' at benytte dem til.
Men der må vel i bilag til lovgivning derom findes nævnt nogen ?

Philip B. Johnsen

PS.
Mafia.

Fra link:
"mafia, form for kriminel organisation, der foruden gangsterens almindelige virkemidler, korruption, trusler og vold, benytter sig af forbindelser i finansverdenen, i den politiske verden og i den offentlige forvaltning. Disse medskyldige beskytter mafiaen mod retsforfølgelse, sørger for, at virksomheder, der er knyttet til mafiaen, får offentlige entrepriser samt vasker sorte penge hvide."

Link: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_1...

Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det ændrer ikke ved at det 'nyttige' ved det 'ikke illegale' ikke synes at kunne formuleres selv under voldsomt pres.

Husk nu Nordea-bank er, efter direktør Casper von Koskull's udsagn, blevet misbrugt af deres kunder til skattesvindel ...og det kan de naturligvis ikke lade fortsætte.

Der kommer ikke en stramning som har nogen effekt, ingen ønsker at være på nakken af deres venner - specielt ikke når disse poster penge i en når der er valg..

Niels-Simon Larsen

"som vi i dag ikke ville acceptere".
Jeg hørte den godt i TV. Hvorfor spørger journalisterne ikke ind til, hvad det er? Den bekendende går vel til bekendelse med noget, og hvorfor bliver der ikke boret i det? Ved samme lejlighed kunne man også spørge, hvad han tjente om året, selvom det nok ville være som at bande i kirken.
Der er så megen lammefrom journalistik, men her er det godt at læse dr.

Jørgen Steen Andersen

Skattesnydere skal forfølges dag og nat.
De skal ikke få søvn i øjnene før skatten er betalt med bøder og rentes rente.
Og så synes jeg at skattepengene skal fordeles til den danske befolkning ubureaukratisk 1:1, så de ikke forsvinder en gang til, som så mange andre skattepenge.
Vi lever i et samfund, som favoriserer patologer det være sig sociopater, narcissister, egoister, fantaster, skiderikker og helt almindelige svindlere og platugler, som florerer i borgerskabets diskrete charme med slips, nålestribet og manerer, men det er djævelen selv som fører sig frem på de bonede gulve og ingen kan føle sig sikker om forholdene er nok så mondæne og oser af rigdom og velstand, som er erhvervet ved kriminelle aktiviteter.

Philip B. Johnsen

Jørgen Steen Andersen
1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.

Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget og Goldman Sachs.

Økonomisk videnskab er ikke videnskab, men terror mod befolkningen økonomisk vækst til nogle få, på bekostning af milliarder af menneskers liv.

Den såkalte nødvendige økonomisk vækst genereret på fortsat overforbrug, leveret af I-landene, produceret ved fossilbrændstof afbrænding, samt afkast på nye investeringer i udvinding af nye forekomster af olie og gas fortsat i fri konkurrence med bæredygtig energi, uden hensynstagen til, at privat økonomiske interesser sættes over bæredygtig udvikling og de menneskelige omkostninger, det beskytter politikkerne aktivt og skatteunddragelse.

Den såkalte men ikke eksisterende økonomisk videnskab handler om studiet af skabelsen af Extreme rigdomme, men ikke velstand.

Trickle down economics er en myte.

Den internationale økonomiske kriminelle finanssektor og den ligeledes medskyldige kriminelle politiske elite, der i Danmark holder hånden under det illegitime finanssystem, kostede danskerne DKK 400 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger, men det er overhoved ikke muligt opgøre i penge, de millioner af menneskeliv det koster i klimaforandringer og tilstødende relaterede klimakatastrofer og krige, at politikkerne bevist ikke agere på klima udfordringerne og lyver om den viden politikkerne har om klimaforandringerne.

To ord.
Organiseret kriminalitet.

Forbyd det!

Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Ole Henriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Philip B Johnsen
Du har skrevet en meget fin lille artikel som sætter tingene i perspektiv, så enhver med sin fornuft i behold kan forstå det.

jae Philip B :)
så mangler der - så vidt jeg efterhånden har forstået det - bare at få defineret - og ikke mindst kriminaliseret ha! - organiseret kriminalitet.
Det kunne muligvis trænges : Lad os casestory'e : Den eneste gang jeg har overværet en retssag i en dansk retssal, bestod de tilstedeværende udelukkende af folk der ville opnå, eller skulle beskytte allerede opnået, fortjeneste af sagsafviklingen - og det drejede sig om pengehvidvask. Selv en lægdommer var kammeratligt udvalgt specifikt fordi han havde et andet forums triværdighed på højkant. Alt arrangeret af danske ejendomsmægleres brancheformand - og dommerrådgiver i samme domhus.
Der var ingen forsvars-instans tilstede.
'Eneste gang' er ikke et solidt statistisk grundlag at udtale sig om tings tilstand ud fra - men det var bekymrende. Kan vende tilbage til det en dag når hr. brancheformand taber én af sine mange bolde.

Philip B. Johnsen

odd bjertnes
Kapitalismen bygger på et laissez faire-princip om et frit marked, hvor individerne kan udveksle varer og serviceydelser uden statens indblanding.

Solidaritet mellem mennesker, er en begrænsning af det enkelte individs frihed.

Status quo?