Læsetid 6 min.

Det er blevet helt normalt at dele nøgenbilleder af sig selv

At dele nøgenbilleder af sig selv og andre på nettet er blevet så normalt blandt unge, at de moralske alarmklokker ikke ringer, når der trykkes send uden samtykke. Andres nøgenbilleder er social kapital, siger ph.d-studerende
børn og unge deling af nøgenbilleder hævnporno samtykke
Johanne Sorgenfri/iBureauet
8. april 2016

Det er ikke tilfældigt, at vi for tiden hører om flere forskellige sager, hvor videoer med seksuelt indhold eller nøgenbilleder af unge piger er blevet delt på nettet uden deres samtykke. Det er nemlig blevet normalt at dele nøgenbilleder og lignende af sig selv og andre på nettet.

Det fortæller Katrine Bindesbøl, der er i gang med sit ph.d-projekt på Statens Institut for Folkesundhed om seksuel vold blandt unge.

Gennem feltarbejde og interview på fire ungdomsuddannelser og to ungdomsmodtagelser har hun undersøgt, hvordan unge opfatter og begrebsliggør forskellige former for uønskede seksuelle erfaringer, samt hvilket kendskab og erfaringer unge selv har med seksuelle handlinger, som har været uønskede.

Hendes feltarbejde viser, at nøgenbilleder og lignende materiale både deles piger imellem, drenge imellem og mellem drenge og piger.

»Når billedernes deles mellem drenge og piger, der er interesserede i hinanden, så handler det ofte om, at drengen beder pigen om at sende billedet. Jeg har næsten ikke hørt om piger, der beder om at få dickpics fra drengene – det finder piger ikke særlig interessant,« siger Katrine Bindesbøl.

Når en pige sender et nøgenbillede eller lignende til en dreng, handler det altså om at tilfredsstille et behov for ham, som han stiller. Hvis pigen så indvilger i at sende billedet, så handler det ofte om, at hun gerne vil være en sød kæreste og gøre ham glad, fortæller Katrine Bindesbøl.

børn og unge deling af nøgenbilleder hævnporno samtykke
Læs også

Men det sker også, at drenge beder piger, de ikke kender særlig godt, om et nøgenbillede – eller et nude som de unge kalder det.

»Her viser mit feltarbejde, at nogle drenge er særligt succesfulde med at hente de her nøgenbilleder hjem. De har særlige taktikker, hvor de siger søde ting til pigerne. Når pigerne så ender med at sende et nude, føler de ofte bagefter, at de er blevet udnyttet, fordi de troede, at der lå noget i det, drengen skrev,« fortæller Katrine Bindesbøl, der i sit feltarbejde mødte drenge, der påpegede, at nogle piger havde dårligt selvværd og derfor var nemmere at lokke med søde beskeder.

Ifølge Jeppe Hald, der er leder af Sex & Samfunds rådgivning Sexlinien for Unge, hvor alle unge kan ringe ind eller skrive med spørgsmål om sex, får de »flere og flere henvendelser på det her felt« i rådgivningen.

»Et af de seneste tilfælde er en ung dreng, der spørger, om det er ulovligt at se nøgenbilleder,« forklarer Jeppe Hald.

En sex- og delingskultur

Dilemmaerne i forhold til at dele nøgenbilleder og lignende af sig selv handler egentlig ikke om en særlig sexkultur blandt unge. Unge har i flere generationer været nysgerrige i forhold til sex, og hvad andre jævnaldrende har prøvet.

Men nysgerrigheden får en anden udbredelse med de sociale medier, hvor man kan dele nyheder, sladder, billeder og film om andre. Derfor handler det snarere om et ureflekteret møde med ny teknologi, der ændrer på, hvad delingen kan få af konsekvenser. Det mener Jeppe Hald.

»Det lader til, at der blandt de unge ikke er en særlig gennemtænkt praksis, men at de bare deler materiale på nettet – også ting, der har grænseoverskridende karakter. Noget handler om sex og afklædning, men det kan også være andet som er grænseoverskridende, for eksempel billeder af ulykkesofre. En ting er altså, at der er en nysgerrighedskultur blandt de unge, men det er også afgørende for, at det udvikler sig til onlinekrænkelser, at der er en delingskultur,« siger Jeppe Hald.

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har udarbejdet et etisk kodeks til ungdomsuddannelserne, der skal sætte en stopper for sexmobning. Mens en rektor er positiv, mener en forsker, at staten går for vidt i sin opdragelse af de unge
Læs også

Han bakkes op af psykolog og sexolog Cleoh Søndergaard, der har erfaring med unge klienter, og derudover har undervist unge i psyke og seksualitet.

»Der er en manglende grænsesætning blandt nogle unge, der gør, at det ekstreme bliver normalt, og at den enkelte ikke kan opretholde en almindelig moralsk standard. Det ser man ikke kun med seksualiseret indhold, men også med den kæmpe tendens med practical jokes, der går ud på at dele billeder viralt af mennesker, der bliver narret eller falder og slår sig. Nogle får ondt i maven over sådan noget, men mange begynder at grine. Det lader til, at der er blevet skabt en hårdhed, og der skal mere og mere til, før man synes, at noget er sjovt, og også før at noget er grænseoverskridende. Der tale om en form for massepsykologi, hvor flertallet dikterer, hvad der er sjovt,« siger Cleoh Søndergaard.

Både Cleoh Søndergaard og Katrine Bindesbøl påpeger, at overgreb og krænkelser også i forhold til billeder ikke er noget nyt. Det nye er, at det deles på internettet.

Men internettet gør ikke bare, at billederne kan spredes vidt og hurtigt. Det gør også, at delingen kan systematiseres og organiseres. Katrine Bindesbøls feltarbejde viser nemlig, at der findes forskellige fora og grupper på nettet, hvor det er udbredt at dele billederne.

»Nogle af de unge deler billederne på nettet og i grupper, fordi der også ligger en vis social kapital i at have mange nudes. Når drengene er i folkeskolealderen, kan der godt gå konkurrence i, hvor mange billeder de kan samle. På ungdomsuddannelserne er det mere underholdning frem for konkurrence,« siger Katrine Bindesbøl og fortæller, at delingen også kan handle om såkaldt slutshaming, hvor man vil udskamme særligt piger på grund af en særlig opførsel eller handling.

deling af nøgenbilleder digital mobning hævnporno samtykke
Læs også

Nogle, fortæller Katrine Bindesbøl, bliver for eksempel motiverede til at dele billeder af ekskæresten, fordi de er sure på hende.

»Blandt de unge er der en udbredt opfattelse af, at det er helt normalt at dele billederne. Normaliseringen er med til at gøre delingen af billeder legitim. Men spillereglerne er uklare,« siger Katrine Bindesbøl og tilføjer, at mange forskellige forhold påvirker de unges opfattelse af, hvornår noget er okay eller ej. Men normaliseringen af at dele billeder – også uden andres samtykke – bidrager til, at nogle unge har svært ved at se, at det ikke er i orden.

»Der er ikke nogle moralske alarmklokker, der ringer – heller ikke selv om de unge er klar over, at de deler billeder uden samtykke. Det kan blandt andet skyldes måden samfundet italesætter emnet på. Mange mener, at det er pigens egen skyld, at nøgenbillederne ender på nettet. Derved er normaliseringen af at dele disse nøgenbilleder ikke som sådan kollideret med nogen moral i samfundet, der sagde, at det var forkert,« siger hun og tilføjer:

»Derfor har vi som samfund også et stort ansvar for at vise, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd.«

Frigjorthed

Umiddelbart kunne man tro, at sagerne om deling af nøgenbilleder, der for tiden kommer frem, er et tegn på en særligt frigjort, seksuel kultur – at de unge nu til dags har nogle andre grænser, end deres forældre havde, da de var unge.

Den britiske forsker Sonia Livingstone mener for eksempel, at de unge eksperimenterer mere i deres netværk, fordi sex er et tabu for den ældre generation, og fordi lærere og forældre ikke taler med de unge om det. Men det er ikke nødvendigvis den hele sandhed, mener Katrine Bindesbøl.

»Der er noget paradoksalt over unges forhold til nøgenhed. Mange unge bader for eksempel ikke til gymnastik. Men samtidig kan de godt lægge billeder op, hvor de ikke har meget tøj på, for at få anerkendelse,« siger hun.

Hun bakkes op af psykolog Cleoh Søndergaard.

»Måske har de seksuelle grænser hos unge rykket sig. Faktisk er alderen for seksuel debut ikke blevet mindre de seneste årtier – de unge mister deres mødom senere nu, end de gjorde i 70’erne. Men jeg tror, at samfundets måde at tale om de unge på kan bidrage til, at de ser sig nødsaget til at prøve grænser ved at dele andres nøgenbilleder. Der er en forventning i samfundet om, at unge er grænseløse, og derfor bliver de det også i højere grad, fordi de tror, at det er den rigtige måde at være ung på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Det er vel også svært for de unge, at misforstå budskabet, når de voksne rollemodeller svælger i pornografi.

Mennesket har formentlig altid haft det svært med håndteringen af seksualitet og noget tyder på, at vi stadig ikke har knækket koden til, hvordan vi individuelt og samfundsmæssigt skal håndtere det.

Så lad os ty til det vi plejer i lignende situationer: Det er altid en god ide at fordømme det, vi ikke forstår.

Brugerbillede for Henning Egholk
Henning Egholk

Ikke alle mennesker, unge som ældre, har lige reelle hensigter.. Sender en person en "nude" til en anden i fortrolighed, så løber vedkommende en kæmpe risiko for at netop denne fortrolighed var en by i Rusland. Jeg siger ikke at man selv er skyld i at hævnporno er blevet et problem, men man har jo selv startet lavinen.. Nøgenhed burde være det mest naturlige i verden, men bliver desværre anvendt til at nedgøre og forulempe andre mennesker. Hvad kan vi lære? Send IKKE nogen nøgenbilleder på nettet, det er alt for risikabelt. De mange sager viser jo dette tydeligt. Suk.

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Henning Egholk

Måske har vi det bare svært med at finde ud af, hvordan vi skal håndtere nøgenhed, for den er helst sikkert kommet for at blive. I øjeblikket er den åbenbart i visse sammenhænge forbundet med skam og skyld, men underligt nok er det ofrene, der rammes af de følelser. Det hænger muligvis sammen med, at det i sig selv er skamfuldt overhovedet at blive set som nøgen.

Det var noget anderledes - i visse kredse - i 1970'erne - skulle jeg hilse og sige, men i et samfund, hvor den absolut vigtigste egenskab er x-faktor (dvs. 'overflade', man skal skue hunden på hårene eller hvordan man nu formulerer det), bliver enhver form for fremtræden, der ikke er selviscenesat jo kritisk.

At blive 'opdaget' er jo også at blive 'afsløret'.