De bløde værdier i skolen er opskriften på succes

Vores hjerne er en drilsk størrelse. Pasi Sahlberg, der er gæsteprofessor på Harvard University, tidligere matematiklærer i den finske folkeskole, og som rådgiver politikere omkring folkeskolen, illustrerer det enkelt og effektivt.

De godt 300 mennesker, der er mødt op til LEGO Idea-konferencen, får et simpelt regnestykke på storskærmen. Ingen lægger mærke til, at der ikke stod plus mellem tallene på skærmen, men lader sig blot lede af mængden til at lægge alle tallene sammen. Alle er enige om, at resultatet er 5.000, men det er 4.100.

»Det er derfor, at det er svært at forstå, hvad der sker i klasseværelset, fordi vi opfører os nøjagtig sådan her,« forklarer Pasi Sahlberg.

Nøglen til at forandre skolen ligger i klasseværelset og i det uddannelsessystem, der omgiver det, men vi får ikke bedre kvalitet ved kun at fokusere på, hvad der foregår i klasseværelset, mener Pasi Sahlberg. Systemet omkring er afgørende.

Men skolesystemer verden over er ligesom konferencedeltagerne i stigende grad styret af en flokmentalitet, som bygger på en række myter om, hvad der virker i skolen. Konkurrencen er øget både mellem skoler og landenes uddannelsessystemer de seneste 15-20 år, accelereret af PISA-undersøgelser, der viser, hvor godt eller dårligt eleverne i folkeskolen klarer sig i dansk og matematik. Men konkurrence har aldrig virket, forklarer Pasi Sahlberg.

»Det er jo en vild antagelse, at vi kan måle skolesystemerne i de forskellige lande ved at se på, hvor gode eleverne er til matematik og læsning, når der er så mange andre ting som lighed og lykke, der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig,« siger Pasi Sahlberg.

For Sahlberg er den indsigt, som PISA har givet os, uundværlig. Uden PISA ville vi stadig have troet, at det amerikanske eller britiske skolesystem var det bedste.

Problemet med PISA er mere den måde, som målingerne af skolen er blevet brugt i uddannelsesreformer verden over. Her er der blevet skruet op for de ting, som Sahlberg advarer imod: Et mere markedsbaseret uddannelsessystem med øget konkurrence, standardisering og brug af test, så politikerne kan se, om de får noget for pengene.

»Men det skyldes et misbrug af de data og en misforståelse af, hvad læring drejer sig om fra politisk side,« siger Pasi Sahlberg og påpeger, at den seneste PISA-rapport rent faktisk indeholder en masse informationer, som kan sige noget om meget andet end eksamensresultater.

»Her kan du se, at de markedsbaserede skolereformer og øget testning ikke har været succesfulde nogen steder i verden. Problemet er, at de færreste politikere læser det,« siger Pasi Sahlberg.

Let forståeligt

Hvad der har en virkning i skolen er derimod, at eleverne er aktive deltagere i at opnå viden og ikke bare sidder passivt og modtager viden fra læreren. At forstå elevernes udgangspunkt og bygge oven på det, de ved i forvejen, er en anden af de metoder, der rent faktisk virker. Ingen af delene er ny viden, men vi ignorerer ofte det, vi allerede ved, mener Pasi Sahlberg.

At lære at forstå og kontrollere sig selv er ligeledes centralt for at lære, ligesom forståelsen af andre igennem samarbejde hører til de vigtigste redskaber i skolen, forklarer Sahlberg. Men det er langt sværere at formidle de mere bløde værdier til politikerne end konkurrence og test.

»Markedsmodellen er så nem at forstå, derfor følger politikerne den. ’Lad os give forældrene frit valg af skoler, så vil skolerne konkurrere om at være bedst. Det må da virke.’ Det er langt mere vanskeligt at forklare, hvorfor lærere skal være højtuddannede, hvorfor samarbejde mellem skoler er bedre, og hvorfor lærerne ikke behøver statslige standarder, men klarer sig bedre med kreative og individuelle løsninger,« siger Pasi Sahlberg.

Politikernes blik for PISA-målinger har i mange lande ført til et øget fokus på læsning, matematik og naturvidenskab, som har taget tid væk fra de kreative fag, bevægelse og leg i skolen, og det er en udvikling, der bekymrer Pasi Sahlberg.

»Jeg har brugt meget af mit liv på at kæmpe imod den bakterie, som har bredt sig i skolen via den globale reformbevægelse af uddannelse og gjort den langt mere markedsbaseret. Det hele er blevet meget alvorligt og konkurrerende, men det levner meget lidt plads til børnenes aktive deltagelse i at lære gennem kreativitet og leg,« siger Pasi Sahlberg.

Han fortæller, at Liberia i Afrika som det første land i verden nu vil lade hele sit skolesystem blive drevet af et privat firma, og frygter, at det kan blive fremtiden andre steder i verden, hvis regeringer ikke kan leve op til at levere god uddannelse.

»Hvis profit er formålet med skolen, så bliver det vanskeligt at uddanne alle børn. Hvis virksomheden skal nå sine mål og få et overskud, så er der ikke plads til børn med særlige behov, og det vil jeg gerne gøre opmærksom på både her og i Afrika,« forklarer Pasi Sahlberg, der i sidste uge modtog Lego Fondens pris for sit arbejde for at skabe en bedre skole.

Det danske skolemysterium

Når det gælder den danske folkeskole, er det på mange måder et mysterium, at Danmark klarer sig så forholdsvist dårligt ikke bare fagligt, men også når gælder mere bløde parametre som, hvor lighedsskabende skolen er, mener Sahlberg. Hele forløbet omkring folkeskolereformen, hvor lærernes arbejdstid blev tvunget i vejret for at betale for reformens ekstra timetal, lover for Sahlberg ikke godt.

»Hvis du ser på de skolesystemer, der klarer sig bedst – Finland, Canada og Singapore – så har deres store reformer fået bred opbakning både blandt lærere, forældre og andre interessenter i skolen, som har samarbejdet om at løfte skolen. At søge forandring via konfrontation med lærerne, som det skete her, er den helt forkerte vej at gå,« siger Pasi Sahlberg, der ud over at rådgive det finske undervisningsministerium også sidder i skolekommissionen i Sverige.

Det bedste råd, han kan give politikerne, er at nøjes med at tage sig af de store linjer i uddannelsessystemet i stedet for at gå ned i detaljer om, hvordan lærerne skal undervise og i hvor mange timer.

»Det største problem i det danske skolesystem er for mig at se, at det er meget segregeret, med skoler, hvor der næsten kun er børn af udenlandsk herkomst, og andre, hvor der næsten kun er danske børn. Det ville jeg gøre noget ved. En god skole handler ikke om flere timer i skolen, flere test eller flere karakterer, men om at skabe mere lighed igennem undervisningen, som er tæt forbundet med kvaliteten i skolen,« siger Pasi Sahlberg.