Baggrund
Læsetid: 4 min.

Danmarks bistand til udviklingslande er i frit fald

Engang blandt verdens bedste, nu på vej mod en middelmådig position: Dansk langsigtet udviklingsbistand er i løbet af blot 15 måneder næsten blevet halveret, viser en helt ny analyse fra Timbuktu Fonden
Kvinder henter vand ved en vandpumpe i Mozambique, som er et af de to afrikanske lande, hvortil der ikke længere bliver sendt dansk udviklingsbistand.

Jakob Dall

Indland
27. april 2016

Det er egentlig ikke, fordi den siddende regering underspiller betydningen af udvikling i verdens fattige og skrøbelige regioner. Den danske udenrigs- og udviklingsminister, Kristian Jensen (V), har således gentagende gange understreget, at verden hænger sammen, og at manglende udvikling i fattige lande på sigt også bliver vores hovedpine.

»Verden er en enhed. Deres problemer er også vores problemer,« lød det for nylig fra Kristian Jensen, der under et debatmøde om fremtiden for dansk udviklingsbistand i Industriens Hus således gentog den oprindelige begrundelse for, at Danmark tilbage i 1962 indledte arbejdet med udviklingsbistand.

Og i Venstres regeringsgrundlag fra juni 2015 står tilsvarende, at Danmark fortsat skal »være en global aktør, der bekæmper fattigdom og styrker menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper og bæredygtig vækst,« fordi »vores sikkerhed er afhængig af, hvad der sker i verden omkring os«. Alligevel har Venstre med opbakning fra dele af blå blok valgt at skære godt 3,8 mia. kroner af bistanden i regeringens første finanslov for 2016.

Sammenholdt med de hastigt stigende udgifter til håndtering af flygtninge i Danmark, der alene i 2016 vil koste 4,4 mia. kroner af udviklingsbistanden, betyder det, at Danmarks langsigtede udviklingsbistand – altså den del af bistanden, der rent faktisk bruges i udviklingslandene – er næsten halveret på blot 15 måneder. Helt præcist er den faldet med 42 procent, skriver Timbuktu Fonden i en ny analyse af nedskæringer og omprioriteringer i dansk udviklingsbistand 2014-2016.

Det rammer os selv

Det har mange eksperter inden for udviklingsbistand svært ved at forstå. En af dem er Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, der ikke kan se en logisk sammenhæng i de danske prioriteringer.

»Den langsigtede udviklingsbistand er blevet næsten halveret over de seneste 15 måneder, og det går selvfølgelig ud over de fattige. Men det rammer også i forhold til de globale udfordringer, som vi alle har en interesse i at løse« siger Lars Engberg-Pedersen.

Det gælder eksempelvis flygtningekrisen, hvor mere ufred i verden betyder, at vi risikerer, at der kommer flere flygtninge til landet. Det gælder også klimakrisen, der ligeledes på sigt truer med at sende enorme folkemasser på vandring som følge af ødelagte livsbetingelser.

Og det gælder ikke mindst FN’s nye bæredygtighedsmål, der blev vedtaget i november sidste år, og som skal sikre en bæredygtig udvikling for alle frem mod 2030, forklarer Lars Engberg-Pedersen, der derfor mener, at det »et underligt signal at sende,« når Danmark netop nu skærer så markant i udviklingsbistanden.

»Man burde omvendt tænke, at vi skulle skrue op for udviklingsbistanden set i lyset af de voksende globale udfordringer og de nyligt vedtagne bæredygtighedsmål,« siger Lars Engberg-Pedersen, og fortsætter:

»Lykkes man med bæredygtighedsmålene, vil vi jo i 2030 stå med en meget bedre verden, hvor vi ikke oversvømmes af problemer, som vi ser det i dag. Så både for vores egen skyld og for de fattiges, som vi gerne vil hjælpe, er det en underlig udenrigs- og bistandspolitik, der føres i øjeblikket.«

Ministerens næse

I februar i år fik udenrigs- og udviklingsminister Kristian Jensen en næse af folketinget for at sidde et flertal overhør. Det skyldtes, at SF i december foreslog, at dele af nedskæringerne på dansk udviklingsbistand skulle droppes. Det stemte partierne i rød blok for, mens De Konservative undlod at stemme, og dermed var Venstre og resten af blå blok i mindretal på beslutningen om besparelser. Ikke desto mindre valgte regeringen af sidde flertallet overhørigt og gennemføre besparelserne.

Michael Aastrup Jensen, der er udviklingsordfører for Venstre, forklarer, at besparelserne er gennemført trods modstand, fordi det var et af Venstres helt centrale valgløfter frem til folketingsvalget i 2015.

»Grunden til, vi skærer i udviklingsbistanden, er, at vi gik til valg på et løfte om at sænke bistanden til 0,7 procent af BNI. Pengene kan kun bruges en gang, og skal der eksempelvis flere penge til sygehuse, så skal de enten findes et andet sted, eller vi må sætte skatten op,« siger Michael Aastrup Jensen, der lægger vægt på, at netop skattestigninger ikke er Venstres politik.

Han understreger samtidig, at det som sådan ikke er, fordi Venstre ikke vil bruge flere penge på de fattige, men at man er »nødt til at prioritere«.

– Set i lyset af de voksende globale udfordringer, er det så ikke meget dårlig timing at beskære udviklingsbistanden netop nu?

»Det mener vi ikke. Vi forsøger jo samtidig at fokusere bistanden mere, så vi rammer de områder, hvor der er de største behov. Det gælder eksempelvis Syrien og Afrika, hvor vi vil fokusere vores bistand for at gøre en større forskel i færre lande.«

– Men en beskæring på 42 procent af den langsigtede udviklingsbistand er meget voldsom og historisk uden sammenligning. Er det ikke den forkerte politik at tage penge fra de fattige for at kunne finansiere flygtninge hjemme?

»Besparelsen er, som den er. Det har vi lagt ærligt frem. Det er heller ikke vores ønske at bruge så meget på flygtninge i Danmark, men det er altså sådan, verden ser ud i dag,« siger Michael Aastrup Jensen, udviklingsordfører for Venstre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Oreskov

Men oprustning og krig er der råd til!!!

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Benjamin Bach, John Andersen, erling jensen, Arne Lund, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra artikel:
Venstres regeringsgrundlag fra juni 2015 står tilsvarende, at Danmark fortsat skal »være en global aktør, der bekæmper fattigdom og styrker menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper og bæredygtig vækst,« fordi »vores sikkerhed er afhængig af, hvad der sker i verden omkring os«. Alligevel har Venstre med opbakning fra dele af blå blok valgt at skære godt 3,8 mia. kroner af bistanden i regeringens første finanslov for 2016.

Men kom nu ud af busken, det er kun ord, helt unden reel forståelse af problematikkerne.

Politikkere og økonomer taler stadig om 'en økonomisk krise', krise som noget forbigående og til og med, en såkalt 'krise', der skal produceres, forbruges og skabes efterspørgelse til, for at komme på den anden side af, den såkalte 'krise'.

Det udgangspunkt er så langt fra, bare den mindste forståelse af de reelle problemstillinger og helt uden forståelse af omfanget af verdens smuldrende afviklings tilstand, at det faktum, politikkere og økonomer derfor griner af Etisk Råd, der nu foreslår at indføre en afgift på rødt kød og slår sig på lårene, er overhoved ikke underligt, det er helt i tråd med deres manglende forståelse af udfordringerne.

Elisabeth Andersen, John Andersen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnsen

De forstår udmærket det du kalder udfordringerne. Men for dem er det ikke udfordringer, men muligheder - som de så udnytter.

Philip B. Johnsen

Det verden skylder de fattige i f.eks. Afrika er respekt.
Respekt når store virksomheder slå sig ned i Afrika, der skal der focus på, at fortidens fejl ikke gentages, der skal betales behørig skat i landene, råstoffer skal i størst muligt omfang forædles i Afrika, der skal sikres løn og arbejdsvilkår med mulighed for faglig organisering og så skal miljøet sikres mod forurening, verden skylder ligeledes Afrika gældseftergivelse.

Respekt for mennesker kultur og samfund gælder desuden ikke alene Afrika, jeg fatter f.eks. ikke tøj produceret på fabrikker med børneslavearbejdere på 17 timers akkordløn overhoved 'må' sælges i Danmark, det samme med olie og soya fra selskaber, der i 2015 behandler mennesker som slaver, nok er 'nok'!

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."

Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sa...

John Andersen, Ivan Breinholt Leth, Claus Oreskov, erling jensen, Mads Berg, Kurt Nielsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kurt Nielsen 23:34
Man kan aldrig stole på politisk beskyttet mafia, men altid stole på, at mafia vil opføre sig som mafia.

Flemming Berger, John Andersen, erling jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Philp B. Johnsen

Ja, det har du helt ret i.

Men kunne det ikke være 'sjovt'/relevant, at se, om vi ikke kunne få nogen journalister til at tage politikerne alvorligt - i stedet for at gøre dem til grin. Det sidste klarer de jo fint selv.

Jeg kunne i hvert fald personligt godt tænke mig - hvis jeg i øvrigt har ret i min påpstand om udfordringer/muligheder, at se en dygtig journalist udfordre mulighedssiden.

Ole Rasmussen

Nu skal vi betale afgift på kød, men vi betaler allerede 25%. U-landsbistanden falder med med 42% men hvad skal jeg bruge det til med en folkepension på 9.000 kr. om måneden? Hvis vi skal have to former for levestandard i Danmark, så må vi også have to former for økonomisk opdeling.

Philip B. Johnsen

Kurt Nielsen
Det er en tilståelse sag.

Philip B. Johnsen

ole rasmussen
Når der ikke er vækst mulig, er der kun omfordeling tilbage.

Elisabeth Andersen, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Melchior Jørgensen

Danmark udviklede sig i 1970´erne til at have den største udviklingsbistand i verden,
fordi jeg ville komme som nr. 1 i noget, hvis det skulle gå statsministervejen for mit
vedkommende. Jeg var selv nr. 1 i sociale sammenhænge, og derfor kendte jeg til den
gennemslagskraft, man talte med som nr. 1.
Som udviklingen kom til at gå i Danmark for mit vedkommende, blev jeg i stedet for igennem mange år udsat for politikeres, jounalisters, politifolks, offentlige institutioners ansatte og almindelige danskeres ulovlige udtalelser om mig, og det forholder sig nu engang således, at hvis en nation ikke kan leve op til menneskerettighederne, er der heller ikke noget grundlag for en international anerkendelse af landet.
Den som følger med i at være den største bidragsyder af udviklingsbistand.
Den danske udviklingsbistand blev i stedet for nedtrappet over en årrække.
En nation bliver bl.a. målt efter dets medmenneskelighed over for dets indbyggere, og
en evne til at omsætte den samme medmenneskelighed over for fattíge lande.
Begge forudsætninger skal selvfølgelig være til stede, men det er ikke muligt for de danske sindelag at bringe sig i overensstemmelse med disse forudsætninger.
En tilbagevenden til tidligere tiders internationale indtryk af Danmark som den største bidragyder til de fattigste udviklingslande, er der således ikke et grundlag for.

Nils Melchior Jørgensen
Vejlby

Steffen Groth

Den danske ulandshjælp drejer sig desværre mere og mere om at købe stabilitet i skrøbelige lande frem for udvikling. Fokus er på nødhjælp frem for udvikling.
Eftersom Danmark er en så lille spiller, som det er tilfældet, vil vi kunne gøre mest gavn ved at bruge de få kroner, vi har til egentlig ulandshjælp, på skoleuddannelse og mere eller mindre glemme alt andet.

Peter Ole Kvint

det var ikke meningen at ulandshjælpen skulle vare ved. Efter få år skulle landene kunne klare sig selv. Dette er kun sket i mindre grad.

Kaj Erik Nielsen

Hvordan skal man forholde sig til en såkaldt analyse, spm er udgivet af en NGO-er - nemlig Folkekirkens Nødhjælp - som står bag Timbuktu fonden? Det kan jo ikke være en uafhængig analyse...? oder was ?

For 15 måneder siden - det var altså Thorning-regeringen, der begyndte. Kan ikke undre med den neoliberale holdning hun og hendes regering repræsenterer. Løkke er ikke ene om det.
Jo mere af den slags, der kommer frem, desto vanskeligere må det være for EL, SF og Alternativet, at pege på en SD-regering efter næste valg. Eller...?

Flemming Berger, John Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Sålænge ulandsbistanden ikke msides ud som hårde USD fraen helikopter - gør den mere skade en gavn.

Karl Aage Thomsen

Vi skriver og skriver og kæfter op om, hvor dumme vores politikere er, men vi er lige så handlings lammede som dem. Hold da helt brok, hvor er det nemt at sidde her i sofaen og brokke sig, og gøre os kloge på, hvor dumme alle andre er. Der skal fysisk handling til, ud på barrikaderne. Det eneste Magtens mænd og kvinder har respekt for er når vi som i 1950- og 1960,rene mødtes i tusindvis foran Christiansborg og gav udtryk for vores utilfredshed med deres skalten og valten med vores livsbetingelser. Med klam forårshilsen.
Katho

Claus Oreskov

@Peter Ole Kvint. Du skriver ” det var ikke meningen at ulandshjælpen skulle vare ved” måske ikke, men det var heller ikke meningen at udbytningen af u-landende, gennem den globale arbejdsdeling, skulle blive ved!

Touhami Bennour

Det er et interessant vinkel udfordring/muligheder, man kan tiføje begrebet "foregangsland", der skal være lande at være foregangs land for; når de ikke følger trop så.. er der ingen muligheder.

Thomas Ravn-Pedersen

@Kaj Erik Nielsen: Timbuktu Fonden er en selvstændig fond oprettet i 2008 med det formål at fremme u-landsoplysning og journalistik i Danmark. Den blev oprettet på initiativ af u-landsjournalist og forfatter Jørgen Harboe, der gav Folkekirkens Nødhjælp en donation på 10 millioner kr. med det formål at skabe basis for kritisk udvikling og nytænkning af journalistik om udviklingslande og globale udviklings- og ressourcefordelingsspørgsmål.
Fonden ledes af en selvstændig og uafhængig bestyrelse. Bestyrelsen forvalter fondens kapital ud fra formålsbestemmelserne, og Folkekirkens Nødhjælp håndterer fondens administration.
Fonden er inspireret af det gamle Timbuktu, der var et oplyst, åbent og videbegærligt samfund orienteret mod omverdenen. Fonden støtter u-landslobby, oplysning, undervisning og journalistik. Med venlig hilsen
Thomas Ravn-Pedersen, formand

Peter Nielsen

Skylder Afrika ikke sig selv at vise at de selv kan bygge noget op? Jeg synes at vi alt for ofte ser nyheder fra Afrika når der er hanket op i AK47´erne og der er godt gang i gaderne. Afrika alt for mange steder tilbagestående med demokratier og uddannelse. Så længe dette ikke kommer op på et stærkt forbedret niveau, så kan vi fortsætte med at hælde penge i et bundløst hul.
Dernæst skal vi nok, igennem FN, til at revurdere hvordan bistand ydes og til hvilke priser. Alt for meget svindel sluger pengene, hvad enten det sker i modtagerlandene eller hos de organisationer og virksomheder der lever af bistandsprojekter.
Vi har skabt et kontinent af klientstater der ikke fungerer - har det hjulpet noget som helst? Siden jeg blev født i 70´erne har jeg endnu til gode at se noget der har flyttet sig nævneværdigt i afrika, og her taler jeg ikke om små lokale landsby projekter, mikro lån og alt det fjolleri, men et land der har skabt sig en fremtid - hvor er der et eksempel på det henne? Jeg kan ikke finde et eksempel.
Vi er jo også nødt til at betale for den massive indvandring der er sket til hhv. Danmark, Sverige og andre EU lande. Dernæst er der jo nationer der notorisk ALDRIG har levet op til de målsætninger der er sat op for hvor meget man skal donere til ulandsbistand. Det er også lidt sjovt - hvorfor er man forpligtet til at donere penge til bistand?

Den samlede værdi af det, Danmark forbruger, og det, Danmark forærer væk, må helst ikke overstige værdien af det Danmark producerer - hvis værdien af det Danmark producerer ikke dækker, så er Danmark ude i gældssætning, og det er skidt ( - j f eksemplet med bl a Grækenland).

"VELFÆRDSKRAVEVE" ( f eks en kostbar effektiv kræftbehandling, effektive dyre transplantationer, værdig pleje af ældre, ordentlig social bistand og støtte til svage personer/grupper, gode skoler/børnehaver o m a) STIGER - der ønskes bedre kvalitet og mere hensyn til svage grupper, samt at alle har en rimelig livskvalitet. Der skal være råd til en aften i byen, en biografbillet, en sommer- og vinterferie , en fodboldbillet, en koncertbillet, lidt smart tøj til familien, fritidsaktiviteter for børn og voksne o s v .

Vores kulturbaggrund ( græsk filosofi, kristendommen , den europæiske historie og meget andet) har skabt vores stærke ønske om at hjælpe andre , som er i nød .

Andre steder i verden mener man, at folk i nød bare får en straf for "dårlig stil" i tidligere liv (har man været rigtig slem, så genfødes man som f eks en rotte ) , og derfor berøres man de steder ikke synderlig emotionelt af andres nød. Når dagens terrorister slår ihjel, så påkalder de sig Guds vilje og er ligeglade med den nød , terroren skaber.

Hvis man ser det hele i et større perspektiv, så gør folketingsflertallet på Christiansborg det vel godt - de arbejder med en vanskelig økonomisk/politisk/etisk "ligning" med mange modstridende krav/hensyn/værdier og prioriterings-vurderinger.

Claus Oreskov

@Robert Kroll. Jeg håber du bare forsøger at manipulere – for hvis du virkelig selv tror på al det lort, du lukker ud, så stå det skidt til med folkeoplysningen i del lille land!

Ivan Breinholt Leth

Philip B. Johnsen
26. april, 2016 - 23:29
Grunden til, at det er formuleret således i Venstres regeringsgrundlag er, at Venstre mener, at demokrati er en forudsætning for frie markeder og omvendt. Det kaldes 'rettighedsbaseret udviklingsbistand'. Tankegangen er fuldstændig i overesnsstemmelse med f.eks. the Washington Consensus og IMF's såkaldte strukturtilpasningsprogrammer fra helt tilbage i 80erne. Hvis der er noget, som har været skadeligt for u-landende er det tvangen til at åbne deres markeder for vestlige og kinesiske produkter og voldsomme nedskæringer af landenes offentlige sektorer. Men u-landsbistandssektoren - fra Mellemfolkeligt Samvirke til Danida - har tilsyneladende fuldstændig ukritisk 'købt' denne rettighedsbaserede u-landsbistand, selvom den totalt modstrider enhver historisk erfaring. Intet land i verden har udviklet sig ved at starte med demokrati og frie markeder. F,eks. havde neoliberalismens højborg, USA, 50 % toldafgifter på importvarer for at beskytte deres egen svage industri efter afkoloniseringen helt op til mellemkrigsårene. Men åbne økonomier og frie markeder har man nu påstået er vejen frem for tredje verdens økonomier i hele den tid, hvor Kina har stormet frem med en streng statsstyret økonomi, som faktisk på mange måder har fulgt den britiske, hollandske, schweiziske, amerikanske, japanske etc. model for kapitalistisk udvikling. U-landsbistandssektoren har i 60 år ikke ulejliget sig med at definere, hvad det er for en udvikling, man ønsker at støtte i den såkaldte tredje verden. Man følger blot strømmen med den til enhver tid herskende politiske gruppering. Men hvis det er den neoliberale økonomiske model, man ønsker at fremme med sin udviklingsbistand, så skær dog for guds ned og brug pengene på flygtninge.

Flemming Berger, John Andersen, Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Peter Nielsen
27. april, 2016 - 10:09
Afrikanerne 'nøjes' dog med at bekrige hinanden, mens det i forrige århundrede lykkes for Europa at skabe 2 verdenskrige. Målt i antallet af dræbte personer har europæiske lande været de mest krigersiske og destruktive i det forgange årtusinde. i 1991-1995 havde vi endnu en stammekrig i Europa.
"Et land der har skabt sig en fremtid...." Kan det være f.eks.Danmark, du har i tankerne? Vores dybt forgældede og ikke specielt bærdygtige landbrug ( p.t ca. 280 mia kroner i gæld). Et af verdens mindst bæredygtige forbrugsmønstre som enhver 'ansvarlig politiker hævder, at vi kan fortsætte i uendelighed uanset udsigt til klimakatastrofe og ressourceknaphed. Hver dansker skrotter hvert år 24 kg elektronik. Verdensgennemsnitet er 5,9 kg. En finanssektor, som vi har givet så meget frihed, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, inden vores økonomi braser sammen igen. Sidst det skete kostede det samfundet 3-400 mia kr ifølge Rangvid rapporten. Og nu er Danmark i krig igen, hvor vi forsøger at bekæmpe terrorisme med F-16 fly. Vi har sandelig en hel del at lære de underudviklede og tilbagestående afrikanere, når vi drager afsted mod 'det mørke kontinent' med vores såkaldte udviklingsbistand.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og John Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Claus Overskov (kl 10.52)

Jeg mener faktisk det , som jeg skriver.

Nær sagt alle vigtige emner behandles typisk totalt isoleret fra andre vigtige emner - debatterne i medierne "vandrer" oftest fra det ene "tunnelsyn" til det næste "tunnelsyn" -
og dermed træffes beslutninger, der isoleret set ("tunnelsynet") er rigtige, men som i en bredere sammenhæng med andre lige så vigtige emner i sidste ende fører til uholdbare positioner og resultater.

Den "firkantede skaldesmækker stil" og "over-simplificering" er super fornøjelig og særdeles underholdende (giver store seertal o s v) - men værdien er ofte ringe.

Philip B. Johnsen

@Ivan Breinholt Leth Tak for din grundige forklaring.

Det kaldes for neokolonialismen og mafia, den bestemmende indflydelse, som de gamle kolonimagter udøver, over for tidligere koloniområder.
Betegnelsen er især hæftet på de økonomiske forbindelser i form af handelssamkvem, private investeringer, eller økonomisk bistand eller lån til illigetime magthavere, der ved prestige projekter, holder sig ved magten, som oftes ved investeringer i infrastruktur, finansieret ved lån der ikke betales tilbage, men bruges til udbytning, hvor råstoffer, som olie mm., der med fordel kunne forædles lokalt, bliver solgt til spotpris, som sikkerhed for lån.
Herigennem er den økonomiske afhængighed, som kolonierne håbede deres politiske uafhængighed ville ophæve, fortsat og forstærket.
Alt stort set foregår gennem off-shore selskaber, med hemmelige ejere og der betales ikke skat.

Folketinget ved dog, at landets skæbne, udspillet ud på økonomisk plat og svindel, med stigende ulighed til følge, er nået er niveau, hvor grænsen for økonomisk vækst er nået, klimaforandringer og i kølvandet gældsætningsproblematikkerne stopper fremtidig økonomisk vækst, det slutter spillet for Folketinget's udemokratiske ikke bæredygtige finans eskapader, muligvis ikke i det offentlige lys for tiden, politikken kan holdes gående på lånt tid lidt endu, men spillet er afsluttet og regnskabet sendt til revision.

Nu venter vi på resultatet, tiden kunne med fordel bruges på reformer til omfordeling, bæredygtig omstilling og ikke mindst retfærdig samhandel med rimelig forhold mellem import og eksport, med de tidlige kolonier osv. som tidligere skrevet, men der rystes på hånden i stedet, Folketinget fortsætter fejltagelserne, kriminel afhænder borgernes DONG mm. og spændingerne i samfundet stiger.

"Skattely' brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Forklare tidligere finansminister Bjarne Corydon på DR2.

Mafia.
Fra link:
"Mafia, form for kriminel organisation, der foruden gangsterens almindelige virkemidler, korruption, trusler og vold, benytter sig af forbindelser i finansverdenen, i den politiske verden og i den offentlige forvaltning. Disse medskyldige beskytter mafiaen mod retsforfølgelse, sørger for, at virksomheder, der er knyttet til mafiaen, får offentlige entrepriser samt vasker sorte penge hvide."

Link: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_1...

@Ivan Breinholt Leth igen tak for din altid grundige forklaring.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
John Andersen

Jeg syntes ikke at man skal bebrejde regeringen at de skære så voldsomt ned på udviklingsbistanden og de mindre bevilliget i Danmark. Hvordan skulle vor regering ellers få råd til at købe kampfly for mange milliarder som vi skal bruge til at bombe i Amerikas krige?

Peter Nielsen

Ivan Breinholt Leth, jeg er kold overfor at vi har gjort dette og hint for 50-100-200 år siden. Det betyder ikke at man skal acceptere at Afrika ikke kan selv. Det er en misforståelse at tro at bare fordi vi engang var en flok svin overfor befolkningerne i Afrika, så skylder vi herfra og til evig tid.
De har et ansvar selv, men det er lettere at være klientstat, og hver gang problemerne hober sig op så er det de gamle kolonimagters skyld ( igen). Den traver er for længst passé.

Hvad vi forbruger her og der og kasserer, og spenderer, det er ikke relevant. Så længe der er balance i vores regnskab så er der ikke grund til økonomisk alarm. miljøet er noget andet, men også en vigtig dialog at tage. Vi kan eks. vis starte med at beskatte kød fra kvæg...( goddaw mand økseskaft), eller vi kan se om vi kan gøre tingene smartere endnu. Afgifter er bare en dårlig undskyldning.
Tænk engang at dengang Zimbabwe havde hvide farmere der var de kæmpe eksportør af landbrugsprodukter... nu importerer de fordi de ikke kan producere nok til sig selv.... hvis skyld er det lige? Det er sgu´ ikke min, men måske er det fordi de i Zimbabwe har valgt en flok idioter til at lede deres land.

Philip B. Johnsen

Peter Nielsen
Problemet er meget lidt har forandret sig, du ved bare ikke noget om det, men du erkender heldigvis du ved, hvodan formuen i kolonitiden blev skabt og så kan du følge og lære om nutidens forbrydere i takt med de løbende lækkede papirer, fra organiseret kriminalitet i Panama og EU-Luxemburg og på sigt fra andre steder og i takt med afsløringerne, muligvis lære dit eget land lidt bedre at kende, hvis ikke politikkerne fængsler alle journalisterne og wisselblowers.

Ikke meget har forandret sig, nu investeres der i afrikanske tidligere børnesoldater til at kæmpe vores krige, gennem politisk beskyttede off-shore selskaber, med hemmelige investorer, i 1700 tallet var det storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet, de mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget og Goldman Sachs.

Philip B. Johnsen

@Ivan Breinholt Leth jeg ser nu Peter Nielsen skrev til dig, men jeg var selv inde på emnet vores medansvarlige politikkere for udnyttelse af b.la. Afrika, jeg håber du tilgiver mig.

Touhami Bennour

Peter Nielsen.
Intet nyt undersolen, intet forandrer sig bare fordi den er gammel. Forledensdage var den brazilianske president I New York og sagde I FN" DE vil ulogligt vælte mig" og hvem er de? de er USA først og fremmest., jeg navner ikke Irak eller afganistan fordi det er for dig meget gammel.

Peter Nielsen

Vi køber aflad gennem bistand, for Afrikas egne fejl. Er de så meget dummere end den hvide mand med safarihjelmen, eller er de bare bund korrupte og klintgjorte?
Vi pumper olie op i Angola fordi de ikke selv har evnet at skabe noget indenfor olieindustri. Vi gæster kakaobønner i Elfenbenskysten som de selv kunne forarbejde og sælge hvis de evnede at bygge den nødvendige infrastruktur. I stedet køber vi aflad.

Ivan Breinholt Leth

Peter Nielsen
27. april, 2016 - 15:03
Til forskel fra dig er jeg ikke iskold overfor f.eks., at nazisterne slog 5 millioner jøder ihjel i KZ-lejre, at der døde 20 millioner mennesker på østfronten, at krigen i Bosnien-Hercegovina kostede 0,5 millioner menneskeliv, at DK endnu engang er involveret i en krig som ikke vil have noget andet sikkert udkomme end mere terrorisme og masser af civile tab, etc. Hvis man kritiserer andre folkeslag for at være krigeriske, kan det være en god ide, lige at se sig selv i spejlet, inden man vrøvler.
At du tilsyneladende tror, at sådanne facts fritager andre folkeslag fra ansvar for deres egen udvikling, siger mest noget om dine egne forudfattede holdninger vedr. udvikling og forholdet mellem den såkaldte første og den såkaldte tredje verden. Der er ikke meget, der tyder på, at du har gjort nogen særlig indsats for at sætte dig ind i forholdene. Rent statistisk er det nemt at påvise, at de lande som har været udsat for langvarig besættelse, kolonialisme og udnyttelse af fremmede magter og IMF's destruktive låneprogrammer har størst problemer med fattigdom. Jeg kan bl.a. henvise til den højreorienterede økonom William Easterly's : The White Man's Burden. Easterly mener ikke, at dette er tilfældigt.
Mht. hvad kolonisering og slaveri gør ved menneskers bevidsthed i flere generationer, kan jeg henvise til afrikanske intellektuelle som Franz Fanon, Chika Onyenani og Chinweiza. Hvem der er klient hos hvem, kan man diskutere. Den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong'o mener, at vi har vendt op og ned på virkeligheden: Europa er langt mere afhængig af adgang til billige råmaterialer i Afrika, end Afrika er afhængig af vestlig bistand.
I Vesten har vi også stor fordel af højt uddannet gratis arbejdskraft fra Afrika. Således er der flere malawiske sygeplejersker i Birmingham end der er i Malawi. Der er flere sierra leonske læger i Chicago, end der er i Sierra Leone. Brain drain skønnes at koste Afrika $4 mia om året. Skatteunddragelse begået af vestlige, multinationale firmaer i Afrika skønnes at koste kontinentet 8-10 gange så meget, som der årligt tilflyder kontinentet i bistand. Quantitative easing udført af vestlige nationalbanker skønnes at koste udviklingslandene (inklusiv Kina) 1 % af deres BNP, når især de dollarreserver, som de er tvungne til at ophobe, devalueres. Således er Afrika med til at betale især USA's gæld.
https://www.information.dk/debat/2015/11/vestens-centralbanker-staar-bag...
I Afrika – ligesom i Mellemøsten - har Vesten, når en folkevalgt leder kom til magten på en politik om at landenes ressourcer burde tilhøre landenes befolkninger, enten sendt politiske ballademagere eller professionelle mordere af sted for at bringe sindsyge diktatorer til magten. Læs f.eks. tidligere CIA agent John Perkins' Confessions of an Economic Hitman. Ifølge Perkins er tricket, hvis man ikke direkte kan fjerne en uønsket politisk leder, at forsøge at korrumpere ham til at forgælde landet, således at man bedre kan kontrollere adgangen til det pågældende u-lands ressorucer.
Mht. tilfældet Zimbabwe er der mange misforståelser. Økonomien var ikke så fantastisk god og landbrugseksporten ikke voldsom stor, da de hvide farmere dyrkede landet, som det fremstilles i visse medier. Jeg har personlig mødt nogle af disse farmere, og de er nogle af de værste racistiske røvhuller, jeg nogensinde har mødt i Afrika. Langt værre end muslimske hadprædikanter i DK. En landreform var nødvendig i Zimbabwe, og Mugabe havde større folkelig opbakning, end det ofte fremstilles i vestlige medier. Den efterfølgende hyperinflation og den tårnhøje arbejdsløshed er primært den zimbabweanske regerings eget ansvar.
Hvis du mener, at dansk økonomi er i balance, blot fordi vi har et overskud på betalingsbalancen er du vistnok både blind og døv. Det er kun et spørgsmål om tid, før det danske landbrug kollapser, hvis ikke den danske regering uventet griber ind. Dansk landbrug ejes ligeså lidt som zimbabweansk landbrug af landmænd. Det er finanssektoren, som ejer dansk landbrug – en finanssektor som sidst da den skabte ravage i dansk økonomi kostede virksomhedsejere, skatteydere og lønmodtagere 3-400 mia kr. Der er intet nævneværdigt gjort fra politisk hold for at forhindtre en gentagelse af finanskrisen i 2008, og nu da Danske Bank har en markedsværdi på 180 mia og Nordea lidt mere, er man nødt til at spørge, hvordan den danske stat vil bail dem out næste gang? Vi har intet at lære de såkaldte udviklingslande. Og det gælder hele den vestlige verden, som er en stor ubalance af statsgæld, voksende ulighed, stigende fattigdom, udstødelse fra arbejdsmarkedet, spekulation med penge som ikke eksisterer og kapitalflugt til diverse skattely.

Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Peter Nielsen
27. april, 2016 - 17:09
Du har tydeligvis ikke sat dig ind i facts. Lande som Ghana, Sydafrika og Madagascar producerer chokolade af høj kvalitet, men du vil aldrig være i stand til at opdrive så meget som et gram afrikansk produceret chokolade i noget supermarked i Europa, mens du kan finde Cadbury og Nestle chokolade i næsten enhver landsbyflække i Afrika. Hvorfor forholder det sig sådan? Fordi afrikanske landes regeringer modvilligt og under trusler om stramning af betingelser for gæld har skrevet under på EPA aftalen med EU, som pålægger afrikansk chokolade (og andre andre bearbejdede afrikanske varer) så høje toldsatser, at det er usælgeligt i EU, mens Cadbury og Nestle produkter ikke pålægges importtold i Afrika. Ideologien om det frie marked, gælder for europæiske produkter i Afrika, men ikke for afrikanske produkter i EU.
Kaffe er et andet udmærket eksempel ud af mange. Kaffebønner fra Afrika kan frit eksporteres til EU, så længe det er uforarbejdet. Tyskland, som aldrig har dyrket så meget som en enkelt kaffebønne, er verdens største eksportør af malet kaffe. Hvis malet afrikansk kaffe kommer til Europa (gennem Hamburg – verdens centrum for kaffehandel) pålægges det en afgift på 9%. Sådan er det hele vejen rundt. Hvis Afrika skulle få den besynderlige ide, at de vil forarbejde deres egne råvarer, lægger vi dem alle mulige hindringer i vejen. Trods al brok om nedskæringen af u-landsdsbistanden, ønsker vi i virkeligheden ikke, at Afrika udvikler sig og begynder at bearbejde deres råvarer. Hellere fastholde dem i rollen som passive modtagere af bistand og pege fingre af dem, hver gang de begår de samme fejl, som vi selv har begået utallige gange - blot for det meste på en meget større skala.

Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Vigtig artikel, som bygger på min kollega Jesper Heldgaards grundige analyse for Timbuktu Fonden. Ham kan man kikke i kortene her: http://jesperheldgaard.dk/
Hele analysen kan downloades her:
http://www.timbuktufonden.dk/wp-content/uploads/2016/04/Analyse-af-dansk...
med venlig hilsen og bare for en ordens skyld

Niels K. Nielsen

Hvis nogen synes, at nettoskatteyderne betaler for lidt i ulandsbistand, er der da rig mulighed for selv at rette op på det ved selv at bidrage til en af de mange organisationer, der arbejder med det.
Gå på nettet og find Dankortet frem.

Peter Nielsen

Ivan Breinholt Leth, jeg er uenig i præmissen om at EU og storkapitalen holder Afrikanske nationer i et fattigt jerngreb. Det holder ikke vand overhovedet. De får penge til hint og dette, der bliver forsøgt iværksat projekter af mere eller mindre tvivlsom karaktér og dybest set har alt fejlet. hvorfor? Det er ikke fordi der er 7 procent toldmur, det er ikke fordi vi sælger chokoladebarer til disse lande, det er fordi de har fejlet i følgende basale forhold der er afgørende for at få et land på fode:
Uddannelsesinstitutioner
Demokratiske forhold
Infrastruktur
Effektivisering af landbrug
Menneskerettigheder.
Du kan ikke bygge et hus hvor du starter med skorstenen.
Dengang Belgien trak sig ud af Belgisk Congo, var der én! universitetsuddannet i landet. Hvordan gik det lige med Congo.
De Afrikanske lande har fejlet i alle forhold og det nytter intet at vi køber aflad gennem ulandsbistand.
Din præmis forudsætter at Afrikanere er ude af stand til at skabe en levedygtig stat selv - men glemmer at tingene skal starte et sted.
Hvad med om de dannede andelsbevægelser, effektiviserede landbruget? Mig bekendt burde det være en svir at skabe landbrug i lande syd for Sahara og endda brødføde sig selv og endda hele Afrika.
jeg forventer ikke kvantespring, det hat historien dokumenteret ganske ofte når det kommer til Afrika, men uddannelse og opbygning af samfundet fra bunde er den eneste måde hvor de kan blive selvkørende.
Det vi gør er at købe aflad og god samvittighed....

Ivan Breinholt Leth

Peter Nielsen
Den præmis, som du påstår at du er uenig i, har du overhovedet ikke forstået. Min præmis er, at Afrika kan selv, hvis vi lader dem. Men vi ønsker ikke, at Afrika tager magten over deres egne ressourcer. Det er os, og ikke Afrika, som ønsker at klientgøre Afrika og fastholde kontinentet i rollen, som passiv modtager af bistand. Dine påstande indebærer, at afrikanere foretrækker at være tiggere, fremfor at tage hånd om deres egne liv og selv forbedre deres levestandard. Det er temmelig groft. Har du mon nogensinde mødt en afrikaner? Hvad er din erfaringsbaggrund? Min egen er ca. 12 års arbejde i 4 afrikanske lande.
Tror du måske ikke, at afrikanere er klar over, at vestlige multinationale firmaer udfører ikke beskattede indtægter, som svarer til et beløb 8-10 gange den samlede bistand til kontinentet? Tror du måske ikke, de ved, at u-landsbistand aldrig vil løfte Afrika ud af fattigdom?
Vesten har, især med IMF's strukturelle tilpasningsprogrammer, tvunget afrikanske økonomier til at åbne sig for vores højteknologiske varer, som meget få afrikanske virksomheder kan konkurrere med. Samtidig har vi pålagt afrikanske virksomheder, som forarbejder afrikanske råvarer, så høje toldsatser, at deres varer ikke kan sælges i Europa, mens vores egne varer kan sælges toldfrit i Afrika. Og så har vi ovenikøbet den frækhed, at påstå, at den eneste vej fremad for Afrika er 'frie' markeder og en mindre offentlig sektor. Intet vestligt eller asiatisk land har udviklet sig på den måde, som vi foreskriver Afrika.
Du skriver, at Afrika bør effektivisere sit landbrug. Hvad hjælper det, at have et effektivt landbrug, hvis man ikke kan sælge sine landbrugsprodukter? EU landbrugsvarer bliver solgt i Afrika til under produktionsprisen pga. landbrugsstøtten, og pga. EPA aftalen, kan afrikanske lande ikke pålægge disse europæiske landbrugsvarer importtold. Jeg har siddet som fund-raiser i Swaziland og forsøgt at rejse midler til et omskolingsprojekt for voksne arbejdsløse. De fleste af disse arbejdsløse var tidligere ansatte i sukkerindsustrien. Sukker er Swazilands største eksportartikel, men indtjeningen i sukkerindustrien faldt voldsomt omkring 2000, da EU begyndte at dumpe sukker på markedet i Swaziland. Swazilands supermarkeder bugnede med sukker, som var produceret bl.a. på Lolland til en produktionspris, som slet ikke kan konkurrere med Swazi sukker. 'Frie' markeder! Pga. EU's landbrugssubsidier kunne EU's sukker sælges til langt under produktionsprisen i Swazilands supermarkeder. Absurd nok fik vi støtte til arbejdsløshedsprojektet fra Cadbury Foundation, som har været med til at smadre afrikansk chokoladeproduktion. Det er u-landsbistands cirkuset i en nøddeskal. Det skal retfærdigvis tilføjes, at EU siden er ophørt med, at dumpe sukker i Afrika, men andre europæiske og amerikanske landbrugsvarer sælges stadigvæk til dumpingpriser i Afrika.
Du skriver, at afrikanske lande skal udvikle sig ved at oprette uddannelsesinstitutioner, indføre
demokratiske forhold, forbedre infrastruktur, effektivisere landbruget og overholde menneskerettigheder. Det er den sædvanlige neoliberale lirum larum, som du gentager. (Du mangler blot at inkludere løgnen om de 'frie' markeder.) Kan du nævne blot et eneste land i verden som har udviklet sig kapitalistisk på den måde? Nej, det kan du ikke. Europæiske og asiatiske lande undergik industrialisering under ikke demokratiske forhold vha. børnearbejde og arbejdsdage på 16 timer 6 dage om ugen til en sulteløn. (I USA vha. slaveri.) De europæiske økonomier var under industrialiseringen stramt styrede af staten, som subsidierede udvalgte sektorer, forbød arbejdskraften at udvandre og pålagde importvarer høje afgifter for at beskytte deres egen svage industrier, indtil de var i stand til at konkurrere på verdensmarkedet. Det kaldes i fagsproget 'infant industry protection'. Dertil kan tilføjes en stram politisk styring af valutaen og nationalbanken og naturligvis satsning på uddannelse. Alle lande fra England til USA, Holland, Schweiz, Japan, Sydkorea og Kina har benyttet sig af denne model til kapitalistisk udvikling. Sidst har Kina på denne måde bragt ca. 300 millioner mennesker ud af fattigdom på 20-30 år – verdens hidtil største fattigdomsreduktions projekt. Det er stort set den diametralt modsatte udvikling, som den vi har påtvunget Afrika. Afrika er nødt til at gå samme vej, og vi er nødt til at lade dem, i stedet for at binde dem ind i alle mulig aftaler, som forhindrer udvikling. Dette naturligvis under forudsætning af, at Afrika skal udvikle sig kapitalistisk, at der er ressourcer til rådighed og at klimaet kan holde til det – men det er en helt anden diskussion.
Hvis du vil have et indblik i, hvordan u-landsbistand er med til at ødelægge tredje verdens produktion og markeder ved f.eks. at give bistand og lån til regeringer på betingelse af, at europæiske virksomheder favoriseres, og hvordan misforstået velgørenhed smadrer 3. verdens markeder kan jeg anbefale:
https://www.dr.dk/tv/se/a-s-fattigdom/a-s-fattigdom
Hvis du vil vide noget om kapitalistisk udvikling historsik set, kan jeg anbefale dig Ha-Joon Chang: “Bad Samaritans, The Guilty Secret of Rich Nations & the Threat to Global Prosperity. Ha-Joon Chang er professor i historisk økonomi ved University of Cambridge. Desuden vil jeg råde dig til at sætte dig ind i forholdene mellem første og tredje verdens økonomier, inden du udtaler dig skråsikkert. Din viden er tydeligvis begrænset til floskler.

Flemming Berger, Philip B. Johnsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Ivan Breinholt Leth, for det første så kan man ikke blive ved med at hænge sin hat på kolonitiden - man må til at komme videre, også i Afrika. Dernæst synes jeg du skal se på andre lande der har været underlagt kolonistyre. Mange af disse lande har været igennem diverse diktaturer af enten socialistisk eller militær art. Hvad enten det er den ene eller anden form for diktatur har dette naturligvis også været med til at ødelægge landenes udvikling, men fælles for dem er at de er startet med at genopbygge staten fra bunden af. Jeg undrer mig over at du mener at man i Afrika ikke kan udvikle sig fordi man ikke kan eksportere frit til EU...hvorfor ikke starte med at opbygge et landbrug der kan brødføde sin egen befolkning før man begynder at eksportere? Hvorfor ikke starte med at opbygge et rimeligt uddannelsessystem, andelsbevægelse osv.? De skal igennem samme processer som man har været igennem i Europa og andre dele af verden. Det vigtigste er at de gør op med sekterisk vold, korruption og får øget uddannelsesniveauet.
Dernæst findes der langt også en verden udenfor EU som man jo også kan handle med.
Det er en sølle undskyldning at påstå at Vesten holder dem i ave ved at påføre toldmure. Vi kan jo ikke både betale dem for at opbygge et landbrug for dernæst at udkonkurrere vores eget. Den Afrikanske Union kan vel også bruges til andet end at indsætte soldater i brændpunkter.
Så nej jeg er ikke begrænset til floskler, men det er du og hele bistandssystemet. Vi har pt. opbygget en kontinent fyldt med passive klientstater og vi ser ud til at blive ved.

Philip B. Johnsen

Man kan ikke stole på mafia, men altid stole på mafia, opføre sig som mafia.

Kolonitiden er ikke forbi, nu har vi neokolonialisme/neoliberalisme.
Link: http://www.theguardian.com/books/2016/apr/15/neoliberalism-ideology-prob...

Slaveriet er ikke forbi, nu har vi moderne slaveri.
Link: https://modernslavery.co.uk

Goldman Sachs tradefloor mantra:
"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"

Touhami Bennour

Kolonialism er ikke forbi og den bliver måske aldrig, den skifter plads bare, næsten gang ser man kina herre I Danmark.
DEt er rigtig man skal tilføje slaveriet I tilfælde af afrika, ligesom Jøder var Afrikaner også offer for racism, og det der ikke slut. Tænk hvis kaffe var malet I Afrika, ville europeere køber kaffe?
Jøder hsar kun delvis problemet, kun 10 % af Jøder lever I Israel, der mangler stadig 50mill jøder som lever I udlandet.

Ivan Breinholt Leth

Peter Nielsen
“Hvorfor ikke starte med at opbygge et landbrug der kan brødføde sin egen befolkning før man begynder at eksportere.”
Der er nogle grundliggende forhold omkring kapitalisme, som du ikke forstår. For det første, hvis et fattigt land skal starte en effektiv landbrugsproduktion, skal man have kapital. Enten skal man låne den, eller man skal tiltrække udenlandske investorer. Som jeg har påpeget ovenfor og i min kronik i Inf. 30-11-15 (https://www.information.dk/debat/2015/11/vestens-centralbanker-staar-bag...),, finder der et netto kapitalflow sted ud af Afrika mod Vesten, og det fra mange lande som allerede er dybt forgældede. Det er vanskeligt for Afrika at skaffe kapital. At tiltrække udenlandske investorer er vanskeligt pga. manglende infrastruktur, ringe uddannet arbejdskraft, ustabile sociale og politiske forhold og sidst men ikke mindst fordommene om Afrika som et usikkert sted. (De fleste afrikanske lande er faktisk ikke i krig.)
For det andet, hvordan forestiller du dig, at Afrika skal opbygge et landbrug til at brødføde sin egen befolkning, når 60% af afrikanere lever for 1 eller 2 dollars om dagen? Skal de opbygge et effektivt landbrug, og derefter forære produkterne væk til de fattige i Afrika? Hvem skal finansiere et sådan kæmpemæssigt velgørenhedsprojekt? Hvor mange hundrede milliarder dollars tror du, at det vil koste, og hvor mange måneder tror du, at det vil fungere?
Det er her eksportmarkeder kommer ind i billedet. For at skaffe kapital til fortsat økonomisk vækst er et fattigt land nødt til at satse på eksport. Det lykkedes Kina, at tiltrække fremmede investorer (især fra USA) til at påbegynde deres enorme industrialiseringsprojekt under Deng Xiaoping i 80erne. Det kinesiske projekt var i høj grad et eksportorienteret projekt. Det samme var Englands for 250 år siden, Japans for ca. 80 år siden, USAs for 150 år siden osv. osv. Alle lande, som har gennemgået en industrialiseringsproces, har stort set brugt samme metode: Infant industry protection som jeg har beskrevet ovenfor, kombineret med adgang til eksportmarkeder. Europa er Afrikas naturligt nærmeste marked, ligesom USA er Latinamerikas naturligt nærmeste marked, og Sverige og Tyskland er Danmarks naturligt nærmeste markeder. En af de væsentligste grunde til at den cubanske økonomi har lidt så voldsomt er den amerikanske embargo, som ikke har kunnet opvejes af cubansk eksport til Europa og investeringer fra Europa. På nøjagtig samme måde har det været vanskeligt for Afrika at udvikle sig, når de gang på gang er blevet viklet ind i aftaler, som hæmmer deres eksport til Europa, samtidig med at vi med vores frie eksport til Afrika har ødelagt afrikansk produktion – og stadigvæk gør det.
Hvorfor kan Afrika så ikke gøre Kina kunsten efter – at tiltrække udenlandske investorer og opbygge en eksportorienteret industri? F.eks. til ikke-europæiske markeder? Det kan Afrika måske også, men det tager tid. Og her er det kolonialismen kommer ind i billedet. Kina har i årtusinder været et rimeligt homogent land (i dag 90% han-kinesere), en forholdvis homogen civilisation og en forholdsvis homogen kultur. Kina har kun i ringe grad været koloniseret, og når vi ser bort fra den kinesiske revolution, har Kina i mange år været et meget stabilt sted. Udenlandske investorer er ligeglade med om en regering kalder sig kommunistisk eller kapitalistisk så længe den kan skabe sikre forhold for deres kapital. Det kunne Deng Xiaoping i 80erne. I Afrika derimod er der 54 stater, hvoraf kun nogle få er dannet af afrikanere. Alene i Nigeria er der omkring 200 forskellige folk med forskellige sprog og kulturer. Nigerias præsident taler udenlukkende engelsk - et sprog som 80% af nigerianerne ikke forstår. Hvis f.eks. England tvang Danmark, Sverige, Holland og Tyskland sammen i en nation og besluttede, at det officielle sprog skulle være tysk, hvor stabil tror du, at en sådan nation ville være? Hvor stabilt er EU, som ovenikøbet er en frivillig sammenslutning af stater? Vi kan ikke en gang finde ud af at føre en fælles flygtnigepolitik, men vi har meget nemt ved at pege fingre ad 'tåbelige' afrikanere, som ikke kan finde ud af, at en nigerianer er en nigerianer, at en kenyaer er en kenyaner, osv. Kolonialismen er den væsentligste årsag til, at de mange kunstige statsdannelser i Afrika ikke er stabile, og ligesom det har taget hundredevis af år for Europa at blive til stabile stater, som ikke konstant bekriger hinanden, vil det tage meget lang tid for Afrika.
Udviklingsorganisationen Ibis, som for danske skatteyderpenge laver uddannelsesprojekter i Afrika, hævder at uddannelse er en forudsætning for al udvikling, og at Afrika derfor blot skal satse på uddannelse. Så kommer resten sådan hokus pokus af sig selv. Selvom jeg har arbejdet med såkaldte udviklingsprojekter i mere end 12 år i Afrika, hvad jeg antager, at du ikke har, har du langt mere tilfælles med Ibis' og vestlige ngo'ers snuptagsløsninger for Afrika, end jeg har. Du har heller ikke forstået, hvor kompleks en proces udvikling er, og hvor mange forskellige faktorer, der skal være til stede samtidig, før et land eller et kontinent kommer i gang med at hæve deres produktive potentiale. Ibis er ligesom de fleste andre vestlige ngo'er en fidus-organisation, som tjener penge på floskler og letkøbte snuptagsløsninger for Afrika.
Det, du efterlyser – at Afrika søger andre markeder end de europæiske – er allerede i gang. Afrika er faktisk pisse træt af Europa. Den afrikanske samhandel med Kina, Indien, Brasilien og andre latinamerikanske lande er vokset støt de sidste 10-15 år. Ligesom Afrika i stigende grad låner penge til investeringer af Kina fremfor af Verdensbanken og vestlige banker. Afrika har for længst etableret sin egen udviklingsbank. Flere og flere afrikanske landes regeringer blæser på Europa og vender sig mod Kina og andre tredje verdens lande. Mange vestlige regeringer er nervøse for især Kinas stigende indflydelse i Afrika. Kineserne kunne måske finde på at løbe med Afrikas billige ressourcert foran næsen på os?
Af Europa har Afrika aldrig fået andet end et los i røven, mere eller mindre påtvungen gældssætning, for at vi bedre kunne kontrollere kontinentets ressourcer, påtvungne structural adjustment programmes (fra 1980erne), som har smadret Afrikas økonomier og offentlige sektorer samt nærmest tyveri af Afrikas ressourcer. Uden Afrikas (og Mellemøstens) billige ressourcer ville den danske gennemsnitlige levestandard have været 30-40% lavere, gætter jeg på, og vores en gang så højt besungne velfærdssystem ville vi aldrig have haft råd til, hvis ikke vi havde haft adgang til billig energi fra Mellemøsten og billige råvarer (og til en vis grad billig energi) fra Afrika.