Læsetid: 5 min.

Danske fly må bombe civile

Regeringen vil give danske F-16-fly lov til at bombe IS, uanset om det kommer til at koste civile syrere og irakere livet. Enhedslisten er bekymret, men militærekspert vurderer at det er både lovligt og nødvendigt
Danske F-16-fly har tidligere bombet IS-mål i Irak fra Al Jabar Air Basen i Kuwait. Nu vil regeringen  give danske F-16-fly lov til at bombe Islamisk Stat-mål, uanset om det kommer til at koste civile syrere og irakere livet.

Ulrik Hasemann

14. april 2016

Danske F-16 piloter får nu lov til at bombe Islamisk Stat, selv om man på forhånd ved, at det vil koste civile irakere eller syrere livet.

Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Peter Christensen (V) til Folketingets forsvarsudvalg, som i dag skal diskutere mandatet for Danmarks kommende krigsindsats i Irak og Syrien.

I svaret understreger forsvarsministeren, at de danske flyangreb fortsat vil foregå »i overensstemmelse med folkeretten,« men at civile tab nu skal vejes op mod den militære nødvendighed. Han henviser til folkeretten såkaldte proportionalitetsprincip, der tillader drab på civile, hvis »den forventede konkrete og direkte militære fordel« overstiger de civile tab.

Ifølge Amnesty International er det tale om et markant skift i den danske krigsindsats.

»Det er et paradigmeskift i dansk militærhistorie,« siger Amnestys juridiske rådgiver Claus Juul og peger på, at både regeringen og Forsvaret hidtil har understreget, at de danske bombefly ikke angriber, hvis der er den mindste risiko for civile tab.

Forsvarschef Peter Bartram har bl.a. tidligere sagt til Information, at forsvaret gør sig »meget umage med at vælge mål ud, og hvis grundlaget ikke er godt nok, så gennemfører vi ikke missionerne«.

Samme melding er den tidligere chef for F-16-enheden i Kuwait, oberstløjtnant ’GUS’ kommet med til Information.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre os mod civile tab. Og hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt der er civile i nærheden, så bomber vi ikke,« sagde han bl.a., da F-16-flyene blev hentet tilbage til Danmark i oktober måned.

Kovending

Militærforsker Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi bekræfter, at der er tale om et udvidet mandat i forhold til de tidligere danske krigsindsatser i Irak, Afghanistan og Libyen. Og det skyldes først og fremmest, at krigen mod IS nu har bevæget sig ind i en fase, hvor det bliver rigtig svært at ramme IS, uden at det kommer til at koste større civile tab end hidtil.

»Næste skridt i krigen mod IS er befrielse af de store byer Raqqa, Fallujah og Mosul,« siger han og understreger, at det derfor kan blive er nødvendigt at angribe IS, selv om de gemmer sig blandt civilbefolkningen i de store byer.

»Hvis man vil gå efter ledelsen af IS, så bliver man nødt til at angribe dem dér, hvor de befinder sig og så bliver det umuligt at undgå civile tab. Det kan vi lige så godt indse,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Derudover er Danmark og resten af koalitionen under et hidtil uset tidspres for at få sat en stopper for Islamisk Stat, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

»Det haster på en hel anden måde end f.eks. krigen mod Taleban eller krigen i Libyen. For så længe IS har deres kommandocentral i Raqqa, kan de sendte terrorister af sted mod Europa, og det gør ondt. Og derudover vil Vesten så hurtigt som muligt have stoppet den massive flygtningestrøm mod Europa,« siger han.

Dybt problematisk

Enhedslisten forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, der har indkaldt forsvarsministeren til dagens samråd, finder imidlertid udvidelsen af krigsmandatet »dybt problematisk«.

»Vi ved jo fra krigene i Irak og Afghanistan, at civile tab betyder øget opbakning til ekstreme islamistiske kræfter,« siger han. »Det er klart, at der er risiko for civile tab, når man går i krig mod en bevægelse som IS, men det er meget voldsomt, hvis danske F-16 fly skal bombe mål, hvor de ved, at der befinder sig civile syrere eller irakere. Det er jo bl.a. dem, vi skal beskytte med vores krigsindsats,« siger han.

Nikolaj Villumsen efterlyser, at retningslinjerne for, hvornår de danske styrker må angribe mål med risiko for civile tab, bliver lagt frem for Folketingets partier.

»Vi må have at vide, hvad det er for et mandat, vi giver de danske soldater, når vi sender dem i krig,« siger han.

Læs også: ’Hallo, civile dør i krig’

Claus Juul fra Amnesty International understreger, at det er i overensstemmelse med folkerettelse at veje den militære nødvendighed op mod civile tab. Men han understreger, at det trods det udvidede mandat er helt afgørende, at de danske styrker fortsat fokuserer på, at man ikke må påføre civilbefolkningen uforholdsmæssigt store tab.

»Men spørgsmålet er, hvordan man afvejer værdien af en dræbt IS-leder op mod den pris, som civilbefolkningen må betale. »Der er ingen klare regler for, hvordan man laver det regnestykke. Det er et politisk valg,« siger han.

Peter Viggo Jakobsen mener på ingen måde, at de danske soldater får carte blance til at angribe i tætbeboede områder.

»Hvis man ser på, hvordan de danske styrker hidtil har ageret, så tror jeg, at de danske piloter fortsat vil være meget tilbageholdende med at angribe, hvis der er risiko for civile tab. Og det vil resten af koalitionen også. Ingen af deltagerlandene kan holde til, at mange civile bliver dræbt. Hvis det sker, mister de enkelte lande hurtigt den folkelige opbakning til krigen,« siger han.

Ubesvarede spørgsmål

På dagens samråd i Forsvarsudvalget vil Enhedslisten forsøge at få forsvarsministeren til at svare på en lang række spørgsmål, som det ifølge Nikolaj Villumsen ikke er lykkedes at få Peter Christensen til at svare skriftligt på. Og derfor er samrådet lukket for offentligheden, forklarer han.

Ud over spørgsmålet om civile tab vil Enhedslisten have svar på, hvilke oprørsgrupper og styrker, de danske piloter og især jægersoldater skal samarbejde med i Syrien.

Af en række svar til forsvarsudvalget fremgår det, at de danske styrker skal samarbejde med Syrian Democratic Forces. Det er en gruppe, der hovedsageligt består af syriske kurdere, men også andre etniske og religiøse mindretal som turkmenere og kristne. Men det svar mener Nikolaj Villumsen ikke er præcist nok. Han vil have navnene på de grupper, danskerne skal assistere og udveksle efterretninger med.

»Det er helt grotesk, at vi ikke kan få at vide, hvem danske soldater skal sætte livet på spil for. SDF er ikke de eneste, danskerne skal samarbejde med. Forsvarsministeren siger, der er en liste over hvilke grupper, det drejer sig om, og dem bør Folketinget kende indholdet af,« siger Villumsen.

Han frygter bl.a., at saudisk og tyrkisk støttede islamistgrupper optræder på listen.

Derudover vil Enhedslisten have yderligere klarhed over, hvad de danske styrker skal stille op med eventuelle fanger i Irak og Syrien.

Ifølge et af svarene til Folketinget kan de danske styrker i særlige tilfælde udlevere fanger til de irakiske myndigheder, uden at der på forhånd ligger en aftale med Irak om, at fangerne skal behandles humant og ikke må idømmes dødsstraf.

Det spørgsmål er Amnesty også meget optaget af.

»Det er forstemmede og stærkt utilfredsstillende, at Danmark efter 13 års krigsdeltagelse og en 600 sider lang militærmanual endnu ikke har fået styr på fangehåndteringen,« siger Claus Juul, der opfordrer den danske regering til hurtigst muligt at få en fangeaftale på plads med Irak.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til kritikken fra hverken Venstre, Socialdemokratiet eller Radikale Venstre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

"lovligt" eller ulovligt - civilbefolkningen vil med garanti opfatte det som terror, hvis den bliver bombet. Og det uanset hvad formålet så måtte være.
Og hvad er forskellen så fra Daesh's sympatisørers selvmordsterrorbombninger i Europa? Vel egentlig højst at det går ud over os, og at de ikke bruger fly.

Henrik Leffers, Ivan Breinholt Leth, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Uffe Illum, Hanne Ribens, Søren Bro, Anne Eriksen, Bill Atkins, peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Jan Troelsen, Janus Agerbo, John Andersen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

De Konservative ser gerne Danmark køber op til 40 nye jetjagere på bekostning af ressource svage danskere, som skal knokle til de bliver både 70 år og 75 år for at Danmark kan betale den regning. Så kan bombe festen først rigtig begynde ude i den store verden. Jo, den blå svindler regering vil gøre den store heden gangne søfarts nation Danmark til en "magt" faktor i den store verden igen.

Det eneste de her jetjagere kan gøre er dels at flyve rundt om Danmark for at vise flaget og dels at sprede død og ødelæggelse i underudviklede- og/eller ustabile lande, som særligt USA har en interesse i. Intet andet.

15 - 20 økonomisk venlige F18 eller endnu bedre SAAB Gripen jetjagere er mere end nok og en teknisk fuldt ud forsvarlig løsning. Og så kan de flyve. Det prøver den astronomisk kostbare F35 fortsat at lærer.

Herman Hansen

På en gang både sjovt og skræmmende, at det blå tankesæt naivt tror død, krig og ødelæggelse er vejen frem til en bedre verden. Trump siger f.eks. fred gennem overlegen magt. Jeg siger fred gennem velfærd.

En krig kan kun tabes og freden kun vindes. Og så er det faktisk ligegyldigt, hvor blå eller rød man er i hovedet. Men død og ødelæggelse synes at være menneskets primitive natur.

...Og naturen slipper ingen civilisation uden om.

Calle Hansen, Pia Qu, Hanne Ribens, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Hvis ikke almindelige mennesker tager over, vinder den sociopatiske magt elite med deres død, krig og ødelæggelse.

Peter Nielsen

"Claus Juul fra Amnesty International understreger, at det er i overensstemmelse med folkerettelse at veje den militære nødvendighed op mod civile tab. Men han understreger, at det trods det udvidede mandat er helt afgørende, at de danske styrker fortsat fokuserer på, at man ikke må påføre civilbefolkningen uforholdsmæssigt store tab."
For første gang synes jeg det er fornuftigt det der bliver diskuteret. Er man villig til at gå i krig så skal man være klar over at der også bliver dræbt civile, og vil man acceptere det? Dernæst skal man være mere end ualmindelig naiv, hvis man tror at man kan føre krig uden civile tab, og hvis man ikke kan forene sig med disse følgeskader så skal man IKKE gå i krig, og man skal IKKE sende Danske soldater afsted og hen ad vejen fjerne deres rygdækning - det fortjener de simpelthen ikke.
At tage et andet menneskes liv, om det er far fly eller for enden af en riffel, det er ikke en let beslutning, og så nytter det ikke bagefter at blive kaldt for morder og hvad ved jeg.

Hans Aagaard, Flemming Berger, Rasmus Knus og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Helt enig, Peter Nielsen.

Jeg er en af dem, der ikke kan forlige mig med disse følgeskader, både af helt banale følelsesmæssige årsager (såkaldt empati) og af mere fornuftbestemte grunde (konventionel krigsterror avler ukonventionel guerillaterror; dette sidste bør derfor imødegås med andre midler end blot en blind eskalering af den konventionelle terror.)

Så jeg er en af dem der mener, at vi IKKE skal gå i krig i denne omgang. I hvert fald ikke før vi har fået afklaret, gerne i en til lejligheden oprettet kommission, om vi, sidst vi dræbte civile, bidrog til problemets løsning eller til dets forværring.

Herman Hansen, Hanne Ribens og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke, at vi behøver en kommission (er de til noget - ud over nedlæggelse?) for at kunne se det absolut håbløse i bare at bombe.
Som i Afghanistan, så er det højst en pause, man giver. IS kan ikke bombes ihjel, jo længere der går synes chancen for en forværring at være til stede.
Som Grækenland, der døjer med EU`s kortsigtede, uigennemtænkte løsninger, så er det noget med "langt væk" kan nemt bortforklares til ikke nærværende tankevirksomhed omkring civiles død.
Det absolut utrygge i selve processen, er at disse af vore intelligente politikere, her og i resten af EU, ikke har kapacitet til at fatte konsekvenserne af deres handlinger!

Benny Larsen, du har ret i, at der en betænkelig overensstemmelse mellem Søren Espersens opfattelse af civile menneskers stilling i krigshandlinger, og så militærets opfattelse. Jeg tror bare ikke det er Søren Espersen, der lægge niveauet. Han optræder blot som villig folkeforfører efter instruktion.
I samme rolle så vi jo Arne Melchior tale for Vestens ret til at anvende af tortur - og det allerede lige inden 11. september 2001.

Det mest forstemmende er, at se den offentlige debats totale underkastelse magtens synspunkter, når sådanne påvirkningsagenter på Christiansborg lægger debatnivauet. Tonen på Christiansborg er blevet servil og vennesæl ...og desværre "tror" Alternativet, at servil tale er vejen frem, og der går nok en rum tid før folk opdager, at det eneste den Blå bande forstår er en barske direkte modsigelse.

Peter Nielsen

Niels Nielsen, engang imellem kan vi jo være enige på visse punkter. Jeg er nu ikke modstander af at vi deltager i krigen mod, i dette tilfælde, IS og deres lige. Jeg ønsker dog at man for en gang skyld har en plan der også tager højde for tiden efter en afslutning af krigen. jeg mener også at vi er nødt til at indsætte soldater på landjorden, og helst ikke Saudi Arabiske eller soldater fra andre lande med lignende styreformer.
jeg synes det er problematisk at gå i krig hvis man regner med at der ikke er civile tab. hvis det er holdningen, så skal man lade være, og man bør være 100 % klar over at omeletten vil koste æg hen ad vejen og er vi villige til det. hvis ikke - så bliv hjemme.
Assad skal naturligvis overhovedet ikke have nogen del i et Syrien efter krigen, og han skal selvfølgelig stilles for retten som den forbryder han er.

Tanken om at modsige svarer vist til en halvlunken (typisk dansk) modvilje ved at stå frem og handle (tage ansvar).

Risikoen for civile tab er et afgørende dilemma i forbindelse med krig, men dette dilemma er en konstant. Uddannelse og træning af soldater er derimod en variabel som nedsætter antallet af civile tab, da soldaterne hverken af hensyn til egne moral og værdier eller i forhold til at løse den stillede opgave ønsker at slå civile ihjel, det er simpelthen både forkert og kontraproduktivt. Udsendelsen til Irak/Syrien sker med de bedst uddannede soldater i Danmark - måske endda i Verden og de ved udmærket at civile tab er et onde som skal undgåes, så vidt det overhovedet er muligt.

At denne debat dukker op med jævne mellemrum er sundt i et demokrati, men man bliver nødt til at vide, hvad man taler om inden man udtrykker sin forargelse.

Den "militære nødvendighed" i nutidige krige er altså noget helt andet end de allieredes bombardementer af civile mål under WWII - det var en totalkrig med nogle andre beslutningsvariable end nutidens småkrige, hvor netop civilbefolkningen spiller en afgørende rolle i forhold til at afslutte konflikten.

Jens Helge Hagemann

Man må bare håbe, at de ansvarlige for at udsende vores ”kristne soldater” til at udføre mord, er opmærksomme på ”de kristnes” bibel og forstår den ellers nok så klare besked, nemlig: Som du sår, så skal du høste!

Ligger vi, som vi har redt?
Gu’ gør vi så!
Er det ris til egen røv?
Gu’ er det så!

erling jensen, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Nej - ingen vestlige landtropper efterfølgende, det var netop læren fra Afghanistan og Irak. Alliancer med og støtte til lokale landtropper er netop måden disse konflikter skal løses på. Det kan godt være det ikke bliver en løsning som direkte udstråler vestlige værdier, men det bliver en løsning som er lokalt forankret og det er det vigtigste i relation til Mellemøsten.

"In my opinion, any future defense secretary who advises the president to again send a big American land army into Asia or into the Middle East or Africa should 'have his head examined,'

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2011/02/25/AR201102...

Anders Jensen

Jeg kan ikke se hvordan de finder hjemmel til dette.
Krigens love er utvetydige når det kommer til folkeretten.

http://drkvia.inforce.dk/files/pdf/Folkeret/Regler_for_krig.pdf

Angreb skal begrænses til militære mål. Militære mål
er dem, der ifølge deres natur, beliggenhed og formål
eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær
aktion, og hvis ødelæggelse vil udgøre en klar militær
fordel.
Det er blandt andet forbudt at angribe
• uforsvarede byer, landsbyer eller bygninger samt
sikkerhedszoner og neutraliserede eller demilitariserede
zoner.
• civile bygninger eller genstande.
• genstande som har kulturel betydning, og som er
en del af folkenes kulturelle arv.
• dæmninger, diger og atomare anlæg, der rummer
farlige kræfter.
• civilforsvarsfaciliteter, civilforsvarspersonel og
-materiel.

Den humanitære folkeret
• civile, som ikke direkte er engageret i kamp.
• sanitetspersonel, gejstlige, hospitaler, sanitetscentre
og sanitetstransporter. Disse vil normalt være
afmærket med Røde Kors-mærket.
• fjendtlige kombattanter, der har overgivet sig eller
ikke længere kæmper, fordi de er ukampdygtige
– skibbrudne, syge eller sårede samt de fjender, der
retmæssigt er under beskyttelse af det hvide parlamentærflag.
• piloter og flybesætningsmedlemmer, som har forladt
deres nødstedte fly i faldskærme, og som ikke
tager del i fjendtlighederne. Faldskærmssoldater må
derimod godt angribes.
• vandforsyning, elektricitetsforsyning, fødevarelagre
og infrastruktur, som er nødvendig for den civile
befolknings overlevelse

erling jensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Det kan godt være de taler dansk i folketinget, men de burde nok tale amerikansk, for det er dem som dikterer Politiken i Danmark.

Penge og politisk magt har kuppet vores engang humanistiske land og forvandlet det til en lille arrig møgkøter med bomber i kæften.

De politikere som har ført os i krig bør behandles som landsforrædere.

Hvor vi burde arbejde for fred og sende hospitalskibe til krigszonerne, sidder vi nu måbende og ser på at det lille mandat de borgerlige har fået, bruges til at stjæle penge fra de svageste, for så at føre en krig mod nogen som aldrig har truet os.

Man bruger så pressen til at nærmest tigge om at der snart bliver udført terror i vores land.

Fascisterne har overtaget landet og de dumme danskere falder for deres propaganda.

Når dagen for afregning kommer, bliver det dyrt for de borgerlige, det er et løfte.

Anders Graae, Janus Agerbo, erling jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

IS skal stoppes klogt!

Tyrkiets President Tayyip Erdoğan har for minutter siden på det 13. OIC Summet* understreget, at Vesten lider af islamofobi og han hentyder ikke til ekstremistiske nationalister som DF og V mf., men generel vestlig islamofobi, hvor President Tayyip Erdoğan omtaler det faktum, at terror og sikkerhed kun omhandler EU og ikke f.eks. de mange tyrkiske ofre for terror den seneste tid, og President Tayyip Erdoğan lægger vægt på manglende repræsentation af muslimske landes ledere i sikkerhedsrådet, når man påtænker en fjerdedel af verdens befolkning er muslimer, men mere overraskende påtalte han den gennerelle stigmatisering af muslimer i Europa.

Yderlig krig uden trussel mod Danmark's sikkerhed er et for alvorligt et emne i en usikker sikkerhedsmæssig situation i verden, til at lade ekstremistiske nationalister som DF og V mf. sætte dagsordnen politisk nu med danske drab på civile muslimer, som kalkuleret collateral damage.

Uanset hvad man mener om den nuværende aftale med Tyrkiet, om at tvinge krigsflygtninge ud af EU, så er tyrkiets President Tayyip Erdoğan en mand der kan ændre på hele EU ved opsigelse af aftalen.

Det er tid til eftertanke i Danmark og velovervejede valg, der tjener langsigtede mål og vægt på mindre dansk ekstremisme og radikalisering, mere integration og mindre politisk stigmatisering af muslimer, for tyrkiets President Tayyip Erdoğan har en pointe, Europa og Vesten er er blevet langt mere radikaliseret og islamofobisk, det kan der ikke være meget tvivl om, flygtninge aftalen med tyrkiets President Tayyip Erdoğan, er det bedste bevis på dette, EU kunne opføre sig humant over for krigsflygtninge ikke mindst skabt fra vores egne krige, istedet for at løbe fra ansvaret.

"Italiens kystvagt redder 4000 migranter på to dage."
Link: https://www.information.dk/telegram/2016/04/italiens-kystvagt-redder-400...

EU tvinger nu 'krigsflygtninge' fra Syrien, Irak og Afghanistan, der ikke føler sig beskyttede i Tyrkiet til, at fravælge den kortere og 'noget mindre' farlige flugtrute igennem Tyrkiet over Middelhavet til EU, hvor der fra det tyrkisk fastland, til den græske ø Lesbos er ca. 10 kilometer, til den ca. 113 kilometer lange og ekstremt farlige flugtrute, fra Libyen over Middelhavet til den Italienske ø Lampedusa.
Benjamin Franklin, sagde om forholdet imellem frihed og sikkerhed: »De, der opgiver frihed for sikkerhed, får ikke, og fortjener heller ikke at få, nogen af delene.«

*Organisation of Islamic Cooperation
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Organisation_of_Islamic_Cooperation

Proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng stammer vel reelt fra Doktrinen om Dobbelt Virkning ( udmøntet af Thomas Aquinas i det 13. århundrede) , og den er ligesom "krigens" øvrige folkeretlige elementer ,velbeskrevet og generelt accepteret

Og det er fint og godt .

Men det er altså ud fra en mere analytisk tilgang underligt, at man nærmest konsekvent friholder civilbefolkninger i "krigens love" - det stammer nok fra dengang krige udkæmpedes af veldefinerede hære, der stod over for hinanden og så var der en vinder og en taber - og så var det "overstået".

Dagens krige forudsætter militære styrker, der konstant forsynes af en civilbefolkning, der via skatter og afgifter samt produktion af "militære nødvendighedsartikler" ( lige fra" krudt og kugler" til snørebånd og tandpasta) holder det militære "maskineri" i gang. Bombningerne af civile mål under bl a 2. verdenskrig var vel møntet på at fjerne fødekæderne til fjendens kæmpende styrker - uden støtte (være sig tvungen eller frivillig) fra en civilbefolkning kan en hær ikke operere.

Det er helt fint og nødvendigt, at også små demokratiske lande som Danmark deltager i at få nedkæmpet IS - og det koster så også civile liv (proportionalitetsprincippet) i primært IS-områderne . IS vil nok på sin side føre krig med forøget styrke gennem terrorangreb mod civile i vores ende af verden - og det må vi så bedst muligt forsøge at beskytte os imod.

Krigen mod IS bør vel også omfatte en "jagt" på de banker og "købmænd" samt korrupte politikere i diverse lande , der bistår IS med at skaffe penge og forsyninger ?

Hvis det bliver klart, at man - selv om man bor lunt og godt i et skattely eller i et måske pænt europæisk land - pludselig kan gå kan blive dræbt fordi man f eks hvidvasker penge for IS , formidler køb af våben til IS o s v , så svinder interessen nok for at samarbejde med og forsyne IS.

Grethe Preisler

Hvornår går det op for flertallet af debattanterne i nærværende debatforum "hvor landets bedste hoveder drøfter de mest presserende problemer" at Venstre, hvis formand i 2015 tilbageerobrede "nøglerne til maskinrummet" på Christiansborg fra Socialdemokraterne og De Radikale kun råder over 34 pladser i Folketinget? Mens regeringens 'parlamentariske grundlag' - det stuerene Dansk Folkeparti, som ikke ønsker at påtage sig regeringsansvar og ministerposter, før de selv kan mobilisere mindst 90 mandater, råder over 37.

At det med andre ord er nødvendigt for enhver minister i "Lars Løkke Rasmussens kabinet" at imødekomme det 'stuerene' Dansk Folkepartis hjernetrust så meget, at de ikke trækker tæppet væk under hans regering og tvinger ham til at indgive sin egen og sine ministres afskedsbegæring og 'udskrive valg i utide' ved at gøre et af regeringens lovforslag til 'et 'kabinetspørgsmål'.

Valg i utide er en eufemisme for et valg på et kabinetspørgsmål, som flertallet af folketingets partier ikke er klar til at føre valgkamp på.

Man skal kunne tælle til 90 (mobilisere mindst 90 medlemmer af folketinget) for at gennemtvinge et valg i utide. Og der er vel ingen i nærværende 'kommentarium' ved deres fulde fem, der tror på, at andre end de, som i forvejen er tilstrækkelig frastødt af det 'stuerene' Dansk Folkepartis retoriske krumspring vedrørende 'flygtninge, integrations- og indvandrerpolitikken', som er parate til at gøre ovenstående problem for partiet Venstre til et kabinetspørgsmål, før de er sikre på ikke selv at tabe flere stemmer på manøvren?

Robert Ørsted-Jensen

Altyså det er komplet naivrt at tro at man kan bombe og føre krig uden at ramme også civile. Man kan gøre sidst bedste for at undgå dette men det er ikke helt enkelt hvis den fjende man står overfor ikke har den slags skubler. Derfor er overskriften nonsens. Spørgsmålet bør reduceres til om ens krigsdeltagelse er nødvendig eller ej. Hvis krigsdeltagelse er nødvendig vil der også være civile oftre. Ironisk nok er droner nok det bdste middel hvis man vil begrænse civile ofre til det mindst mulige.

Grethe Preisler

P.S. Hvorfor skulle piloterne i det danske flyvevåben være undtaget fra de regler, der gælder for piloterne fra vores allierede i "The coalition of the willling" fra UK og USA, når de beslutter sig for, at fordelen ved at se stort på, om der ryger et par sagesløse 'muslimske civilister' (kvinder, børn og oldinge) med i købet, når de tæppebomber de områder i Syrien og Irak og andre steder, hvor terroristerne fra Islamisk Stat for tiden huserer?

"Either you are with us or you are with the terrorists" som George Walker Bush sagde, da Daesh udførte sin første spektakulære terroraktion mod Den Frie Vestlige Verdens centrum den 11. september 2001.

Hil George Walker Bush og Anders Fogh Rasmussen, og aldrig mere en 9. april!

Herman Hansen

Grundlæggende byder fremtidens verden på to muligheder:

1. En verden i samarbejde.

2. En verden i forfald.

...Personlig heller jeg på ALLE måder til mulighed 1. Punktum.

Anders Jensen

Da jeg hørte en reklame for F18 Super Hornet i radioen, blev jeg cementeret i min overbevisning om at hændelses-horisonten er passeret.

Anders Jensen

Da jeg hørte en reklame for F18 Super Hornet i radioen, blev jeg cementeret i min overbevisning om at hændelses-horisonten er passeret.

Anders Jensen

@Robert
Det er rigtigt at civile tab er uundgåeligt!
Men det betyder ikke at man skal begynde at skyde på militære mål der bruger civile som skjold.
Der er helt klare regler for hvad vi må og ikke må skyde på.
Herunder er der ikke hjemmel i den humanitære folkeret til at skyde civile.
Et er at uhensigtsmæssighæder kan ske i kampens hede, men at kalkulere med det på forhånd og retfærdiggøre det i den gode sags tjeneste er ulovligt.

Hvad skal vi gøre når nogen bryder krigens love?
Så skal vi standse dem, men nødvendig magt. (Vi = dem som ikke bryder krigens love.)

erling jensen

Når man læser dette indlæg, skal man gøre sig klart, at vi konstant udsættes for propaganda til at gå ind for krig; civile ofre er et nødvendigt biprodukt, som vi bare må lære at leve med.

I stedet skulle vi gøre modstand, gøre det usynlige synligt. Krige drejer sig om at slå ihjel, lemlæste og forkrøble mennesker. De er så afskyvækkende og forfærdelige, at alle danske medier, afholder sig fra at vise deres sande følger, eller indvier os i deres altid meget komplekse karakter og baggrund.

Det forventes, at vi helhjertet støtter krige, men uden at få adgang til at se deres virkelighed. Medier giver som regering og folketing et steriliseret billede, fordi de, under dække af et hyklerisk hensyn til vores sarte nerver, ikke ønsker at vise folk ligene, før de puttes i kisterne. Man merkt die Absicht und wird verstimmt.

Vi har endnu til gode at se et eneste lig af en dræbt dansk soldat. Det kommer vi heller ikke til i denne omgang, hvor lang-distance-tryk på knappen massemordere sidder i sikkerhed i 5-10 kilometers højde og lader deres velsignelser regne ned over uskyldige mennesker. Regeringer og massemedier ønsker at vise os krig som et elektronisk spil, med strålende lys i baggrunden og gode lydeffekter, en dansk F-16 jetjager, der tager af fra en base i Irak mod onde mennesker i Syrien; aldrig mod amerikanske droner, der slår tusindvis af uskyldige civile ihjel og ikke kun ved at hugge hovedet af ofrene, men ved at sprænge dem i tusind stykker.

Politikere og følgagtige massemedier ønsker ikke, at vi skal se sønderrevet kød, afrevne lemmer, kroppe knust til ukendelighed, blod, indvolde og afføring. Hvis folk så det, kunne man risikere at miste opbakning til krigen, og andre interesser, som intet har med frihed, demokrati og hjælp til nødlidende mennesker at gøre, er fuldstændigt afhængige af vælgernes støtte.

Med et flertal i Folketinget bag de seneste krigseventyr, er der en nærliggende fare for at blive karakteriseret som et ufølsomt menneske, som ikke vil det bedste for ens medmennesker, hvis man ikke følger trop og støtter op om krigen.
Desværre er der ikke nogen, der tænker, når alle tænker det samme.

Medier glorificerer krig og militarisme, og vi bliver bombarderet med de samme kvalmende budskaber om krigens nødvendighed. Vi hører intet om den virkelige baggrund for krigen, hverken de aktuelle i Irak eller i Afghanistan og vores altafgørende medansvar for, at en Saddam Hussein, med helhjertet støtte fra os, kunne undertrykke sin befolkning i årtier, eller hvorfor ISIS kunne opstå. Det er det gode mod det onde, og så kan det vist ikke blive mere forløjet. Mange mennesker er besjælet af den tyrkertro, at demokratiske samfund er vaccineret mod at begå endda horrible krigsforbrydelser; det er kun diktaturer, der begår dem - en ualmindeligt primitiv indfaldsvinkel til beskrivelse af verden.

Efter 1991 var Saddam Hussein et monster, før da en intim samarbejdspartner, som havde olie, vi kunne bruge, og som var mere end villig til at aftage vort militære isenkram og indgå andre profitable handelsaftaler. Rumsfeld, der trykker hånd med Saddam i 1983, under dennes krig mod Iran, står stadig i frisk erindring, en krig, som han ustraffet fik lov til at iværksætte, og som kostede 4 gange så mennesker livet som den aktuelle i Syrien. Disse sammenhænge bliver, selv om de er dokumenteret til overflod, aldrig draget frem i noget medie. Jovist gassede han sin egen befolkning og nogle iranere, men ikke et ord om, hvem der forsynede ham med gassen. Fy fan, hvis vore læsere forventer et helhedsbillede – det bliver ikke hos os. Vi har helt andre interesser.

I dag får vi at vide, at de civile tab som følge af "vores" krige er til at overse, så det er bare med at klø på. Madeleine Albright, Clintons udenrigsminister, gav udtryk for samme holdning på Sixty Minutes, da hun i 1996, under sanktionerne mod Irak af Lesley Stahl fik at vide, at de havde kostet en halv mio. irakiske børn livet. Hertil svarede hun : "Det var prisen værd". Nogle kunne formaste sig til at mene, at en sådan udtalelse var udtryk for en perverteret, depraveret moralopfattelse. Hun er siden blevet lovprist for sin medmenneskelighed. I dag er tallet for ofre i Irak 1,4 mio.

Hele det massive propaganda apparat, som massemedier og militære tænketanke råder over, i al deres hykleri, svulstige patriotiske udladninger, dobbeltmoral og øredøvende tavshed om vores kolossale forbrydelser, er kørt i stilling for at beskrive monstret, despoten, diktatoren og senest halshugninger på Youtube. Ikke et ord om, at vores nære allierede, Saudi-Arabien, bruger de samme metoder, og at det vil tage ISIS adskillige hundrede år, hvis de ønsker at matche USA mht. drab på uskyldige mennesker - naturligvis en umulighed.

Når vi er færdige med vores besættelser i Irak og Afghanistan, bombardementer i Syrien og ISIS hører til minderne, vil politikere søge efter flere monstre for kommende generationer at bekæmpe. I dag er det ISIS, som vi selv har stået fadder til med vores afskyvækkende krig i Irak. Patrioter taler altid om at dø for deres land, aldrig om at slå ihjel for deres land eller hvem, der skal slås ihjel. Vi har ikke det mindste imod at slå andre forældres børn ihjel, så længe det ikke er vores børn. Vi har intet imod at se igennem fingre med, at USA bruger droner som det mest selvfølgelige med forfærdelige følger for mange uskyldige, en politik, der gør Obama til verdens førende internationale terrorist. Vores begrundelse for at bombe i Syrien bliver solgt som et hensyn over for nødlidende mennesker. Dette hensyn viste vi ikke i 1965 i Indonesien, da USAs nære allierede, Suharto, slog et folkeligt oprør, med drab på op mod 1 million mennesker – og naturligvis med overvældende aktiv støtte fra USA. Eller i Korea med 3-4 mio ofre, eller i Indokina med 4 mio. ofre, eller i Nicaragua, eller i Guatemala, eller i Østtimor i 1975, da Suharto slog en tredjedel af befolkningen ihjel, igen med altafgørende støtte fra gæt hvem, eller i ….

Erling Jensen, cand.jur.

Henrik Leffers, Anders Graae, Anders Jensen, Flemming Berger, Keld Albrektsen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Philip B. Johnsen og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar

Det er naivt at tro man kan bombe byer uden drab på civile, skrives der.

Det er til gengæld historieløst og uvidende at tro man kan flybombe et folk til overgivelse. Det er blev modbevist hver gang USA og koalition har forsøgt sig. IS er ikke en ideologi, men et folk der ikke har nogen fremtid i den magtstruktur USA har stablet på benene i Irak, og som USA, med samme frugtesløse resultat, også forsøger sig med i Syrien og Libyen. Ikke at det går bedre i Afghanistan - der er oprørerne blot ikke IS. Et helt folk kan da ikke udslettes fra luften uden anvendelse af atombomber det siger sig selv.

Henrik Leffers, Anders Jensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Banaliteten i onde gerninger.

En af de tragiske følger af arven fra amerikanske og andre vestlige landes krigsforbrydelser har været deres næsten totale fravær fra offentlig debat; massemedier, politik, universitetskredse, intellektuelt liv. Dette kan forklares som resultatet delvist af offentlighedens uvidenhed og delvist grundet kollektiv benægtelse og ligegyldighed og selektivitet over for andre menneskers lidelser.

I dag taler man aldrig om Vietnamkrigens 4 mio. uskyldige ofre, men kun om Pol Pots forbrydelser i Cambodia i de samme år, selv om hans drab på uskyldige mennesker, udover at være stærkt overdrevne, under alle omstændigheder kun udgør en brøkdel af amerikanske drab i Indokina. Drab på 1,4 mio. irakere de sidste 10-12 år bliver en parentes, med aktiv dansk støtte, intimt samarbejde med de værste diktatorer, verden har set, bliver begravet i Orwells memory hole, omstyrtning af demokratiske regeringer nævnes aldrig, utallige invasioner, interventioner og besættelser af en række lande går samme vej - det er stadig USA, vi betragter som den store frelser. En lødig og fordomsfri debat ville tegne et helt andet billede af denne krig, end det man tegner i vesten, og den ville ikke falde ud til USA's fordel. Hawaiis historie og indlemmelse i unionen er ganske interessant, men aldrig nævnt.

Det er ubestrideligt, at omfanget af de forfærdelige omkostninger og følger af det amerikanske imperiums and andre vestmagters hærgen overalt på kloden er blevet rutine og aldrig fremhævet inden for både elite- og folkelig bevidsthed; selve tanken om amerikansk skyld for forfærdelige grusomheder, inkl. krigsforbrydelser, eller franske eller britiske ditto, krænkelser af menneskerettigheder i et ubeskriveligt omfang og forbrydelser mod menneskeheden, bliver i almindelighed betragtet som alt for fjernt fra det normale spektrum for debat til at kunne blive taget alvorligt.

Vi bliver i denne tid tæppebombet med artikler om terrorhandlinger i Belgien og Frankrig, men ikke et eneste ord om franske drab på 1 million algeriere fra 1954-1962 i den algierske befrielseskrig eller amerikansk støtte til kolonimagten Frankrig i deres forgæves bestræbelser på at tilbageerobre magten i Vietnam efter Anden Verdenskrig, og som kostede hundredtusindvis af vietnamesere livet. USA betalte 78,21 % af gildet. Der er et skærende modsætningsforhold mellem drab på 3.447 uskyldige mennesker i Europa og USA som følge af muslimske terroristers bestialske handlinger over for vestlige landes drab på millioner af muslimer og Sovjetunionens drab på 1 million afghanere.

Kun få amerikanere og vesterlændinge ville tilslutte sig tanken, at USA står for andet end fredelige, demokratiske, humanitære formål. Hvad angår militarisme kan dette politiske system kun tilskrives USSR, Napoleon, Hitler eller en Saddam Hussein. Hundredvis af millioner har kun billedet af USA, der af al magt bestræbe sig på at gøre verden demokratisk og at skabe fred og frihed. Intet kunne være fjernere fra sandheden.

Hvordan kan vestlige politikere, såkaldte eksperter og meningsdannere forsvare, at USA ustraffet får lov til at invadere med overlegen militær magt overalt, hvor de finder det opportunt, og trods dette betragtes som vores nærmeste allierede. Hvordan forsvarer de de svimlende omkostninger og katastrofale følger af det amerikanske imperiums hærgen og stadig falde i svime over en sort præsident, som ustraffet slår flere uskyldige mennesker ihjel end ISIS har halshugget. Det burde være åbenbart for enhver, at Martin Luther King gang på gang understregede, at det var utilstedeligt at dømme et menneske efter dets hudfarve, men at kun substansen i menneskets karakter betød noget, eller at USA, hans fædreland, var den største udøver af vold i verden.

Erling Jensen, cand.jur.

Anders Graae, Anders Jensen, Flemming Berger, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Militært overherredømme - og massernes uvidenhed.

Den uophørlige ekspansion af amerikansk militær magt siden de tidlige 1940ere overgås kun af en forbløffende offentlig vægring mod at inkorporere en forståelse af denne magt i dens forskellige sammenhænge. Jo mere allestedsnærværende denne magt er blevet, jo mere den gennemsyrer praktisk talt alle hjørner af international og indenrigspolitisk liv, overalt på kloden og i USA, jo mere synes den at blive ignoreret eller givet en anden retning, undertrykt eller glemt, holdt sikkert uden for offentligt liv.

Associationer om amerikansk militarisme forekommer at støde sammen med to fremherskende myter: idéen om, at alle dette lands samfundsinstitutioner er åbne og demokratiske, og troen på, at amerikansk udenrigspolitik er styret af godgørende, ja endog noble motiver og interesser. Intet kunne være mere forkert. Den ubestridelige arv fra militarismen, der har gennemsyret væsentlige områder i amerikansk liv - politisk, økonomisk, kulturelt, intellektuelt - siden republikkens oprettelse i 1776, er blevet understøttet af kraften fra vestlige samfunds patriotiske ideologier, massemediers følgagtighed, såkaldte eksperters manglende forståelse og fuldstændige holdningsløshed over for disse sammenhænge.

Det opfattes som fuldstændigt rimeligt, at terrordrab på 3.447 uskyldige vesterlændinge i USA, Madrid, Paris, London, Belgien og Danmark inden for de sidste 15 år, begået af muslimer, behandles som langt mere alvorlige end vestlige landes drab på millioner af muslimer i Mellemøsten inden for den samme periode, eller at Obama og Bush kan matche disse drab med deres droneangreb. Det betyder intet for den folkelige forståelse af disse sammenhænge, at USA i kun 12 år af landets 240 årige historie ikke har været involveret i krig.

USA er blevet domænet for en ondartet militarisme til forsvar for et stadigt mere ekspansivt imperium, det dynamiske organ for et system af økonomisk, politisk og militær dominans uden sidestykke i menneskehedens historie. Syrien er kun en mikroskopisk brik i dette spil. Amerikansk militarisme er mere i live end nogensinde, mere potent, langtrækkende og truende end nogensinde, selv under de værste koldkrigsår.

På bare 14 år har USA udført betydelige direkte militære interventioner ikke mindre end seks gange: Panama i 1989, et halvt år før Saddam Hussein invaderede Kuwait, Irak to gange, i 1991 og 2003, Somalia, Balkan, Afghanistan. I nullerne havde USA andre potentielle mål på tegnebrættet - Iran, Syrien og Nordkorea. For Irans vedkommende var amerikanske trusler om brug af atomvåben en naturlig del af den politiske dagsorden.

Den aktuelle historie tegner et billede af erobring, af dominans, af territorial udvidelse, gennem direkte tvang - folkedrabslignende krige mod den oprindelige befolkning i USA med mio. af dræbte indianere, tyveriet af det halve af Mexico og land fra Cuba og Philippinerne fra Spanien i 1898, og det efterfølgende drab på over en halv million philippinere, og invasionen af Rusland efter revolutionen i 1917 efter Første Verdenskrig, efterfulgt af en række af blodige militære interventioner i Korea, Indokina, Centralamerika, Karibien, den Persiske Golf og Balkan - for ikke at nævne utallige stedfortræderkrige, hemmelige aktioner og andre interventioner påført i snesevis af lande.

Når et veltilrettelagt og nøje planlagt spind af løgne er blevet solgt til masserne gennem generationer, vil sandheden altid forekomme fuldstændigt usandsynlig og budbringeren skingrende vanvittig og rablende sindssyg.

Erling Jensen, cand.jur.

Henrik Leffers, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Anders Jensen, Flemming Berger, Bill Atkins og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Jeg føler lige der er et behov for, at henlede opmærksomheden på at IS udspringer af den sunni-muslimske befolkning i Irak/Syrien, som er stillet totalt uden for magten i de to lande, men som udgør ca. 30 mio. mennesker.

Nu, man påtænker at bombe IS i knæ. Det bliver en blodig affære.

Philip B. Johnsen

Men vigtigst af alt er at forstå, at USA altid den regering og de opdragende medier, der er betalt for, hvor de fattige specielt de ikke hvide amerikanere, har meget svært ved at få adgang til at stemme i apartheid USA.

USA er nr. 1

Det er fortællingen af betalte medier og politikkere, USA er i krig* med resten af verden, der ikke vil amerikanere det godt, alle tricks gælder i handel med udlandet, det er kamp om overlevelse.

*'Krig'
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Krig

Personlig holder jeg dog alligevel meget af flertallet af amerikanere og der er heldigvis ved at ske noget i USA, den herskende klasse, deres politikkere og vrede fattige hvide støtter, er ved at mindste opbakning, det syntes jeg absolut er værd at nævne.

Robert Ørsted-Jensen

Bille prøv denne

"Nu, man påtænker at bombe nazismen i knæ. Det bliver en blodig affære."

jep men ofte er der ikke noget valg

Henrik L Nielsen

Uanset hvad man synes om udsendelsen af fly og Jægersoldater er det vel godt at folketinget har været nødt til at diskutere at krig er beskidt og at uskyldige dør. Det vanskeliggør jo den falske fortælling om at vores krigshandlinger skam er præcise kirurgiske indgreb udført med smarte våben der kun dræber dem der er onde.

Den definition på krig som ovenstående kommentar linker til er godt nok noget snæver og langt fra virkeligheden barske realiteter.

Robert Ørsted-Jensen

Bill
"Det er til gengæld historieløst og uvidende at tro man kan flybombe et folk til overgivelse. Det er blev modbevist hver gang USA og koalition har forsøgt sig."

Meget Rigtigt - men rent faktisk har USA haft væsentligt mere sukses med at bombe sig til politiske overgivelse og demokarti i andre end dit elskede sovjet nogensinde havde det. Alligevel kvier du dig konstant i din dobbeltmoral med at vende skytset også med Putin og det hedengangne Sovjet. Hvad med lidt balance here. Hvem var det rent faktisk som havde sukses med at overbevise Tyskland og Japan etc om det politiske demokratis "velsignelser" via tanks og bomber. Og - hvem var det som aldrig evnede at skabe politiske flertal for sit vidunderlige system i central og Østeuropa med helt samme midler? Prøv bare for en gang skyld at lægge enøjetheden og dobbelsmoralen lidt på hylden, Bill.

Robert Ørsted-Jensen
Du der ved så meget, jeg er nød til at spørge dig:

Hvad er forandret efter Vesten har bombet og smadret alt af værdi i storbyerne Raqqa, Mosul, og Fallujah?

Og hvad skal der ske efter at byerne er blevet gjort uegnede til beboelse for store dele af de 2,5 mio. mennesker der bor der nu. Husk Fallujah er blevet luftbombet en gang, i 2004, hvor 60% af byens bygninger blev beskadiget og 20% blev pulveriseret helt.

Et hint. Den eneste politiker der har givet en årsag til luftangrebene på de tre byer er Nasser Kader, der siger det er fordi IS sidder i Raqqa og planlægger terrorangreb i Europa. (DR2 Debatten)

Claus E. Petersen

Hvis nogle ikke har lagt mærke til det, så tillad mig at henlede opmærksomheden på at det er "dårlig stil" at anbringe militære mål blandt civile.
Noget som "vi" naturligvis aldrig gør, men som andre, med langt ringere respekt for de uskyldiges liv og levned, har gjort til en mærkesag.. altså at sikre at militære mål anbringes så tæt som muligt på så mange civile som muligt, og helst så uskyldige civile som muligt,
Man husker jo stadig "palæstinensere" som havde våben magasin i kælderen på et hospital, og raket affyringer fra taget af samme.
Sjovt nok var det et "issue" da hospitalet blev bombet.
D.v.s. at dem som bombede var på anklage bænken.. ikke dem som forsøgte at bruge sårede civile og sygeplejersker som skjold.
Hvis dansk militær er nødt til at bombe civile for at ramme militære mål ligger ansvaret for civile tab udelukkende hos dem der mænger deres militær med uskyldige i en naiv forventning om at de så er "urørlige".

Robert Ørsted-Jensen, Rasmus Knus og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Hvis eksempelvis det danske militære bevidst bomber civile mål, eller områder hvor man ved, der er civile, så er militæret ansvarlig derfor. Det sker, at civile mål bevidst bliver angrebet, og ellers er man ikke synderlig bekymret ved at mange af "fjendens" civile bliver dræbt. Madeleine Allbright, udenrigsminister under Bush, som udtalede, at måske 500.000 dræbte irakiske børn var invationen værdt, kunne ikke provokere mere med sin ucensurerede mening, men var nok ikke så helt unik i så måde. Og i alle krige i moderne tid, er der overvejende flest civile der bliver dræbt.

Philip B. Johnsen

Claus E. Petersen & Bill Atkins
Der er umuligt i dag, at sige tage stilling til, hvad bombninger skal føre til, det kræver at man ved hvem og hvad man kæmper for!

Hands up
if you're
one of the
'Good' guys!

Fakta er:
Syrien har mange etniske og religiøse grupper, grupperinger og stammer, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer alle med deres ønsker for fremtiden, men ikke med sikkerhed, et flertal for demokrati og retsstat.

Jeg skrev før:
Den eneste politiker der har givet en årsag til luftangrebene på de tre byer er Nasser Kader, der siger det er fordi IS sidder i Raqqa og planlægger terrorangreb i Europa.

Nu har jeg fået set indledningen af "Debatten" og udenrigsminister Karsten Jensen siger nogenlunde det samme. Vi må ikke give IS ro til at planlægge terror i Europa.

Undskyld mig, men er det en forklaring danskerne køber?

Anne Eriksen, Jørn Petersen, Anders Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Bill Atkins
Noget skal kampflypartierne bruge nye fly til.

IS planlægger terror i Afghanistan, Irak, Libyen osv.

Robert Ørsted-Jensen

Claus E. Petersen det er måske lige stær5kt nok at sige at der ikke er skyld den anden vej, især når vi tale om hospitaler, men fundamentalt er din logik rigtig

Sider