Læsetid: 9 min.

’Det eneste, jeg åbenbart kan få lov til af det danske sundhedssystem, er at lægge mig ned og dø’

Et fejlindgreb på et sygehus har invalideret Marianne Højgaard Jensen, der i 10 år har måttet leve med stærke smerter og spasmer. Medicinsk cannabis er eneste lindring for hendes sjældne sygdom, og nu vil hun have FN til at anerkende hendes menneskeret til at bruge cannabis
Hjemme i Marianne Højgaard Jensens hus dyrker hendes søn cannabis til hende, selv om det er ulovligt. Det er nemlig den eneste lindring mod de stærke smerter, hun har. ’Jeg dør alligevel i en yngre alder end forventet. Og hvis jeg ikke får cannabis, går det meget stærkt,’ siger hun.

Hjemme i Marianne Højgaard Jensens hus dyrker hendes søn cannabis til hende, selv om det er ulovligt. Det er nemlig den eneste lindring mod de stærke smerter, hun har. ’Jeg dør alligevel i en yngre alder end forventet. Og hvis jeg ikke får cannabis, går det meget stærkt,’ siger hun.

Asbjørn Sand

28. april 2016

Den 48-årige Marianne Højgaard Jensen fra Bogense bliver den første i verden, der indbringer retten til at bruge cannabis som medicin for FN’s Komité for Menneskerettigheder.

Hendes søn dyrker cannabis, som hun indtager som lindring for bl.a. kroniske og ubehandlelige smerter, som følger af en sjælden sygdom, hun har fået efter et fejlindgreb på et sygehus. Cannabisdyrkning er ulovlig, og det er dét, som FN-systemet nu vil blive bedt om at tage stilling til.

Det er forsvars- og menneskeretsadvokat Poul Hauch Fenger fra København, der på Marianne Højgaard Jensens vegne vil argumentere for, at »retten til liv og retten til beskyttelsen af din fysiske og mentale integritet har forrang i forhold til loven om euforiserende stoffer, ifølge hvilken cannabis til medicinske formål er ulovligt«, som han siger.

Poul Hauch Fenger har tidligere arbejdet i FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder, og på baggrund af FN’s konventioner om handikap og om civile og politiske rettigheder samt i et vist omfang også torturkonvention mener han at have »sikre holdepunkter for, at FN med overvejende sandsynlighed vil fremsætte kritik af Danmark«.

Inden for den næste måned vil Poul Hauch Fenger derfor udfylde et ottesiders skema og sende til komiteen, som – hvis de tager sagen op til realitetsbehandling – kan komme med en afgørelse i løbet af 8-10 måneder, altså i bedste fald i begyndelsen af 2017.

Han peger på, at en appeldomstol i Canada i år har vurderet, at staten må overlade et vist herredømme til borgerne over deres egne kroppes skæbne til borgerne, fordi den personlige frihed giver ethvert individ en grad af autonomi i anliggender, der vedrører grundlæggende vigtige personlige spørgsmål. I dommen nævnes udtrykkeligt, at syge enten selv eller via en omsorgsperson skal have mulighed for at producere cannabis til medicinsk anvendelse.

Efter dommen har den canadiske regering undladt at appellere afgørelsen, og på FN’s særlige UNGASS-konference om narkotika i sidste uge bebudede den canadiske sundhedsminister, at cannabis snart vil blive legaliseret.

»Min opfattelse er, at vi i forvejen var juridisk klædt godt på, men det er kun blevet bedre efter, at den canadiske appeldomstol har taget stilling i vores favør,« siger Poul Hauch Fenger.

Asbjørn Sand

Tre fatale stik i armen

Indtil 2006 var Marianne Højgaard Jensen et aktivt menneske, der arbejdede med udsatte børn og unge. En dag skulle hun i narkose på Silkeborg Sygehus for at få fjernet en knude i maven. Knuden viste sig siden bare at være en uskyldig fedtknude, men alligevel blev indgrebet skæbnesvangert.

»Ved dropanlæggelsen, da jeg skulle i narkose, kom en lægestuderende og spurgte, om hun måtte lægge det. Det måtte hun godt, men hun stak fejl to gange,« fortæller Marianne, der i dag tilbringer sine dage i kørestol.

»Sådan en lille nål er skarp som en skalpel, og det gjorde voldsomt ondt. Tredje gang bankede hun den i bund samme sted, så den nervegren, der hedder radialisgrenen, som forbinder de tre første fingre og muliggør pincetgreb, blev skåret over.«

Enden blev, at droppet blev lagt af en anden læge, men da Marianne Højgaard Jensen vågnede fra narkosen, havde hun ondt i tommelfingeren. Og ikke nok med det: Hun kunne ikke styre sine fingre på højre hånd.

Læs også: ’Cannabispillerne har fjernet den sorte sky i mine tanker’

»Jeg havde en dysfunktion inden for den første time. Jeg kunne ikke bruge mine fingre, som jeg plejede. Jeg havde ikke kontrol med de tre første fingre, og jeg fik bevægelser, som jeg ikke havde set før. Og først og fremmest havde jeg meget ondt i hånden og underarmen og forstod ingenting.«

Vent og se tiden an, sagde hendes egen læge, da hun 10 dage senere fik fjernet stingene og klagede over ulidelige smerter i højre underarm og hånd.

Cbd-olie er ikke euforiserende og derfor ikke ulovlig. Det er derimod den cannabis, som Marianne Højgaard Jensen dels indånder dampe fra, dels spiser rå. Før hendes søn begyndte at hjemmedyrke cannabis til sin mor, måtte hun derfor opstøve de miljøer, hvor man kan få den slags.

Asbjørn Sand

Hun, der efter eget udsagn knap nok havde haft en Panodil i huset tidligere, begyndte nu at gå oftere og oftere til lægen. Men først da hun halvandet år efter indgrebet kom til en speciallæge i neurologi, blev hun klar over sin virkelige diagnose: refleksdystrofi, CRPS type 2.

På hjemmesiden sundhed.dk beskrives tilstanden klinisk som »en samling symptomer og tegn, som inkluderer smerte, abnorm regulering af blodgennemstrømning og sveden, ødem, bevægeforstyrrelser og trofiske forandringer (hårvækst, neglevækst)«.

For Marianne Højgaard Jensen har konsekvenserne af de tre forkerte stik været næsten uoverskuelige.

Organer lukkede ned

»Jeg har været gennem hele møllen med alle mulige medicinske behandlinger for mine smerter,« fortæller hun og henviser til McGill’s pain index, hvor CRPS ligger i top.

»Det er verdens stærkeste smerter, du kan have i din krop, og det har man ikke kunnet medicinere mig ud af.«

Dertil kom en række allergiske reaktioner, som førte til, at hendes indre organer begyndte at lukke ned.

»Det sker desværre med os, der har diagnosen. Organerne går ned i funktion af sig selv af beskyttelseshensyn. Fordi der gik halvandet år, før man fandt ud af, hvad der var sket, og fordi mit smerteniveau derfor har været højt over en så lang periode, er mine funktioner lukket ned.«

Det betyder bl.a., at hun ud over smerterne også har fået spasmer i underarmen, i halsen, i maven, på ryggen, i hovedet, i benene.

»Lægerne tør ikke lægge mig i narkose, når jeg har den diagnose. Jeg kan risikere at dø, hvis de skærer i mig. Jeg har også haft spasmer i maven, så på tredje år spiser jeg kun mad én gang i døgnet.«

Som følge af spasmerne har Marianne Højgaard Jensen også mistet kontrollen med toiletbesøg. Hun må have ble på og aldrig bevæge sig for langt væk fra et toilet.

I 2010 gjorde Marianne Højgaard Jensens søn hende opmærksom på, at man på nettet kunne læse om cannabis til medicinske formål.

»Jeg havde sagt min stilling op i 2008, og i 2010 var jeg så dårlig, at jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde noget, ville jeg dø. Så jeg gik på nettet for at finde ud af mere om min sygdom, og det har jeg så læst dagligt om lige siden.«

Første gang hun fik fat på noget cannabisolie, røg hun »lige i løvens hule«, som hun siger.

»Det er der, hvor alle nye patienter starter. Jeg fik fat i en olie af ringere kvalitet, men jeg havde ingen indsigt, så jeg hoppede på den.«

Hun blev dårlig af olien, men fandt frem til, at hvis hun røg en joint med tørret cannabis, kunne hun stoppe spasmerne.

»Det stoppede mine spasmer her og nu i løbet af 120 sekunder. Og tidsfaktoren er vigtig, for de spasmer kan føre til hjertestop, det er en kendt faktor i denne diagnose.«

Godt nok har hun som ung prøvet at ryge både pot og hash, f.eks. når hun var til Skanderborg Festival.

»Men jeg har aldrig været sådan en, der drak meget eller gik til den, så det var en helt ny verden, der åbnede sig.«

Mariannes daglige menu

I dag har Marianne Højgaard Jensen fundet frem til den kombination, der giver hende den bedste lindring.

»Jeg har et fast system. Fire gange om dagen indånder jeg damp fra en såkaldt vaporiser, hvor jeg bruger ca. 0,3 gram cannabis, altså knap halvandet gram dagligt. Vaporiseren bruger jeg for at undgå at ryge. Desuden spiser jeg dagligt én rå tørret blomst fra cannabisplanten, og endelig tager jeg også et dagligt kosttilskud med cbd-olie fra hampeplanten.«

Cbd-olie er ikke euforiserende og derfor ikke ulovlig. Det er derimod den cannabis, som Marianne Højgaard Jensen dels indånder dampe fra, dels spiser rå. Før hendes søn begyndte at hjemmedyrke cannabis til sin mor, måtte hun derfor opstøve de miljøer, hvor man kan få den slags.

»Det var meget grænseoverskridende for mig. Men jeg var fuldt bevidst og havde det godt med, at jeg tog ansvar for mig selv. Endelig at mærke lindring efter så mange år med smerter.«

Læs også: Skleroseramte Jack fik nej til cannabisolie

Marianne Højgaard Jensen har brugt »mange penge af min erstatning og min kapitalpension og min opsparing, eller faktisk det hele de sidste fem år, på at købe min egen medicin. Det er meget dyrt, når man skal købe på det sorte marked«.

Marianne Højgaard Jensen har besluttet sig for at stå åbent frem med sin ulovlige medicin.

»Jeg dør alligevel i en yngre alder end forventet. Og hvis jeg ikke får cannabis, går det meget stærkt. Det er aggressivt, og jeg har det i hele kroppen, fordi jeg fik for sen behandling.«

»Set fra mit synspunkt er mine menneskerettigheder krænket hele vejen rundt. Jeg er ufrivilligt bragt i den her situation, og jeg har af egen lomme betalt for min egen medicin, mine hjælpemidler, kørestol og bil. Det eneste, jeg åbenbart kan få lov til af det danske sundhedssystem, er at lægge mig ned og dø, men det vil jeg ikke. Jeg vil have lov til at passe på mig selv. Jeg er voksen og ansvarlig, og når man er så sårbar og skrøbelig, som jeg og andre med den diagnose er, så er man nødt til at have en solid grundindsigt i, hvad det handler om,« siger hun.

Stater må beskytte individet

Sidste forår fik Marianne Højgaard Jensen kontakt til advokat Poul Hauch Fenger. Og efter at have hørt hendes historie og tænkt grundigt over problemstillingerne, besluttede han sig for uden beregning at føre en sag om krænkelse af hendes menneskerettigheder, når hun ikke lovligt kan få adgang til den eneste behandling, der giver hende lindring.

»Selv om jeg godt havde hørt, at nogle stater i USA havde åbnet for anvendelse af cannabis til medicinske formål, var det ikke et felt, jeg vidste særlig meget om, før jeg talte med Marianne,« fortæller Poul Hauch Fenger. Han er ikke i tvivl om, at de har en god sag.

»Det første, en stat er sat i verden for, er at sikre og beskytte borgernes liv. Og navnlig efter, at handikapkonventionen er kommet på plads, er der ingen tvivl om, at et individs krop – ligesom boligen – er ukrænkelig. I dag skal man f.eks. have samtykke til medicinske eksperimenter, og alt skal være frivilligt. Sådan var det ikke tidligere i 1930’erne eller 40’erne, men sådan er det i dag,« siger Poul Hauch Fenger og peger på, at Marianne Højgaard Jensen i en vis forstand er ufrivillig deltager i et medicinsk eksperiment, når det etablerede sundhedsvæsen kun vil tilbyde hende smertelindring f.eks. som metadon eller morfinpræparater, som hun er allergisk over for.

»Det efterlader hende i den vanskelige situation, at hun er nødt til at bryde loven for selv at eksperimentere med at få lindring for sin vanskelige sygdom.«

Han mener ikke, at Marianne Højgaard Jensens sygdomshistorie er for speciel til at blive indbragt for FN-komiteen.

»At hun lider af en sjælden sygdom gør ikke hendes chancer mindre, tværtimod.«

Omvendt tror han heller ikke på, at hvis FN-komiteen ender med at udtale kritik af Danmark i hendes situation, at hendes sygdomshistorie skulle være for speciel til ikke at få betydning for andre.

»Det kan jeg ikke forestille mig, for det ville jo være diskrimination. En kritik af Danmark vil også kunne få stor betydning for patienter i lignende situationer i andre lande, hvor lovgivningen svarer til den danske, altså at cannabis til medicinske formål er forbudt,« siger han og peger på den meget store opbakning, hans klients sag har fået på sociale medier.

Poul Hauch Fenger glæder sig nu til, at FN-komiteen med 18 erfarne juridiske eksperter fra hele verden skal se på sagen.

»Det gør mig tryg, at der f.eks. ikke kun er europæiske jurister i komiteen,« siger Poul Hauch Fenger og peger på, at beskyttelsen af individet ofte er bedre i FN-konventionerne end i dansk lovgivning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Møllgaard
  • Ernst Enevoldsen
  • Anker Nielsen
  • Benny Larsen
  • Anders Jensen
  • Jørn Andersen
  • Kirsten Mindegaard
  • Toke Andersen
  • Ervin Lazar
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Aksel Gasbjerg
  • Estermarie Mandelquist
  • Søren Andersen
  • peter fonnesbech
  • Kurt Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
Peter Møllgaard, Ernst Enevoldsen, Anker Nielsen, Benny Larsen, Anders Jensen, Jørn Andersen, Kirsten Mindegaard, Toke Andersen, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Aksel Gasbjerg, Estermarie Mandelquist, Søren Andersen, peter fonnesbech, Kurt Nielsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mangler betjente ved grænsen - men det er vigtigt at bekæmpe narko!
Hold da fast...

Toke Andersen

Al ære og respekt til Information for at tage emnet op. Men vinklen er desværre misvisende og problemstillingen slet ikke begrænset til medicinsk brug af cannabis.

Voksne frie mennesker har naturligvis fuld og ubegrænset ret til selv at definere hvordan og med hvilke ingredienser de ønsker at forsøde/behandle tilværelsens udfordringer, så længe de ikke skader eller bringer andre i risiko - det kan ikke være anderledes i en demokratisk stat.

Af denne årsag findes klare krav om saglighed og proportion til enhver lovgivning der søger at begrænse denne ret til privat selvbestemmelse.
På narko-området generelt, men især omkring Cannabis, har folketinget ikke opfyldt dette krav om saglighed og proportion.
Af denne årsag er INGEN borger i landet forpligtet til at overholde det omtalte forbud. Faktisk har vi som demokratisk engagerede borgere pligt til at protestere og handle civilt-ulydigt mod en så grov umyndiggørelse.

andre dall, uffe hellum, Karsten Aaen, Jørgen Larsen, Kasper Malskær , Jens Nielsen, peter fonnesbech, Anders Jensen, Jack Køhler, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Mest skræmmende er det hvor indifferent "systemet" forholder sig til menneskers lidelser.

Information og andre medier har efterhånden bragt en længere række artikler om emnet, langt de fleste om hvor godt cannabis virker på en række livstruende/invaliderende sygdomme.
Jeg savner en opfølgning på disse forløb, holdt den positive effekt?, førte det til helbredelse?.

Ikke fordi en lovliggørelse bør afhænge af dette. Alvorligt syge har krav på at få hvad de mener bedre deres forløb, og bør kunne købe dette hvor produktion og indhold er kontrolleret, nok er de flinke på pusherstreet men ....

Toke Andersen

Benny Larsen,
Ja - Det er hævet over enhver at flere af de aktive komponenter i Cannabis har gavnlig/helbredende virkning på mange konkrete sygdomme samt lindrende virkning på mange bivirkninger af anden medicinsk behandling.
Det kan fx være smertelindrende eller sult-stimulerende virkninger.
Det er også påvist at nogle cannabinoider blandt andet virker som yderst potente anti-carcinogener.

Søren Kristensen

Det er lidt absurd at tænke på alle de mennesker (hvoraf nogle er relativt fornuftige og ansvarlige borgere) der bruger hash, som andre drikker bajere og samtidig høre om virkeligt syge, der ikke må få stoffet under kontrolleret forhold. Omvendt er det svært at acceptere, at der angiveligt er sygdomme hvis eneste effektive medicinske behandling er canabis. Personligt var jeg mere tryg ved et argument der hedder at "almindelig medicin" også virker, men at nogele patienter (som måske ikke er afhængige af et arbejde og at køre bil og den slags) foretrækker canabis, for at bytte helbredstruende bivirkninger ud med en sød lille rus. Bare lige for at antyde at måske handler det om noget helt andet.

Anders Jensen

@Søren
Jeg deler din skepsis, det undre mig at man har en helt særlig sygdom som kun kan lindres af cannabis. Men at man vælger at bruge det skal være ens eget valg. (Om det så er rekreationelt eller medicinsk.

Toke Andersen

Men, Søren Kristensen, der findes adskillige lidelser hvor cannabinoider enten udgør de klart bedste eller sågar, i enkelte tilfælde for nogle vævstyper - de eneste reelle behandlingsmuligeder.

Det kan vi jo ikke lave om på fordi du føler at det ville styrke argumentationen ;)

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Så meget mere spændende bliver det at se hvad FN har at sige. Man må jo gå ud fra panelet har adgang til opdateret videnskab på området.

Den patalogiske cannabis-aversion i brede lag er ikke den samme som den var engang. Den er i dag mixet op med det generelle had til 'velvære', .som rygestops-selvpinsel har påført mange mennesker. Og forbindes derved med helt absurd med sygdom, ikke sundhed, slet ikke 'healing' (hvilket sidste i øvrigt mestendels rager sundhedsfolket en høstblomst..)

Else Marie Arevad

Nikolaj Kirkebye, jeg er helt enig med dig med hensyn til hash. Men mener du også, at vi skal have fri adgang til hårde stoffer som fx heroin?

Kasper Malskær

Else Marie Arevad
28. april, 2016 - 16:12
Jeg ved, at artiklen her mest omhandler legalisering (af cannabis) - men husk på at der også er noget, som hedder afkriminalisering, og det er ikke det samme som legalisering og 'fri adgang'.
Portugal har fx haft succes med afkriminalisering af euforiserende stoffer:
https://www.washingtonpost.com/news/wonk/wp/2015/06/05/why-hardly-anyone...

http://mic.com/articles/110344/14-years-after-portugal-decriminalized-al...

Grundlæggende set tror jeg på, at folk selv skal have lov at bestemme, hvordan de lever deres liv, så længe det ikke skader eller bringer andre i fare, som Nikolaj Kirkebye også fint formulerer i sin kommentar 10:27.
Det kan desuden tilføjes, at nyere forskning tyder på, at mennesker der er afhængige af hårde stoffer som fx heroin, ofte har andre 'dybereliggende' årsager til deres afhængig end stoffet i sig selv - ofte et form for følelsesmæssig traume forårsaget under deres opvækst. Deres misbrug er i så fald nærmere at betragte som et symptom på en dybereliggende psykisk lidelse.

Desuden kan man jo spørge sig selv, om det du kalder 'fri adgang' til hårde stoffer ikke allerede findes i dag.

Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

jørn andersen Hvis du bare havde den mindste ide om hvor ligegyldigt Rigshospitalet fik os til at føle os som forældre til en døende datter, så ville du krumme tæer

"Bare lige for at antyde at måske handler det om noget helt andet"

Søren,
cannabis behøver jo ikke kun have en eneste virkning (den berusende). Tag en anden stimulerende plante som kaffe. Mange ser kun koffein som en aktiv ingrediens, men kaffe indeholder også andre stoffer, herunder enzymer, som virker positivt på andre områder. Hvorfor så ikke cannabis?

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar

Som jeg ser det er selve kerne af problemet at vi med forbud mod euforiserende stoffer over en bred kam, giver plads til et illegale marked, som ellers kunne have været indbringende over for statskassen via afgifter og skatter. Samtidig med at for eksempel medicin industrien, hvis den sad på markedet, ville skulle leve op til nogle minimum krav omkring indehold af både aktive og inaktive indigrienser, samt at de skulle leve op til krav om forskning og derved rent praktisk at kunne levere brugbar resultater som var testet under forhold som gør det muligt at opstille både fornuftigt hypoteser og resultater, som var teste mod en placebo gruppe og som ikke med sikkerhed vil være påvirket af for eksempel betingelserne ved et liv på kanten af loven.

Anders Jensen

@Anne
Det er godt at se vold blive brugt mod plante-forbrydere. Tænker hvorfor stoppe der? Lad os da bruge peber og gummikugler.
Jeg har altid lært at den magt du bruger skal:
1: Være nødvendig
2: Være proportionel
Den kan sagtens have været nødvendig, i form af at de ikke har styr på situationen derinde, d.v.s. den eskalere unødvendigt. Men den er ikke proportionel i forhold til den forbrydelse der er sket.
Hvis jeg havde valget mellem at slå en hash-forbruger i hovedet, eller lade ham slippe væk, så havde jeg valgt det sidste. (Heldigvis er jeg ikke betjent.)

@Anders,
Jeg har først set den i dag, men der har jo igennem årene været utallige "razziaer" (min svoger var i politiet), det eskalerede vel først, da politiet kom?
Det kan ikke have været nødvendig magt, nærmest en joke i forhold til, at du næppe kan sige "Christiania" uden at tænke på hash.
Jeg kan tænke på at mange livsstilsmisbrug er mindst ligeså farlige. Nu skal hovedpinepiller på recept - vi stakler kan slet ikke finde ud af noget uden statens godkendelse!
Jeg kan slet ikke se, at voldelig adfærd er nødvendig, med mindre det er forsvar - og det tror jeg ikke her.

Det er sørgeligt, hvis den "medicinske" brug bliver godkendt før den rekreative.

Der er IKKE solid evidens (teori plus dobbelt blind test) for medicinsk virkning. Derfor er det IKKE medicinsk brug, men nærmere et naturlægemiddel, ligesom skarantyde eller ginseng eller kamille.

Derimod er det et populært, og ret ufarligt rusmiddel, som en milliard brugere har gode erfaringer med i mange årtier. Lad dem dog bestemme over sig selv!

Fri rekreativ brug hjælper som sidegevinst alle de desperate, der gerne vil eksperimentere, og som måske ikke har noget imod bivirkningerne (rus, fulgt af sløvhed og apati).

Det kan kun gå for langsomt med at fjerne denne misundelseslovgivning, hvor de hellige asketer vil forhindre tosserne i at have det lidt sjovt.

Anders Jensen

@Anne
Jeg er sådan set enig med dig, men politiet skal kunne færdes alle steder, og eftersom det er ulovligt at sælge cannabis, så har de hjemmel til at anholde folk og konfiskere ulovligheder. (Jeg er ikke enig i loven, men det er sådan den er.)
Når de så bliver truet mens de passer deres arbejde, kan det være nødvendigt at forsvare sig selv.
De har eskaleret situationen unødigt, det er vi også enige i. Derfor mener jeg ej heller at den magt de bruger er proportionel i forhold til den forbrydelse der er sket.
Jeg siger samtidigt implicit, at de skulle have trukket sig, fordi hash er sgu ikke værd at uddele knippelsuppe for.

Skulle politiet trække sig? :)
Se avisoverskrifterne for dig - men ja, det ville være godt om denne jeg ved ikke hvor mange års ballade kunne slutte...

uffe hellum,
Det med evidens (snart et misbrugt ord og betydning) kommer vist an på hvor du befinder dig (land). Jeg anbefalede, fordi du kan se det idiotiske, at dette planteprodukt tillægges denne "farlighed", især når den "officielle" medicinproduktion giver utallige, farlige bivirkninger og slår folk ihjel!
Samme industri er for længst inde over "de naturlige produkter", men da man ikke kan tage patent på naturen, laver man det kunstigt og tjener pengene.
Men surt show, så virker det ikke ordentligt :)

Den medicinske virkning er det vigtigste, glem det med "rusmiddel" rygning osv., man kan da bare drukne sig i alkohol!
Men smerter, især nervesmerter og meget andet, har uvurderlig gavn af THC og CBD olie, dog med den sidegevinst at stråling og smertestillende midler forvirrer kroppen og immunforsvaret.
Men i dette gennemregulerede lillputland, burde der være et vist mål af frihed - man kunne mistænke politikerne for at nedvurdere borgerne (utvivlsomt) - men måske er det deres egen teoretiske viden, der ikke rækker?
Så hellere livrem og seler for at beholde taburetten...

uffe hellum, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Alkohol er vidst mere skadeligt end cannabis. Et voksent færdigudviklet menneske har ret til at bestemme hvad de vil gøre med deres egen krop.
Min hostesaft indeholder opium, men at ryge en joint, det må jeg ikke.
Bliver du taget med bare sporstoffer af cannabis mister du kørekortet, case closed!
Dette er katastrofalt for alle der er afhængige af at kunne køre bil i forbindelse med deres arbejde.
Det koster samfundet et formue fordi vi er hysteriske.

Anders Jensen

Alkohol er vidst mere skadeligt end cannabis. Et voksent færdigudviklet menneske har ret til at bestemme hvad de vil gøre med deres egen krop.
Min hostesaft indeholder opium, men at ryge en joint, det må jeg ikke.
Bliver du taget med bare sporstoffer af cannabis mister du kørekortet, case closed!
Dette er katastrofalt for alle der er afhængige af at kunne køre bil i forbindelse med deres arbejde.
Det koster samfundet et formue fordi vi er hysteriske.

Søren Kristensen

Hvis der er aktive stoffer i hash, som virker godt mod sygdomme, hvorfor så ikke bare isolere dem for at sælge dem i pilleform? Hvorfor handler det altid lige om det "THC-berigede" canabis der giver rus og som er forbudt af samme årsag? Er kemikerne ikke kommet så langt at de kan skille tingene ad eller er helbredelsen notorisk forbundet med rusen? jeg glæder mig sådan til at læse FNs rapport.

Niels Duus Nielsen

Min far blev på sine gamle dage af lægen ordineret en snaps hver morgen til at få gang i blodomløbet. Der var ingen, der bekymrede sig om, at han således fik en (meget lille) skid på, (undtagen når naboen kom og holdt ham med selskab, så fik de nogen gange både to og tre). Så hvorfor dog bekymre sig om en lille hashrus?

Søren Kristensen

Fordi det er synd for de syge, der går glip af hashens eventuelle helbredende effekter på grund af rusenk, der gør stoffet ulovligt. Såmænd :)

Niels Duus Nielsen

Man kunne også bare legalisere såvel medicinsk som rekreativ cannabisindtagelse. HVorfor forbyde den ene rus, når man nu tillader den anden, som bevisligt er farligere?