Fattige mennesker kan ikke håndtere bare at få penge uden modkrav. De bruger dem forkert, og det gør dem dovne og ugidelige. Det har været ræsonnementet i dansk velfærdspolitik og bistandspolitik igennem de sidste mange år.
Men flere steder forsøger man sig nu med en ny tilgang til problematikken, hvor man helt simpelt fokuserer på det, der er de fattiges primære problem: De mangler penge.
Organisationen GiveDirectly har i årevis arbejdet med direkte pengeoverførsler til fattige, og iværksætter snart et mere banebrydende eksperiment, hvor 6.000 udvalgte i Kenya og Uganda skal modtage en fast basisindkomst i de næste 10 år, og hvor man vil måle på, hvilken effekt det har.
Og i Finland og Holland er der andre eksperimenter på vej med basisindkomst i etablerede velfærdssamfund.
Denne tilgang til fattigdomsproblematikken er ifølge den hollandske forfatter Rutger Bregman lige så banebrydende, som den er oplagt.
Og den bør både i bistandssammenhænge og for velfærdsstaterne udbredes til permanente ordninger: En universel basisindkomst, der erstatter de nuværende velfærdsprogrammers moraliseren, pisk og aktiveringsprogrammer.
»Vi lever i ufatteligt rige lande, som stadig ikke har været i stand til at udrydde fattigdom. En basisindkomst ville være den mest effektive og civiliserede vej til at gå direkte til problemets rod, og anerkende, at fattigdom ikke handler om manglende karakter, men manglende penge,« siger Rutger Bregman.
Han er født i 1988 og journalist på det succesfulde hollandske webmedie De Correspondent. I denne uge udkommer hans bog Utopia For Realists – The case for a universal basic income, open borders and a 15 hour work week, der handler om behovet for at se ud over den nuværende politiske fantasiløshed, og mod utopiske tilgange til løsningen af verdens mest presserende problemer, som f.eks. fattigdom.
»Udryddelse af fattigdom vil skabe en stor stigning i kreativiteten. Det er en vigtig grund til, at folk har brug for at blive løftet over fattigdomsgrænsen. For at de selv kan gøre noget ved deres tilværelse,« siger han blandt andet med henvisning til GiveDirectlys tilgang til bistand.
Den handler hverken »om at give folk fisk, og ej heller at lære dem at fiske«, men om at give dem kontanter »ud fra den overbevisning, at de ægte eksperter i, hvad fattige mennesker har brug for, er de fattige selv«. For selve fattigdommen er ifølge Rutger Bregman dét, der fastholder folk i en negativ spiral, siger han med henvisning til nye studier inden for adfærdsforskning:
»De viser, at fattige mennesker tager en masse dumme beslutninger. De tager lån, de ikke er i stand til at betale tilbage, de spiser mindre sundt, og giver ikke deres børn uddannelse. Mange folk antager, at de fattige gør det, fordi de er dumme. Men hvad ny kognitiv adfærdsforskning har fundet ud af, er, at det at være fattig skaber en kontekst, hvor alle ville tage ukloge beslutninger. Det skaber et knapheds-mindset, som er kortsigtet og ikke langsigtet, og som fører til dumme beslutninger,« siger han.
Ægte frihed
Rutger Bregmans væsentligste forslag til løsning af fattigdomsproblemet er en universel basisindkomst – eller borgerløn – som dog ikke bare er et vigtigt fremskridt for de fattigste, men for hele samfundet som sådan.
»Det vigtigste ved en basisindkomst er, at den vil give os ægte frihed. Vi har mange friheder i den vestlige verden: Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed. Men vi har ikke en reel frihed til selv at bestemme, hvad man kan gøre med sit liv,« siger han.
»Du er nødt til at tjene penge og betale for din mad, og hvis du ikke selv kan betale, er der velfærdsstaten. Men den er betinget af bureaukratiske krav om at stå til rådighed og aktiveringsprojekter, som i hvert fald i Holland går meget langt. Det er ikke, hvad jeg vil kalde frihed.«
Læs også: Tiden er moden til borgerløn
En basisindkomst vil give folk mulighed for i højere grad selv at vælge, hvad de synes er vigtigt for dem at beskæftige sig med. Ifølge Bregman er det en væsentlig forudsætning for at komme ud af den nuværende innovationskrise, hvor mange af de klogeste hjerner bruger deres tid i job, der udvikler ligegyldige apps eller udtænker nye måder at få brugerne til at klikke på flere reklamer på nettet:
»Jeg tror, at en af årsagerne til, at innovationen har været skuffende i de sidste 30 år er, at vi ikke har en basisindkomst. Mange mennesker sidder fast i bullshit-job. Job som selv de folk, der har dem, anser som meningsløse, fordi de ikke skaber noget som helst af værdi. En basisindkomst ville give folk mulighed for at sige den slags job op og lave noget meningsfuldt i stedet. Omsorgsarbejde eller frivilligt arbejde,« siger han.
»Det er det helt centrale argument for en basisindkomst. Det handler ikke kun om at komme bureaukratiet til livs, eller om at robotterne kommer. Det er en meget gammel idé, som siden det 18. århundrede altid har handlet om ægte frihed.«
Eksperimenter
Rutger Bregman erkender, at basisindkomst er et stort skridt væk fra den velfærdsstatslige vanetænkning, og derfor er det vigtigste for, at basisindkomstsbevægelsen kan få yderligere vind i sejlene da også, at der begynder at blive eksperimenteret. Dermed kan forestillingerne om dovenskab og andre adfærdseffekter blive testet i praksis.
I de kommende år vil der være stor opmærksomhed blandt andet omkring resultaterne fra det finske forsøg med basisindkomst, der starter i år samt op mod 20 hollandske byer, der også vil lave forsøg i mindre skala.
»Standardreaktionen er altid: ’folk vil stoppe med at arbejde, de fleste vil blive dovne’,« siger han og påpeger, at det dog oftest er en frygt for, at »de andre« vil stoppe med at arbejde – og sjældent dem selv. En frygt, der dog ifølge Bregman ikke bliver bakket op af data fra mindre eksperimenter i USA og Canada i 1970’erne, som den amerikanske professor på University of Manitoba Evelyn Forget, har gravet frem.
»Der er intet bevis i eksperimenterne fra USA eller Canada på, at folk vil blive dovne. Så de her eksperimenter er vigtige. Men man bliver også nødt til at være pragmatisk. Måske kommer der et virkeligt grundigt eksperiment i Finland, der viser, at det ikke virker. At det var en god idé, som nogle af de skarpeste hjerner har talt om siden det 18. århundrede, men at vi nu med sikkerhed ved, at det ikke virker. Man må være åben for den mulighed, og så må jeg finde noget andet at skrive om,« siger Rutger Bergman.
– Mange har vel også bare den simple indvending, at det er for dyrt?
»Jeg ser det som en investering. Fattigdom er dyrt i forhold til sundhedsudgifter, højere kriminalitetsrater og lavere uddannelser. Det er virkelig dyrt, og vi spilder en masse menneskeligt talent og potentiale. Jeg har set en masse forslag til basisindkomst, som der var råd til. Og særligt efter Panama papirerne. Vi har mange penge, de er bare et andet sted.«
Mens bevægelsen for en basisindkomst er voksende globalt, og aktive eksperimenter er på vej, har den traditionelle venstrefløj stadig til gode at omfavne ideen.
Det er der ifølge Rutger Bregman flere grunde til.
»De ser basisindkomst som en neoliberal måde at skære ned i velfærdsstaten. Og de har et vist grundlag for den frygt. Hvis man får en lav basisindkomst, men afskaffer den nationale sundhedsforsikring, så vil mange mennesker få forringede vilkår. Men det er ikke en tilstrækkelig grund til at stoppe med at tænke på ideen,« siger han.
»En amerikansk journalist spurgte mig på et tidspunkt, om det her ikke først og fremmest var noget for europæiske lande, og ikke USA, der er meget mere kulturelt og økonomisk mangfoldigt. Men jeg tænker egentlig, at det er mere sandsynligt, at det kommer til at ske i USA end i Danmark eller Belgien,« siger Rutger Bregman og uddyber:
»Socialdemokratismen er den primære fjende af basisindkomst. Jeg tror på, at folk grundlæggende er kreative skabninger, som gerne vil have noget ud af deres liv. Men alligevel antager størstedelen af vores politikere og lovgivning det modsatte. Socialdemokrater har altid haft en tendens til at tænke, at de ved bedst, hvad der er godt for de fattige. Men ideen med en basisindkomst er, at folk selv ved, hvad de skal gøre med deres liv. Og at de ikke har brug for alt det bureaukratiske paternalistiske nonsens. Flyt jer, og giv dem nogle penge. Det er ideen.«
Det, som er interessant ved den perverse holdning, som artiklen indledes med, er, at det ikke er politikernes anliggende. De er ikke borgernes vogtere, de skal facilitere et liv i samfundet; men derudover er det selvfølgelig en total fejlopfattelse, som der intet bevis kan findes på - slet ikke i vores samfund, hvor andelen af beskæftigede er enorm.
Men helt grundlæggende: politikere og embedsmænd skal ikke udvikle et syn på borgerne, de skal tjene dem.
Hvordan siger man effektivt nej til at være et stykke værktøj?
Et værktøj som politikerne bruger for at nå deres mål? Enten mindre ledighed eller kinesiske lønninger.
Moralen omkring denne udnyttelse af de svageste har nået et panderynkende niveau, hvor vi ikke længere kan fortsætte med at godtage argumenterne, for at behandle mennesker som en flok umælende dyr. Menneskerettighederne burde i realiteten kunne anvendes, selvom det med voldsomhed vil forsøgt skudt ned i en fart.
Etikken er vingeskudt. Man har stille og roligt forvandlet velfærdstatens hjælpende fællesskab til en pisk og spraken nedad. Er det i orden? Føler du dig stolt ved se på dette?
Leo Nygaard, det er ikke socialdemokratisme, det er benhård neoliberalisme. Læs her, så kan det være, du forstår, hvor meget ude på et skråplan, vi er endt: http://www.theguardian.com/books/2016/apr/15/neoliberalism-ideology-prob...
For mig ser det ud som om, der stadig er så meget uvidenhed, fatasiløshed, grådighed, egoisme og manipulation og propaganda at det skal gå helt galt før nyliberalisme, globalisering, forurening osv kan få et menneskeligt ansigt eller alternativt gå i den grav, som venter os alle før vi aner, for hvis det rammer alle kan det være forandringer vil ske selvom det vil gøre ondt på de superrige, nyrige kapitalister, som ikke kan forstå, at det skal gå ud over dem.
De vil gøre alt for at beholde privilegier, formuer, koncerner og retten til at lede og fordele arbejdet med politikerne som deres villige redskaber.
Vi har fået neoliberalismen, fordi man begik den helt grundlæggende fejl i den offentlige administration: man gav folk med penge magt! Siden oldtiden har det været kendt, at magt og penge skal skilles ad, benhårdt og strukturelt, hvis man vil opretholde et demokrati med borgerlighed.
Borgerløn vil skabe en ekstrem fleksibilitet som fremtidens arbejdsmarked har brug for, hvor fast ansatte vil være stadig færre og færre, mens stadig flere vil være ansat på opgave basis.
Kontrol, som i dag, skaber stress, demotivation og opslider ressourcer for de fleste, for nogen i en nærmest invaliderende grad. Kontrol som der udøves i dag over for ledige og syge er nærmest undergravende aktivitet. Det er uanstændig.
Samtidig har velhavere fået uanede muligheder for at unddrage milliarder og atter milliarder af kroner i SKAT og finansverdenen har fået mulighed for at undergrave al anstændig økonomi.
...Der er noget helt galt med den blå svindler regering.
Moralen i det blå tankesæt fik vi præcis præsenteret for nogle dage siden af Nordeas Björn Wahlroos, som oprigtigt mener 80% af alle er idioter, som ikke skal have penge. De skal efter Björn Wahlroos's opfattelse tilfalde de 20% med pengeforstand.
...Så kan de blå svindler hensigter vist ikke siges mere klart.
Administrationen af fællesejet er kuppet af den en %, som fastholder magten med pisk : frygt og våbenmagt, og gulerod : brød og skuespil. Hvis vi vil have retfærdighed, skønhed, sandhed og godhed, må vi have nedsat usurpatorernes overførselsindkomst på niveau med resten af fællesskabet. Den ene procents neoliberale konkurrencestat er en forbryderstat, hvis moralske legitimitet på trods af mørklægningslove og andre okkulte svindelnumre er afklædt som bedrag. På verdensscenen udspilles nu endnu en akt af the new world orders blodige agenda for overtagelse af verdensherredømmet, mens vi kæmper med vores små frihedskæmpersværd mod goliat - men vi er mange og vi har david. Vi kan ikke give op, for det er vores liv i frihed, som vi kæmper for.
Ser man mere generelt på situationen, er sagen egentlig ganske enkel.
Det moderne samfund drives udelukkende af efterspørgsel efter varer og tjenester og intet andet.
Fordeler man samfundets penge på de mere velhavende, vil kun en ringe del gå ud i forbrug og dermed efterspørgsel. Resten vil gå til arrangementer, der reducerer skatterne, til opsparing i pension, der typisk gøres i udlandet, samt til boliger og både i udlandet. - Altså dræner man samfundet for penge.
Giver man i stedet penge til pensionister og de med svagere indkomster, der hele tiden mangler noget, de ikke har råd til. Vil de straks bruge pengene, og dermed efterspørge vare og tjenester.
Som samfundet nu har udviklet sig, har der fundet en kraftig social skæv fordeling sted, - de rige er blevet mere rige, og de fattigere er blevet langt fattigere. Og på denne måde har man fjernet de penge fra samfundet, som skulle føre til efterspørgsel, og netop derfor, har samfundet reduceret sin aktivitet, så arbejdsløsheden fastholdes, og de fattige bliver fortsat fattige.
Og politikernes løsningen på dette er egentlig blot, at skabe mere kontrol med de fattige.
Der findes ingen til bedre økonomistyring ind helt almindelige ansvarlige hverdagsmennesker med samfundssind som du og jeg. Vi udretter nemlig den form for styring hver eneste dag. År ud og år ind. Punktum.
...Blå mennesker som Björn Wahlroos er arrogante og uden empati. De har en selvopfattelse som skyder langt langt over målstolpen. Et gefundenes-Fressen for adfærds psykologer
Retfærdigvis, Herman Hansen, var det ikke pengeforstand, men innovationsevner, hvalrossen talte om. Altså bremse folk i bevidstløst privatforbrug for at investere i nye virksomheder. Det kan lyde ganske fornuftigt, MEN hele måde, som økonomien er organiseret på i de seneste 30 år, er ikke hensigtsmæssig, så derfor skal der andet til end blot den form for omfordeling.
I u-lande som Brasilien og Mexico har man nu i mere end 10 år delt penge ud til de fattige netop ud fra den ide, at de fattige har den mest solide viden om fattigdom. I Brasilien kaldes programmet Bolsa Familia - familieposen. Den består i, at fattige personer på visse betingelser får tildelt et månedligt beløb. Betingelserne er bl.a. at de holder sig ude af kriminalitet, og at deres børn går i skole. Pengene bliver brugt til basale fornødenheder, til uddannelse og til f.eks. at skabe små forretninger. Hundrede tusinder af mennesker er angiveligt kommet ud af fattigdom vha. sådanne ydelser. Undersøgelser har vist, at det er langt mere effektivt end traditionel udviklingsbistand, men udviklingsbistandsektoren har ikke vist den ringeste interesse for disse programmer. Det kunne jo gøre dem selv overflødige.
applaus til artiklens indhold herfra !
Selvfølgelig skal borgerløn/basisindkomst og hvad det nu hedder forkastes igen, hvis det nu viser sig, at 'alle de andre' bare vil bruge deres liv til at ligge på sofa, se tv og drikke bajere.
Men lad det nu komme an på en prøve. Så tager vi den derfra.
Uanede mængder af bullshitvirksomhed, som stjæler folks tid, mentale energi og skaber kunstige behov.. åhjo.
Det er DER. katten ligger begravet og den lugter fælt.
Synspunktet hedder: Giv hele befolkningen borgerløn i form af en grundløn, så skal folk nok selv finde ud af resten.
Det er et dristigt synspunkt, og Alternativet har endnu ikke gjort sig sin stilling op, som det nævnes højere oppe i tråden.
Der er brug for en borgerlønskommision, der kan stille et program og et regnskab op.
På side 2 skriver Gronemann, at det koster 16mia. om året (at forfølge de arbejdsløse). Det er der ikke mange af modstanderne, der taler højt om, tys, tys, det kan jo skabe røre om systemet.
En anden ting, der skal frem, er vores forhold til samfundsskadeligt arbejde. Hvor mange af de højtlønnede kører ikke verden skæv? Hvor mange lærere er ikke kede af at uddanne børn og unge til konkurrencesamfundet?
I udsendelsesrækken om de superrige så man flere af de tjenende ånder, der designede de mest særprægede ting til de rige svin (undskyld udtrykket). Hele hæren af købte 'slaver', der gjorde, hvad de blev nødt til at gøre. Man må ikke trække nazikortet, men jeg kom hele tiden til at tænke på den politiske gift, nazismen spredte. Det her er nøjagtigt det samme, og ideologien hedder neoliberalisme. Det hedder på dansk, tyveri, privatiseringer og ødelæggelse af sammenhængskraft.
Klimaforandringer benævnes sjældent klimaforbrydelser. Det er ikke pænt. der er heller ingen af interviewerne i udsendelserne, der stiller kritiske spørgsmål. Det kan ikke lade sig gøre. Det vil være taktløst, og der ville ikke komme nogen udsendelser ud af det.
Lad os give borgerlønnen en chance.
Et menneske, der ikke helt naturligt ønsker at gøre en indsats for at holde sig i live og det uden at krænke sine medmennesker, er et sygt menneske. Præmissen for at holde sig i live er helt klar, alt efter hvilken del af verden man befinder sig i : føde, klæder, bolig. Det er der rigeligt af til alle. Det er først, når nogen prøver at bilde os ind, at vi har brug for mere end det, at det går helt galt. Vi har ladet os forføre af dansen om guldkalven og betaler nu prisen for det : fængslet og tappet for livskraft i den neoliberale konkurrencestat. Hvor der er liv, er der håb, og det er heldigvis ikke alle, der er reduceret til levende døde.
Det blå tankesæt vil have respekten for de hårde arbejde tilbage. Fint nok. Men hvordan skal nogen gennem hårdt arbejde gøre sig fortjent til f.eks. 1.000.000.000 kr.? Tag f.eks. en dansk slagteriarbejder på akkord. Han tjener måske 250 kr. i timen før skat, hvilket er helt OK. Men han skal altså arbejde på en hård akkord i 2.079 år for at tjene 1.000.000.000 kr., før skat vel at mærke.
Andre tjener de samme penge gennem et par tastatur anslag.
...Hvor er respekten for det hårde arbejde lige henne?
Hvis der skal blive råd til velfærdssamfundet kan bevares og regningen for klimabeskyttende tiltag til hele omlægningen, til et bæredygtigt samfund og evt. en borgerløn kan realiseres, så behøves realitetssans, for det er lige så omsonst at tale om borgerløn som om skattelettelse og vækst før realiteterne adresses.
Grundlæggende for proportioner i indkomst må selvfølgelig også adresseres.
F.eks. at alle mennesker, kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, men ingen selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren i personlig løn, hele befolkningen er afhængige af det samme fælleskab, sygehuse, ældrepleje og skoler osv. så der ikke råd til vanvittig ulighed, det ender helt sikkert i oprør uden vækst i økonomien, hvilket realiteterne forhindre.
Vigtig er realitetssansen og for de i dag tilhørende overklassen i særdeleshed, for intet at foretage sig eller kun foretage småjusteringer, skal siges, er langt mere omkostningstungt og pga. uligheden uden vækst i samfundet og samtidig farligt for stabiliteten i samfundet.
Tidshorisonten er muligvis stadig lidt flydende, før det ender helt galt, hvilket gør det vigtigt at handle nu i tide, 'før' det ender i voldsom desperation, uden mulighed for effektiv handling på udfordringerne.
Klimaforandringerne 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc
"»Vi lever i ufatteligt rige lande, som stadig ikke har været i stand til at udrydde fattigdom. "
Men med den definition vi har af fattigdom kan det jo heller ikke lade sig gøre at udrydde fattigdom, medmindre vi får kommunismen. For fattigdomsopfattelse herhjemme vil jo altid afhænge af hvad andre har af indtægter, og der vil jo altid være nogen der ikke har lige så meget som andre. Medmindre som sagt, man har kommunisme.
Hvis middelklassen får 100.000 ekstra i indtægter, og underklassen også 100.000 ekstra, vil det jo stadig være afstand og en følelse af materiel fattigdom sammenlignet med andre.
Den internationale socialisme slår sig i tøjret foran den globalliberale vogn. Her er sørme et kvalificeret forsøg på at få styr på kræet igen ...
Mellem linjerne er det klart at de åbne grænser kun kan være mellem 'kommuner' i samme politiske system - ikke 'stater'. Sidstnævnte skal boltes for at det overhovedet kan fungere bare på eksperimentelt niveau .
Men samtidig : hvis noget kan udstille problemet med den private ejendomsret hen ad vejen, så er det også det her.
Anders Hede
Du blander to ting sammen skabelsen af rigdomme i 'papir penge' og velstand.
Hvis verden kun kan skabe økonomisk producere på fossilbrændstof der skabe klimaforandringer i kølvandet er uden velstand.
Sorry.
Hvis verden kun kan skabe økonomisk vækst produceret på fossilbrændstof der skabe klimaforandringer i kølvandet, er uden velstand.
...og dette er så stor en trussel for kapitalen, at de vil gøre ALT for at forhindre det:
»Jeg tror, at en af årsagerne til, at innovationen har været skuffende i de sidste 30 år er, at vi ikke har en basisindkomst. Mange mennesker sidder fast i bullshit-job. Job som selv de folk, der har dem, anser som meningsløse, fordi de ikke skaber noget som helst af værdi. En basisindkomst ville give folk mulighed for at sige den slags job op og lave noget meningsfuldt i stedet. Omsorgsarbejde eller frivilligt arbejde,« siger han.'
Det markedsøkonomiske argumentet vil være, at man så ikke længere er konkurrencedygtig (jeg går ud fra, at lønningerne med tiden skal tilpasses 'verdensniveauet', dvs. noget i stil med kinesiske forhold - og det skal bemærkes, at selv Kina er blevet alt, alt for dyrt et produktionsland nu, så kapitalen ser sig nødt til at udvandre til Afrika).
Frie mennesker, der heller ikke er økonomisk afhængige af pisk og gulerod, er en kæmpe trussel for magtsyge ledere - både inden for markedet og i FT.
Indledningen til artiklen er næsten ordret dagpengekommissionens tanker om arbejdsløse.
Nu er sagen bare den, at intet har ændret sig siden '68, det bliver over de neo-liberales døde kroppe, at klimaforandringerne ikke får frit spil til at gå sin gang.
Beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V):
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.
Leo Nygaard
Forhold dig til realiteterne økonomisk ulighedsskabende vækst og velstand for borgerne, er ikke to alen ud af et stykke.
Trickle down economics er en myte!
Klimaforandringerne 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc
Det er en skam, at vi ikke har nogle flere repræsentanter her for de politiske partier. Jeg tror ikke engang, der er en ærlig SF'er til stede. Så kunne vi få partiernes stilling inddraget. Borgerløn er et politisk spørgsmål, og hvis Alternativet er det eneste parti, der kredser om den varme grød, så bliver det for slapt. Jeg selv er midt i processen om at tilegne mig viden om borgerløn, og jeg kommer vidt omkring, og det tager tid. Det hjælper ikke så meget, at man sidder i lænestolen og fyrer meninger af. Der skal stå et parti bag. Der skal være noget på spil.
Leo Nygaard, bureaukratiet har intet med socialdemokratisk tankegang at gøre, tværtimod.
Liberalister vil gerne støtte folk i toppen af hierarkiet, derfor blev der under Fogh indført utallige nye ledelsesstillinger i den offentlige sektor, i høj grad af forfængelighed for at lokke mange flere til at stemme Venstre i den offentlige sektor. Og det er lykkedes. Det er klassekamp.
Problemet med basisindkomst er, at den ikke omfordeler, og det er omfordeling, der er nødvendig for at stække stærke kræfter, der ellers dikterer samfundet udvikling.
Steffen: "ikke omfordeler"? Hvor har du det fra?
"På side 2 skriver Gronemann, at det koster 16mia. om året (at forfølge de arbejdsløse). Det er der ikke mange af modstanderne, der taler højt om, tys, tys, det kan jo skabe røre om systemet."
Tjaeh, har lige læst om en medborger der har været på kontanthjælp i 20år uden at den endnu er lykkes arbejdsløsheds-industrien her i kommunen at udrede hans arbejdsevne (det mener man altså at voksne mennesker ikke selv er i stand til at vurdere kan man jo nok forstå...?) - det anslås det indtil videre har kostet i omegnen af 12 millioner kroner, uden at den endnu har udløst en førtidspension til manden.
Havde man istedet givet ham en 1/2 million kr. årligt i kontanthjælp ville udgifterne på nuværrende tidspunkt være lavere :D
Men det havde narturligvis betydet 2. aktører osv., ikke har kunnet patte af fælleskassen som de uduelige snyltere de er..
Jens Kofoed
Du skriver: "Havde man istedet givet ham en 1/2 million kr. årligt i kontanthjælp ville udgifterne på nuværrende tidspunkt være lavere :D
Men det havde narturligvis betydet 2. aktører osv., ikke har kunnet patte af fælleskassen som de uduelige snyltere de er.."
Der er intet skadeligt for klimaet eller miljø, ved du er neo-liberal og dyrker ny moralisme, hvis du klare dig selv alene i ørknen, hvor din ideologi eller religion høre til.
Er du ude i en stråmand om at jeg skulle være neo-liberal tilhænger?
Den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige omstilling omfatter hele samfundet. Det væsentlige er opgøret med konkurrencestaten, som ikke blot har kuppet kontrollen med fællesejet men også misbruger det. De permakulturelle principper et det gangbare alternativ. Samarbejde fremfor indbyrdes konkurrence om og privatkapitalisering på fællesejet. Borgerløn på et acceptabelt niveau er uden tvivl et skridt i den rigtige retning.
randi christiansen
Den køber jeg sansynligvis, men det kræver et seriøst focus på bæredygtig omstilling, der er ikke råd til den forfejlede tro på Trickle down economics, fattigdom, flygtninge og opløsning står for døren, hvis ikke der kommer focus på prioriteringerne, der er i denne måned kommet flere tusen flygtninge fra Afrika til Brasilien, der søger mod USA, det er på tide markedsfundamentalisterne vågner op.
Forfatteren til bogen, Rutger Bregman, har lavet en supergod TEDX - Talk video hvor han enkelt og klart introducerer erfaringerne med og tanken bag "free money". Se det inspirerende oplæg her:
https://www.youtube.com/watch?v=aIL_Y9g7Tg0
Dan Johannesson
Fint men det er helt på månen hvis der ikke tages højde for forskellen på penge og velstand, se dette dette lille foredrag og forstå at forbrug af varer og pris ikke har sammenhæng hvis ikke fremstilling og transport mm. er bæredygtig.
Klimaforandringerne 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc
PS. Der har aldrig været flere slaver i verden end i 2016 og aldrig større afvikling af mulighederne for fremtidig fremgang.
OK Jens Kofoed, jeg fik ikke læst hvad du skrev ordentligt, Sorry ; )
Tak for din opmærksomhed Erik
UBI er aflad. Den rykker ikke i forholdet mellem rig og fattig, den giver blot de rige en renere samvittighed. Det er i realiteten den samme bestikkelsesteori, som Lykketoft kom for skade at inficere Socialdemokratiet med, og som man nu bruger overalt som et mantra: "velfærd for de fattige er fattig velfærd." Man overser, at alle ikke har brug for alle velfærdssamfundets foranstaltninger, i hvert fald ikke hele tiden - og jeg er nødt til at give Morten Østergaard ret, hvor ondt det end gør: samfundet skal først og fremmest kere sig om de dårligst stillede.
Jeg er træt af at høre børnene skubbet ind som en rambuk - at det er synd, de skal undgælde for deres forældres mulige dårlige beslutninger: jeg synes ikke, at man skal lade folks dårlige beslutninger hjemsøge dem som en moralsk hammer. Det er i alles interesse at afbøde fald mest muligt, de kommer ingen til gode. Kynisme klæder intet samfund, og slet ikke vores, der har kendt til noget, der var bedre.
Der er andre, langt vigtigere løgne og forestillinger at gøre op med, George Monbiot, hvis klummer plejer at blive gengivet i nærværende avis i lidt for beskåret udgave, taler ENDELIG om, at vi alt for villigt køber historien om den hårdtarbejdende leder i toppen af erhvervslivet. Læs hele klamamsen selv, den er enestående skarptseende. http://www.theguardian.com/books/2016/apr/15/neoliberalism-ideology-prob...
Jeg må, overraskende nok, erklære mig enig med første afsnit af Steffen Glieses indlæg (7:53). Det er for nemt for et rigt samfund bare at give de dårligst stillede en check, og så lade dem passe sig selv. Når vi holder op med at stille krav til vores medmennesker har vi reelt opgivet dem. Så mirakelkuren er den rette blanding af penge, krav og omsorg/interesse.
Steffen Gliese kan, endnu, ikke få en anbefaling for sine indlæg, når fornuftige betragtninger (læs: enig med mig) suppleres med referencer til hans seneste helt udi at-kunne-forklare-den-neoliberale-ideologi-som-forklaringen-på-alverdens-ulykker.
Steffen: Lad mig så lige høre, hvad du forestiller dig i stedet for borgerløn: Det nuværende system med små forbedringer/forværinger? Den kommunistiske drøm? Noget helt femte?
Monbiot har fået masser af roser her og med god grund, så det var en gratis omgang.
Mikkel: Du har en alt for ringe forståelse for, hvad borgerløn kan blive til. Din version lyder nærmest uhyggelig. Hvor har du den fra?
Det er ikke sikker at Steffen Gliese ville se det som en kompliment, hvis Mikkel Bech anbefalede en af hans kommentarer.
Jeg beklager, at du læser mig forkert, Mikkel Bech. Problemet med UBI er, at den ikke i tilstrækkeligt omfang tager fra de rige og giver til de fattige - de rige forbliver om muligt endnu mere uberørte i deres boble af samfundsansvar og meningen med at "tjene penge".
Det er et mærkeligt perverteret syn på mennesker, at man viser sin kærlighed ved at kræve af dem - det er da tværtimod en meget selvisk tankegang at kræve af andre mennesker, at de skal indfri mine forventninger, medmindre det sker ganske frivilligt.
Selvfølgelig er der alt det, som er nødvendigt at gøre, det må man så finde ud af at fordele med mindst mulig belastning for den enkelte.
Markedsliberalisme er højreideologi.
Pyt med, hvad den er, den fremmer det stik modsatte af samfundets formål.
Mikkel Bech nægter for at være højreorienteret, men vil heller ikke erklære nogen anden position.
Når han aldrig er enig med Steffe Gliese, så er det simpelthen fordi, at Gliese er venstreorienteret, og han selv er højreorienteret. Ikke at det er vigtigt.
* Undskyld, SteffeN!
Jeg forestiller mig, Niels-Simon, en moderniseret udgave af det, vi havde.
Flere og flere vil have løse ansættelser og skal kompenseres imellem dem, så de kan bruge tiden fornuftigt på at blive klogere eller andet, der modner dem som mennesker.
Andre ejerformer vil gøre overskud af nogen videre betydning unødvendigt, og automatisering vil mindske behovet for arbejdskraft til det monotone.
Jeg synes, at det er værd at minde om, at tidligere tiders arbejdsfrihed som regel altid har ført til en bemærkelsesværdig vækst i overordentlig lødig kunst - om det så var 80ernes og 90ernes arbejdsløshed eller den athenske bystats borgerfrihed.
Jeg har læst en del igennem og med de mere eller mindre tilslutninger og betænkeligheder omkring den ordning som her beskrives. Man kan vel sige det tenderer den gamle tanke fra dem, som skrev Oprør fra midten. Som jeg ser det drejer det sig jo om menneskesyn. Hele vores menneskesyn er gennemsyret af at ingen vil lave en "skid" medmindre man får penge for det, men det er så sukre ind i ansvar og uddannelse og nødvendigheden af vækst. Dernæst er det tydeligt at ingen kan eksistere ordentligt uden at være et tandhjul i samfundets produktionsapparat, ellers ville ingen fortvivlet sagsbehandler fortsat praktisere enorme ressourcer på at holde en person fra førtidspension så længe vedkommende evt. kan arbejde en time om ugen. Hele vores millimeter retfærdighed må vi så gøre op med: nemlig hvis jeg gør en indsats, så fortjener jeg den løn jeg får, men den som ikke gør det, hvorfor skal han/ hun have lige så meget? Jeg går helt klart ind for ideen, men jeg er lige så pessimistisk omkring gennemførelsen. Det sker ikke i min tid.
Nødvendigheden af vekst versus
nødvendigheden af nulvekst.
Basisindkomst/borgerløn ville være den største revolution i det 21. århundrede, men sandsynligheden for at det bliver en realitet er tæt på nul.
For en basisindkomstmodel ville med 'one fell swoop' afskaffe det moderne slaveri, bedre kendt som 'løn-arbejde/arbejdsløshed' (to sider af den samme, beskidte mønt).
Siden det mere blatante, åbenlyse slaveri med stor fanfare blev afskaffet i 1800-tallet, har slaveriet blot antaget en langt mere udspekuleret og raffineret form:
Nu er der ingen der 'ejer' andre mennesker, alle har friheden til at sige nej til et lønnet stykke arbejde eller et kommunalt aktiveringsprojekt. Med den frihed følger selvfølgelig også friheden til at se sine børn gå sultne i seng (indtil Fogeden venligt eskorterer ens familie ud af boligen og låser pænt efter sig, for så har børnene jo ikke rigtig nogen seng mere).
De arbejdsløse tjener en meget vigtig funktion i samfundet:
De skal i deres elendighed evigt minde de mere priviligerede slaver (også kendt som 'lønnede medarbejdere') om, hvad næste trin nedad på samfundstigen indebærer. Og de finere slaver gyser underdanigt og priser dem selv lykkelige for, at de i det mindste ikke går rundt derude i kulden iført en orange vest og samler hundeefterladenskaber op mens den kommunalt ansatte overindpisker nidkært kontrollerer kvaliteten af staklernes 'arbejde' (sic).
Fra Caribiens sukkerrørsplantager, over sydstaternes bomuldsmarker til Lollands kommunale parker og anlæg, går den røde tråd, ubrudt og intakt; slaveriets største bedrift er, som Keyser Soze, at overbevise os alle om, at det ikke eksisterer mere...
Basisindkomst/borgerløn ville være den største revolution i det 21. århundrede, men sandsynligheden for at det bliver en realitet er tæt på nul.
For en basisindkomstmodel ville med 'one fell swoop' afskaffe det moderne slaveri, bedre kendt som 'løn-arbejde/arbejdsløshed' (to sider af den samme, beskidte mønt).
Siden det mere blatante, åbenlyse slaveri med stor fanfare blev afskaffet i 1800-tallet, har slaveriet blot antaget en langt mere udspekuleret og raffineret form:
Nu er der ingen der 'ejer' andre mennesker, alle har friheden til at sige nej til et lønnet stykke arbejde eller et kommunalt aktiveringsprojekt. Med den frihed følger selvfølgelig også friheden til at se sine børn gå sultne i seng (indtil fogeden venligt eskorterer ens familie ud af boligen og låser pænt efter sig, for så har børnene jo ikke rigtig nogen seng mere).
De arbejdsløse tjener en meget vigtig funktion i samfundet:
De skal i deres elendighed evigt minde de mere priviligerede slaver (også kendt som 'lønnede medarbejdere') om, hvad næste trin nedad på samfundstigen indebærer. Og de finere slaver gyser underdanigt og priser dem selv lykkelige for, at de i det mindste ikke går rundt derude i kulden iført en orange vest og samler hundeefterladenskaber op, mens den kommunalt ansatte overindpisker nidkært kontrollerer kvaliteten af staklernes 'arbejde' (sic).
Fra Caribiens sukkerrørsplantager, over sydstaternes bomuldsmarker til Lollands kommunale parker og anlæg, går den røde tråd, ubrudt og intakt; slaveriets største bedrift er, som Keyser Soze, at overbevise os alle om, at det ikke eksisterer mere...
Og af DENNE simple grund vil basisindkomst aldrig blive en realitet, før vi skiller os af med den korrumperede politiker-elite, der forlængst har prostitueret sig selv fuldkomment, for at tjene et umætteligt 'corporate cryptocracy', hvis blodtørst efter en lind strøm af friske hænder og menneskesjæle aldrig ophører.
Sider