Forskere: Unge vælger ikke kun studie med hjertet

Det er hjertet og ikke hjernen, de unge bruger, når de vælger uddannelse.

Det budskab har vi hørt igen og igen i den offentlige debat på det seneste. Ikke mindst efter at et ekspertpanel nedsat af de to tænketanke DEA og Axcelfuture i marts konkluderede, at »I Danmark er det kun fem procent af en ungdomsårgang, som tilkendegiver at vælge uddannelse efter beskæftigelsesmuligheder«.

Samme budskab fik panelet efterfølgende mulighed for at udfolde i medierne.

»Når man er ung i Danmark, kigger man ikke særlig meget på, hvilket arbejde man kan få, men mere på, hvad man har lyst til,« har Stina Vrang Elias, som er en af eksperterne i panelet og administrerende direktør i tænketanken DEA, sagt til Politiken, mens panelets formand, Carsten Koch, og Axcelfutures direktør, Joachim Sperling, i en fælles kronik i Berlingske slog et slag for, at der »rettes op på, at danske unge i langt højere grad end i andre lande vælger uddannelse ud fra, hvad de har lyst til frem for udsigterne til at få et arbejde«.

Men påstanden om, at de danske unge ikke er drevet af ønsket om en dag at kunne skifte SU’en ud med en løn frem for dagpenge, er helt forkert. Det skriver Magisterbladet fredag.

Ekspertpanelet bygger sine konklusioner på en DEA-rapport fra 2013, hvor seks procent af de adspurgte danske studerende svarede, at ’mulighed for høj indkomst’ og ’lav arbejdsløshed’ var deres førsteprioritet, da de valgte, hvad de ville studere, mens 46 og 30 procent tilkendegav, at henholdsvis ’faglig interesse’ og ’spændende jobmuligheder’ var den vigtigste grund.

Alt for simpelt

Ifølge Peter N. Allerup, professor ved DPU på Aarhus Universitet og ekspert i statistikbaseret forskning bruger ekspertpanelet DEA-rapporten på en »misvisende« måde, fordi man har udeladt alle de studerende, der ikke har beskæftigelse som absolut førsteprioritet, men som alligevel synes, det er vigtigt og har haft det med i deres overvejelser om studievalg.

»De har brudt en grundregel inden for statistik og pillet det ud, de ikke kunne bruge,« siger Peter N. Allerup til Information.

Han mener, at ekspertpanelet med den fremgangsmåde skaber et alt for simplificeret billede af, hvad de unge lægger vægt på, når de vælger uddannelse.

»Det svarer til at gå ned på gaden og spørge de unge mennesker, om de var drevet af faglig interesse eller jobmuligheder, da de valgte studie. Til det vil vi jo alle sammen svare, at man ikke kan spørge så simpelt, og at det ikke nødvendigvis er enten-eller. Man bliver nødt til at se det i en større sammenhæng,« siger Peter N. Allerup til Information.

Han bakkes op af sin kollega fra DPU, postdoc Laura Louise Sarauw, som netop har udgivet en større rapport om danske studerendes prioriteter og valg.

I modsætning til de 707 besvarelser fra danske studerende, som DEA bygger sin konklusion fra 2013 på, er hendes undersøgelse baseret på 4.354 besvarelser, hvor de studerende har fået mulighed for at vælge tre faktorer, som har været afgørende for deres studievalg, uden at de skulle rangordne dem.

Af svarene fremgår det, at 66 procent har valgt deres uddannelse blandt andet på grund af ’spændende jobmuligheder’. Sarauw har desuden foretaget en række fokusgruppeinterview med studerende, som bekræfter, at de studerende i høj grad er optagede af deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

»I de interview siger de alle sammen, at de interesserer sig meget for, hvordan de kan styre deres studie i retning af jobmuligheder. Der er også rigtig mange, der er bekymrede og angste for, om der er job til dem, når de kommer ud,« siger hun og kalder det »en grov generalisering«, når ekspertpanelet, som Axcelfuture og DEAs har nedsat, siger, at kun ganske gå unge fokuserer på arbejdsmarkedet, når de vælger uddannelse.

»De har desværre fået en masse taletid i medierne med det budskab, men det passer simpelthen ikke. Det fremgår klart af vores undersøgelse,« siger hun og uddyber:

»Isoleret set er det rigtig nok, at hvis de bliver tvunget til at vælge én ting, så siger de, at faglig interesse er det vigtigste. Men det er helt absurd at tvinge dem til at vælge det ene frem for det andet.«

’Det tal, vi kunne finde’

Til Magisterbladet forsvarer Joachim Sperling fra Axcelfuture og DEA’s forskningschef Martin Junge begge sig med, at DEA-rapporten sammenligner de danske unge med unge fra andre lande, og at de danske unge i mindre grad drives af ambitioner om at få en høj løn.

Joachim Sperling forklarer desuden, at ekspertpanelet har brugt DEA’s tal, fordi det var »det tal, vi nu kunne finde«:

»Utrolig mange unge vælger en uddannelse, som fører til ledighed, så derfor tænker vi, om man ikke kunne bruge det til at anbefale, at de unge godt kunne vælge nogle andre uddannelser,« siger han til Magisterbladet.

Til Information forklarer han, at han aldrig har hørt om DPU’s forskning på området. I en mail skriver han:

»Vi bruger de tal, fordi DEA var med i arbejdet og bragte dem til bordet. Desuden havde Produktivitetskommissionen brugt dem før, så vi mente, at det var den bedste og mest konsoliderede viden på området. Jeg må ærligt tilstå, at ingen i vores ekspertpanel omtalte undersøgelsen fra DPU, så det mest sandsynlige er nok, at de ikke kendte den.«

– Men når jeg fortæller dig, at der findes sådan en undersøgelse, giver det dig så ikke anledning til at revurdere påstanden om, at de unge ikke tænker på jobmuligheder, når de vælger uddannelse?

»Nej, det gør da ikke. Mantraet har jo i mange år været, at de unge skulle vælge uddannelse efter, hvad de havde mest lyst til, fordi man alligevel ikke kan forudsige behovet for uddannelser fremover. Det er præcis den påstand, vi gerne vil imødegå.«

– Men når I som tænketank nedsætter et ekspertpanel, har I så ikke et ansvar for at tjekke, hvad der er af forskning på området?

»Vores opgave var at rejse en debat om, hvordan vi samlet set prioriterer de 60 mia. kr., vi som samfund hvert år bruger på de videregående uddannelser, og komme med forslag til justeringer. Den opgave, synes jeg faktisk, vi har løst.«

Det har ikke været muligt at få et mundtligt interview med DEA’s administrerende direktør, Stina Vrang Elias. I et skriftligt svar til Information skriver hun:

»Konklusionen om, at danske studerende i ringere grad ser på beskæftigelsesmulighederne, når de vælger uddannelse, mener jeg er i fin overensstemmelse med den sammenlignende undersøgelse, som tænketanken DEA lavede tilbage i 2013.«