Læsetid 5 min.

Justitsministeriet erkender store problemer med at give aktindsigt i tide

En gennemsnitlig svartid, der er fem gange længere end de syv dage, som offentlighedsloven foreskriver, og flere sager med svartider på mere end 200 dage. Den er helt gal med svartiderne i sager om aktindsigt, erkender Søren Pinds ministerium over for Ombudsmanden og lover at forbedre sig
Søren Pinds ministerium indrømmer blankt, at det ikke formår at overholde tidsfristen, når der søges aktindsigt.

Søren Pinds ministerium indrømmer blankt, at det ikke formår at overholde tidsfristen, når der søges aktindsigt.

Jens Dresling
16. april 2016

I en fem sider lang udtalelse til Ombudsmanden lægger Justitsministeriet sig nu fladt ned og lover bod og bedring i fremtiden:

»Justitsministeriet har i en periode ikke behandlet en række aktindsigtssager af stort omfang med den fornødne hurtighed.«

Baggrunden er, at Ombudsmanden den 18. januar har rejst en generel sag over for Justitsministeriet om deres svartider.

Og som Information tidligere har dokumenteret, er lange svartider i sager om aktindsigt et problem i mange ministerier, ikke mindst i Justitsministeriet.

Søren Pinds ministerium har nu opgjort dets svartider for i alt 184 aktindsigter afgjort i andet halvår af 2015. Og resultatet er ikke kønt: Den gennemsnitlige svartid er mere end syv uger, helt præcist 37 arbejdsdage.

I forhold til udgangspunktet i offentlighedsloven, hvor fristen er syv arbejdsdage, er den gennemsnitlige svartid altså mere end fem gange så lang.

Det fremgår også af materialet til Ombudsmanden, at ministeriet kun har overholdt syvdagesfristen i 68 sager, svarende til 37 procent. Og i flere end hver femte sag har svaret været længere undervejs end 40 arbejdsdage.

Ministeriets forvaltningsretskontor håndterer ministeriets aktindsigter, og de fælder selv dommen over egen indsats:

»Det er langtfra tilfredsstillende, og det er helt klart, at der skal ske væsentlige forbedringer,« skriver kontoret til Ombudsmanden.

Udtalelsen rummer også ministeriets forklaring på de lange svartider. Justitsministeriets nuværende praksis har »ikke i tilstrækkelig grad« givet topledelsen det fornødne overblik. Derfor har ministeriet igangsat et arbejde for at »tilvejebringe overskuelig ledelsesinformation for aktindsigtssagerne«, og det skal bidrage til at nedbringe svartiden.

Bedre overblik og sagsstyring kan være fornuftige, men det er ikke dét, der for alvor batter, mener offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der var medlem af Offentlighedskommissionen.

»Det er i bund og grund et spørgsmål om prioritering. Hvis man vil give hurtige svar på aktindsigt, så kan man naturligvis gøre det,« siger han og peger på erfaringerne fra Norge: »Her er den normale svarfrist kun tre arbejdsdage, og i Norge bliver 76 procent af afgørelserne i ministerierne afgjort inden tredagesfristen.«

Når først sagen er afgjort …

Blandt Søren Pinds ministeriums 184 afgørelser er der otte, hvor svartiden har været mere end 200 arbejdsdage. Og 11 andre, hvor svartiden har været mere end 100 arbejdsdage.

En af dem, der har ventet længe, er nyhedschef Simon Andersen fra Radio24syv. I begyndelsen af november 2014 bad han om aktindsigt i dokumenter vedrørende Irakkommissionen, hvor der var forlydender om samarbejdsproblemer.

Men Simon Andersen måtte vente 278 arbejdsdage, før han den 17. december 2015 endelig fik de sidste dokumenter. Der var Irakkommissionen blevet nedlagt af V-regeringen – det skete i sommeren 2015 – og dermed var det ikke længere så relevant for pressen at dække uenighederne og samarbejdsproblemerne blandt de tre kommissionensmedlemmer.

»Dokumenterne drejede sig bl.a. om kommissionens manglende evne til at fungere med sig selv. Men netop det, at kommissionen aldrig kom i gang og ikke havde nået at afhøre en eneste, var jo den officielle årsag til, at regeringen nedlagde den. Derfor havde det været helt afgørende tidligere at finde ud af, hvorfor den ikke fungerede, inden den blev nedlagt,« siger Simon Andersen.

Fire andre journalister, deriblandt Charlotte Aagaard fra Information, fik udleveret akkurat de samme dokumenter samme dag som Simon Andersen.

Heller ikke Charlotte Aagaard kunne bruge dokumenterne, da hun efter lang ventetid modtog dem:

»Når kommissionen først var nedlagt, var det mindre interessant at skildre, hvordan medlemmerne ikke havde kunnet samarbejde,« som hun siger.

Politiken-journalisten Jakob Sheik måtte vente i 211 arbejdsdage, før han den 10. december 2015 fik aktindsigt i forskellige korrespondancer mellem landets politikredse og Justitsministeriet om tiltag mod radikalisering. Efterfølgende fandt Ombudsmanden svartiden »stærkt kritisabel« bl.a. med henvisning til, at ministeriet allerede i begyndelsen af april havde fundet de relevante dokumenter frem.

For Jakob Sheik betød det, at han først efter folketingsvalget i 2015 fik adgang til materialet.

»Jeg søgte under SR-regeringen, og de her dokumenter ville have givet mig mulighed for at skrive om tiltagene og de kritikpunkter, der var fremme, mens processen foregik. Den dialog, der var mellem ministeriet og politikredsene, var langt længere fremme, da jeg omsider fik materialet,« siger Jakob Sheik.

Han undrer sig over, at selv om dokumenterne var fundet frem få måneder efter hans ansøgning, skulle der gå otte måneder mere, før han fik svar:

»Jeg kan ikke bevise, at man har forsinket et svar bevidst, men tanken er nærliggende.«

Slotholmens lukkede kultur

Justitsministeriet vil ifølge udtalelsen til Ombudsmanden her i forsommeren iværksætte en såkaldt lean-gennemgang af aktindsigtprocessen i ministeriet, fordi der både i forhold til fagkontorerne og Forvaltningsretskontoret »er behov for væsentlige forbedringer«. Der skal udarbejdes nyt styringsværktøj, og ligeledes skal bl.a. ministeriets journaliseringspraksis forbedres.

Først når det er på plads – og forventningen er også her før sommerferien – vil ministeriet fastsætte målsætninger for aktindsigterne, som Ombudsmanden har spurgt til. Til den tid vil der, skriver ministeriet, blive tale om tre måleparametre, nemlig andelen af sager, der skal være besvaret inden for syvdagesfristen, en gennemsnitlig svartid for alle sager samt endelig en gennemsnitlig svartid for »de mest omfangsrige og komplekse sager«.

Oluf Jørgensen har læst ministeriets udtalelse og peger på, at ministerierne ikke forholder sig til det, som Simon Andersen og Charlotte Aagaard har oplevet, nemlig at der først kommer svar på visse aktindsigter, efter at der er opnået politisk enighed om den pågældende sag.

»Det er også mit indtryk. Den danske centraladministration er ikke og har aldrig været indstillet på åbenhed. Derfor har man sørget for at forringe offentlighedsloven med en række nye undtagelser. Og når vi taler om svartider, så er det at trække en afgørelse i langdrag et velkendt fænomen. Man giver først indsigt eller afslag, når sagen ikke længere er aktuel, og når mediernes opmærksomhed ikke længere er på sagen. Det er ganske bekvemt og helt i tråd med den lukkethedskultur, der præger Slotsholmen.«

Oluf Jørgensen mener, at ministeriets forskellige tiltag kun virker fremmende, »hvis man rent faktisk har et ønske og en vilje til at afgøre aktindsigter hurtigere«.

Men han tror ikke, at ministerierne vil ændre praksis for alvor, med mindre der kommer et ydre pres.

»Det er Folketinget, der må levere, hvis svartiderne for alvor skal ned,« siger han.

Udlændingesager tæller ikke

Da Information tidligere i år lavede en stikprøvekontrol af ministeriernes svartider på baggrund af afgjorte sager i marts og november 2015, var Justitsministeriets gennemsnitlige svartid oppe på 52 arbejdsdage.

En af forklaringerne på, at ministeriet selv når frem til en lavere gennemsnitlig svartid – 37 arbejdsdage – er, at ministeriet i modsætning til Information ikke medregner 35 sager, som blev overflyttet fra Justitsministeriets udlændingeafdeling til Inger Støjbergs ministerium, da det blev genetableret efter folketingsvalget i 2015.

Justitsministeriet tilbyder dog at medregne svartiden fra disse sager, hvis Ombudsmanden skulle ønske det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Lige præcis: Statsadministrationen hænger fast i enevælde kulturen. Så Folketinget må - meget gerne snart - indskærpe, at vi altså lever i et demokrati, hvis overlevelse er afhængig af troværdighed, lovlydighed og åbenhed.

Mads Berg, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over arbejdsgange i ministerier eller udelukke rimelige forklaringer på forhånd. Men man skal da være svært duperet for at tro på de søforklaringer vi her bliver præsenteret.

Min dreng på seks og et halvt er en værre rod og alt for skarp for sit eget bedste.
Han har forlængst regnet ud, at han kan slippe afsted med gentagne, ja nærmest systematiske, brud på reglerne, ved at indtage en passende angrende attitude og love forbedring i fremtiden.

Problemet er så bare at hvor han er usædvanlig kær og de regelbrud vi taler om til at overse - så er ministeriernes forhaling af aktindsigt; sådan kan det i hvert fald let opfattes, bevidste forsøg på at undergrave offentlighedens mulighed for indsigt i statens dispositioner. Hvilket , alt andet lige, må opfattes som grov knægtelse af demokratiets regler.

Mads Berg, Kirsten Kathrin, Morten P. Nielsen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Niels Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Det er noget mærkeligt de 7 dages svartid er vedtaget af et flertal i Folketinget og der dermed under lovgivningen - hvorfor overholder ministerierne af ALLE ikke selv den danske lovgivning??????

Derudover er del vel mere vigtigt hvad ministerierne tillader at udlevere ved aktindsigten. Hvis det meste er overstreget eller ikke "må" udleveres under påtegnelsen interne ministersager - så er det vel så som så hvad værdi den nuværende aktindsigt kan oplyse og bruges til ved den demokratisk oplysning.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Toke Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

»Det er også mit indtryk. Den danske centraladministration er ikke og har aldrig været indstillet på åbenhed. Derfor har man sørget for at forringe offentlighedsloven med en række nye undtagelser. Og når vi taler om svartider, så er det at trække en afgørelse i langdrag et velkendt fænomen. Man giver først indsigt eller afslag, når sagen ikke længere er aktuel, og når mediernes opmærksomhed ikke længere er på sagen. Det er ganske bekvemt og helt i tråd med den lukkethedskultur, der præger Slotsholmen.«

BINGO!

Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Hans Larsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Grunden til, at det tager så lang tid er vel, at sagsakternes skal gennemlæses, og at der skal tages stilling til, hvilke akter, der kan gives indsigt i og hvilke ikke, og endelig at de akter, der gives indsigt i, skal have en omgang med slettelakken, så offentligheden ikke får indsigt i de værste fadæser.

Kunne man ikke lade sig inspirere af udredningsgarantien i sundhedssystemet, hvor de offentlige sygehuse får 30 dage til at finde ud af, hvad folk fejler, og kan de ikke det, får privathospitalerne opgaven?

I mangel på et privatiseret justitsministerium kunne man indføre en let ændret garanti, hvor ministeriet har 7 dage til at gennemlæse, vurdere og censurere sagsakterne, og hvis de ikke er færdige efter en uge, udleveres alle akter ucensurerede?

Jens Kofoed, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Toke Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Søren Pind er sgu da s.... ligeglad. En næse fra folketinget for demokratisvigt modtages som en anerkendelse i Løkkes juntaregering. Løkkes junta træner embedsmændene til organisatorisk resilience og selvforvaltningstankegang i tilfælde af Røde ministre på posterne.

En af Venstres højst placerede obstruenter fhv. departementchef i Skatteministeriet Peter Loft er i dag i dagbladet Børsen ude med et forsvar for Venstres målgruppe:

Myter om rigmænd styre skattepolitik

...hævder den tidligere rygtesmed og svindel-apatiske skattechef. (Ignoreredes revisionens indsigelser om forvaltningen af udbytteskat siden 2002)

Den snigende magtovertagelse.

Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Toke Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Man kan jo ikke svindle, snyde og forfordele sponsorer, hvis alle kan se med i hvad der foretages. Det undrer mig egentlig efterhånden, at der ikke pr. automatik indledes en retssag mod alle, der tillader sig at ville se akter om politikernes gøren og laden. Politik og politikere er blevet så rådne, at det dagligt føles som begås der overgreb mod befolkningen. Men der kommer et tidspunkt, hvor pres avler modpres.

Mads Berg, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Toke Andersen, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten P. Nielsen
Morten P. Nielsen

Man kan indledningsvis konstatere at udgangspunktet for slyngelpartiet Venstre er, at man kun anerkender Ombudsmandens embede i det omfang, det passer ind i planerne. Som Bill Atkins skrev ovenfor betragter Venstre det som et adelsmærke, hvis man kan kompromittere magtens tredeling og undergrave internationale konventioner, Ombudsmanden og andet, der står i vejen for partiets bestræbelser på at servicere landets virksomhedsejere - herunder landmændene - og eliten i postnumrene langs Øresund nord for København. Der hvor langt hovedparten af Justitsministeriets højreorienterede embedsmænd i øvrigt bor.

Forestillingen om den upartiske embedsmand er fuldkommen naiv og urealistisk i dag, ikke mindst i et ministerium som Justitsministeriet, som er bemandet med overambitiøse, overbetalte jurister, der for 95% vedkommende stemmer enten Venstre eller LA og som ingen som helst problemer har med at medvirke til partipolitisk arbejde for en borgerlig regering, hvis det kan gavne karrieren. Læs de uforskammede formuleringer i svaret til Ombudsmanden - "Justitsministeriets nuværende praksis har »ikke i tilstrækkelig grad« givet topledelsen det fornødne overblik. Derfor har ministeriet igangsat et arbejde for at »tilvejebringe overskuelig ledelsesinformation for aktindsigtssagerne«, og det skal bidrage til at nedbringe svartiden.". En gang plat, indholdsløs newspeak skrevet af en medarbejder, der ser det som sin opgave at servicere sig selv, sit ministerium og landets slyngelregering mere end den befolkning, hvis interesser burde være den højeste prioritet. Sproget afspejler på bedste vis kulturen i ministeriet, det er som at læse en konsulentrapport fra en eller anden ligegyldig virksomhedskonsulent. Skal vi kalde det DJØF-sprog? Ja, lad os det.

Til slut vidner de lange svartider også om, at hvor en den tidligere offentlighedslov var enkel og klar, har Folketinget med den nye "offentlighedslov" skabt et sæt regler, der tillader alle mulige finurlige politiske overvejelser. Uklarheden, gråzonerne er tilstræbt, for lovens sigte er tydeligt skiftet fra at være betjeningen af offentligheden/pressen til betjening af regeringen og dens tilsyneladende behov for at sløre lovgivnings- og beslutningsprocessen.

En slyngelstat værdigt. Intet mindre.

Mads Berg, Kirsten Kathrin, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Niels Nielsen, Kurt Nielsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

På samme måde , som en hjemmeside ( offentlig eller privat ) kan lægges ned, kan en forvaltning også lægges ned , hvis den får flere henvendelser, end der er kapacitet til at håndtere.

Hvis alle begæringer om aktindsigt i princippet behandles efter tur og uden hensyn til, om det er en "let" sag eller en "besværlig" sag eller en " nyhedsmæssig / politisk vigtig" sag, så kunne man måske lave en prioritering, hvor man lod "kværulantsagerne " og "urimelige henvendelser" ligge nederst i bunken ???

Tænk hvis f eks alle landets skolelærere fandt på at vise deres elever, hvordan systemet virker, ved at lade hver enkelt elev indsende en aktindsigtsbegæring som led i undervisningen ? - det hele ville bryde sammen og svartiderne ville skulle måles i årtier (-og journalister, NGO'er, virksomheder,fagforeninger , advokater og seriøse borgere kunne så bare konstatere, at systemet var brudt samme for noget nær tid og evighed).

Systemet er faktisk ret sårbart hvis en velorganiseret gruppe går igang med at bombardere ministerierne med aktindsigtsbegæringer om alt muligt mellem himmel og jord? Der bør i tide laves nogle afværgeforanstaltninger for denne type af forudseelige angreb på systemet.

Brugerbillede for Jakob E

Man kan undre sig over det kan tage så lang tid. Umiddelbart tager det jo ikke mere end 5 minutter at strege alt over i et dokument med en sort tusch.

Mads Berg, Kirsten Kathrin, Kurt Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg

" ... lægger Justitsministeriet sig nu fladt ned og lover bod og bedring ..."

Jeg fristes til at sig, lad ham da endelig ligge, men jeg ville dog ogsaa gerne vide, hvad han har formaaet siden den 18. januar ... det er tre maaneder siden,,ikke ?

Brugerbillede for Kirsten Kathrin
Kirsten Kathrin

Magen til inaktiv justitsminister har vi da aldrig haft. Pind snakker og snakker, men får intet lavet. Når har viser sig på skærmen, ser han helt rådvild ud, og hans forklaringer lyder på, at der er noget på vej,---men hvornår mon det kommer?

Brugerbillede for Mads Berg

"Ikke formår"?

Det er da bare et spørgsmål om prioritering. Sverige og Norges justitsministerier kan finde ud af at overholde deres lovfæstede, demokratiske forpligtelser uden problemer.

Problemet er snarere end kultur af lukkethed og magtarrogance, som Danmark i øvrigt har fået international kritik for mange gange - uden der er sket det mindste.

Måske embedsmænd- og kvinder i ministerierne kunne have gavn af nogle højintensive kurser, eksempelvis "Husk vi er til for borgerne - ikke omvendt." samt "Grundkursus i respekt for demokratiets vitale grundelementer".