Læsetid: 6 min.

Københavnerne sætter penge i besatte områder

Københavns Kommune har investeringer i firmaer, som tager del i den israelske bosættelsesindustri samt virksomheder, der på kant med folkeretten udvinder råstoffer fra det besatte Vestsahara. Kommunen har ellers en investeringspolitik, der bygger på FN-konventioner og menneskerettigheder
En lejr i Vestsahara, efter marokkanske tropper har nedlagt den. Området har været besat af Marokko årevis. 

En lejr i Vestsahara, efter marokkanske tropper har nedlagt den. Området har været besat af Marokko årevis. 

MAP/HO/AP

30. april 2016

Lader man blikket vandre ned over Københavns Kommunes seneste aktieliste, støder man ikke alene på virksomheder, der i strid med folkeretten udvinder olie og eksporterer fosfat fra det besatte Vestsahara.

Man finder også virksomheder, der er blevet kritiseret for at medvirke til krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder og udbyggelsen af de ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.

Det på trods af at rapporter fra DanWatch i 2014 og 2015 gjorde kommunen opmærksom på, at flere af investeringerne kan være menneskerettighedskrænkende og er i strid med FN’s retningslinjer for ansvarlige investeringer.

I kommunens politik for etiske investeringer forpligter den sig ellers på at følge FN’s konventioner og menneskerettighederne.

Et af de selskaber, som DanWatch har udpeget, er den tyske virksomhed, HeidelbergCement, som har fabrikker i israelske bosættelser, udvinder cement fra besat palæstinensisk jord til israelsk brug og er blevet kritiseret for at tvinge palæstinensiske bønder til at flytte uden samtykke.

Pensionskasserne PFA og PenSam har konkluderet, at pres på HeidelbergCement ikke fører nogen vegne og har derfor sortlistet selskabet.

Ifølge Mellemfolkeligt Samvirkes talskvinde, Helle Munk Ravnborg, bør Københavns Kommune også »trække stikket« og frasælge sine investeringer i HeidelbergCement

Læs også: Københavns Kommune får kritik for uetiske investeringer

Men cementvirksomheden er kun én blandt flere af kommunens investeringer i virksomheder med aktiviteter i bosættelser på Vestbredden. Ifølge Human Rights Watch er det selvmodsigende at have en politik baseret på menneskerettigheder og FN-konventioner, når man samtidig investerer i virksomheder, der er aktive i de folkeretsstridige bosættelser.

Organisationen udgav i januar en rapport, der konkluderer, at virksomheder, der er aktive i bosættelser, bidrager til udvidelsen af de folkeretsstridige bosættelser samt til menneskeretsstridig forskelsbehandling af palæstinensere og bosættere på Vestbredden.

Ifølge leder af Human Rights Watch i Israel og Palæstina Sari Bashi bør Københavns Kommune sikre sig garanti for, at deres investeringer ikke ender i bosættelserne.

»Ellers bør man droppe investeringerne,« siger hun.

’Tyveri af ressourcer’

Også Københavns Kommunes investeringer i selskaber, der eftersøger olie og eksporterer fosfat fra det besatte Vestsahara, møder kritik. Omtrent halvdelen af områdets oprindelige befolkning, saharawierne, lever i det af Marokko besatte Vestsahara, mens resten hovedsageligt lever i flygtningelejre i den algeriske ørken.

Boulahi Sid, minister for handel og samarbejde i saharawiernes eksilregering i flygtningelejrene, har tidligere i Information kaldt danske investeringer i naturressourceudvinding fra hans hjemland for »et angreb på saharawiernes selvbestemmelse og tyveri af deres ressourcer«.

I den forbindelse slog tidligere øverste juridiske rådgiver for FN, Hans Corell, fast, at investorer er forpligtet til at respektere saharawiernes ønske.

»De kontrakter om naturressourcer i Vestsahara, som den marokkanske regering aftaler med erhvervslivet, skal være med Vestsaharas befolknings tilladelse og til gavn for dem. Hvis ikke, så er kontrakterne klart i strid med international lov,« sagde han.

Et brud er et brud

Det fremgår af hovedstadens egen etiske investeringspolitik, at den »bygger på FN-konventioner og andre anerkendte normer og standarder« såsom menneskerettighederne.

»Det betyder, at f.eks. selskaber, der overtræder FN-konventionerne eller producerer A-våben, ekskluderes,« står der videre.

Selv om international lov formelt kun dækker stater og mellemstatslige institutioner, gør det ifølge Erik Kloppenborg Madsen, lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, ikke den store forskel, at der er tale om en kommunes investeringer.

»FN har udstedt retningslinjer for ansvarlige investeringer, og tilslutter man sig disse principper, så bør man – hvad end man er kommune eller virksomhed – holde sig inden for menneskerettighederne og de internationale konventioner,« siger han.

Læs også: De største danske banker investerer i omstridt selskab

Det har heller ikke nogen egentlig betydning, at nogle af investeringerne er relativt små, forklarer Erik Kloppenborg Madsen.

»Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt. Et brud på menneskerettigheder er, uanset omfang, et brud, og desuden har investeringerne en legitimerende effekt. Når det er sagt, så har omfanget af investeringer selvfølgelig betydning for omfanget af skadevirkninger.«

Samme melding lyder fra Mellemfolkeligt Samvirkes talskvinde, Helle Munk Ravnborg:

»Kommunen har mindst det samme ansvar for at respektere menneskerettighederne som de private pensionskasser og andre investorer,« siger hun og henviser til loven om den danske Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, hvoraf det fremgår, at også offentlige myndigheder kan indklages, hvis de ikke overholder internationale retningslinjer.

»Det burde være ganske ukontroversielt, da det ovenikøbet ligger i direkte forlængelse af kommunens egen investeringspolitik. Hertil kommer, at vi som borgere med rette kan have endnu højere forventninger til offentlige institutioner som kommunerne, da de er en del af den danske stat, som underskriver de internationale konventioner, aktivt har støttet vedtagelsen af de internationale retningslinjer samt udarbejdet en dansk handlingsplan på området,« siger Helle Munk Ravnborg og påpeger, at investorer ifølge FN’s retningslinjer ikke blot er forpligtet på at gå i dialog med virksomheder, som er mistænkt for at bryde med menneskerettighederne. De bør også være åbne om, hvem de er i dialog med og om hvad.

Men selv om Københavns Kommune siden 2014 har været kritiseret for deres investeringer i selskaberne Caterpillar, HeidelbergCement, Motorola og Ingersoll Rand, har kommunen ikke vist dokumentation for at være indgået i kritisk dialog.

Ikke nyt problem

Det er ikke første gang, at Københavns Kommune er i vælten på grund af sin investeringspraksis. I 2010 behandlede Københavns Borgerrepræsentation et forslag stillet af Enhedslisten om at frasælge en lang række virksomheder. SF og Radikale Venstre bakkede op, men forslaget faldt, blandt andet fordi det ifølge Økonomiforvaltningen ikke ville være muligt at finde investeringspuljer, der undgår problematiske selskaber.

Ikke desto mindre har Københavns Kommune en række virksomheder på deres negativliste, som netop er kendte for at udvinde naturressourcer fra det besatte Vestsahara eller være involveret i den israelske besættelse af Vestbredden.

Så sent som i 2014 ekskluderede kommunen Bank Hapoalim, som er blevet kritiseret for at finansiere bosættelser. I den anledning lød begrundelsen fra overborgmester Frank Jensen (S):

»Vestbredden er besat land, og det er ifølge internationale konventioner forbudt at drive befolkningsgrupper væk fra deres territorium for selv at bosætte sig der. Derfor er vi desværre nødt til at se bort fra at investere i en række israelske virksomheder med aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser.«

Enhedslisten vil nu afkræve overborgmesteren svar på, hvorfor kommunen ikke overholder sin egen investeringspolitik. Fører det ikke til ændringer, vil partiet foreslå at frasælge virksomhederne.

Ifølge SF’s sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen, skal kommunens investeringsforening give »en rigtig god forklaring på«, hvorfor kommunen stadig har investeringer i selskaberne, og ellers bør man lede efter en anden investeringsvirksomhed.

Gruppeformand for Radikale Venstre i København Tommy Petersen mener, kommunen bør overveje kun at investere i statsobligationer.

Borgmester afviser interview

Selv om overborgmester Frank Jensen onsdag havde mulighed for at kommentere på historien om, at kommunens aktier i kul-, olie- og gasindustrien nu sælges, har han i tre dage ikke fundet tid til et mundtligt interview med Information. I en e-mail skriver han, at han vil høre kommunens investeringsforening, om de konkrete selskaber skal revurderes.

»Hvis virksomheder ikke overholder international ret og FN-konventioner, ønsker vi ikke at investere i dem. Det gælder også virksomheder, der ikke overholder FN’s konventioner på f.eks. Vestbredden,« skriver han.

»Samtidig har vi en strategi om ’aktivt ejerskab’, dvs. hvis der opstår tvivl om en virksomhed, vi investerer i, går vores investeringsforening i dialog med dem.«

Information har med henvisning til FN’s retningslinjer om åbenhed om kritisk dialog spurgt overborgmesteren, hvilke virksomheder kommunen praktiserer aktivt ejerskab over for, om den har stillet konkrete krav til dem, og om den har sat en deadline for, hvornår kravene skal være overholdt. Men det har han ikke ønsket at svare på.

»Vi har ikke tidligere offentliggjort, hvilke virksomheder vi på den måde er i dialog med. Men jeg synes, vi skal undersøge, om vi kan gøre det fremover,« skriver Frank Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Gert Romme
Jørgen Steen Andersen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Det burde være forbudt at være spekulant for Danmarks kommuner. Hvorfor skal skatteborgerne være med til det her. Sæt dog skatten ned eller brug pengene til velfærd. Der findes ganske simpelt ingen sikre investeringer. Udtagelsen om at sort nu energi er forbudt som investering af Frank Jensen giver mig hovedrysten. Nok en ret sikker pengeanbringelse. Populisme så vi brækker os!

at det ifølge Økonomiforvaltningen ikke ville være muligt at finde investeringspuljer, der undgår problematiske selskaber.

Ja, men så skulle Københavns kommune måske gå foran og opfordre dansker, norske og svenske pensionskasser og de offentlige kasser til at bakke op om, at skabe etiske investeringspuljer.
10 til 15.000 mia. kroner er vel også en slags penge.

Michael Kongstad Nielsen

Det må være korte investeringer, for pengene skal vel bruges i løbet af året. Altså kortvarig placering af nogle penge, der kaster en smule kursgevinst (eller tab) og del i overskud af sig. Jeg troede slet ikke det var lovligt. Men hvis man ikke kan finde en investeringsforening, der er fuldstændig "ren", så skulle man da parkere pengene i statsobligationer, danske forstås, eller bare lade dem ligge i kommunekassen og rasle.

Jeg skrev tidligere at der sikkert var tale om opsparing til større kommunale anlægsarbejdere, men det er blevet fjernet af én der er klogere?

Hvis det nu alligevel er tilfældet så er anbringelse til mere end obligationsrente nok udsprunget af et ønske om at kommunen forvalter borgernes penge fornuftigt, udfra en finanskapitalistisk fornuft forstås.

Michael Kongstad Nielsen

Jamen kommunerne lægger da budgetter for anlægs- og driftsudgifter, og de ved så nogenlunde, hvad de får i skat. De skal ikke tjene penge på finansspekulation, så vidt jeg ved, de skal heller ikke spare op, ud over at have en vis "buffer" til uforudsete udgifter, ekstrabevillinger mv., så kommunens kasse skal være passende likvid. Hvad de skal med aktier i mystiske firmaer i Sahara må guderne vide. Kan nogen forklare det?

Nu har Kbh. et budget på 33 mia. kr. Det giver selvfølgelig behov for en opsparing, en buffer, dels til garantiforpligtigelser i koncessionerende virksomheder og dels opsparing lokalt, på skoler og daginstitutioner, og centralt til større anlægsarbejder i mia. klassen. Kbh. har ca 10. mia kr i aktier og obl. og jeg er sikker på, at det er i henhold til finansministeriets retningslinjer. Men derfor skal de være etisk anbragt alligevel.

Pt. Ejerskabet til Sahara-aktierne kommer iflg artiklen når Kbh. køber aktier i en hedgefond eller lign. Altså inddirekte ejerskab.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, jeg ved nu ikke hvorfor kommunen absolut skal investere til bedst mulige afkast - og så i en "rød" kommune som København? Nej, så kunne de i det mindste sætte pengene i miljørigtige, grønne virksomheder, vind, eller lignende, eller i statsobligationer

MKN, skulle borgerne i røde kommuner se på at borgerne i blå kommuner scorer gevinsten? Er det ikke nok at Enhedslisten kræver etisk investering?

Skulle penge stå i Nationalbanken ville det koste penge:

Indskudsbevisrente -0,65 pct. 8. januar 2016 (Nationalbanken) og placering af så stort et beløb uden for nationalbanken kræver riskospredning.

Men som sagt bør både røde og blåkommuner og pensionskasserne gå sammen om etiske investeringspuljer, og via information opfordre forbrugerne til at støtte disse investeringspuljeselskaber gennem deres forbrugsvalg.

Men det vil nok få alle kryptokapitalisterne op på mærkerne.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, lad de blå være alene med deres halv-snavsede investeringer, dem behøver de røde ikke at gøre efter. "Etisk" investering giver sikkert heller ikke så meget kasse, som blås skurkestreger. Til gengæld bedre trivsel rundt omkring. Man behøver ikke at vente på, at diverse pensionskasser får snøvlet sig sammen til noget "etisk", endsige forbrugerne, man kan gå igang imorgen, idet forvaltning af så stor en portefølje, som Københavns, må kunne ske lokalt på et kontor lige ved siden af borgmesterens, der kan hviske de 1-2 ansatte i øret, hvilken vindmølleaktie der er god at købe i dag.