Læsetid: 2 min.

Københavns Kommune får kritik for uetiske investeringer

Selv om Københavns Kommune bygger sine investeringer på FN-konventioner og menneskerettighederne, har kommunen investeret i firmaer, der ifølge organisationer bryder folkeretten på Vestbredden og i Vestsahara
30. april 2016

I denne uge besluttede Københavns Kommune at frasælge sine aktier i sort energi. Men når det kommer til menneskerettighederne og international lov, er kommunens investeringspraksis knap så konsekvent.

Kommunen investerer både i virksomheder, der i strid med folkeretten udvinder råstoffer fra det besatte Vestsahara samt firmaer, der kritiseres for at medvirke til menneskerettighedskrænkelser og udbyggelsen af de ulovlige bosættelser på Vestbredden.

Ifølge kommunens investeringspolitik bør investeringer leve op til FN’s konventioner og menneskerettighederne, og »selskaber, der overtræder FN-konventionerne (...) ekskluderes«.

»Investerer kommunen i virksomheder, der arbejder på kant med menneskerettighederne og internationalt anerkendte normer, har kommunen et medansvar for disse krænkelser eller skadevirkninger,« siger lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Erik Kloppenborg Madsen.

Læs også: Københavnerne sætter penge i besatte områder

Ifølge leder af Human Rights Watch i Israel og Palæstina Sari Bashi bør Københavns Kommune droppe sine investeringer, hvis ikke den kan garantere, at de ikke ender i bosættelser på Vestbredden.

»Human Rights Watchs research viser, at virksomheder, der er aktive i bosættelser bidrager til og nyder godt af overtrædelser af menneskerettighederne og international lov. Vil man overholde sine menneskerettighedsforpligtelser, skal man droppe alle aktiviteter i bosættelserne,« siger hun.

Frasalg på vej?

DanWatch gjorde i 2014 Københavns Kommune opmærksom på flere af de problematiske investeringer. Siden har PenSam og PFA Pension frasolgt deres aktier i en af de omstridte virksomheder, HeidelbergCement, men landets største kommune har ikke fulgt trop.

I 2014 ekskluderede kommunen israelske Bank Hapoalim, da den ifølge overborgmester Frank Jensen (S) var »nødt til at se bort fra at investere i en række israelske virksomheder med aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser«.

Enhedslisten vil nu afkræve ham svar på, hvorfor kommunen ikke overholder sin egen investeringspolitik. Fører det ikke til ændringer, vil partiet stille forslag om at frasælge virksomhederne.

Mens Frank Jensen onsdag fortalte DR, at kommunen ikke længere kan have »skatteborgerpenge stående i aktier i kul-, olie- og gasindustrien«, har Information siden tirsdag ikke kunnet få et mundtligt interview. I en mail skriver han, at han vil »rette henvendelse til kommunens investeringsforening og spørge, om de konkrete selskaber skal revurderes«.

»Og er det sådan, at selskaberne agerer i modstrid med vores investeringspolitik, så frasælger vi aktierne,« lover han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan vist moralsk set ikke "fri sig for ansvar" eller "gøre det godt igen" ved bare at sælge "sorteper" videre til en anden ?

Provenuet ved at sælge en moralsk betændt investering burde ubeskåret gå til de mennesker, der har lidt uret p g a investeringen.

Måske burde investeringen slet ikke sælges men derimod vederlagsfrit overdrages til repræsentanter for de skadelidte ??? Det ville være GOD MORAL og Københavns Kommune kunne dermed vise vejen for andre med "betændte" investeringer ?

Iøvrigt, hvis den danske regering og det danske Folketing ikke har vedtaget love, der forbyder investeringer i aktiviteterne, så må det vel være OK, al den stund , at det officielle Danmark vel følger menneskerettighedssituationen og de politiske forhold tæt ??? (Eller gør de ?)

Eller måske er der nogle særlige politiske overvejelser i forbindelse med de mange komplicerede (og dybest set gensidigt afhængige) fredsprocesser i mellemøsten og i områdets stort set fejlslagne stater ?