Læsetid: 3 min.

Lækage skaber vrede kunder – men vil de også skifte bank?

Panamapapers-lækagen afslører igen en blakket moral i finanssektoren. Siden finanskrisen har flere skiftet til banker med en bæredygtig profil, men det er endnu for tidligt at sige, om Nordea vil opleve kundeflugt. Selvom folk er kritiske, er de generelt tilbageholdende med at skifte bank, siger fagfolk
Nordea kan endnu ikke oplyse om bankens rolle i #panamapapers har fået kunder til at forlade banken. Nordea er nævnt i mere end 10.000 af de lækkede dokumenter, som blandt andet viser, at banken har været klar over, at dens kunder har anvendt stråmænd og hemmelige fuldmagter til at skjule ejerskabet for skattemyndigheder i deres hjemlande.

Nordea kan endnu ikke oplyse om bankens rolle i #panamapapers har fået kunder til at forlade banken. Nordea er nævnt i mere end 10.000 af de lækkede dokumenter, som blandt andet viser, at banken har været klar over, at dens kunder har anvendt stråmænd og hemmelige fuldmagter til at skjule ejerskabet for skattemyndigheder i deres hjemlande.

Lasse Kofod/Polfoto

5. april 2016

De lækkede dokumenter fra det panamanske selskab Mossack Fonseca viser, at danske banker som Jyske Bank og Nordea har hjulpet deres kunder, når de har oprettet og vedligeholdt selskaber i skattely. Nordea er nævnt i mere end 10.000 af de lækkede dokumenter, som blandt andet viser, at banken har været klar over, at dens kunder har anvendt stråmænd og hemmelige fuldmagter til at skjule ejerskabet for skattemyndigheder i deres hjemlande.
Afsløringerne er ikke gået over hovedet på den danske befolkning og Nordeas kunder, der i hundredevis af kommentarer viser deres utilfredshed på bankens Facebook-side.

»Det er da vist den omvendte Robin Hood. Vi ’fattige’ kan betale gebyr på gebyr og lige lidt flere gebyrer, mens I sørger for, at de rige kan komme i skattely,« lyder én kommentar ved siden af mange løfter fra nuværende kunder, om at man nu vil skifte bank.

Læs også: Nordea dropper samarbejde med advokatfirma i Panama

Reaktionerne er ikke så overraskende, for skat og skattespekulation har fået større indflydelse på forståelsen af virksomheders sociale ansvarlighed, forklarer Jan Pedersen, der er professor i skatteret ved Aarhus Universitet.

»Jeg tror, det i fremtiden vil være et øget konkurrenceparameter, at banker og virksomheder har en politik om ikke at ville deltage i foretagender omkring skattespekulation, selvom det så skulle være lovligt,« siger han.

Pengeinstitutternes rygte og profil påvirker i voksende grad kundernes valg og fravalg, mens bankerne generelt har fået et mere blakket ry blandt befolkningen siden finans-krisen, bekræfter flere eksperter.

Læs også: Jyske Bank skabte 2000 selskaber for at undgå skat

I kølvandet på finanskrisen oplevede initiativer som ’Skift Bank Dag’  tilslutning, og der skete en tilstrømning til banker, som profilerede sig på en mere etisk og ansvarlig profil.

Mens Danske Bank mistede titusinder af kunder i årene efter finanskrisen, har Merkur Andelskasse, der profilerer sig på en grøn og bæredygtig profil, oplevet en årlig stigning i kunder på 7-10 procent siden krisen. Og hos andelskassen forventer man, at en sag som #panamapapers kan øge interessen for banken.

»Vi har ikke de eksakte tal på henvendelser, men vi oplever som regel en stigning, når enkeltsager som den her får opmærksomhed. Så det regner vi også med denne gang,« siger presseansvarlig i Merkur Bank, Karl Johnsen.

’Min bank’ og ’Bankerne’

Men ser man på de absolutte tal, havde Merkur Bank i 2015 26.000 kunder, mens Danske Bank havde 1,6 millioner. Selvom der de senere år har været en generel utilfredshed med banksektoren og visse skift i kundeforholdene, så er befolkningen generelt tilbageholdende med at skifte bank, lyder det fra John Norden, der er partner i virksomheden Mybanker, som rådgiver i valg og skift af pengeinstitutter.

»Kritikken siden finanskrisen påvirker folk, men de er alligevel ret resistente. Man kan sige, bankerne med flere af de her sager leger med ilden, men det hjælper dem så, at der er en træghed blandt kunderne i forhold til at skifte. Vi oplever ofte en meget negativ opfattelse af bankerne generelt, men et helt andet syn på folks egen bankrådgiver. Den dér individualisering af forholdet til banken betyder, af folk skelner mellem at tale om ’bankerne’ og så deres egen bank,« siger John Norden.

At en individualisering af forholdet til banken ofte står i vejen for kritik og et skift af bank, er Rasmus Hougaard Nielsen enig i. Han er formand for kampagnen Gode Penge, der arbejder for et demokratisk og mindre gældsskabende pengesystem.

»Hvad vi ofte oplever er, at folk ikke går strukturelt til problemet. Når bankerne ligesom nu involverer sig i skattespekulation, så siger det jo noget om deres magt, og at de ikke bliver stillet til regnskab. Men ofte begrænser mediernes perspektiv sig til at være fokuseret på enkeltsager. Og samtidig individualiserer og internaliserer kunderne så de problemer, de oplever. Hvis man for eksempel har gæld, kan man være tilbageholdende med at kritisere banken, for gæld kan være forbundet med skam,« siger Rasmus Hougaard Nielsen.

»Det er et specielt forhold, for vi er alle dybt afhængige af bankerne, men de opfører sig ikke efter samfundets bedste. Men det har man nok en tendens til gerne at ville tro, for folk har brug for at forsikre sig om, de ikke bliver snydt,« tilføjer han.

Nordea svarer i en email til Information, at man endnu ikke har oplysninger om, hvorvidt man allerede nu oplever et tab af kunder som resultat af Panama-lækagen.

Læs også: Organisationer vil bekæmpe skattely-lande med sanktioner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ove Junne
  • Jørgen Steen Andersen
  • Sup Aya Laya
Ove Junne, Jørgen Steen Andersen og Sup Aya Laya anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

I Danmark er man afhængig af at have en bank. Og nogen er gennem låne arrangementer stavnsbundet til deres bank og kan nærmest umulig skifte. Så dem, som evt. skifter bank vil overvejende være kunder, som banken alligevel gerne vil af med.

...Lønmodtager bank og finansbank aktivitetere bør være 100% adskilt.

Sascha Olinsson, Erik Feenstra, Bill Atkins, odd bjertnes, Arne Thomsen, Kim Houmøller, Jørgen Steen Andersen, Morten Andersen og Tom Andreæ anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Et bedre spørgsmål kunne være : Vil regeringer stoppe disse asociale?
Nu har vi gennem årene været på nakken af de arbejdsløse, de syge, kontanthjælpsmodtagere, fattige såvel som dovne og rygere......lur mig, det her får lov at fortsætte.

Sascha Olinsson, Flemming Berger, Ib Christensen, Helene Kristensen, Jørgen Steen Andersen, Morten Andersen, Herman Hansen, Benny Larsen, Estermarie Mandelquist, Torben Jørgensen og Tom Andreæ anbefalede denne kommentar

Interessant overskrift.

Vi vurderer meget nøje vores banker, forsikringsselskaber, teleselskaber og el-selskaber ved hver eneste årsskifte, og det bliver faktisk til udskiftning af et eller to selskaber hver eneste år.

På denne måde sparer vi faktisk ganske mange penge, og det kan andre selvfølgelig også gøre.

Touhami Bennour

Det kommer lækage en gang hvert hundred år I de vestlige lande, men skal ses på den med tilbagevirkiningskraft, til hundreår til bage? I de Nye lande man kan se svindel hver dage over alt på gaden og så kan man tale om det over alt uden ende. Virkligheden er alle mennesker det samme over alt, bare det opdages der sjælden og mens hos andre opdages så tit. Underligt kan institutionerne I et demokratisk land ikke opdage svindel; det skal lækage til tilfældigvis.

Jørgen Steen Andersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Vi trænger til en ny politisk kultur, en ny politisk - økonomisk kultur, en ny bank - finanskultur og så skal der være transparens, så meget gennemsigtighed og offentlighed som overhovedet muligt, så borgerne/vælgerne har en chance for at holde øje med hvad de rige, magtfulde - og ser det ud til skruppelløse går og får tiden til at gå med.
Det er en ulidelig uholdbar situation, at almindelige mennesker skal tjekkes i hoved og røv og - lader det til betaler gildet for at megarige kan skabe sig som det passer dem.
Hvis det er essensen af det nyliberale globale new management, så siger jeg bare - Vorherre til hest og bevar mig vel i Himmerige.
Det er i højeste grad på tide at få strammet gevaldigt op på procedurerne.

Flemming Berger, Arne Thomsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

International økonomisk kriminalitet - for det er det jo - kan kun bekæmpes internationalt - og her svigter alle lande jo samarbejdet - overlader scenen til den internationale finansverdens uhæmmede udfoldelse.

Nationalt kan jeg undre mig over, at alle bankerne er aktionærejede (med få undtagelser).
Hvorfor opretter vi ikke en samfundsejet fællesbank, som vi almindelige mennesker kan bruge i stedet for de privatejede?
Vi har jo allerede Nationalbanken, som vel uden stort besvær kunne udvide med en digital almindelig bank.

Sascha Olinsson, Erik Feenstra, Sven Elming, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Og fra politikerne der holder hånden over disse mennesker, skal vi høre på at vi skal yde en ekstra indsats. At vi er dovne danskere der ikke gider yde en indsats for vores penge. At disse mennesker skal have skattelettelser og ha fjernet topskatten.

Alt imens der åbnes huller så nogens venner selv kan tage fra kassen.
Stadig ikke nogen stillet til ansvar for de 9 milliarder. der forsvandt ud af skats hænder?

Vil hæderlige politikerer bare sige, hov det var da ærgerligt, og trække på skuldrene?
Hvordan vil korrupte politiker reagerer?

Sascha Olinsson og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Niels-Simon Larsen:
Hvis Merkur vil have dem ! Jeg er andelshaver i Merkur, og på forrige generalforsamling måtte vi sidde og høre på at banken havde afvist masser af kunder, hvilket gjorde mig ret gal da jeg troede at jeg støttede en ordentlig bank. Det skulle være ordnet nu, men problemet er også i andre banker: Man skal næsten BEDE om at måtte blive kunde, bankerne er ikke interesseret i kunder mere kun i finansmarkedet, der tjerner de flere penge end på kunder.

Sascha Olinsson, Kim Houmøller og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

På dette punkt er jeg ren amatør, men alligevel :
Hvis det overhovedet kunne betale sig at drive en 'lønmodtagerbank', så var der vel også nogen der gjorde det. Det skulle dog i princippet kræve sin levemand ligefrem at tabe kapital på at opbevare kapital for penge, så det er en indlysende ting for staten at engagere sig i.

Mon ikke det skulle være muligt for Nationalbanken, at oprette en onlineservice hvor man som lønmodtager kan sætte sine penge ind, betale sine regninger online, og have et hævekort, og hvor driften hviler i sig selv? Jeg tror det.

Er hermed gjort. Skiftet bank altså. Selv om Nordea har fortalt at de siden 2009 har ændret praksis, så udsletter det ikke den kendsgerning, at deres vækst har været drevet af umoralske metoder.
Ved jeg så om den nye bank er uskyldsren? Nej, men jeg håber det, og er i øvrigt tilfreds med at have sendt et budskab.

Er hermed gjort. Skiftet bank altså. Selv om Nordea har fortalt at de siden 2009 har ændret praksis, så udsletter det ikke den kendsgerning, at deres vækst har været drevet af umoralske metoder.
Ved jeg så om den nye bank er uskyldsren? Nej, men jeg håber det, og er i øvrigt tilfreds med at have sendt et budskab.