Læsetid: 4 min.

LO vil gøre op med helt korte praktikaftaler

LO kalder helt korte praktikaftaler ’uacceptable’ og tager dem nu med som punkt i trepartsforhandlinger. DA vil ikke kommentere forhandlingerne, men lægger op til at ændre de helt korte praktikaftaler
Bolette Rose Jørgensen, som læser til møbelsnedker, har gennem sine tre år på uddannelsen foreløbig været hos fem forskellige virksomheder på endnu flere korte kontrakter af en uges til et halvt års varighed.

Jakob Dall

20. april 2016

Helt korte praktikaftaler mellem virksomheder og elever fra erhvervsskolerne skaber usikkerhed. Det mener LO’s formand Lizette Risgaard, der nu er parat til at tage problemet op i trepartsforhandlingerne.

»Fulde uddannelsesaftaler er det, der giver de bedste uddannelser. De helt korte delaftaler, hvor der ikke er nogen forpligtigelser til at betale løn, mens eleverne er på skolebænken, finder jeg helt uacceptable,« siger hun.

Ud over at virksomhederne ikke er forpligtede til at betale løn i elevernes skoleperioder, må eleverne heller ikke sige nej til delaftalerne.

Aftalerne står i modsætning til de almindelige praktikaftaler, hvor en elev oftest er tilknyttet én virksomhed gennem hele sin uddannelse, og de korte uddannelsesaftaler, hvor virksomhederne betaler løn under noget af skolegangen.

En af dem, der har været på en række af de helt korte aftaler, er Bolette Rose Jørgensen, som læser til møbelsnedker. Hun har gennem sine tre år på uddannelsen foreløbig været hos fem forskellige virksomheder på endnu flere korte kontrakter af en uges til et halvt års varighed.

»Jeg har været i et firma i én måned, hvor vi kun var der for at rydde op og lave arbejde, man ikke behøvede at være lært op til. Det var billig arbejdskraft. Og jeg har også været en uge gratis hos en gut, der skulle have pudset 10.000 klodser,« siger Bolette Rose Jørgensen.

Hun er én ud af et stigende antal unge under uddannelse på erhvervsskolerne, der ikke kan få en almindelig praktikpladsaftale hos en virksomhed og derfor er startet i såkaldt skolepraktik.

Under skolepraktik kan eleverne så komme ud i virksomheder på de såkaldte delaftaler, hvor eleverne kan komme i lære i kortere eller længere tid hos forskellige virksomheder.

Bolette Rose Jørgensen er frustreret over, at hun ikke må sige nej til tilbuddene om delaftaler: »Ellers bliver vi smidt ud af systemet.«

På evig prøvetid

I fredags tog regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne hul på anden runde af forhandlingerne, hvor diskussionen om at sikre flere praktikpladser blev åbnet.

Lizette Risgaard mener, at delaftalerne sætter lærlingene i en situation, hvor de ikke ved, om de kan afslutte deres uddannelse.

»Det er jo mester, der bestemmer og kan sige, at gør du ikke sådan, så får du ikke forlænget din aftale«

»Det duer ikke, at mestrene kun tænker i det kortsigtede perspektiv, eller at de synes, at det er meget godt at have dem gående på evig prøvetid. Der er mange, som beretter, at de hele tiden er på prøve, og at de hele tiden bliver presset på en måde, som man ikke gjorde, hvis det var en arbejdsgiver, som påtog sig ansvaret. Det er det, vi skal tilbage til,« siger hun.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er uafhængigt af LO også parat til at ændre en del af delaftalerne.

»Vi er opmærksomme på det uhensigtsmæssige i, at elever og virksomheder kan indgå flere delaftaler efter hinanden,« siger chefkonsulent i DA, Simon Neergaard-Holm.

Han understreger, at han ikke forholder sig til Lizette Risgaards udtalelser, da DA af princip ikke udtaler sig om, hvad der sker under trepartsforhandlingerne.

Men han lægger op til, at DA gerne vil begrænse delaftalerne, så der kun kan indgås én delaftale mellem den samme elev og den samme virksomhed.

Stadig et godt værktøj

Simon Neergaard-Holm ser dog stadig delaftaler som et godt værktøj til at få elever, der er i skolepraktik, ud i virksomhederne.

»Det er et redskab, vi har opfundet og udviklet for at skaffe flere praktikmuligheder, fordi rigtig mange af vores virksomheder ikke tør indgå en aftale i en længere periode,« siger han.

Siden januar 2013 er antallet af delaftalerne tredoblet og ligger i dag på over 3.500 om året, viser tal fra 3F. DA bekræfter udviklingen.

Andelen af indgåede fulde ordinære praktikaftaler i bygge- og anlægsbranchen udgjorde kun 36 procent i 2015. Resten er fordelt på flere forskellige praktikaftaler, desuden er der variation inden for forskellige brancher, viser en opgørelse fra LO.

Antallet af fulde ordinære praktikaftaler er ifølge tal fra 3F faldet med ca. 7.000 siden 2013.

Daglejerene

Forbundssekretær i 3F Søren Heisel finder det især beskæmmende, at mestrene kan blive ved med at forlænge delaftalerne, og mener som LO, at virksomhederne bør tænke i hele aftaler.

Søren Heisel mener også, at det er problematisk, når eleverne bliver kastet rundt mellem et utal af delaftaler.

»Jeg sidder med et eksempel, hvor der med den samme elev er lavet 13 delaftaler med forskellige virksomheder. Han er jo faktisk daglejer. Det er noget forfærdeligt møg,« siger Søren Heisel.

»Jeg tror, det er udtryk for, at arbejdsgiverne er angste for at tage hele aftaler og for ikke at tjene penge. Det kan være, man slutter aftalen, når eleven skal på skole, og så tager man den op igen afhængigt af, hvordan eleven klarer den, eller hvor meget virksomheden har at lave,« siger han.

Konsekvensen bliver ifølge ham, at det skaber en barriere for at få flere unge ind på erhvervsskolerne.

»Jeg tror ikke, at det bliver helt så gode lærlinge, der kommer ud af det, hvis man udelukkende tager dem ind i spidsbelastningsperioder, der hvor man før brugte daglejere,« siger Søren Heisel.

Dansk Arbejdsgiverforening er dog ikke parat til at dæmme op for, at eleverne kan indgå flere delaftaler hos forskellige virksomheder. De mener kun, at flere delaftaler på samme virksomhed er et problem.

– Hvad med for eksempel 13 delaftaler forskellige steder. Er det i orden?

»Der vægter jeg meget tungere, at den pågældende elev kommer i praktik, end eleven slet ikke kommer ud i en virksomhed. Fordelene opvejer den ulempe, at nogle elever selvfølgelig føler, at de i værste fald ikke er tilknyttet en virksomhed. Der vægter jeg hensynet til praktikpladserne højere,« siger Simon Neergaard-Holm fra DA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja der skal sandelig være forskel på folk efter DAs mening - men er det nu også klogt?????
Fx. mener Da ikke at arbejdsgiversiden skal stilles over for krav om at tage elever, derimod skal elven være indstillet på at rejse langt efter en elevplads og selv en kortpraktikplads. Osv....
Ligeledes mener DA at der skal være nok uddannede til rådighed så arbejdsgiverne har nogen at vælge imellem - dvs. DA må mene at bare der er nok billige "østeuropæere" at tage af så er det lige meget med de unge danskere - er det virkeligt sådan , at DA tænker??????

Herman Hansen

Hvis erhvervslivet vil have kvalificeret arbejdskraft har de selv ansvaret for at få dem uddannet - Findes der overhovedet nogen i dette land, som løber fra ansvaret end DA, DI, CEPOS og svindler regeringen?

...Altså, jeg kan virkelig ikke komme i tanke om det.