Læsetid: 3 min.

Matematiklærere: Reform vil sænke niveauet i gymnasier

At gøre matematik på B-niveau obligatorisk i gymnasiet, som regeringen lægger op til, risikerer at sænke niveauet i undervisningen og føre til et overforbrug af ressourcer. Det mener Matematiklærerforeningen og forsker i matematik
18. april 2016

Matematiklærerne i gymnasiet og hf advarer kraftigt imod regeringens planer om at gøre matematik på B-niveau obligatorisk for alle elever undtagen dem, der har tre fremmedsprog på A-niveau.

Eftersom hver femte elev allerede i dag dumper matematik på B-niveau, kan regeringens forslag tvinge matematiklærerne til at sænke niveauet, for at undgå at dumpeprocenten stiger yderligere. Det siger formanden for Matematiklærerforeningen for gymnasie- og hf-lærere, Morten Olesen.

»Hvis vi skal have de sidste 10 procent med, som helt tilsigtet har valgt matematik fra, fordi det ikke interesserer dem, så kommer vi til at stå med en tredjedel, der dumper, og det er jo uacceptabelt. Derfor er det mere sandsynligt, at vi bliver nødt til at sænke det faglige niveau, så flere kan klare sig igennem,« siger Morten Olesen.

Lars Ulriksen, der er professor på Københavns Universitet og bl.a. har undersøgt drenges udfordringer med netop matematik på B-niveau, mener heller ikke, det giver mening at gøre niveauet obligatorisk.

»Det risikerer at føre til et eklatant overforbrug af ressourcer, hvis næsten alle gymnasieelever skal have matematik på et niveau, som de ikke har brug for,« siger Lars Ulriksen.

Blind tro på matematik

Ifølge tal, som bladet Gymnasieskolen har fået fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, skulle kun 17 procent af studenterne bruge matematik på B-niveau til at komme ind på en videregående uddannelse i 2013.

»Den største gruppe af gymnasieelever kommer aldrig til at bruge matematik på B-niveau til noget. For fleres vedkommende kræves der et højere niveau, og for omkring halvdelen af de studerende kræves der kun matematik på C-niveau,« siger Lars Ulriksen.

Regeringen vil gøre matematikundervisningen mere tilgængelig og brugbar for eleverne, men ifølge Morten Olesen er undervisningen netop gjort både tilgængelig og brugbar på en del studieretninger i gymnasiet i dag.

Han har desuden svært ved at se, hvorfor endnu flere skal presses til at tage matematik, når næsten 85 procent af gymnasieeleverne i dag vælger matematik på A- eller B-niveau.

»Skal matematik på B-niveau være obligatorisk, så vil det kræve langt flere timer til de elever, der ikke interesserer sig for matematik eller ikke har evnerne, men udspillet rummer jo ikke flere penge til ekstra matematikundervisning,« siger Morten Olesen.

»Hvad skal en cand.mag. i dansk eller engelsk bruge matematik på et højere niveau vtil? Det bliver et meget ensporet fokus i gymnasiet, hvis så godt som alle skal stile i matematisk retning,« tilføjer Morten Olesen.

Lars Ulriksen er bekymret for, at kravet kan komme til at fungere som et sorteringsredskab for elever i folkeskolen, ud fra en antagelse om at hvis du ikke kan matematik på et højt niveau, så kan du ikke gennemføre en gymnasieuddannelse.

»Hele forslaget er gennemsyret af en blind tro på matematik, men konsekvensen er, at man risikerer at holde nogle af de bogligt dygtige unge ude af gymnasiet, hvis de ikke kan matematik, og det er en voldsom position at placere matematik i. Det svarer til, at alle skulle kunne latin, selv om de ikke skal bruge det til noget,« siger Lars Ulriksen og kalder det et »tomt adgangskrav«, hvis man altså går ud fra, at også andre kompetencer end matematik kan være afgørende for fagligt dygtige studenter.

Matematik er bærende

Socialdemokraterne tror ikke, at obligatorisk matematik på B-niveau vil give problemer i gymnasiet. Kommende gymnasieelever vil nemlig være langt bedre rustet til matematik end hidtil, mener undervisningsordfører Annette Lind, fordi folkeskolereformen har øget antallet af matematiktimer.

SF’s undervisningsordfører, Jakob Mark, mener derimod, at det er et unødvendigt tiltag.

»Der er allerede rigtig mange gymnasieelever, der har matematik på A- og B-niveau, og vi skal ikke styre, hvilket niveau eleverne skal tage det på,« siger Jakob Mark, som dog gerne vil arbejde hen imod at gøre matematikundervisningen mere anvendelsesorienteret.

»Hvis de elever, der er dygtige og interesserede i matematik, mærker, at kvaliteten er faldende, fordi flere skal tvinges til at have matematik på et ret højt niveau, så tror jeg, interessen ryger. Vi har brug for flere unge, der kan matematik og vælger naturvidenskabelig uddannelse, men det får vi ikke på den her måde,« siger Jakob Mark.

Hos Radikale Venstre er den tidligere matematiklærer Marianne Jelved mest interesseret i, at der bliver gjort noget ved undervisningen i matematik på både A- og B-niveau, så overgangen fra matematik i folkeskolen til gymnasiet ikke bliver så svær.

»Verden er af en sådan karakter, at matematik er en del af den almene dannelse, så jeg tror ikke matematik på C-niveau er nok,« siger Marianne Jelved.

Det har ikke været muligt at få et svar fra undervisningsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Anders Jensen
  • Kirsten Mindegaard
ulrik mortensen, Anders Jensen og Kirsten Mindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rolig nu!
Planen er jo - som på folkeskole området - at få os opdelt i A og B hold.
Dem der dumper, og dem der ikke dumper.
Fremtidens universiteter er for eliten ...

Vibeke Hansen, Anne Eriksen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Reform vil sænke niveauet..."

Det er jo det, reformer gør i vore dage, se bare politireformen, kommunalreformen, skolereformen og kontanthjælpsreformen. Overalt, hvor der har været en reform i de seneste femten år, har det betydet forringelser.

I gamle dage stod en reformist, der gradvist ville indføre forbedringer, i modsætning til en revolutionær, der ville lave det hele om på een gang. I vor tid står reformisten i et symbiotisk modsætningsforhold til den rabiat reaktionære: De ønsker begge forringelser, men er uenige om tempoet.

Mikael Velschow-Rasmussen, ulrik mortensen, Rasmus Knus, Henrik Brøndum, Rasmus With, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Margit Tang, Claus Sølvsteen, Klaus Flemløse, Anders Jensen, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen, Einar Carstensen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Så ser vi det igen, politikere uden faglig indsigt, hvor velmenende de end måtte være, løber med en halv vind og banker panden flad mod ruden. Det er tydeligt, at de igen ikke har forhørt sig med fagfolk, men blot tror at de som politikere automatisk ved bedst og bare skal lytte til deres egen mavefornemmelse. Alle steder i den offentlige sektor ser vi en total overregulering på baggrund af det ene uigennemtænkte symbolpolitiske forslag efter det andet. En ting er at det er ganske trættende at veluddannede mennesker skal udleve en flok populisters ønsketænkning, noget helt andet er at befolkningen skal betale for konsekvenserne.
Lad de videregående uddannelser sammen med gymnasierne selv definere niveaubehovet for matematik og andre fag i gymnasiet, så vi ikke spilder ressourcerne, hverken de økonomiske eller de menneskelig. Det er jo meningsløst hvis kun elever der kan bestå matematik på B-niveau skal have muligheden for en gymnasieluddannelse og dermed adgang til universiteterne.

Peter Nielsen

Søren Jensen, hvorfor giver det ikke mening? Har vi så lidt tiltro til at undervisere kan lære fra sig og elever kan absorbere viden, at vi, for at redde studierne, undlader at stille krav til hvad eleverne har af kompetencer? Skal vi undlade at forholde os til at vi rasler ned af vidensstigen i forhold til de lande vi sammenligner os med ( forudsætter naturligvis at man anerkender at den måling der foretages internationalt er den pt. eneste vi kan forholde os til)?
Vi har i mange år set til mens niveauet kun har haft en nedadgående retning. Folkeskolens undervisere har i årtier haft stor medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse - uden det ønskelige resultat, og så valgte man at overtage styringen fra underviserne.
Er vi tilfredse med niveauet fra folkeskolen, teknisk skole, handelsskole, gymnasie og HF - er vi tilfredse med niveauet fra universiteterne.... hvorfor ikke prøve at blive endnu bedre?
Hvad er det vi lever af i Danmark - bedre viden og bedre håndværkere eller selvtilfredshed?

Trond Meiring

I de fleste universitetsfag, bortset fra realfagene, har man ingen brug for at kunne matematik på højere niveau. Hvis matematik på B-niveau skal være et krav, så lukker man ude mange unge mennesker, som ellers kunne blive dygtige forskere i f.eks. historie, sociologi eller filosofi.

Søren Jensen

@ Peter Nielsen - se Trond Meirings kommentar. Selv har jeg fra gymnasiet matematik på A-niveau og taget en naturvidenskabelig uddannelse på universitetet. I det setting giver det god mening med høje krav til matematik, men hvis man vil i en anden retning er det nogle andre kompetencer og interesser der skal til. Der er masser af videregåendeuddannelser, hvor matematik i det store og hele er uvæsentligt. Nu er B-niveau jo ikke så vanskeligt, særligt ikke for de der har nemt ved matematik, men for nogle kan det være en næsten uoverkommelig opgave. Hvis de alligevel ikke får brug matematik på B niveau på deres videregåendeuddannelse, så er det jo meningsløst at det skal være et krav for overhovedet at få en gymnasieeksamen.

jens peter hansen

På historie forlanges at man har mindst ét sprog, udover engelsk på B-niveau, på A-niveau. Der forlanges på studiet ALDRIG at man skal kunne læse tyske, franske eller spanske tekster. Kravet er altså fuldstændig meningsløst, ud fra hvad man forlanger på studiet. Da jeg ikke havde engelsk på B.niveau, min matematiske studentereksamen fra 1965 var ikke nok, tog jeg det på A-niveau. Da min lærereksamen i fransk ikke ansås for nok til at accepteres som A-niveau, tog jeg spansk på A-niveau. Ikke én gang var der tekster på disse sprog. På et kursus om Weimar-republikken måtte underviseren undskyldende oplyse at der kunne forekomme tekster på tysk. Jeg kan uden besvær læse og forstå tekster på tysk. Det har jeg lært for over 50 år siden i folkeskolen. Jeg opgav mange tekster på fransk, et sprog som ingen af mine undervisere beherskede.
Gymnasiet er alment dannende, så hvad man kan skal bruge bagefter er altså mindre væsentligt, men det er naturligvis klart at en studerende, der har valgt de svære fag, matematik, fysik og kemi fra, meget smart kan tage disse efter huen er skaffet uden at dette får en konsekvens for gennemsnittet, får nogle muligheder den der har valgt fagene i gymnasiet ikke har. Lad derfor tilvalgsfagene efter studentereksamen indgå i snittet. Det vil også sætte karakterkravene ned til fx medicinstudiet ned.

Et så bastant fokus på gymnasier er jo i sig selv en ensidig falden på maven for de 20%, som er fremtidens håb og forældres højeste ønske?
Vi bifalder en opdeling i A og B hold (måske C også)?
Er matematikken en genvej til økonomisk vinding for de heldige?
Der er jo mange former for intelligens og menneskelige værdier, er der ikke?
Betyder opvækst og folkeskole ikke mere end genvejen til gymnasiet?

Man nedgraderer unge med flair for håndværk og andre knap så interessante evner. Hvilen form for samfund vil man?
En ting er sikkert, niveauet er stærkt faldende over hele linjen, hvilket ses tydeligt på alle medier og i hverdagen. Altså er det menneskesynet, der halter - og det bedres ikke på denne måde, tværtimod!

Anders Jensen, Niels Duus Nielsen og Søren Jensen anbefalede denne kommentar

Med et citat fra Open Knowledge Denmark "Et skridt på vejen derhen er at få styrket almindelige borgeres basale it-kompetencer. Derfor har vi blandt andet støttet op omkring EU Code Week, og derfor arrangerer vi jævnligt data-events, hvor vi belyser et samfundsmæssigt relevant emne med en it-teknisk tilgang. Vi forsøger at lære fra os for at få spredt basale data- og programmeringskompetencer. Teknologi bør ikke være et redskab, som en lille magtfuld elite udnytter til at kontrollere og styre befolkninger oppe fra og ned. Teknologi bør virke til at styrke civilsamfundet og være befolkningens redskab til at kontrollere eget liv og styre samfundet i et demokratisk fællesskab." http://dk.okfn.org/2014/10/15/hvorfor-skal-vi-laere-at-kode/

Er det ikke mere relevant og fremtidssikret hvis matematik på de generelle niveauer erstattes med at man lærere at kode?

Hvis en stor del af de elever, som fravælger matematik A ved starten af gymnasiet- og klarer sig godt uden - (fordi de vælger studier, som ikke kræver dette niveau, måske slet intet matematik?) er det tosset af kræve et obligatorisk minimum på 4 i matematik. Hvorfor ikke blot et rent gennemsnit hele vejen igennemi fagrækken på MINDST 4 (gerne højere, således at det nærmer sig gamle dages ca. 8,5, som krævedes dengang). Derved slipper matematiklærerne for at sænke niveauet generelt. Der er for meget koncepttænkning i systemet. Alle mulige modeller skal presses ned over undervisningssystemet. Man har åbenbart svært ved at vælge enkle løsninger!

Peter Nielsen

Hvis man skal følge visse kommentatorers ræsonnement, så kan man jo lige så godt skrotte matematik, hvis man mener at man aldrig får brug for det.
Oftest aner unge mennesker der starter på uddannelser langt fra hvad det er de vil i sidste ende. Det er i sig selv et problem, men velsagtens noget som har været kendetegnet ved de seneste mange uddannelsesårgange. jeg anede heller ikke hvad jeg ville - det fandt jeg selv ud af hen mod slutningen af min tid på HHX.
At påstå at matematik på B niveau vil medføre disse konsekvenser er en total falliterklæring fra underviserne, og mangel på tiltro til de studerenes evner - ja sågar deres evner fra folkeskolen.

Peter Nielsen

Vi har heller ikke brug for at kunne tale dansk, men ikke desto mindre er det på skemaet. Vi kunne vel lige så godt fjerne dansk og sætte et hvilket som helst andet sprog på skemaet.
Hvorfor har man i Danmark en tendens til at definere ud fra laveste fællesnævner i stedet for at højne niveauet og stille krav og målsætninger op. Jeg føler det som om det endnu en gang er Janteloven der får lov til at skinne igennem. Du skal ikke tro at du er noget eller kan noget.

At kræve flere fag på højere niveau, betyder bare en forringelse af fagene, for så længe man ikke vil eller tør stille krav til elevernes indsats, men tværtimod belønner ledere, for at fastholde så mange elever som muligt uden at stille krav til dem om studieaktivitet, er der ingen mening i at skrue op for de faglige krav. Det vil blot være en ren formalitet, som ikke vil resultere i, at eleverne bliver dygtigere. Man skal ind og gøre noget ved SU, krav til studieaktivitet, og lederes bonus for at fastholde så mange elever som muligt skal væk.

jens peter hansen

På historie havde vi et kursus i statistik. Det var efter min mening på 9.klasses niveau. Mange af de studerende havde overordentlig svært ved at løse opgaverne og fik andre til at gøre det for sig. De havde alle mindst haft mat. på C-niveau på gymnasiet. Hvad fanden havde de lært der ? Hvad skal en der vil være kemiingeniør med oldæwl og historie ?? Klynken fra mat-lærerne er en konsekvens af at alt hvad der kan krybe og gå bliver optaget på gymnasiet og det vil man da gerne for der er jo arbejdspladser i det her, men man vil ikke de svage, som så skal have tja hvad? sprog nej det er også for svært etc. Gymnasiet bliver nødt til at forbedre undervisningen eller lade eleverne dumpe !

Henrik Brøndum

Jeg mener det er vigtigt at huske, at der er mange fag der er værdifulde - men der er kun et der giver penge og det er matematik. Men den viden bør kun os Hieronymus'er bekymre os om. De unge skal have lov til at nyde skønheden i det klassiske, herunder latin, oldgræsk, oldtidskundskab etc. Hvis man er i tvivl bør man cykle en tur ud af Lyngbyvejen og kigge på slogan'et på Kildegårds Skole (en ikke just ræverød privatskole beliggende i Gentofte Kommune): "Gennem dannelse til uddannelse."

Peter Nielsen

Det er fornuftigt at tildele penge i forhold til hvor mange elever der er tilmeldt uddannelsen, men man kunne jo overveje at tildele pengene når eksamensresultaterne foreligger ved undervisningsårets afslutning. De der ikke har bestået udløser et mindre beløb, eller slet ingenting. hen over året er der også unge der dropper ud af flere forskellige årsager, så det vil måske give en mere korrekt fordeling af beløb.
Det handler om at vores niveau er for nedadgående og det er nødvendigt at styrke uddannelserne.

Ved starten af 1. G.
Der findes ingen genvej til matematikken, de der tror det, står ude på gaden inden Jul, sagde Stoffer …

Vi havde, da jeg gik i gymnasiet engang i 1980erne, som sproglige, altså matematik i 2.g også, det der svarer til matematik på B-niveau; de døde vi altså ikke af af at have. Vi havde det, mener jeg 2 eller tre timer om ugen. Det døde vi altså heller ikke af. Og hvis man f.eks. en gang skal læse samfundsfag, så skal man have matematik på B-niveau, fordi man skal have statistik på samfundsfag.

Dengang i 1980erne da vi havde matematik på den sproglige linie havde vi en ganske god lærer, som forklarede os hvad matematik kunne - og kan - anvendes til, bl.a. noget med at måle rumfanget i konservesdåser, så man kan se, hvor meget der kan være i det. Også sproglige har nytte af denne matematiske viden, idet man som sproglig dengang - og nu - måske kunne være så heldig at få et job i fremstillings-industrien som ansvarlig for kommunikationen i et firma; så er det godt at kunne tale med ingeniører og arbejderne og teknikerne om rumfang, areal og m3 mm.

Jeg ved ikke hvordan matematikundervisningen er i dag i gymnasiet, men det jeg fornemmer er måske det, at undervisningen er (for) teoretisk med formler og tal og lærere, der står og fortæller for eleverne. Måske. Vor matematikundervisning dengang i 1980erne, som sproglige, var anlagt på at vi skulle forstå matematikken og på, hvordan den kunne bruges i hverdagen. Fordi som vor lærer udi matematikken sagde, det havde sproglige studenter brug for.

Og til spørgsmålet hvad skal en cand.mag. i engelsk eller dansk med matematik er svaret todelt; det er godt at kunne regne med procenter, overflader, og arealer. Hvis man f.eks. skal male et hus, male sine vægge, eller låne penge i banken. Eller hvis man engang - i fremtiden - kommer til at beskæftige sig med tal. Derudover kan der jo være en del tabeller og grafer - i engelske artikler - man skal forholde sig til. Og dermed formidle videre til sine elever.

Alt det her bare for at sige at jeg mener at Dansk Erhverv og Dansk Industri skød sig selv i foden symbols set da de ville have enhedsgymnasiet, som de fik fra 2006; tilbage til grengymnasiet fra 1970erne og 1980erne skal vi. Nu! Og med den opdeling i sproglig og matematisk studentereksamen, især fordi visse forskere ser ud til at have fundet ud af at nogle mennesker er bedre til matematik end til sprog og omvendt.

Henrik Brøndum

Jeg læste matematik på Københavns Universitet i 1977. Der var en studerende der bare overstrålede alle os andre. Han var ikke bare dobbelt så god som resten af os tilsammen (vi var flere hundrede) - han var lysår bedre. Interessant nok havde han haft svært ved at komme ind på universitetet, fordi han var kraftigt ordblind og bestod kun studentereksamen med nød og næppe - specielt fransk og skriftligt dansk havde været et helvede.

Hvad nu hvis vores næste Søren Kirkegaard desværre er totalt talblind - skal han så nægtes optagelse?

Mikael Velschow-Rasmussen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Kan matematik-niveauet overhovedet falde yderligere?

Kravene til matematik og fysik er faldet støt gennem de seneste 30-40 år, hvis ikke længere.
Jeg startede på matematik og fysik på KU i 1990. En del af første års pensum var simpelthen gymnasiepensum 10-15 år tidligere - opdagede jeg, da jeg fik fat i en ældre gymnasielærebog for 3G matematisk linie. Universiteterne klager over, at de unge ikke besidder basale matematiske færdigheder, når de starter på universiteternes naturvidenskabelige uddannelser. Derfor har de været nødt til at sænke niveauet. Hver gang et led sænker niveauer, får det selvsagt følger hele vejen op gennem uddannelsessystemet.

Men jeg taler her om niveauet på de matematiske og naturfaglige linier. Jeg kan ikke se, at en sproglig student skal kunne andet end lidt basal aritmetik. Men selv det halter det med efterhånden.
Jeg hjælper en HF studerende med matematik og fysik for tiden, og jeg forstår på hende, at man stort set ikke regner noget i hånden længere. Man skal bare kunne plotte formlerne ind på sin regnemaskine og skrive resultatet ned. Og så er der jo ikke noget at sige til at niveauet er styrtdykket.

Russerne havde i årtier nogle af verdens skarpeste matematikere. Hele generationer blev trænet i hovedregning, da man simpelthen ikke havde PC'er i undervisningen. Det er sådan man skærper intellekterne.

/O

jens peter hansen

Tjah hvis nu H.C. Andersen IKKE havde været temmelig ordblind, så var han måske blevet en kedelig universitetsstuderende og ikke en genial forfatter.

Det er en overfladisk måde at forholde sig til de forskellige fagområder på, hvis man bare jævnt hen konkluderer, at man på mange af uddannelserne slet ikke behøver særlige kvalifikationer i matematik. Ét er, at man måske mange steder kan knibe sig igennem uden kundskaber i matematik, men noget andet er hvad det betyder for kvalifikationsniveauet, hvis man bare generelt ser stort på dette forhold.

Vi kan f.eks. tage de tre fag, som Trond Meiring nævner, altså historie, sociologi og filosofi. Stærke matematikkundskaber er ikke en forudsætning, for at kunne beskæftige sig seriøst med disse fag, men det kan så afgjort være en væsentlig kompetence. Både historikere og sociologer anvender i udstrakt grad kvantitative metoder, og megen grundlæggende teoretisk filosofi er stærkt matematisk i sit indhold. Det ville medføre en voldsom indskrænkning af niveauet og spændvidden på disse fag, og mange andre, hvis der ikke var matematikkyndige blandt deres udøvere. Og det samme forhold gør sig i øvrigt gældende, omkring de sproglige kvalifikationer.

Hvis man bare definerer uddannelsernes behov ud fra det mindst mulige kvalifikationsniveau, vil en del ellers ganske udmærkede og bredt kvalificerende fagområder tabe meget, både i anseelse og fagligt indhold.

Henrik Brøndum

@Jens Peter Hansen

Jeg har ellers hørt at H.C. Andersen ville på balletskolen - men blev hurtigt smidt ud igen. Ved du at han forsøgte at komme ind på universitetet - og blev afvist?

jens peter hansen

Jo, men min fremstilling var bare en tanke om hvad der KUNNE være sket hvis dette geni havde kedet sig ihjel på universitetet !