Ny erstatningsvejledning for voldsofre kaldes ’en halv sejr’

Hvis en 12-årig skolepige i afmagt slår sin skolelærer og forårsager en øjenskade, skal læreren så politianmelde pigen for at være sikker på at kunne opnå erstatning for svie og smerte i Erstatningsnævnet?

I to år har svaret fra pædagoger, skolelærere og andet plejepersonale været: »Det ved vi ikke.«

Men i går offentliggjorde Justitsministeriet så en ny vejledning, der skaber mere klarhed over reglerne for, hvornår plejepersonale skal politianmelde børn, psykisk syge og demente. Her fremgår det blandt andet, at skolelæreren kan få dispensation fra kravet om at politianmelde den 12-årige pige, hvis det vil føre til en »decideret skadelig reaktion i forhold til netop dette barn«.

Vejledningen tydeliggør dog også, at det ikke er dispensationsgrund i sig selv, hvis voldspersonen er under den kriminelle lavalder eller lider af sindssygdom.

Derfor kalder forkvinde Elisa Bergmann fra BUPL den ny vejledning for »en halv sejr«:

»Der har været så megen forvirring om reglerne, så vi er glade for, det er blevet tydeligere, hvornår man kan få dispensation fra at politianmelde. Men i bund og grund mener vi ikke, at vi skal derhen, hvor vi er nødsaget til at politianmelde børn. Jeg havde gerne set, vi kunne gå tilbage til den gamle praksis, men vi er trods alt glade for det fremskridt, vi har opnået,« siger Bergmann, der har været med på råd om den ny vejledning i Justitsministeriet.

Hovedorganisationen FTF har også deltaget i forhandlingerne omkring den ny vejledning. Forkvinde Bente Sorgenfrey så gerne, at Justitsministeriet var gået endnu længere for at sikre plejepersonales mulighed for at opnå erstatning:

»Det er stadig sådan, at voldsofret kun har 72 timer til at tage stilling til, om man skal politianmelde eller ej. Det synes jeg, er alt for kort tid – 72 timer går frygtelig hurtigt i sådanne sager. Vi havde gerne set, der var betydeligt længere tid,« siger Bente Sorgenfrey.

»Derudover så vi gerne, at kommunerne blev tvunget til at tegne ansvarsforsikringer for børn, ældre, med videre, for så var vi helt ude ovre det her problem med erstatninger. Men det ville man ikke gå med til.«

Justitsministeriets vejledning indeholder fem konkrete eksempler, der skal illustrere, hvornår plejepersonale kan få dispensation fra kravet om politianmeldelse. Hverken Bente Sorgenfrey eller Elisa Bergmann mener dog, at der således er skabt 100 pct. klarhed over, hvornår der skal politianmeldes, og hvornår der ikke skal.

»Vejledningen gør det mere tydeligt, hvordan vi skal agere, men jeg er bekymret for, hvordan Erstatningsnævnet i praksis vil behandle sagerne. Vi er nødt til at afvente og se, om der alligevel er nogen, der kommer i klemme,« lyder det fra Elisa Bergmann.

Nyt liv i gamle sager?

Vejledningen er en reaktion på det, Justitsministeriet i sin pressemeddelelse kalder en »misforståelse i den offentlige debat«, nemlig at »Erstatningsnævnet ikke længere dispenserer fra anmeldelseskravet i sager, hvor lærere, pædagoger, plejepersonale mv. udsættes for en forbrydelse i forbindelse med deres arbejde.«

»Misforståelsen« er, som Information tidligere har beskrevet, at Erstatningsnævnet i 2014 ændrede praksis, så plejepersonale ikke længere automatisk fik dispensation for kravet om politianmeldelse i sager, der gælder børn under 15 år, psykisk syge og demente.

Praksisændringen blev først offentliggjort i juni 2015, efter fagforeningerne i et år havde undret sig over, hvorfor de pludselig fik afvist erstatningssager i nævnet. Information har tidligere skrevet om pædagogen Nadia Jørgensen, der i 2012 blev overfaldet med en køkkenkniv af en 10-årig dreng på en lukket anstalt. I maj 2015 fik Nadia Jørgensen afvist sit krav om erstatning fra Erstatningsnævnet med henvisning til praksisændringen i 2014, som altså først blev iværksat to år efter voldsepisoden fandt sted.

BUPL kører aktuelt Nadia Jørgensens sag i retten mod Erstatningsnævnet med ønske om at få omgjort afgørelsen. Elisa Bergmann ved dog ikke, om den ny vejledning vil få betydning for sagen: »Det er alene dommeren, som kan vurdere det.«

Det er uklart, hvor mange sager som Nadia Jørgensens, der er blevet afvist mellem 2014 og 2016 med henvisning til den praksisændring, som altså først er blevet klarlagt med den i går offentliggjorte vejledning. Erstatningsnævnet har tidligere forklaret, at de ikke holder regnskab med antallet af afvisninger. I FTF kender Bente Sorgenfrey dog til to konkrete sager, som står til at komme for retten inden længe:

»De to sager skulle gerne kunne drage nytte af den nye vejledning. Og derudover vil vi kigge nærmere på, om der er andre afviste sager de sidste to år, som vi kan genrejse i lyset af den ny vejledning,« siger Bente Sorgenfrey.

Med den ny vejledning sætter Justitsministeriet et foreløbigt punktum for to års forvirring og mundhuggeri mellem Erstatningsnævnet og fagforeningerne. FTF kalder Erstatningsnævnets håndtering for »skuffende«, mens BUPL håber, nævnet har lært noget:

»Det har været et klodset forløb, rigtig uheldigt. For det handler i bund og grund om pædagoger og børn, som er kommet i klemme, fordi man ikke har været tydelig omkring reglerne. Jeg håber, Erstatningsnævnet har lært noget af den her sag og fremadrettet vil tage de nødvendige hensyn.«

Det var onsdag eftermiddag ikke muligt at få en kommentar fra Erstatningsnævnet. Justitsminister Søren Pind (V) udtaler i et skriftligt svar til Information, at ministeriet med den nye vejledning søger at give klare svar på de mange spørgsmål, der har været rejst.

»Jeg vil gerne kvittere for det store arbejde, som interessenterne på området har lagt i vejledningen. Det har været afgørende, at f.eks. lærere, pædagoger og plejepersonale tager vejledningen til sig, og her har særligt de faglige organisationer bidraget med deres indsigt,« skriver han.