Læsetid: 4 min.

Nyt netværk vil demokratisere erhvervslivet

Et kæmpe potentiale for indflydelse går til spilde, fordi folk ikke engagerer sig i det demokratiske erhvervsliv. I dag stiftes et nyt netværk, der skal koordinere indsatsen for at alt fra energi til pension og realkredit i langt højere grad skal tilgodese medlemmernes interesser
12. april 2016

Energisektoren, pensionssektoren, forsikringssektoren, realkreditten og dagligvaresektoren. Områder, der har kæmpe betydning for organiseringen af samfundet, og hvor det rent faktisk er muligt for almindelige mennesker at få indflydelse. Men meget få engagerer sig, og dermed spildes en stor mulighed for, at almindelige mennesker kan gøre deres indflydelse gældende på samfundets udvikling.

»Folk har ikke set det som et sted, hvor man har kunnet diskutere, hvilken retning vores fællesskaber skal gå i,« siger Magnus Skovrind Pedersen, der er talsmand for Demokratisk Erhvervsnetværk – et nyt netværk der stiftes i dag.

I de seneste måneder har et stor drama udspillet sig omkring stigende bidragssatser og en eventuelt kommende børsnotering af Nykredit, hvor mange kunder på bl.a. Facebook har forsøgt at koordinere opstilling til de demokratiske organer og højlydt kritiseret selskabets politik.

Men også en lang række andre sektorer er i virkeligheden potentielt langt mere demokratiske end offentligheden er klar over, påpeger Magnus Skovvrind Pedersen: »Vi har stirret os blinde på, at der er en offentlig sektor med demokratiske valg. Det er dét, alle medier fokuserer på. Men der findes sådan set en kæmpestor sektor ved siden af: Det demokratiske erhvervsliv,« siger Magnus Skovrind Pedersen, der selv er valgt som repræsentant i Tryghedsgruppen, som er hovedejerne af Tryg Forsikring.

»I rigtig mange brancher udgør de omkring halvdelen af virksomhedsdriften. Så vi har brug for at åbne øjnene og se, at vi har en potentiel indflydelse, som er meget større, end man skulle tro.«

Netværket udspringer af erfaringerne fra uformelle netværk omkring medlemsaktiviteter i blandt andre COOP, Tryghedsgruppen og pen-sionskasserne.

Flere af medlemmerne i netværket har tidligere stillet op til valg og arbejdet som repræsentanter i virksomhederne, men oplevede at flere gerne ville være med. Derfor formaliserer man nu arbejdet i Demokratisk Erhvervsnetværk og gør det tydeligere, hvad man laver, så flere kan engagere sig i arbejdet med at demokratisere virksomhederne.

»Hvis man ser samfundsmæssigt på det, så har man jo en række sektorer, hvor man har nærmest halvdelen af hele markedet. Sådan er det i dagligvare-, energi-, pensions- og forsikringssektoren. Man har virkelig en stor tyngde. Og det betyder, at hvis almindelige mennesker satte sig igennem i forhold til at ønske en bestemt investeringspolitik eller en bestemt måde at drive forretning på, så kunne man faktisk gennemføre det,« siger han.

Derfor er det ifølge Magnus Skovrind Pedersen også bemærkelsesværdigt, at denne formelle medlemsindflydelse i de senere år ikke rigtig har kunnet ses afspejlet i virksomhedernes beslutninger.

»Det er ret underligt, at med den måde, som forsikringsselskaber og pensionskasser har investeret på, har man bevæget sig længere og længere væk fra at investere i danske selskaber, mens udlandet investerer i Danmark. Det vil altså sige, at rigtig mange danske virksomheder kunne være på danskernes hænder, men de er det ikke. Vi kunne styre vores samfund i en bæredygtig retning eller mod bedre arbejdsmiljø, hvis vi ville,« siger han.

Andet og mere end afkast

– Men pensionskassernes argument vil vel være, at deres opgave først og fremmest er at levere afkast. Møder det ikke modstand, at I forsøger at politisere det?

»I f.eks. MP Pension (Pensionskassen for Magistre og Psykologer, red.) er der en kæmpe fortolkningskamp om, hvordan man skal forstå det formål, som er formuleret tilbage i 1950’erne, om at man skal sikre medlemmerne og deres pårørende i deres alderdom. Det betyder jo, at det giver mening, at man forvalter vores opsparing, men det betyder ikke, at man ikke kan kigge på andre måder at forstå medlemsinteressen på,« siger Magnus Skovrind Pedersen.

Pensionskassernes milliarder skal ifølge Demokratisk Erhvervsnetværk investeres, så det »tilgodeser flere af medlemmernes interesser end kun økonomiske afkast«. Det kan være i grønne investeringer, studieboliger eller i virksomheder, »der skaber arbejdspladser i Danmark på ordentlige vilkår«. Hvor godt man allerede nu er organiseret, varierer meget fra sektor til sektor.

»Vi skal facilitere en dialog mellem alle dem, der er her nu. Sikre at vi får stillet spørgsmålet om, hvordan vi kan bidrage til en bæredygtig omstilling, hvordan vores samfund styrkes og ikke tager skade af den måde, vi driver virksomhed på, og hvordan kan vi sørge for at medlemmernes interesser bliver hørt,« siger Magnus Skovrind Pedersen.

»Men derudover er der en virkelig stor opgave med at udbrede budskabet om, at der findes den her anden demokratiske sektor ved siden af staten, kommunerne og regionerne. Som man kan få indflydelse på, og som har ekstremt stor betydning for vores samfund. Det handler om, at vi skal gøre opmærksom på, at man kan stille op, hjælpe dem der gør det, og sørge for, at der bliver valg i alle organisationerne,« siger han. »Det er ikke en tre ugers kampagne, vi har sat i gang. Det er i løbet af de næste 10-15 år, at vi vil se en række store forandringer af de her selskaber, hvis man begynder at lytte til de diskussioner, vi er ved at sætte i gang.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Kurt Nielsen
  • Randi Christiansen
Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ved at investere i danske virksomheder laver man et decideret kredsløb, der sikrer danske arbejdspladser og dansk produktion - og som også vil kunne leve videre i en fremtid med nul- eller negativ vækst, fordi det vil sikre opgavernes løsning og værdiernes fordeling uanset hvad.

Jeg vil anbefale på det kraftigste, at COOP i højere grad tager udgangspunkt i kundernes ønske om kvalitetsvarer til en tæt på non-profitpris. Det vil være en god måde at finansiere en større grad af omlægning i primærsektoren.

Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak for den udmelding og for fremtidsvisionen. Der må ske et skifte væk fra en snæver forståelse af afkast i retning af en mere rummelig og bæredygtig forståelse af, hvad kapital er, fx livskvalitet - som jo ikke kan købes for penge. Føde, klæder, bolig efter omstændighederne - mere kan og bør vi ikke forlange, sålænge så mange lider nød. Når moralen er på plads, vil overfloden vise sig og kunne nydes, fordi den er miljø-og socioøkonomisk bæredygtig.

Og penge lugter nemlig - det er ikke lige meget, hvordan de er tjent.

Jørgen Steen Andersen, Tom Andreæ, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar