Læsetid: 4 min.

’Vi skal nytænke den almene dannelse i gymnasiet’

Digital dannelse bør være en del af almendannelsen i den nye gymnasiereform. Det mener formanden for de danske gymnasier. Universiteterne ønsker i stedet klassisk faglighed
Anne-Birgitte Rasmussen under uddeling af eksamensbeviser – i forbindelse med regeringens udspil til en gymnasiereform efterlyser hun langt større fokus på almen digital dannelse.

Anne-Birgitte Rasmussen under uddeling af eksamensbeviser – i forbindelse med regeringens udspil til en gymnasiereform efterlyser hun langt større fokus på almen digital dannelse.

Lars Krabbe

7. april 2016

Der er behov for, at gymnasieelever lærer at gebærde sig på internettet. Det mener formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

»Jeg tænker på de historier, der har været oppe, hvor unge tankeløst tager billeder af hinanden og sågar videoer, der er dybt skadende. Det gør de ikke, fordi de er onde, men fordi de ikke har lært at omgås andre på digitale medier og forstå, hvor stor skade de gør på andre mennesker, men også sig selv,« siger hun.

Digital dannelse bør derfor være en del af den gymnasiereform, som regeringen onsdag præsenterede sit udspil til, mener hun.

I udspillet lyder det da også, at der skal være »tydelige mål for elevernes digitale kompetencer«, at »eleverne skal lære at anlægge et kritisk og etisk blik på digitale medier«, og at »udvikling af it-kompetencer skal opprioriteres i pædagogikumuddannelsen« for nye lærere.

Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen er almendannelse noget andet i dag, end det var for 10 år siden.

»Vi bør have en beskrivelse af, hvilken digital dannelse og viden, som de unge mennesker skal have og så sørge for, at det bliver tænkt ind i de forskellige forløb og fag i gymnasiet,« siger hun.

Professor og litteraturforsker Per Øhrgaard, der længe har interesseret sig for dannelsesbegrebet, mener også, at fænomenet dannelse ikke kun begrænser sig til de klassiske fag.

»Dannelse betyder at blive en myndig samfundsborger, der kan tage ansvar for sig selv, men også kan se hvilket ansvar man har over for andre mennesker,« siger han.

Ikke en fetich

Men han advarer mod, at gøre det digitale til en »fetich«, og mod at man derved »instrumentaliserer gymnasiet efter erhvervslivets interesser«.

»Det vigtige er, at gymnasiet lærer eleverne at være kritiske over for internettets enorme informationsstrøm,« siger han.

Han håber ikke, at den digitale dannelse bliver på bekostning af klassiske fag som natur- og litteraturfagene.

»Litteraturen spiller en rolle, fordi det er en øvelse i at sætte sig ind i andre mennesker. Det er alternative oplevemåder. Det er enormt vigtigt, så vi ikke bliver lukket inde i vores egen lille snævre virkelighed,« siger han.

Han bliver bakket op af forsker i dannelsesteori og prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen, der mener, at den humboldtske dannelsestænkning med udgangspunkt i den humanistiske, den naturvidenskabelige og den kunstneriske dannelse er under massivt pres.

»Vi taler om kompetencer i dag, og tendensen er, at vi målretter os erhvervslivets interesser,« siger han.

Han mener, at digital dannelse er vigtig for, at vi kan forstå os selv i verden, men ikke at man i gymnasiet bør fokusere på de digitale færdigheder. For dem har de unge ifølge ham allerede i dag.

»Vi skal ikke bruge tid på de digitale færdigheder i gymnasiet, men i stedet se på, hvordan det digitale forandrer vores måde at se samfundet på,« siger han. For ham at se kan deling af for eksempel krænkende intime billeder ikke blive forhindret af at lære digital dannelse.

»Det er følgeproblem af det digitale. Det er jo ikke, fordi de mennesker, der forbryder sig, ikke er digitalt dannede. Tværtimod. Dannelse beskytter os ikke mod barbari,« siger han.

Brug for hjælp

Anne-Birgitte Rasmussen frygter dog hverken, at øget fokus på digital dannelse i gymnasierne skal blive et instrument for erhvervslivet, eller at indsatsen vil være forgæves:

»Vi er nødt til at hjælpe de unge, så de bliver kompetente til at arbejde sammen på internettet. Det er en kompetence alle har brug for, også når man skal begå sig i den offentlige debat.«

Hun tilføjer, at man ikke vil kunne beskytte mod folk, der har en asocial adfærd. Men at man kan forklare, hvad der er god tone ved evt. at sætte nogle dilemmaer op i undervisningen.

Den absolutte største aftager af studenter fra de gymnasiale uddannelser, de danske universiteter, har ikke umiddelbart en holdning til digital dannelse i gymnasierne, men mener ikke, at dannelsen må blive på bekostning af fagligheden. 

»Det væsentlige er, at ens grundfag er velindøvede. Det vil sige, at hvis man skal læse et studie, hvor man skal bruge matematik, er det vigtigt, at man kan matematik, og er det et studie, hvor man skal kunne sprog, så skal man have det på plads,« siger rektor på DTU og formand for rektorkollegiet hos Danske universiteter Anders Overgaard Bjarklev.

DI tilfredse

Hos Dansk Industri er man godt tilfredse med regerings udspil. De føler, at deres ønsker er blevet imødekommet og er tilfredse med udsigterne til karakterkrav i dansk og matematik, og at antallet af studieretninger står til at blive væsentligt skåret ned.

Underdirektør i DI Charlotte Rønhof mener, at dannelse betyder, at man kan sin faglighed, hvad enten det er matematik eller sprog. Især ønsker de, at sprogundervisningen bliver mere anvendelsesorienteret, og at der kommer flere studenter ud med to eller flere fremmedsprog.

»Det er en kæmpe fordel, uanset hvad man arbejder med. Er man for eksempel ingeniør og skal sælge pumper i Tyskland, så bliver den barriere, som sprog er, fuldstændigt fjernet, hvis man kan tale tysk. Man kan virkelig have en konkurrencefordel ved at kunne flere sprog.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvis man skal styre det digitale indhold, er man nødt til at have en større referenceramme, derfor er helt almindelig, klassisk dannelse og klassiske færdigheder afgørende vigtige. Det er nemlig stadig mennesker, der skal fodre den digitale verden med indhold, og den styrende funktion kan man kun varetage, hvis man kender det, som verden har akkumuleret igennem nogle tusind år, og som er vores intellektuelle og materielle arv.

Torben Selch, Hans Aagaard, Jørgen Wassmann, Torben Bruhn Andersen, Christian De Thurah og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Enig. Ved at erstatte faglig viden med "kompetencer" glemmer man, førstnævnte er forudsætningen for sidstnævnte, ganske som "tværfaglighed" forudsætter faglighed. Man kan ikke bygge et hus ved at starte oppefra.

Torben Selch, Hans Aagaard, Jørgen Wassmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er den socialdemokratiske tragedie, at man alt for ofte har ment, at man kunne opnå ægte integration i samfundet ved at springe over, hvor gærdet var lavest - eller ligefrem sænke barren til gulvhøjde. Det er for mig det modsatte af demokratisering, som kun kan gå ud på at give alle, der kan, adgang til det, der før var forbeholdt de få, når det kommer til viden og magt.