Organisationer vil bekæmpe skattely-lande med sanktioner

En række internationale medier har med afsløringen af de såkaldte #panama-papers vist, at det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca har hjulpet en række rigmænd verden over til at undgå skat.

Det får nu bistandsorganisationer til at kræve omgående og håndfaste reaktioner, selv om danske skattemyndigheder allerede har gjort meget som følge af tidligere læ- kager om skattely.

Troels Børrild, der som politisk seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke arbejder med skat og virksomheders ansvar, foreslår således sanktioner mod »de lande, der laver økonomisk terrorisme«, som han siger om skattely-lande. Han understreger, at det skal være strengt objektive kriterier, der bestemmer, om man står på en sortliste.

Læs også: En rullende global skandale

»Først og fremmest må vi slå hårdt ned på de systematiske tilfælde, hvor lande helt overlagt indretter skattesystemet for at få virksomheder, banker og rige privatpersoner til at søge skattely på bekostning af andre landes statskasser,« siger han.

Ifølge Troels Børrild kan man sanktionere både i EU-regi og FN.

Han peger samtidig på, at det ikke kun er eksotiske steder som de britiske Jomfruøer, Panama eller Mauritius, der fortjener opmærksomhed i den forbindelse.

»USA med staten Delaware, Irland, England og Luxembourg er ligeledes lande, der drager økonomiske fordele af skattely. Så det er altså ikke kun tropiske øer eller lande. Men man kan ikke lave handelsembargo over for Irland og England, når de er med i EU. Der må man så til gengæld lave politiske aftaler, så man ikke fører finansiel krig mod hinanden i al hemmelighed. Det handler om, at man laver en bedre regulering af globaliseringen, så den kommer flertallet til gode,« siger Troels Børrild.

Det gjorde amerikanerne

Også programchef Lars Koch fra bistandsorganisationen Ibis slår til lyd for en hårdere kurs:

»EU og USA må sammen sortliste lande og jurisdiktioner, der ikke har basale informationer registreret i deres selskabsregistre og indestående i banker. Vi må lægge strafrenter på transaktioner fra disse lande, hvis de ikke samarbejder,« siger Lars Koch og til- føjer: »Det har USA med succes tidligere gjort for at få informationer om amerikanske statsborgere ud af den schweiziske bank UBS.

Hvis man ikke fik oplysninger om de amerikanere, der havde indeståender i banken, ville man pålægge alle transaktioner med banken en strafafgift på 30 procent. Mens Europa og andre i over 50 år havde prøvet at sparke døren ind til den schweiziske bankhemmelighed, lykkedes det på få uger at få data om 12.500 amerikanere.«

Læs også: Svindelshowet har indtaget hovedgaden

Lars Koch er ikke i tvivl om, at det er den slags probate midler, der skal til, hvis man fra europæisk og amerikansk side vil skattely til livs:

»Det viser, at hvis man sætter effektive tommelskruer på, så kan man også få landene til at samarbejde. Men det kræver, at man truer og om nødvendigt også gennemfører straffesanktioner.«

Når bistandsorganisationer som f.eks. Ibis har beskæftiget sig meget med skatteunddragelse, er forklaringen, som Lars Koch siger, at hver eneste gang, der er én, der gemmer sine penge i skattely, kan der være et barn i Afrika, der ikke kommer i skole.

»Vi kan se i de lækkede dokumenter, at der er mange fra Latinamerika og Afrika, der flytter deres penge i skattely. De penge kunne i stedet bruges til skoler og sundhedsklinikker,« siger Lars Koch.

Vigtigt at skelne

Det er vigtigt at sondre mellem lovligt og ulovligt skatteplanlægning, hvis man skal til at sanktionere, mener Michael Tell, der er lektor på CBS og ekspert i dansk og international skatteret. Ulovligt skattely er de lande, hvor man betaler ingen eller næsten ingen skat, og som ikke udveksler oplysninger mellem selskaber og skattemyndigheder. Det afgørende her er, at myndighederne ikke kan kontrollere, om der er selvangivet korrekt.

»Mere bredt definerer man skattely som hver gang, en virksomhed placerer et selskab i et land, hvor skatten er lavere end i Danmark. Men det er urealistisk at forestille sig, at Danmark for eksempel forsøger at trække sine regler ned over andre lande,« siger han.

»Både ulovligt og lovligt skatteplanlægning hviler på et fundament om, at man kan komme til lavere beskatning. Hvis alt var harmoniseret, ville der slet ikke være noget problem, for så ville der ikke være noget incitament. Det er til gengæld ret urealistisk, for skat er traditionelt en ekstrem nationalt orienteret ting. Selv på EU-plan er det svært at harmonisere skattelovgivningen,« siger Michael Tell og tilføjer:

»Nogle lande har et stærkt incitament til indrette lovgivningen, så det er et ideelt skattely. Det er særligt lande, der ikke har nogen industri eller andet. Så bliver skattely en niche for dem, og det bliver en måde at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i landet.«

– Er det en god ide at sanktionere mod de lande?

»Spørgsmålet er, om man skal ramme de her lande udenrigs- politisk ved at sætte hårde straffe og sanktioner ind mod dem, eller om man skal komme ulovligt skattely til livs ved at ramme de selskaber og privatpersoner, der profiterer på det, på pengepungen. Det er en politisk beslutning,« siger Michael Tell.

Læs også: Leder: Global bevægelse – national lammelse

Han mener, at hvis man vælger at sortliste og sanktionere, skal man se helt snævert på skattelybegrebet.

»Vi må holde os til de lande, hvor vi ved, at de helt bevidst indretter lovgivningen for at snyde. Det gælder for eksempel Kanaløerne Jersey og Guernsey,« siger han.

Direktør i 10.000 selskaber

Ifølge DR, der søndag sendte dokumentaren Det store skattelæk, er der blandt de over 11 millioner lækkede dokumenter fra advokatfirmaet i Panama også nævnt omkring 300 danskere. Det samme er penge- institutterne Nordea og Jyske Bank.

Men hvor Jyske Bank kategorisk afviser at have været involveret i skatteunddragende aftaler med Mossack Fonseca, har Nordea først bebudet en intern undersøgelse.

»Nordea tager kraftigt afstand fra skatteunddragelse,« skriver banken dog i en pressemeddelelse.

Ifølge DR-dokumentaren kan en af flere måder at bringe en danskers private formue langt væk fra Skats rækkevidde f.eks. være at oprette en fond eller et skuffeselskab i Panama. Udadtil styres fonden eller selskabet af en række borgere fra Panama uden forbindelse til Danmark, men indadtil og i al hemmelighed har danskeren en fuldmagt, der giver fuld råderet over midlerne.

Lars Koch medvirkede selv i DR-dokumentaren, og ifølge ham er det afgørende ved lande med skattely som Panama, at de tilbyder hemmelighed.

»Der er ikke krav om registrering af de egentlige ejere eller krav om offentliggørelse af regnskaber. Og det betyder, at danske skattemyndigheder ikke har en jordisk chance for at vurdere, om der er tale om en dansker, der har gemt pengene væk,« siger han.

Det er ikke første gang, at internationale læk om skatteforhold har fået kraftige bølger til at ramme både pengeinstitutter og skattemyndighederne. For få år siden var der således tale om de såkaldte Luxleaks, men her var der ifølge Lars Koch tale om firmaer.

#Panamapapers handler først og fremmest om enkeltpersoner, og en række politikere og sportsstjerner er nævnt blandt de skattelidende personer, der har søgt hjælp af Mossack Fonseca.

»Til forskel fra de tidligere læk er der denne gang også mails og kommunikation med, f.eks. fra Jyske Bank og Nordea. Det gør, at man i mange tilfælde kan se intentionen, bl.a. når der kommer ny lovgivning, at det drejer sig om, hvordan den ene eller anden kan undgå at betale skat. Når vi kan se alle disse mails, så illustrerer det med alt tydelighed, at meget af det, der foregår i skattely-lande, ikke har noget med reel forretning at gøre. Det illustrerer, at det er fuldstændig tomme selskaber, hvor en enkeltperson f.eks. kan være direktør i flere end 10.000 selskaber.«

I forlængelse af EU’s direktiv om hvidvaskning er danske myndigheder gået et skridt længere og har skabt offentlig adgang til selskabsregistreringer og regnskabsbog, siger Lars Koch.

»Så der er sket meget i kølvandet på de tidligere læk, og danske myndigheder har faktisk gjort ret meget,« vurderer Lars Koch, der dog tilføjer, at specielt i udviklingslande, hvor regeringsmedlemmer kan være fedtet ind i »de kedelige transaktioner«, er det vigtigt med offentlig adgang til oplysningerne, så det er muligt for andre, herunder pressen, at kontrollere oplysningerne.

De britiske Jomfruøer og Panama må derfor tvinges til at indføre en tilsvarende åbenhed.

»Det vil de selvfølgelig ikke umiddelbart, og derfor må man lave en sortlistning af dem for at få dem til at samarbejde,« mener Lars Koch.

Skattelyafsløringer har ifølge Ritzau fået Skat til at kontakte internationale samarbejdspartnere for at undersøge sagen.

Den kæmpemæssige lækagesag, der centrerer sig om skattely i Panama, har ligget på skrivebordene i Skat et stykke tid.

»Skat blev medio januar 2016 bekendt med en ny mulig lækagesag med oplysninger, der vedrører Panama,« skriver Skats indsatsdirektør Jim Sørensen i et skriftligt svar til Ritzau. »Skat har kontaktet vores internationale samarbejdspartnere i umiddelbar forlængelse heraf, for at få afklaret størrelse, omfang mv. af sagen.«