Læsetid: 4 min.

Partier: Kvinder skal have ret til psykolog

Psykologhjælp til kvinder på krisecentre skal gøres permanent, selv om ordningen, der var finansieret af satspuljemidler, er stoppet. Det mener flere partier, som efterlyser en drøftelse af usikkerheden forbundet med satspuljemidlerne
Laila Tronsen blev i flere år udsat for vold fra sin mand. Ifølge hende var det psykologen på kvindekrisecentret, der hjalp hende videre.

Cathrine Ertmann

27. april 2016

Gratis psykologhjælp til kvinder på krisecentre bør gøres permanent. Sådan lyder det fra flere partier, efter at Information i går bragte historien om, at kvinder på landets krisecentre ikke længere kan få fire gratis psykologtimer, fordi en forsøgsordning finansieret af satspuljemidler stoppede 1. januar.

Ordningen blev stoppet, selv om Socialstyrelsen i en evaluering i 2015 konkluderede, at den gavnede kvinderne.

»Det her er et vigtigt tilbud at give kvinder på landets krisecentre. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Hverken menneskeligt eller økonomisk,« siger Socialdemokratiets ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff, der efter Informations afdækning har indkaldt social- og indenrigsminister Karen Ellemann til åbent samråd om sagen.

Ordningen med psykologtimer startede i 2012, hvor 16 mio. blev afsat i to år. Derefter blev ordningen forlænget til udgangen af 2015. En af de kvinder, der har fået gavn af psykologordningen, er 43-årige Laila Tronsen.

I gårdsdagens Information fortalte hun, hvordan de psykologtimer, hun fik tilbudt på krisecentret, hjalp hende til at forlade sin voldelige ægtemand.

Læs også: Slut med gratis psykologhjælp på krisecentre

Dansk Folkeparti vil nu se nærmere på, om ordningen kan forsætte.

»Der er ingen tvivl om, at vi i DF meget gerne vil drøfte det på ny. Netop også fordi evalueringerne viser, at ordningen gør gavn,« siger socialordfører for DF, Karin Nødgaard.

Hun mener, at problemet opstår, fordi satspuljen er sårbar, blandt andet fordi der ikke kommer nye midler.

»Jeg synes, vi skal tage drøftelsen i satspuljekredsen af, hvordan kan vi kigge på det her og sikre, at de her kvinder får den hjælp, det viser sig, de har brug for for at komme videre i livet på en god måde«

Satspuljen er et beløb, som afsættes hvert år til initiativer, der skal forbedre vilkårene for svage og udsatte. Midlerne fordeles ved forhandling mellem regeringen og satspuljepartierne, der tæller alle partiet, undtagen Enhedslisten.

Socialordfører for SF Trine Torp mener, at det er tid til en grundlægende diskussion af, hvordan man ser på satspuljen fremadrettet og sikrer, at gode projekter kan fortsætte.

»For mig at se er psykologtimer på krisecentre et helt nødvendigt tilbud,« siger hun og fortæller, at det her er et »glimrende« eksempel på, at noget sættes i værk, får gode evalueringer, men uden at det videreføres.

»Det er et problem med satspuljen, hvis gode nødvendige tilbud bliver usikkert finansieret,« siger hun og uddyber: »Før vi helt nedlægger satspuljen, skal vi huske, at den sikrer, at der bliver prioriteret midler til socialområdet. Men når det er sagt, er det på tide at kigge på sammenhængen mellem satspuljen og resten af finansloven. Permanente løsninger burde i højere grad sikres en fast finansiering på finansloven.«

S: Regeringens ansvar

Hos Socialdemokraterne forstår ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff godt frustrationen over, at satspuljemidler er midlertidige. Han mener dog ikke, at det er det mest afgørende, hvor pengene kommer fra.

I den konkrete sag er det vigtigste, at ordningen med psykologhjælp på krisecentre fortsætter.

»Om det her skal på finansloven, skal være en del af satspuljer, eller om det skal ordnes ude i kommunerne, er ikke det afgørende. Det afgørende er, om der er politisk vilje til at hjælpe de her kvinder. Derfor har jeg netop nu indkaldt social- og indenrigsministeren til åbent samråd. Jeg vil have et fornuftigt argument for, at en ordning som denne ikke kan forsætte,« siger han.

»Vi kan se, det her virker. Så er det den til enhver tid siddende regerings ansvar at sørge for, at det fortsætter og ikke går tabt på grund af formalia,« siger han.

Socialordfører for Venstre Carl Holst forklarer, at det hører med til billedet, at man ikke har stillet nogen noget i udsigt, der så er blevet taget fra dem.

»At man prøver at sætte noget i gang forsøgsmæssigt bliver udlagt til, at nu ophører man med noget. Så kunne en grim konsekvens være, at man så ikke skal støtte noget. Sådan synes jeg ikke, man skal se på det. Så længe der er kvinder, der bliver tæsket af mænd og omvendt, vil der være behov for hjælp. Det håber jeg, man kan løfte inden for krisecentrene. Det er som udgangspunkt ikke det, satspuljemidlerne skal bruges til,« siger han og fortæller, at man netop nu har en række initiativer finansieret af satspuljemidler med fokus på en styrket indsats over for voldsramte.

Han synes, at man skal være bedre til med udgangspunkt i projekterne og evalueringer at implementere ordninger.

»På baggrund af evalueringen i denne konkrete sag må vi have en politisk drøftelse af, hvad man så gør. Jeg har selvfølgelig også registreret politiske udmeldinger i løbet af dagen, men vi må afvente resultatet af det, til vi sidder ved bordet,« siger han.

Luk satspuljen helt

Social- og ligestillingsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten mener, at satspuljen helt bør lukkes.

»Satspuljen er sendt fra helvede, blandt andet fordi den midlertidige ordning betyder, at gode ting lukker ned,« siger hun og tilføjer: »Det her er jo ikke det eneste eksempel.«

At det ikke er første gang, der er problemer med videreførelse af gode initiativer, er socialordfører for Alternativet Torsten Gejl enig i. Han mener, at satspuljen er skruet forkert sammen.

»Det her er endnu et eksempel på, at man via satspuljeordningen laver en ordning, som ikke bliver forankret med ny finansiering, men forsvinder med satspuljestøtten,« siger han og fortæller, at Alternativet gik ind i satspuljeforliget velvidende, at der er meget kritik af den.

»Vi vil gerne være med til at lave satspuljesystemet grundlæggende om,« siger han.

»Vi har ingen lyst til at skabe et system, hvor gode ideer får støtte, på bekostning af at meget gode og velevaluerede projekter mister støtte. Hver gang, der kommer sådan en sag, som den I nævner nu, tænker man jo: Kan det virkelig være rigtigt? Vi bliver nødt til at lave et system, hvor gode indsatser ikke er på lånt tid og ikke har en usikker fremtid.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trond Meiring

De havner nok i samme båd som disse kvinder. Men de mænd (evt. kvinder) der udøver vold får gratis psykologtimer.