PET tjekker flygtninge for terrorforbindelse

Politiets Efterretningstjeneste (PET) skærper nu screeningen af asylansøgere for eventuelle terrorsympatier. Fremover vil en såkaldt forbindelsesofficer fra PET således bistå Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af asylsager.

Ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) skyldes skærpelsen ønsket om bedre at få »eventuelle oplysninger af sikkerheds- og efterretningsmæssig interesse frem i forbindelse med asylsagsbehandlingen« i Udlændingestyrelsen.

»Flygtninge- og migrantkrisen indebærer nye udfordringer i forhold til kontrollen på udlændingeområdet, herunder for så vidt angår asylansøgeres identitet,« skriver integrationsminister Inger Støjberg (V) til Folketingets retsudvalg og fortsætter: »I den forbindelse er et stærkt samarbejde mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne af afgørende betydning«.

I dag registrerer politiet i første omgang en asylansøgers navn, fødselsdato og nationalitet og underretter PET, hvis der er mistanke om, at ansøgeren kan have tilknytning til terrororganisationer.

Efterfølgende kontrollerer Udlændingestyrelsen endnu en gang oplysningerne i forbindelse med asylbehandlingen, fordi en ansøger ikke kan få opholdstilladelse, hvis denne udgør en fare for statens sikkerhed og/eller den offentlige orden.

Samtidig videregiver Udlændingestyrelsen fra sag til sag oplysninger til både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), i det omfang disse kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af »sikkerhedsmæssige opgaver«, ligesom tjenesterne kan anmode om oplysninger om konkrete asylsager eller ansøgninger.

PET og FE har således udarbejdet en liste over, hvilke kombinationer af nationaliteter, alder og køn, der skal sendes i høring hos efterretningstjenesterne (den præcise kombination er fortrolig).

»Forbindelsesofficeren fra PET indgår i en tæt dialog med de asylsagsbehandlende myndigheder og medvirker hermed til at styrke samarbejde mellem myndighederne,« skriver efterretningstjenesten i en kortfattet kommentar om den nye arbejdsopgave og fortsætter: »Forbindelsesofficeren skal også bidrage til løbende opkvalificering af Udlændingestyrelsens medarbejdere«.

Det har været – og er – omstridt, hvor stor truslen fra terrorister blandt flygtninge egentlig er. Efter terrorangrebet tidligere på året i Bruxelles citerede nyhedsbureauet AP sikkerhedskilder for, at IS har trænet omkring 600 terrorister til at ramme Europa, som allerede er blevet smuglet ind i Europa under dække af flygtningestrømmen. Og terrorister med tilknytning til det netværk, der ramte Paris sidste år og Bruxelles i år, skulle derfor befinder sig i en række EU-lande. Blandt dem også i Danmark.

Selv om PET har erkendt, at der blandt flygtninge fra Syrien og Irak kan være personer, der »sympatiserer med militant islamisme«, mener efterretningstjenesten dels, at flertallet næppe gør det, da de netop er flygtet militante islamistiske gruppe. Og dels mener PET, at militante islamiske grupper næppe vil benytte menneskesmuglernetværk eller flygtningeruter i et forsøg på at få folk hertil. Årsag: En sådan rejse er forbundet med stor risiko for ens sikkerhed og/eller at blive opdaget.

Risiko for terror vil stige

Carsten Bagge Laustsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, forventer dog, at risikoen for, at der kommer flere terrorsympatisører vil stige i de kommende måneder.

»I og med at IS taber områder i Syrien og det nordlige Irak, så skal organisationens krigere på et tidspunkt væk, hvis de ikke vil miste livet. De vil ikke blot prøve at komme til Libyen eller andre tilbageværende sikre områder. Nogle vil også prøve at komme væk i flygtningestrømmen, så man kan forvente, at der vil komme en større andel af flygtninge, som har kæmpet for IS. Af den grund bliver der måske flere sager, som skal have et grundigt efterretningstjek,« siger Carsten Bagge Laustsen, som af samme årsag kalder det »fornuftigt«, at Udlændingestyrelsen får en forbindelsesofficer fra PET tilknyttet området.

»Når Udlændingestyrelsen screener asylansøgere, så trækker styrelsen i forvejen på efterretningstjenesterne, så det bliver noget lettere og mere effektivt med en sådan in-house-ekspert. For det handler jo ikke om, hvorvidt Udlændingestyrelsen lige pludselig begynder at trække på efterretningstjenesterne. Det gør Udlændingestyrelsen allerede«.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, er tilfreds med, at regeringen skærper screeningen af asylansøgere for eventuelle terrorforbindelser.

»Det er vigtigt at have fingeren på pulsen på det område, men jeg tror ikke, at det nok. Vi ved jo fra for eksempel Norge, at en del af flygtningene har ekstreme holdninger og endda billeder af henrettelser på deres mobiltelefoner. Derfor er det her et område, der skal følges utroligt nøje,« siger Peter Kofod Poulsen.