Læsetid: 4 min.

Politikere: EU-forslag om åbenhed bekæmper ikke skattesnyd

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet tilslutter sig 46 ngo’ers kritik af EU-Kommissionens lækkede forslag om bekæmpelse af skatteunddragelse gennem åben land til land-rapportering
7. april 2016

EU-Kommissionens forslag om bekæmpelse af skattesnyd gennem mere gennemsigtighed, der bliver fremlagt på tirsdag, er utilstrækkeligt. Sådan lyder det fra en række danske medlemmer af Europa-Parlamentet, efter forslaget er blevet lækket til blandt andet The Financial Times.

Således tilslutter politikerne sig den massive kritik af forslaget, der i går fik 46 ngo’er verden over til at sende et åbent brev til Jean-Claude Juncker. I lyset af den seneste skatteskandale, Panamapapers, opfordrer organisationerne EU-Kommissionen til at revidere forslaget.

I det lækkede forslag indleder EU-Kommissionen med at forklare, at det er vigtigt med øget gennemsigtighed for at bekæmpe skatteunddragelse i Europa, og at skatteunddragelse »er en kæmpe bekymring i Unionen«.

Forslaget går på, at man skal pålægge virksomheder med en omsætning på over 750 mio. euro om året at lægge deres regnskaber offentligt frem i EU-landene gennem såkaldt land til land-rapportering. Det er denne rapportering, som skal gøre det synligt, at selskaber flytter overskud tjent i et land til et andet med lavere skat.

Men ligesom ngo’erne mener Jeppe Kofod, medlem af EuropaParlamentet for Socialdemokraterne, ikke at forslaget kommer skatteunddragelse til livs.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi får en offentlig land til land-rapportering, og ikke kun i de 28 lande, men i hele verden. Det andet er, at der er sat en alt for høj grænse for, hvilke firmaer det her skal omfatte. Grænsen skal meget længere ned end multinationale selskaber med en omsætning på over 750 millioner euro,« siger Jeppe Kofod (S).

Ifølge ham skal man se forslaget i sammenligning med det EU-direktiv, der siden 2014 har pålagt europæiske banker at lægge deres regnskaber offentligt frem gennem land til land-rapportering.

»Vi har haft nogle af de største europæiske banker i høring, der er positive over for transparens. Mange af dem er begyndt at lukke enheder ned uden for Europa i skattelylande, og det viser, at åben rapportering virker,« siger han.

Jeppe Kofod bakkes op af SF’s Margrete Auken fra Den Grønne Gruppe.

»Udspillet er ringere, end det er for bankerne. Når de multinationale selskaber ikke skal afrapportere uden for Europa, så er vi lige vidt,« siger Margrete Auken. Hun mener ligeledes, at definitionen for multinationale selskaber i forslaget er alt for snæver.

»Ifølge regnskabsdirektivet skal et multinationalt selskab defineres ved en omsætning for 40 millioner euro om året, og det mener vi også skal være grænsen i det her forslag. Ellers kommer vi jo ingen vegne,« siger hun.

EU må gå forrest

Jens Rohde, der er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, mener også, at forslaget ikke er stærkt nok til at bekæmpe skatteunddragelse.

»Forslaget er utilstrækkeligt, men det er formentligt det eneste værktøj, der er i kassen. Dels fordi vi ikke har fælles skattebaser og politikker i medlemslandene, og dels fordi det er begrænset, hvad de har af muligheder, når det kommer til alt det, der sker uden for EU,« siger Jens Rohde (R).

Han påpeger, at det først kan lade sig gøre at fremsætte et mere ambitiøst forslag om transparens og skattebekæmpelse, når EU’s medlemslande laver en fælles skattebase, der gør, at landene er forpligtede over for hinanden af et fælles regelsæt.

»Først her kan EU begynde at tale med en europæisk stemme i den internationale verden. Men vi skal rydde op herhjemme først,« siger han.

Men ifølge Jeppe Kofod er det muligt for de europæiske lande at gå sammen om at lægge en hård linje og lægge pres på de lande, der ikke ønsker at offentliggøre regnskaber.

»Hvis ikke landene vil samarbejde, har vi gode sanktionsmuligheder. Så må vi for eksempel i EU sige til disse lande, at de har begrænset adgang til EU’s indre marked,« siger han.

Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, mener også, at man må arbejde for mere gennemsigtighed uden for EU’s grænser.

»Åben land til land-rapportering kommer ikke til at have nogen virkning internt i EU. Det er ikke her, hovedproblemet ligger,« siger han og medgiver, at det kan blive et problem at få de andre lande med i en aftale.

»Men det nytter ikke noget, at vi internt i EU stiller krav, som lande uden for EU ikke gør. Vi må gå foran med et eksempel og så må vi forsøge at presse det videre til andre lande via handelsaftaler,« siger Anders Vistisen.

Panama-lækagen øger presset

Ifølge Jeppe Kofod er det ikke længere muligt at forsvare mere lukkethed.

»Panama-lækagen er med til at understrege, at der findes en systematisk industri, der hjælper den rigeste procent med at unddrage i skat. Lækagen vil forhåbentligt være med til at presse de politikere, der ikke vil handle på det, yderligere,« siger Jeppe Kofod.

Margrete Auken håber ligeledes, at Panama-lækagen kan være med til at øge presset på kommissionen.

»Vi har kæmpet for mere åbenhed i mange år. Men Panama-lækagen, der kommer netop som EU-kommissionen skal fremlægge deres forslag, kan forhåbentligt være med til at få dem til at gøre det skarpere,« siger hun.

EU-kommissionen ønsker først at kommentere forslaget, efter det er fremlagt på tirsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Laura Friis Wang

"Forslaget er utilstrækkeligt, men det er formentligt det eneste værktøj, der er i kassen. Dels fordi vi ikke har fælles skattebaser og politikker i medlemslandene, og dels fordi det er begrænset, hvad de har af muligheder, når det kommer til alt det, der sker uden for EU,« siger Jens Rohde (R)."

Er vi danskere interesseret i en fælles skattepolitik i EU?

Det er vist mere end tvivlsomt.

Hvis en fælles politik skulle udarbejdes ville Danmark kunne opnå en indflydelse på mellem 1/100 og 1/28 beregnet ud fra henholdsvis Danmarks andel af indbyggere i EU og antal medlemslande.

Det ville vi aldrig nogen sinde finde os i - at dem nede i EU skulle bestemme over dansk skattepolitik!!! - og danske skatteoplysninger deles med bulgarere & rumænere, for slet ikke at tale om italienere, bare se dagens olieboringshistorie - NEVER - NEVER - NEVER.

Jeg kan allerede høre Rina Ronja Kari & Morten Messerschmidt tale
fuglene i søvn - HJÆLP - så hellere håbe på læk.

Philip B. Johnsen

Jeg kan se det for mig, den nye EU skatteminister tidligere Europa-Kommissionsformand Luxembourg fintens fader Jean-Claude Juncker og justitsminister og tidligere ECB (EU) chefen 'for det hele' Mario Draghi EX-Goldman Sachs vice chairman og managing director.

Det vil være fantastisk The filthy few 'too big to jail plejer deres egne, for lige børn lejer bedst, som brødre vi dele, men vi tager det hele, for det er da selve grundstenen i international økonomisk kriminalitet og derfor EU i sin reneste form.

Helene Kristensen

Vore politikere i EU skulle måske have været vågne og selvstændigt tænkende da de godkendte Juncker som kommissionsformand. Men så risikerede de måske at komme ud af det gode selskab med de gavmilde lønninger og ben. Nu kan man bare sidde med kvalme og læse Aukens jammer og de andres forfærdelse.

Torben Lindegaard

@Philip B. Johnsen

Ang. Too big to fail/jail

Nogle danske banker blev erklæret systemiske - too big to fail.

OK - det er måske nok rigtigt, at det ville blive endnu dyrere for statskassen at lade dem gå ned end at redde disse banker.

Men når nu kreditkrisen er trukket over, så burde disse mastodonter tvinges til at splitte op - á la amerikansk antitrust; men det sker ikke på vore breddegrader.

Så kan vi jo blive ved med at have private selskaber i samfundsøkonomien, som staten skal redde, når det kniber næste gang - og der kommer en næste gang, det kan vi være helt sikre på.

Philip B. Johnsen

Torben Lindegaard
Jeg ser ingen krise!

Det er meget værre, vores politikkere benytter selv stadig skattely, som vores tidligere finansminister Bjarne Corydon forklarede borgerne omkring den internationale organiserede økonomiske kriminalitet med hemmelige ejere i skattely:

Vores politikkere benytter selv stadig skattely, som vores tidligere finansminister Bjarne Corydon:

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"