Nyhed
Læsetid: 8 min.

Scandinavian Star: Kan detaljer være for små, når det drejer sig om 159 døde?

En række offentliggjorte mails kaster lys over, hvordan danske myndigheder agerede i sommeren 2014, da to tidligere skibsinspektører tilbød at kontakte norsk politi, der netop havde genoptaget efterforskningen af branden på Scandinavian Star
Mordbrandene på Scandinavian Star i 1990 kostede 159 mennesker livet. Selv om to tidligere skibsinspektører fra Søfartstyrelsen i 2014 tilbød at stille sig til rådighed for den genåbnede efterforskning i Norge, var de danske myndigheder tilbageholdende med at videreformidle tilbuddet og den konkrete mistanke – eller ’teori’ – som de var blevet præsenteret for

Mordbrandene på Scandinavian Star i 1990 kostede 159 mennesker livet. Selv om to tidligere skibsinspektører fra Søfartstyrelsen i 2014 tilbød at stille sig til rådighed for den genåbnede efterforskning i Norge, var de danske myndigheder tilbageholdende med at videreformidle tilbuddet og den konkrete mistanke – eller ’teori’ – som de var blevet præsenteret for

Erik Kragh

Indland
18. april 2016

Klokken var halv ni onsdag morgen den 23. juli 2014, da Flemming Thue Jensen fra Søfartsstyrelsens kontor i Tordensskjoldsgade i Frederikshavn brød med mange års tavshed og sendte en mail til en af styrelsens vicedirektører, Christian Breinholt, i København.

Mailen indledtes med et »Goddag Christian«, og selv om den ikke var speciel lang – godt en side – måtte indholdet siges at være opsigtsvækkende.

I mailen oplyste Thue Jensen nemlig, at han og en kollega nu ville henvende sig »som privatpersoner« til norsk politi »og stille os til rådighed«. Det ville de gøre for »endeligt at få sat tingene på plads«, når norsk politi nu havde genoptaget efterforskningen af mordbrandene på færgen Scandinavian Star natten til den 7. april 1990, der kostede 159 personer livet.

Det var ikke hvem som helst, der her tilbød at dele deres viden: Som nogle af de første var Thue Jensen og kollegaen allerede dagen efter ombord i det udbrændte skib for at undersøge brandforløbet på vegne af Søfartsstyrelsen.

»Vi gjorde mange spændende observationer, fandt ting/genstande vi i første omgang ikke forstod betydningen af,« skrev Thue Jensen til Breinholt og gav udtryk for, at hvis hans og kollegaens viden i sin tid havde indgået i undersøgelserne lige efter branden, kunne det »have givet efterforskningen en helt anden vinkel«.

Hvordan reagerede danske myndigheder, når en mail med et sådant tilbud i så vigtig en sag dumpede ind i indbakken?

Svaret findes i en række dokumenter, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) netop har sendt til Folketingets Retsudvalg.

Styrelsen skal bestemme

Det fremgår af de nu offentliggjorte dokumenter, at Søfartsstyrelsen indledningsvist fik afklaret med Kammeradvokaten, om Thue Jensen overhovedet kunne optræde som privatperson.

Det mente Kammeradvokaten ikke, »da han var ansat i styrelsen, og da der var tale om viden, som han havde fået som repræsentant for styrelsen«, som der står i det svar, Troels Lund Poulsen har sendt sammen med de nu offentliggjorte dokumenter.

Tirsdag den 29. juli ringede Breinholt til Thue Jensen. Umiddelbart efter samtalen skrev vicedirektøren et referat og sendte det pr. mail til en række nøglemedarbejdere i styrelsen.

Læs også: Skibsinspektøren, der trådte ud af mørket efter 26 års tavshed

Først fik Breinholt ifølge referatet oplyst, at hverken Thue Jensen eller kollegaen indtil videre havde taget kontakt til andre. Dernæst udtrykte vicedirektøren sin glæde over, at Thue Jensen først havde kontaktet styrelsen. For som han ifølge referatet sagde til Thue Jensen:

»Dette var en svær sag, hvor det var vigtigt at tænke sig om, før man handlede. Det var på ingen måde hensigten at undertrykke relevant viden, men et spørgsmål om, hvad der var rigtigt at gøre. Sagen var kompleks«, og derfor havde vicedirektøren »brug for at overveje sagen sammen med nogen, ’der var klogere’« end ham selv.

Derefter afviste Breinholt, at Thue Jensen og kollegaen kunne optræde som privatpersoner. »En eventuel henvendelse til norske myndigheder måtte derfor være noget, Styrelsen skulle tage stilling til.«

På vicedirektørens forespørgsel oplyste Thue Jensen, at han »ikke havde optegnelser eller på anden måde havde bragt sagen op i styrelsen«, ligesom der ifølge Breinholts kendskab ikke »var nogen oplysninger i styrelsen af den art, Thue indikerede«.

Breinholt gjorde det også klart for Thue Jensen, at »det var nemt at forestille sig«, at det kunne vække stærk kritik, at de to ikke tidligere var kommet frem med deres oplysninger.

»Thue lagde vægt på, at der intet var undertrykt fra nogen ledelse, men da man havde fortalt politiet alt, var det svært at identificere et tidspunkt for, at man efterfølgende burde have reageret,« sagde den tidligere skibsinspektør ifølge referatet.

Breinholt fik også fornemmelsen af, at det mest var kollegaen, der ville reagere, »men han havde lovet Thue ikke at gøre noget den første måned«.

»Vi aftalte, at vi nu havde 14 dage til at tænke os om i,« sluttede Breinholt sit referat.

’Detaljer’ nævnes ikke

Næste morgen klokken halv otte sendte Thue Jensen endnu en mail til Breinholt.

»Efter vores gode samtale i går« følte Thue Jensen »behov for at tydeliggøre«, at »det skete var en bevidst ond handling, der kun kunne være udført af dele af skibets besætning, eller en person(er) med et indgående kendskab til skibet«.

Han havde fået et »sjok«, da norsk politi lige efter katastrofen fandt frem til, at den mest sandsynlige gerningsmand var en dansk chaufførmedhjælper, som selv omkom, for »hvordan kunne han finde ud af det,« som Thue Jensen skrev. At han kunne være gerningsmanden, havde Thue Jensen aldrig forstået ud fra det, han havde observeret på skibet.

»Til sidst erkendte jeg, at det måtte være sådan, idet jeg forudsatte, at efterforskningen havde resulteret i skudsikkert bevismateriale mod den pågældende.«

Da norsk politi i sommeren 2014 efter en ekspertundersøgelse opgav mistanken mod danskeren og senere genoptog efterforskningen, faldt Thue Jensen derfor »ned af stolen«.

»Det var satans – hvad sker der her? Det var denne udmelding i sin tid, der er skyld i, at sagen ’Scandinavian Star’ aldrig har ville[t] dø,« skrev han til Breinholt.

Det næste offentliggjorte dokument er et samtalereferat udarbejdet af en anden af styrelsens vicedirektører, Birgit Sølling Olsen. Tirsdag den 5. august havde hun først en samtale med chefkonsulent Anders Christens fra Justitsministeriet, der ville vende sagen med en kontorchef.

Sølling Olsen ville gerne høre lidt om, »hvordan vi skulle gribe sagen an«. Styrelsen var, havde hun i samtalereferatet sagt, selvfølgelig interesseret i at bistå med opklaringen, »hvis der var behov for« det. I givet fald kunne styrelsen bidrage med kontaktoplysninger til de to skibsinspektører.

Læs også: Inspektør om skibsbrand: Det var sabotage

Senere på dagen blev Sølling Olsen ringet op af vicestatsadvokat Eva Rønne fra Rigsadvokaturen. Ifølge Sølling Olsens referat havde Eva Rønne den opfattelse, »at de norske myndigheder meget ville undersøge det økonomiske spor«.

Hertil svarede Sølling Olsen, at de to skibsinspektører »ikke var enige i alle konklusioner, men at vi – SFS – ikke her og nu havde drøftet disse detaljer med dem, da vi ikke ville censurere oplysningerne«.

Ifølge Sølling Olsens referat svarede Eva Rønne, at »det ville være noget nyt, hvis de havde set den, der strøg tændstikken, og at de nok ikke havde så meget at bidrage til fra økonomiske side af sagen«.

Sølling Olsen gentog, at styrelsen gerne ville bidrage, og Eva Rønne »understregede, at nu havde de fået disse oplysninger, og at de ville vende tilbage, hvis der var behov«.

Sidst i referatet skrev Sølling Olsen, at hun i samtalen med Eva Rønne ikke var gået ind på »Thues teori om besætningen eller andre detaljer«.

Sølling Olsen kom ikke i referatet med nogen begrundelse for, at Thue Jensens konkrete mistanke om bagmændene bag mordbrandene ikke blev videreformidlet til Rigsadvokaten.

Sølling Olsen sluttede med at skrive, at det var »vanskeligt at gøre noget mere«. Hun ville foreslå, at man sendte »en kort mail til Thue, som han kan vise til [kollegaen] om, at vi har informeret de danske myndigheder om, at vi har kontaktoplysninger på medarbejdere, der har været ombord på Scandinavian Star lige efter branden, og at de kan få dem, hvis de finder behov for at tale med dem«.

En uge senere sendte Sølling Olsen en kort mail til Thue Jensen og oplyste, at Rigsadvokaten ville kontakte Søfartstyrelsen, »hvis der bliver behov for« bistand fra de to skibsinspektører.

Oplysninger blev henlagt

Rigsadvokaten skulle nu vurdere, om der var anledning til at orientere norsk politi om tilbuddet fra de to danske skibsinspektører.

Selv om norsk politi i forbindelse med genoptagelsen af efterforskningen havde bedt om bistand fra Danmark, valgte Rigsadvokaten ikke at orientere nordmændene om tilbuddet fra Thue Jensen.

Begrundelsen var, som det senere hed i en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden, at der var tale om »en henvendelse af mere overordnet karakter, og f.eks. ikke oplysninger om konkrete bevisfund mv.«. Derfor fandt Rigsadvokaten »ikke anledning til umiddelbart at rette henvendelse til Oslo Politi«.

Læs også: 159 grunde til at komme til bunds i færgebrandskatastrofe

Hvis ikke Thue Jensen selv havde henvendt sig til offentligheden, var oplysningerne fra de to skibsinspektører formentlig aldrig indgået i norsk politis efterforskning.

Først da den tidligere skibsinspektør i februar 2016 i dagbladet Politiken og på et pressemøde i Oslo offentligt tilkendegav, at han havde oplysninger, der kunne udpege konkrete gerningsmænd til ildspåsættelsen, orienterede den danske rigsadvokat den norske efterforskningsledelse.

»Det er klart, at vi med det samme reagerede, da den tidligere skibsinspektør højlydt i medierne fortalte, at han kunne udpege gerningsmændene til branden ombord på ’Scandinavian Star’,« som statsadvokat Mohammad Ahsan udtalte i pressemeddelelsen.

Skaarup: Vigtige oplysninger

Peter Skaarup (DF) har fulgt sagen om Scandinavian Star i en lang årrække. Det er også ham, der har bedt om, at Retsudvalget fik tilsendt dokumenterne. Efter at have læst dem, får han indtrykket af, at man fra myndighedernes side har forsøgt at lukke sagen ned og tale Thue Jensen fra selv at kontakte det norske politi.

»Det fremgår tydeligt, at der er en ret indgående diskussion frem og tilbage om det, som Flemming Thue Jensen kommer med. Det tyder på, at myndighederne godt er klar over, at det er seriøst, og at det kan få ret vidtrækkende konsekvenser, hvis man videreformidler oplysningerne til Norge og i øvrigt også til den danske og norske offentlighed,« lyder Peter Skaarups vurdering.

Konkret peger han på, at Søfartsstyrelsen selv ringer til Flemming Thue Jensen.

»Man vender tilbage i telefonen og taler Flemming Thue Jensen til ro, og siger, at ’det kan du ikke bare lige gøre’. For mig er det et tegn på, at indholdet bliver betragtet med ret stor alvor. Så nu kan vi se, at sagen bliver lukket ned, selv om man internt i systemet godt kan se, at det ikke bare er en ligegyldig person,« tilføjer han.

Peter Skaarup vil på et kommende samråd i Retsudvalget med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen spørge nærmere ind til forløbet.

»Når man har fulgt sagen gennem årene, får man det indtryk, at der har været et ønske om at lægge låg på og dysse sagen ned, ligesom man gennem årene hver gang har forsøgt at få talt sagen ned i forhold til Christiansborg og det, vi som politikere eventuel kunne gøre i sagen,« siger Peter Skaarup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Undertegnede har læst de to bøger, som ligger til grund for den fornyede Scandinavian Star-debat om brandkatastrofen, Ud fra disse undersøgelser er der ingen tvivl om
1) Branden var påsat for at gennemføre forsikringssvindel
2) Branden løb løbsk og kostede 159 mennesker livet. Resultatet er en de facto mordbrand!
3) Hele vejen igennem i systemet har der været nogle højt til tops blandt politikere og styrelser, som ville lukke for undersøgelserne.
Alt dette ved vi med stor sandsynlighed i dag. Hvorfor er man ikke ivrig efter at få opklaret årsagssammenhængen? Hvilke personlige svigt "i toppen" skal der dækkes for? Betyder politikeres og embedsmænds "ære" og "anseelse" mere - end 159 menneskeliv?
Scandinavian Star var en katastrofe og blev en skandale! Men dem, der bestemmer hvilke konsekvenser en skandale skal have, er åbenbart også politikere og embedsmænd i styrelser "i toppen". Det er råddent!

Jan Pedersen, Oluf Husted, Bjarne Andersen, Anders Jensen, Olaf Tehrani, uffe hellum, Benny Larsen, Anne Eriksen, Lars Jensen, Per Jongberg, Thomas Kristensen, Niels Engelsted, Arne Thomsen, Jørgen Theil, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er også vigtigt, at dette forløb reelt renser Flemming Thue Nielsen for at have fortiet vital viden. Han har været i absolut god tro.

Helle Degnbol

I overskriften stilles der et spørgsmål, og svaret er nej.

Tak for denne stædige informationske kamp. Ikke helt nem læsning for en som mig, men sådan er det jo. Jeg har ikke læst noget videre om sagen, før Flemming Thue Jensen gik på pension og (derfor) havde lov til at fremføre sine observationer og overvejelser.

Forløbet, der refereres, er ikke engang to år gammelt. Og så bringes man, ved netop den detaljerede citering, ind i romaner og teaterstykker, skolekomedier, digtet for både 50 og 100 år siden og mere end det, beskrivende en tid med et fuldt funktionelt, dvs. kvælende, hierarki, en tid man gik og troede forlængst var forbi, i hvert fald på disse kanter. Hvor man trods alt kalder hinanden Thue. Det er lærerigt, men det giver gysen.

Forslaget fra en vicedirektør i Søfartsstyrelsen om, at man skulle sende "en kort mail til Thue", jeg gentager: "en k o r t mail", som han så kunne vise til kollegaen, disse tvende beskrevet som "medarbejdere, der har været ombord ... lige efter branden". Jo tak.

Medarbejderne kunne kontaktes, "hvis de [dem fra Rigsadvokaturen] finder behov for at tale med dem [medarbejderne]". Behov opstod ikke, men en kort mail gik, som foreslået, til Flemming Thue Jensen.

Og den mail har de to skibsinspektører, der 24 år forinden havde været ombord på det udbrændte skib Scandinavian Star, umiddelbart efter at 159 mennesker havde mistet livet, og som straks havde gjort sig skarpe, men også uhyggelige, iagttagelser, den korte mail har de to medarbejdere, så - med deres nye viden om tingenes (manglende) sammenhæng, kunnet hygge sig med sammen, er det sådan det er foregået i Søfartsstyrelsen? Godt nok mærkelige eller rettere forfærdelige arbejdsforhold.

Skibsinspektørerne havde [sål. vicestatsadvokaten, ifølge søfartsstyrelsevicedirektørens referat] "nok ikke så meget" at bidrage med, "det ville være noget nyt, hvis de havde set den, der strøg tændstikken", haha, hvorimod de norske myndigheder, der nu havde genoptaget efterforskningen af mordbrandene på skibet, nok "meget ville undersøge det økonomiske spor".

Og i en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden alias Rigsadvokaturen, dette solide led i kæden af svigtende kommunikation, lød det sluttelig, at der fra norsk side havde være tale om "en henvendelse af mere overordnet karakter". Fra et så ophøjet og aldeles svævende plan finder begivenheden nu sig selv og sit niveau. En stor tak til Flemming Thue Jensen.

Bruger 218166, Oluf Husted, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Det er simpelhen uhyggeligt, og hvem i det hede hule retsvæsen er de, man vil dække over. Det er da korruption af værste skuffe. Der må være mange topfolk både politikere og politifolk, der har svigtet de mange familier til de 159 Døde passagerer ombord på færgen. Er der nogen af ovenstående nævnte mennesker, der måske har fået penge for ikke at blande sig og holde kæft. Som tilskuer til denne tragedie er jeg mere end rystet, og er nok ikke den eneste, der er det. Det er jo millioner af forsikringspenge det drejer sig om. Denne form for korruption, troede jeg naivt kun fandtes indenfor bankverdenen i det store stygge udland.
Katho

Bjarne Andersen, Lars Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Den helt korte forklaring er, at både Danmark og Norge er store søfartsnationer, og her har det altid været kutyme, at tage udstrakte hensyn til skibsrederne. Så må resten underordne sig der efter.

Carl Martin Jørgensen, Oluf Husted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carl Martin Jørgensen

Uden danske rederier er der ikke behov for Søfartsstyrelsen. Uden en Søfartsstyrelse, der tager udstrakt hensyn til danske rederier er der ingen danske rederier - så udflager de simpelthen.

Ifølge Mike Axdal, formand for Scandinavian Stars danske støtteforening, var skibet ejet af det danske rederi, DFDS, da det brændte.
https://www.facebook.com/groups/42540230029

Carl Martin Jørgensen

Uden danske rederier er der ikke behov for Søfartsstyrelsen. Uden en Søfartsstyrelse, der tager udstrakt hensyn til danske rederier er der ingen danske rederier - så udflager de simpelthen.

Ifølge Mike Axdal, formand for Scandinavian Stars danske støtteforening, var skibet ejet af det danske rederi, DFDS, da det brændte.
https://www.facebook.com/groups/42540230029