Læsetid: 4 min.

Skatteeksperter: Ikke behov for særlove mod skattely

Forud for en høring i dag i Folketinget om skattely erklærer flere skattekyndige sig enige med skatteminister Karsten Lauritzen, der har peget på internationale løsninger frem for dansk særlovgivning
Forud for åbent samråd om skattely i dag får skatteminister Karsten Lauritzen opbakning fra eksperter og organisationer til, at problemet skal løses internationalt og ikke via danske særlove.

Lars Krabbe

13. april 2016

Skatteministeren skal ikke forvente en byge af forslag til konkrete nye skattelovsinitiativer, når Folketingets Skatteudvalg i dag har afsat formiddagen til en offentlig høring i kølvandet på afsløringerne om danske bankers samarbejde med advokatselskabet Mossack Fonseca i Panama om oprettelse af skattely for en række kunder.

På forhånd har regeringen afvist at ville indføre en selvstændig paragraf i straffeloven om rådgivning om skatteunddragelse, således som bl.a. Enhedslisten med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har luftet. Skatteminister Karsten Lauritzen har udtalt, at han gerne vil lytte til »gode forslag« på høringen, selv om han vil arbejde mere internationalt »og i mindre omfang nationalt med særregler«, som han har udtrykt det over for Ritzau.

Den strategi tilslutter to af oplægsholderne på høringen sig.

»Jeg er langt hen ad vejen enig med ministeren. Der er sket rigtig meget på skatteområdet. For 10 år siden var der stort set ingen risiko for at blive snuppet. Siden er der gennem EU, OECD og G20 lavet en række tiltag,« siger Niels Johannesen, som er lektor i økonomi med speciale i skattely ved Københavns Universitet.

»Prikken over i’et kommer først om to-tre år, når der kommer automatisk informationsudveksling med en lang række skattely. På det tidspunkt får vi det, som skatteeksperter har efterlyst, og så bliver skattereglerne så gode, at det er svært at se, hvad der kunne gøres bedre,« siger han.

Også Lars Koch, programchef i bistandsorganisationen IBIS, skal holde oplæg, og også han tilslutter sig ministerens vurdering.

»I forhold til skattelovgivningen er det mit indtryk, at Danmark stort set har gjort alt, hvad man kan gøre,« siger han, men tilføjer dog om et eventuelt rådgiveransvar, at netop rådgiverne er »ondets rod i mange af de ting, der foregår. Derfor er det værd at undersøge, om man kan skærpe lovkrav til rådgiverne, der helt tydeligt har svært ved selv at få etikken på plads.«

Følg pengestrømmene

Michael Tell, lektor på CBS og ekspert i dansk og international skatteret, er ligeledes »meget enig« med ministeren.

»Skatteunddragelse skal løses internationalt. Danmark kan ikke bestemme over andre lande, og forenklet sagt er det højskattelandene mod lavskattelandene, stater mod stater.«

»Og hvis vi taler om decideret snyd, altså i betydningen af, at formuer holdes skjult, vil det være meget svært at opspore. Hvis nogen virkelig vil snyde, kan det være svært at finde ud af, også selv om man har aftaler om udveksling af oplysninger med skattely. Man skal have en masse konkrete oplysninger, før man måske kan få udleveret oplysninger fra et skattelyland, og et land som Danmark kan ikke gå på brede og upræcise såkaldte fishing expeditions,« siger han.

Én ting er nye skattelovinitiativer. Noget andet er skattemyndighedernes indsats inden for de eksisterende regler. Og her mener Christen Amby, der er tidligere ligningschef i Skattedirektoratet og i dag rådgivende skatterevisor, at myndighederne kunne »mere grundige«.

Han henviser til, at det af et nyligt svar fra skatteministeren fremgår, at danske skattemyndigheder i 12 tilfælde har modtaget kontroloplysninger fra skattelylande.

»Det er ikke mange. Det tyder ikke på, at man har undersøgt særlig meget,« siger han.

Christen Amby peger på, at myndighederne bl.a. kunne undersøge, om danske banker har konti, der hører til selskaber, der er nævnt i de lækkede Panama-papirer, og som har haft forbindelse til advokatfirmaet.

»Man kunne derefter undersøge, hvem der disponerer over disse konti, og så kunne man give disse oplysninger til de lande, hvor de pågældende bor. Hvis man gjorde en større indsats for at følge pengestrømmene, så kunne det formentlig medvirke til at bekæmpe det,« siger Christen Amby og understreger, at der faktisk allerede er lovhjemmel til, at skattemyndighederne kan foretage sig den slags.

DONG købt via skattely

Endnu et område, hvor en dansk opstramning kunne være på sin plads, er ifølge Christen Amby, at myndigheder kunne indstille ethvert samarbejde med selskaber, der er etableret i skattely. Han peger på, at da den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs skulle købe aktier i DONG, skete det via selskaber, som banken havde oprettet i skattely.

»Danske myndigheder kunne jo lade være med at ville sælge til den slags konstruktioner,« foreslår Amby.

Ambys forslag kunne måske være en idé, mener skatteadvokat Michael Bjørn Hansen, der ligeledes har en fortid hos skattemyndighederne.

»Der er en tendens til, at de rige og dermed deres forbrug søger til områder som EU og USA. Og i det omfang, der er tale om personer med aktiver i skattely, kan det tale for, at de eller deres betalingskort skal være under skærpet opsyn,« siger han og betoner, at der dog kan være retssikkerhedsmæssige aspekter, som først skal overvejes meget grundigt.

Han forudser dog, at det kan blive en meget omfattende opgave at holde styr på, hvis det skulle blive muligt.

»Hvis vi forestiller os en musiker, der holder en koncert i Argentina og får honoraret indsat på en konto et sted i Caribien. Det er altså svært at skulle holde øje med,« som han siger.

Michael Bjørn Hansen har også svært ved at forestille sig en »verdensomspændende kontrol af enhver transaktion« inden for finans- og bankverdenen.

»Det er ikke et realistisk scenarie de næste mange, mange år.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her er ét konkret skattelovsforslag, der vil betyde, at "de bredeste skuldre" vil komme til at vise deres
skatteindbetalinger, via "Åbne Skattebøger" og tvungen høj selvrisiko på skadesforsikringer:

Alene skat på forbrug af skadesforsikringer vil give ca. 100 mia/år (2016 tal)

http://www.whistleblowers.dk/live/skattereform.php (forslagene er fra 1989 og opdateret 2008)

Jens Erik Starup

Efter artiklen at dømme, er man klar over, at skattesnydere ikke bryder sig om at komme i fængsel.
Det indretter man vel så lovgivningen efter?

Bill Atkins, kristian bro, Michal Bagger, Helene Kristensen, Tue Romanow, Jørgen Steen Andersen, Erik Feenstra og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Ja selvfølgelig Jens Erik Starup, man putter jo ikke venner, fremtidige arbejdsgivere og sponsorer i fængsel, vel? Så skattelovgivningen vil også fremadrettet være gennemsigtig som blæk og tæt som en si.

Bill Atkins, Flemming Berger, Oluf Husted og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Politikeren er skattesnydernes bedste ven - især hvis han er fra Venstre.
Skandalerne kan ikke længere ryste nogen. Alliancen mellem politikere, banker og erhvervslivets skatteunddragere er cementeret. Nye afsløringer kan kun gøre ondt værre.

Det, der imidlertid bliver ved med at forløffe mig er, hvor upåagtet dette cirkus kan få lov at fortsætte ved højlys dag, i fuld offentlig medviden. Politkerne kunne ligeså godt bekende, at de er købte - men komediespillet fortsætter med benægtelser, fortielser, forglemmelser, udeomssnak og retoriske floskler.

Førbløffende er det tillige, at befolkningen tilsyneladende er fuldstændig resigneret. De ved, men fortrænger. Og det er denne apati og magtesløshed hos den enkelte, kombineret med en god del passiverende underholdning, der gør det muligt at fortsætte røveriet i fuld offentlighed.

Massepsykologiens regler er kendt af disse aktører, og bliver behændigt udnyttet.

/O