Læsetid: 5 min.

De største danske banker investerer i omstridt selskab

Flere pensionskasser har sortlistet selskabet HeidelbergCement, som ngo’er kritiserer for brud på international ret. Men fem ud af Danmarks seks største banker investerer fortsat i selskabet
16. april 2016

Fem af Danmarks største banker har investeringer i det omstridte tyske selskab HeidelbergCement, der i de seneste år har været under kraftig kritik fra ngo’er for i strid med international ret at have aktiviteter på den besatte palæstinensiske Vestbred. Derfor har flere danske og udenlandske pensionskasser sortlistet selskabet.

Information har kontaktet de seks største bankinstitutter i Danmark: Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og Spar Nord Bank. Det viser sig, at samtlige banker undtagen Jyske Bank har investeringer i det omstridte selskab HeidelbergCement.

Det møder kritik fra Magnus Skovrind Pedersen, der er talsmand for det nystartede Demokratisk Erhvervsnetværk, som arbejder for at styrke demokratiske strukturer i for eksempel banker.

»Det er frygtelig problematisk, at privatkapitalistiske firmaer investerer i et selskab, der tilsyneladende handler i strid med de internationale konventioner. Herved bidrager bankerne jo til at underminere et folks krav på deres jord,« siger han.

Også Helle Munk Ravnborg, der er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, er kritisk.

»Som kunde i en bank forventer man jo, at ens penge bliver forvaltet på en måde, der ikke risikerer at krænke menneskerettigheder,« siger hun.

Siden december har Information igennem en række artikler sat fokus på danske pensionskassers investeringer i selskaber, der kritiseres for at overtræde menneskerettighederne – særligt HeidelbergCement, som er en af verdens største leverandører af byggemateriale.

Læs også: Pensionskasse bøjer sig og sortlister omstridt selskab

Både PFA Pension, PenSam og Norges største pensionskasse, KLP, har sortlistet HeidelbergCement og solgt deres aktier i selskabet. Nordeas pensionskasse, Nordea Liv & Pension, har også skaffet sig af med sine aktier i andet halvår af 2016. Men Nordea som bank har altså stadig investeringer i selskabet.

Magnus Skovrind Pedersen mener, at det er »tydeligt«, at det er virksomheder med et demokratisk bagland, som nu er på vej ud af den her type investering, og »som tager det mest alvorligt«.

»Det ser vi både med PenSam, men også PFA, som godt nok er en privat pensionskasse, men som også har repræsentanter fra faglige organisationer i ledelsen. Derfor må der foregå en eller anden form for diskussion i ledelsen om, hvilke retningslinjer man skal arbejde med,« siger han.

Men hos bankerne er situationen ifølge ham en anden.

»Det er jo en meget lille del af banksektoren, der er demokratisk funderet. Det betyder også, at det er meget svært at stille dem til ansvar. Kunderne kan sådan set kun stemme med fødderne og vælge en anden bank. Men der findes ret få alternativer, som går op i etiske investeringer,« siger Magnus Skovrind Pedersen.

Selv om Nordeas egen pensionskasse, Nordea Liv & Pension, har skaffet sig af med sine aktier i selskabet HeidelbergCement, har selve Nordea stadig aktier i selskabet.

Det bekræfter Sasja Beslik, der er Head of Responsible Investments i Nordea.

»Vi er i løbende dialog med HeidelbergCement, og vi har ingen investeringer i selskabet i vores aktivt forvaltede fonde. Vi har en lille aktiepost i nogle indexfonde,« siger han.

Flere positive tiltag

Ifølge Sasja Beslik har Nordea Liv & Pension ikke har solgt sine aktier i cementselskabet af etiske årsager, og han mener ikke, at der aktuelt er grundlag for at skaffe sig af med aktierne og sortliste cementselskabet af netop den grund.

»Danske pensionskasser handler meget hurtigt på en meget kompliceret situation. Det tror jeg, at de gør, fordi pensionskasserne følger råd fra deres rådgivere, da de ikke selv har kompetencen til at træffe sådanne beslutninger. Det er hovedårsagen til, at de har sortlistet HeidelbergCement,« siger Sasja Beslik. Derfor gør PFA’s og PenSams sortlistning af cementselskabet ikke indtryk på ham.

»Vi har haft en omfattende dialog med dem om ESG-forhold (environmental, social, governance, red.), og jeg vurderer, at HeidelbergCement har en række udfordringer med at løse deres opgave i denne særlige zone, men at de gør, hvad de kan for at løse opgaverne så ordentligt som muligt. Vi har besøgt dem, talt med deres ansatte og gjort en række ting for at forstå, hvordan de håndterer den lokale risiko. Og vi kan konkludere, at de har gjort en række positive tiltag,« siger han og fortæller, at Nordea har bedt HeidelbergCement om at være mere transparente i forhold til, hvordan selskabet håndterer miljømæssige og sociale problemstillinger i deres aktiviteter på Vestbredden.

Han understreger, at Nordea ikke har besluttet, om man vil sælge sine aktier i HeidelbergCement.

Norges største pensionskasse, KLP, konkluderede ellers i en rapport fra 2015, at HeidelbergCement sammen med en række andre selskaber efter alt at dømme bryder menneskerettighederne og går imod international ret, når de opererer på besat jord. KLP fremhæver det blandt andet som problematisk, at selskabet betaler licensafgifter og royalties til den israelske stat.

380 mio. kroner

Ligesom Nordea har Danmarks største bank, Danske Bank, også investeringer i HeidelbergCement gennem deres investeringsfond Danske Invest. Ifølge banken har Danske Invests foreninger »en samlet eksponering på cirka 380 mio. kroner i forhold til det tyske selskab«.

Det har ikke været muligt at få et interview med Danske Bank, men i en skriftlig kommentar skriver Thomas Hyldahl Kjærgaard, der er chef for ansvarlige investeringer hos Danske Bank:

»Vi forventer, at selskaber, vi investerer i, respekterer internationale principper for samfundsansvar. I særdeleshed, når selskaberne har aktiviteter i konfliktfyldte områder, bør de udvise forsigtighed. I det lys følger vi udviklingen i selskabet tæt.«

Læs også: Striden om sosu’ernes pensionspenge – og Vestbredden

Også Danske Banks pensionskasse, Danica Pension, har investeringer i selskabet.

Spar Nord Bank investerer i HeidelbergCement gennem investeringsfonden Bank Invest. De har ingen kommentar til, om de har aktuelle planer om at sælge deres aktier i cementselskabet.

»Men hvis det når et niveau af alvor, hvor vi tror, at det direkte afskrækker kunderne at have de her investeringer, vil vi tage en dialog om det med Bank Invest,« siger bankens pressechef Leif Lind.

Ansvarsfordeling

Både Nordea, Danske Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord Bank forklarer Information, at bankerne ikke har såkaldt direkte investeringer i HeidelbergCement. I stedet for investerer de gennem investeringsfonde. Det betyder, forklarer de, at bankerne ikke aktivt beslutter at investere i HeidelbergCement, men at det er de forskellige investeringsforeninger, der placerer pengene for dem.

Men at investere gennem investeringsfonde gør ikke bankens ansvar mindre. Det mener Steen Vallentin, der er lektor med speciale i CSR på CBS.

Han siger, at det er rigtigt, at bankerne ikke nødvendigvis har truffet en aktiv beslutning om at investere i HeidelbergCement.

»Det er en form for retfærdiggørelse, som ofte bruges,« siger han og trækker en parallel til dengang Lundbeck blev kritiseret for at sælge medicin, der blev til eksekvering af dødsdomme i USA. Her sagde de først, at der ikke var noget, de kunne gøre for at forhindre at deres medicin blev brugt til dette formål. Da kritikken så blev ved, holdt de op med at sælge medicinen, siger CBS-lektoren.

»Det er lidt det samme her. Det er nemmere for de enkelte banker, hvis de ikke skal bekymre sig om at tage enkelte uansvarlige selskaber ud af deres porteføljer. Men når det kommer til stykket, kan det jo nok godt lade sig gøre, hvis man så at sige tager problemerne alvorligt nok,« siger Steen Vallentin.

Han bakkes op af Helle Munk Ravnborg fra Mellemfolkeligt Samvirke.

»Jeg mener ikke, at man har et mindre ansvar, fordi man investerer gennem fonde. Når en bank vælger at investere gennem en fond, så er det opgaven, der uddelegeres, ikke ansvaret,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...En mega stor slagside ved alt det her mega liberale konkurence halløj er, at det sætter etik og moral ud af kraft.

Herman Hansen

...Velfærd er civilisation og demokrati. Liberalisme og konkurence er junglelov og den stærkes ret.

Når det internationale samfund ikke kan klare forholdende i områder til alle parters tilfredshed, hvordan så forlange at investorer skal afgøre, hvad ret og rimeligt er.
Skovrind Petersen siger : "...tilsyneladende handler i strid med internationale konventioner "
Jeg skal hermed ikke gøre banker til uskyldshvide engle.

Philip B. Johnsen

'Problemet er vores politikkere ikke lovgiver til beskyttelse af demokrati og retsstat.'

Nu må det stoppe, alt det vås om kapitalisme og samvittighed, Kapitalismen bygger på et laissez faire-princip om et frit marked, hvor individerne kan udveksle varer og serviceydelser uden statens indblanding.

Det mest forundrede er nogen bliver overrasket, hvis banker hade en samvittighed, der ikke handler om afkast til ejerne, så var det en samvittighed, jeg aldrig tidligere har set!

Forsvaret for kapitalismen imod demokrati og retsstat:
'Socialister er rigtig gode til at bruge penge, andre folks penge vel at mærke.'

Hvilket for de liberale betyder, de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

I alt fald Enhedslisten og Alternativet lægger vægt på solidaritet med alle mennesker, der kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor ingen selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren i personlig løn, men hvis der er demokratisk flertal for den nuværende politik, så siger jeg blot som Michael Moor.

’Red jer selv!’

Har Heidelberg Cement gjort noget, der er strafbart efter dansk eller tysk ret ?

Hvis ikke - ville det så ikke være mere rimeligt at spørge den danske eller den tyske regering, om investeringerne er OK i folkeretlig henseende, og hvad de politiske overvejelser i sagen i øvrigt er ? (Mellemøstens "kabale" er svær - alliancer går på kryds og tværs med både åbne og skjulte dagsordener.)

EU har vel også et slags medansvar , hvis man handelspolitisk gør noget i strid med folkeretten ?

Det virker lidt "pjusket" at private NGO'er - der ikke har et kvalificeret demokratisk mandat på samme måde som et folkevalgt parlament - optræder som "privat vagtværn" i sådan sag.