Læsetid: 4 min.

Tænketank: Sammenbrud i Schengen dyrt for Danmark

Grænsekontrollen forsinker virksomheder i en sådan grad, at det vil have store økonomiske konsekvenser for Danmarks BNP, hvis Schengen bryder sammen, og alle lande indfører kontrol. Det er konklusionen i en ny undersøgelse
Grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Selvom det i dag ikke tager lang tid at komme igennem, vurderer eksperter, at det vil medføre en stigning på importerede varer, som kan have store konsekvenser.

Martin Lehmann

19. april 2016

Schengen-samarbejdet risikerer at bryde sammen. Det kan i værste fald blive konsekvensen, hvis EU-landene ikke formår at gøre noget ved flygtningekrisen og medlemslandenes nationale grænsekontroller. Sådan har det lydt fra både EU-eksperter og fra EU-præsidenten, Donald Tusk. Og hvis deres advarsel bliver til virkelighed, og det ender med et Schengen-sammenbrud, bliver det en dyr fornøjelse for Danmark, viser en ny undersøgelse fortaget for den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung.

Tænketanken har regnet på, hvad det fra 2016-2025 vil koste 42 lande, hvis Schengen-samarbejdet bryder sammen, og alle de nuværende Schengen-lande indfører grænsekontrol. For alle de 42 lande har de opstillet to scenarier: Ét hvor der på grund af øgede ventetider ved grænserne vil ske en import-prisstigning på 1 procent, og et andet hvor importpriserne vil stige med tre procent. I Danmarks tilfælde vil de to scenarier ifølge tænketanken koste henholdsvis 51,9 mia. kroner og 160 mia. kroner.

»Undersøgelsen viser, at hvis vi indfører grænsekontrol i Europa, så vil prisen på importerede varer stige, og det vil medføre mindre efterspørgsel, som så igen vil påvirke beskæftigelsen, væksten og i sidste ende BNP negativt,« siger Thieß Petersen, seniorrådgiver hos Bertelsmann Stiftung til Information.

Han besøger tirsdag Christiansborg, hvor Tænketanken EUROPA er vært for en konference om de økonomiske konsekvenser af grænsekontrol.

– Man kan ret hurtigt komme igennem den midlertidige grænsekontrol, der er ved Danmarks grænser. Hvorfor er det, at de minutter vil koste virksomhederne så mange penge?

»Ventetiden er for lastbiler sjældent bare et par sekunder, men kan vare helt op til 20-25 minutter, i nogle tilfælde endda helt op til en time, og det betyder naturligvis, at firmaer har flere udgifter til løn osv.,« siger Thieß Petersen

Han forklarer, at det på den lange bane også betyder, at firmaerne må skaffe flere lastbiler, ligesom de kan være nødsaget til at skaffe sig flere oplagringssteder til fødevarer.

»Hvis du lægger alle de udgifter sammen, bliver det til rigtig mange penge,« siger han og tilføjer, at grænsekontrollen ikke kun vil have økonomiske konsekvenser for de lande, som i dag er medlem af Schengen. For det første fordi lande, som i deres produktion bruger primærprodukter fra Europa, vil blive påvirket af grænsekontrollen. For det andet fordi lavere vækst i Europa vil betyde, at europæerne efterspørger færre udenlandske produkter.

Toppen af isbjerget

Den tyske tænketanks to scenarier med prisstigninger på henholdsvis en og tre procent er baseret på en række tidligere undersøgelser. Personligt hælder Thieß Petersen til en sats på omkring 1 eller 1,5 procent. Den vurdering deler Philipp Schröder, professor ved Institut for økonomi på Aarhus Universitet. Han finder den tyske tænketanks metode »korrekt«, ligesom han kalder de to scenarier med prisstigninger på én og tre procent »forsigtige« og »seriøse«. Han mener ligefrem, at der er en række mere vidtrækkende økonomiske konsekvenser af grænsekontrol, som ikke er taget i betragtning i studiet.

»Omkostninger ved øget ventetid er kun toppen af isbjerget. Grænsekontrollen er inde og pille ved noget, som er endnu mere vidtrækkende for økonomien,« siger Philipp Schröder og forklarer, at konsekvenserne for danske virksomheders konkurrenceevne kan være »betydeligt større«, fordi man bliver mere tilbøjelig til at satse på sit hjemmemarked:

»Når en indkøber fra Hamborg skal vælge mellem en underleverandør fra Bjerringbro og en fra Oldenburg, påvirker grænsekontrol med stor sandsynlighed den beslutning. Hvis du isolerer et marked, så slukker du for den konkurrencedynamik, som især et mindre marked som det danske er afhængig af,« siger han og henviser til »de store positive konsekvenser«, det havde, da det indre marked for alvor blev etableret i 1990’erne.

»Inden da havde italienske computerproducenter eksempelvis kunnet overleve, fordi de var beskyttet bag hjemlige grænsers regulativer. Da man fjernede de ting, blev de hurtigt udkonkurreret,« fortæller Philipp Schröder.

Debatten kørt af sporet

Ifølge Bjarke Møller, direktør for Tænketanken EUROPA, har »det politiske Danmark været så optaget af at gøre noget ved flygtningestrømmen, at man fuldstændig har overset det økonomiske aspekt«.

»Det er sørgeligt, hvis vi smider det indre marked og den frie bevægelighed ud med badevandet, fordi vi går i panik over en aktuel udfordring, som kunne løses med fælles europæisk politik. Ikke mindst taget i betragtning af, at vi kun kan finansiere vores velfærd, hvis vi har eksport,« siger Bjarke Møller, som mener, at politikerne har fokuseret urimelig meget på flygtninge og indvandrere som en økonomisk byrde.

»Den anden blinde vinkel i den her debat er, at vi kun ser flygtninge og migranter som en økonomisk trussel, selvom der er mange undersøgelser, der peger på, at øget arbejdskraft udefra er afgørende for at sikre fremtidens velstand og velfærd. Jeg siger ikke, at alle flygtninge er en økonomisk overskudsforretning, men der er økonomiske gevinster ved indvandring, som vi ikke taler om. Og når vi så ovenikøbet ignorerer de økonomiske omkostninger ved grænsekontrol, så kører det helt af sporet.«

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udlændinge- integrations og boligminister Inger Støjberg (V).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja det er lykkedes DF, Venstre og socialdemokraterne at fortælle befolkningen er det er flygtninge der er årsag til alle vores problemer. Disse ivrigt støttet af vores logrende medier. Kan vi bare få nogle grænsebomme er alt løst.
Det er lige som vores boykot af Rusland, det kostede landbruget milliarder, men vi holdt fanen højt.

Takket være bl.a. Schengen, så foregår der i dag en ofte absurd vareudveksling på kryds og tværs af Europa- og halvfabrikata cirkulerer fra land til land. Fx sendes græsk mælk til München, hvor det laves til youghurt, der så sendes tilbage til - Grækenland. Eller DK køber lokumspapir i Italien, i stedet for at vi laver det selv. Eller DK sælger 160 tons småkager til Sverige - og køber lige så meget igen. Hollandske hummere forarbejdes i Polen, inden de vender tilbage til Holland, hvor de sælges.
På globalt plan er det lige så absurd. Firmaet DAT Schaub sender danske svinetarme til Kina, hvor de renses og forarbejdes, for siden at vende tilbage til DK, hvor de bruges i pølseproduktionen.
Og så fremdeles......
Markedstilhængere som de ovenfor nævnte, vil alle juble over alle de arbejdspladser de opstår. de fleste opstår nok i lavtlønslandene, hvor der ikke tages videre hensyn til minimumslønninger, sikkerhed og miljø på arbejdspladsen, og andet der forstyrrer profitmaksimeringen.
Jeg er naturligvis tilhænger af åben grænser i Europa - for mennesker. Det er der absurde vare-transporter, jeg er ude efter.

Britta Hansen

No problem - så indføres der bare et endnu mere 'moderne' kontanthjælpsloft. De par milliarder skal da nok også kunne hentes hjem hos de syge, ledige og gamle!

Benjamin Bach

@arne lund
Det er ikke Schengen, du skal have fat i. Det er de manglende afgifter til at kompensere for forurenings-eksternaliteter i transportsektoren.

Poul Brunhøj

Det beskrives som en stor succes at computer produktion i Italien blev udkonkurreret !!!!

Robert Grandt

Sikke en gang nonsens.
Vi er trods alt nogle danske eksportchauffører der ofte krydser EUs indre grænser og det vrøvl der bliver fremført er simpelthen uhyggeligt at se på.
Men hvorfor dog lytte til os der rent faktisk sidder helt inde i lastbilerne med hånden på rattet, blikket rettet ud af forruden, og som ser hvad der sker med egne øjne?

Robert Grandt

Britta Hansen:
Vi oplever slet ikke det scenarie og kommer heller ikke til det.
Den nuværende midlertidige paskontrol, er netop midlertidigt indrettet. Derfor er det heller ikke indrettet til effektivitet med f.eks. ekstra baner til spids belastninger når alle personbilisterne skal til og fra ferie... alle sammen på samme tid.
Man appellerer til dem der ikke færdes over grænserne jævnligt. Det er ofte dem der alligevel kun kommer der de få gange hvor alle de andre har fået samme idé, nemlig i forbindelse med ferie.
Kig på google maps og tomtom traffic. Der er simpelthen ikke de forsinkelser man forsøger at indgyde.

Varerne bliver i øvrigt ikke dyrere, det er blot endnu et eksempel på tom snak.
Enhver forsinkelse på grænser og i vejarbejder bliver slet ikke honoreret til den enkelte vognmand der ejer lastbilen.
Det vil ikke forbavse hvis nogle speditører tager sig betalt for en imaginær forsinkelse på en grænse ved sin kunde. Pengene kommer bare ikke videre end til speditørens egen lomme.
Desuden er der efterhånden et massivt forbrug af østeuropæiske chauffører på de grænsekrydsende transporter. Der er den detalje at man ulovligt (jf. 561/2006) aflønner dem med rene km-penge og dermed koster chaufføren ikke noget at have holdende i en kø ved et vejarbejde og da slet ikke i en tænkt kø ved en grænse.

Dem der er mest udfordret er de danske udflagede vognmænd fra især ITDs medlemsskare. De kan have fået problemer med de lastbiler de har ladet indreg. i Tysklands Flensburg, Handewitt og Harrislee. Nu bliver der jo lagt mærke til om de rent faktisk krydser grænsen i stedet for blot at fixe fragtpapirer på et læs fra Padborg til X i Danmark. Det har noget med vilkårene for at have ret til at udføre cabotagekørsel i Danmark med dansk ejede, men tysk indreg. lastbiler.

Bertelsmanns bestilte arbejde det papir værd det er skrevet på!

Henrik Møller, Britta Hansen, Mikkel Madsen, Henrik Klausen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Robert Grandt - Du beskriver én side af problemet, set fra dit chaufføresæde - og her er vi ikke uenige. Det jeg bl.a. er ude efter, er, hvad du har bag i lastbilen, jvfr. de eksempler jeg nævner ovenfor.

Robert Grandt

Arne Lund:
Jeg tror egentlig ikke vi er uenige. Du beskriver fint vanviddet i der netop opstår ved alt for billig transport.
Det kan lyde kættersk at jeg der lever af transport skriver det men sådan er det.
Dog mener jeg at den tidligere løsning med varernes frie bevægelighed på tværs af EUs indre grænser egentlig var ok. Da der var evindelige toldbehandlinger og ikke engang transitkørsel kunne foregå helt smertefrit, var det træls og unødigt ressourcekrævende. Da vi kunne køre uden tolddok. over grænser og alt skiftede til formalia via cvr nr. elektronisk, der var det egentlig optimalt.
Optagelsen af de 10 nye EU lande dengang blev gjort uden hensyn til de udfordringer det gav.
Arbejdskraftens frie bevægelighed åbnende for massiv udnyttelse, for man fik aldrig lavet et system der effektivt modvirkede det slaveri vi ser i dag.

Ole Brockdorff

Det er fantastisk at høre på de to eksperter fra henholdsvis tænketanken Bertelsmann Stiftung og tænketanken Europa opstille deres vildt overdrevne rædselsscenarier for, hvad der vil ske med den danske nationaløkonomi og Danmarks eksistens som nation, hvis vi igen får en permanent grænsekontrol som i tiden før 2001, og dermed bliver i stand til selv at kontrollere, hvem og hvad der passerer hen over vores grænse af blandt andet importerede varer og mennesker.

Her står vi med et godt eksempel på to politiske tænketanke, der i bund og grund er simple håndlangere for alle de uansvarlige globalister i EU-kommissionen i Bruxelles, som dagligt gør alt for at knuse nationalstatens blotte eksistens i europæernes bevidsthed, så de store internationale privatejede konglomerater fortsat kan fastholde den totale frie bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og serviceydelser på bekostning af de enkelte nationalstaters politiske og menneskelige sikkerhed.

Schengen-aftalens eksistens var aldrig kommet i fare, hvis blot EU-kommissionen gennem årene havde kæmpet for Dublin-forordningens klare målsætning om, at forsvare EU’s ydre grænser effektivt mod at blive rendt over ende af muslimske flygtninge og migranter fra alverdens mislykkede stater i Mellemøsten og Afrika, hvor mennesker på grund af islamisk kultur og religion ikke kan finde ud af, at leve i fred med hinanden gennem brugen af demokratiet som politisk styreform.

”Det er sørgeligt, hvis vi smider det indre marked og den frie bevægelighed ud med badevandet, fordi vi går i panik over en aktuel udfordring, som kunne løses med fælles europæisk politik. Ikke mindst taget i betragtning af, at vi kun kan finansiere vores velfærd, hvis vi har eksport”, siger Bjarke Møller fra tænketanken Europa.

Hvad er det for noget ævl manden fyrer af?

Det indre marked og den frie bevægelighed af varer bliver selvfølgelig ikke skyllet ud af badevandet og ødelagt, blot fordi lastbiler med varer skal bruge måske 20-25 minutter til at passere en grænsekontrol, som er hamrende nødvendig anno 2016 for EU-landenes fortsatte eksistens som nationalstater, dels for at kontrollere hvad der kommer ind i landet af lovlige og ulovlige varer, og dels hvad der kommer til vores grænse af mennesker fra alverdens mislykkede stater.

Men den hårdkogte magtelite i EU-kommissionen og deres EU-finansierede tænketanke maler konstant fanden på væggen over for os alle sammen med rædselsvækkende scenarier om, at nationaløkonomierne i Danmark og andre EU-lande går i fuldstændig opløsning, hvis vi genindfører permanent grænsekontrol som i tiden før 2001, også selv om grænsekontrol i dag er nødvendig af hensyn til nationalstaternes sikkerhed og politiske stabilitet.

Tak i øvrigt til Robert Grandt for gode oplysende kommentarer.

Christel Larsen

var der ikke noget med at sagde vi nej til euroen ville vi nærmest gå konkurs? Hvad er der betalt for de undersøgelser..

Poul Brunhøj

Herr Brockdorff.
Du er hoppet lige i den fælde nationalisterne og liberalisterne gerne ser du går i. Du tror nu at fjenden er de fattige i andre lande. Fjenden er et økonomisk system der skaber fattige mennesker og modvirker solidarisk fordeling af resurser/økonomi.
Og du er ikke alene Herr Brockdorff. Det er det der gør mig skide bange.