Læsetid: 8 min.

Udskyd ægteskabet og få mere ligestilling

Antallet af singlekvinder er eksploderet i flere vestlige lande f.eks. Danmark og USA. Det er en social revolution med politisk forandringskraft, som betyder, at kvinder i dag har haft voksne selvbestemmende liv mange år, før de gifter sig. Og dét er vejen til mere ligestilling
Antallet af singlekvinder er eksploderet i flere vestlige lande f.eks. Danmark og USA. Det er en social revolution med politisk forandringskraft, som betyder, at kvinder i dag har haft voksne selvbestemmende liv mange år, før de gifter sig. Og dét er vejen til mere ligestilling

Clara Bach/iBureauet

2. april 2016

Det er veletableret i forskningen, at når den står på familieforøgelse, klapper børnefælden om kvinderne: løngabet vokser, pensionsindbetalingerne bliver mindre, og karrieren går i stå.

Mere barsel til mænd har derfor længe stået på mange feminister og andre ligestillingsinteresseredes ønskeseddel som middel til mere lighed mellem mænd og kvinder.

Men hvad nu, hvis det også er ægteskabet i sig selv, der forhindrer kvinder i at udfolde deres fulde potentiale? Det er der noget, der tyder på, hvis man studerer den sociale revolution, der er skyllet ind over mange vestlige lande, herunder Danmark, de senere år: Singlekvinderne er eksploderet i antal, fordi mange kvinder i dag bruger deres økonomiske og sociale frihed til at skabe deres eget liv, hvilket betyder, at de gifter sig senere og senere. Eller helt lader være med at gifte sig.

Dermed hamrer de også en pæl gennem forestillingen om singlekvinden som en ensom og økonomisk dårligt stillet stakkel, der bare venter på prinsen på den hvide hest.

»Vi ved, at afsluttet uddannelse og det første barn hænger sammen. Det betyder, at jo mere uddannelse, en kvinde får, desto senere sker fødslen af det første barn. Da højere uddannelse i almindelighed betyder højere indkomst, er det ikke overraskende, at senere ægteskab betyder f.eks. højere løn,« siger seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Jens Bonke, der er ekspert i familieforhold.

De forandringer, der er sket i vestlige kvinders liv de seneste tre årtier, kan ifølge den amerikanske forfatter og journalist, Rebecca Traister, der netop har udgivet en ny anmelderrost bog med titlen All The Single Ladies, i høj grad kædes sammen med, at de udskyder ægteskabet.

»Indtil omkring 1980 blev amerikanske kvinder gift, mens de gennemsnitligt var mellem 20 og 22 år. Før da begyndte en kvindes voksenliv, når hun flyttede ud af sin fars hjem, og ret hurtigt derefter ind til den mand, hun giftede sig med, måske efter lidt uddannelse. Nu er gennemsnitsalderen for kvinder, når de bliver gift første gang, 27 år og i de store byer omkring 30. Dette enorme spring, der er sket inden for de seneste 30 år, betyder, at kvinders voksenliv bliver levet i rigtig mange år uden for det ægteskab, der i århundreder har defineret deres økonomiske, sociale, seksuelle muligheder og på mange måder begrænset dem,« sagde hun, da hun for nylig optrådte ved et arrangement i San Francisco i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.

Ressourcestærke

Ser man på de danske statistikker, er den udvikling, Rebecca Traister beskriver blandt amerikanske kvinder, på mange måder identisk med danske forhold.

Ifølge Danmarks Statistik er danske kvinder i gennemsnit 32,2 år gamle, når de bliver gift første gang. Og kigger man på de helt spritnye opgørelser fra samme organisation, er antallet af voksne med kun ét navneskilt på døren lige nu på sit højeste i de seneste tre årtier.

Pr. 1. januar 2016 levede 1,6 millioner danskere alene, hvilket svarer til 37 pct. af samtlige voksne og 54 pct. af samtlige familier. Kvinderne har igennem alle de 30 år, Danmarks Statistik har foretaget opgørelsen, været i overtal blandt enlige. Både mænd og kvinder forpligter sig senere – eller slet ikke – til andre.

Desuden viste en rapport, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) lavede for to år siden i samarbejde med Robinsohn Fonden, at udviklingen ikke skyldes f.eks. flere skilsmisser, eftersom antallet af opløste ægteskabet har ligget stabilt i de senere år.

Til gengæld er der sket et væsentligt fald i antallet af vielser. I 2001 var det cirka hver tredje blandt 1.000 ikkegifte kvinder over 18 år, der valgte at gifte sig. I 2011 var tallet nede på 22,6 – altså et fald på 33 procent på kun 10 år. Enlige forsørgere, herunder enlige mødre, er desuden blevet ældre, flere af dem bor i ejerbolig eller parcelhus, og flere har flere penge mellem hænderne, end de havde i 2000.

»Den procentdel, der er selvforsørgende, har været stigende i perioden 2001 til 2009, mens der til gengæld er blevet færre arbejdsløse, færre på kontanthjælp og færre i aktivering. Samlet set tegner der sig et billede af, at gruppen af enlige mødre både er blevet ældre og samtidig mere ressourcestærk. De klarer sig tilsyneladende også bedre på arbejdsmarkedet«, konkluderede CASA-rapporten.

Udviklingen er den samme i mange vestlige lande såsom Storbritannien, Frankrig og de øvrige nordiske lande. Men også i et land som Kina lever flere og flere yngre og velstillede kinesere ifølge The Economist nu også alene. Og de enlige kvinder søger mod storbyerne.

Sidste år var der ifølge en befolkningsrapport fra Roskilde Universitet 6.569 flere husstande med enlige kvinder end mænd i Københavns Kommune. 8.012 hvis man talte Frederiksberg med og 10.000 i alle kommuner i Storkøbenhavn. I New York bor der 210.000 flere singlekvinder end mænd.

Og ser man på USA som helhed, var andelen af gifte amerikanske kvinder allerede i 2009 nede under 50 procent, fremgår det af et uddrag af bogen, som har været bragt i New York Magazine, hvor Rebecca Traister er ansat. (Traister definerer her singlekvinder som både de, der aldrig er blevet gift, de fraskilte, de separerede, eneforsørgerne og enkerne.)

Det er imidlertid ikke det mest bemærkelsesværdige, noterer Traister, og henviser til, at andelen af amerikanere under 34 år, der aldrig har været gift, er steget med 12 procent igennem de seneste 10 år. I dag er kun 20 procent af amerikanerne mellem 18 og 29 år gift, mens det gjaldt for næsten 60 procent i 1960.

Ægteskab og indkomst

Udviklingen indbefatter selvfølgelig også, at flere mænd udskyder ægteskabet. Men de har ifølge Traister ikke været begrænset af ægteskabets rammer tidligere, sådan som det har været tilfældet for langt de fleste kvinder.

Og Traister er naturligvis heller ikke blind for, at kvindebevægelsen og den seksuelle revolution, der satte sine spor gennem det forrige århundrede, har resulteret i enorme forandringer for kvinder, både ugifte og gifte, der afspejler sig på alle niveauer i samfundslivet. Men, som hun også viser, består nogle af de snærende sociale kontrakter.

Hun refererer en undersøgelse fra 2010, som også er blevet omtalt i The Atlantic, der er foretaget af Robert B. Townsend for den amerikanske historikerforening, AHA, blandt 2.240 historikere.

De kvindelige historikere, der enten var eller havde været gift, var gennemsnitligt 7,8 år om at opnå et fuldt professorat. Mens kvinder, der aldrig havde været gift, kun var 6,7 år om at nå den samme stilling.

Omvendt var det for mændene. De ugifte var 6,4 år om at blive professorer, mens dem med en kone derhjemme opnåede universitets højeste akademiske stilling på 5,9 år. Ifølge Atlantic-artiklen var der også flere ugifte kvindelige professorer end mandlige blandt undersøgelsens deltagere.

Selv på en af USA’s mest prestigefyldte uddannelser, Harvard Business School, afslørede et studie i 2014, at kun syv procent af de kvindelige kandidater forventede, at deres karriere fik forrang frem for deres mænds. Det modsatte gjaldt for 60 procent af mændene.

Endelig viste ’Knot Yet’-rapporten, offentliggjort i 2013, at universitetsuddannede kvinder, som har udsat deres ægteskab, til de var i 30’erne, tjener godt 120.000 kroner mere om året end en kvinde med den samme uddannelse, der giftede sig i 20’erne:

»Er det så underligt, at kvinder ikke drøner ned ad kirkegulvet,« spørger Rebecca Traister i New York Magazine.

I Danmark har forskeren Mette Verner vist, at gifte karrierekvinder i lederjob og høje akademiske stillinger oftere bliver skilt og får færre børn end deres mandlige kolleger. Et forhold der dog er under forandring, eftersom kvinderne i højere grad er begyndt at gifte sig med mænd med lavere uddannelse og måske færre ambitioner end dem selv.

Singler redder ægteskab

At flere og flere kvinder udskyder ægteskabet og bruger de første 10-15 år af deres voksenliv på at uddanne sig og blive økonomisk uafhængige, betyder til gengæld ikke, at de får færre børn. Eller at ægteskabet som bærende institution i samfundet ikke fortsat gør sig gældende.

»Det er ikke sådan, at højere uddannede kvinder får færre børn, når man sammenligner med kortere uddannede kvinder, tværtimod. Jo længere uddannelse, desto større er sandsynligheden for at blive gift og få børn,« siger Jens Bonke.

Og Rebecca Traister er da heller ikke ude på at nedbryde ægteskabet. Faktisk har kvinder, der stiller flere krav til mænd og ægteskabet, spillet en mere afgørende rolle end så mange andre i forhold til at redde ægteskabet som institution, påpeger hun. For jo senere et ægteskab bliver indgået, jo mere ligestillet er det, mener Traister

»Senere indgåede ægteskaber kan meget vel være bedre ægteskaber. Det er svært at måle statistisk. Men man kan se, at i stater, hvor man generelt gifter sig senere, er der også færre skilsmisser. Og det giver god mening, at mænd og kvinder, der har lært at trives både inden for den huslige og professionelle sfære, kan leve mere ligestillede og dermed mere tilfredse liv,« sagde hun til 8. martsarrangementet.

I den danske debat er det til gengæld ofte blevet problematiseret, at singlekvinder stiller for store krav til deres tilværelse. Men i stedet for at se det som et problem, at singlekvinderne måske er blevet vant til at få det, som de vil have det, mener Traister, der selv levede som single til hun var i midten af 30’erne, at singlelivet er en gevinst for fællesskabet senere hen:

»Man bliver mere moden af det ansvar, der ligger i, at man i en lang årrække betaler sine egne regninger, laver sine egne indkøb, selv skruer en elpære i eller bruger boremaskinen. Det med, at vi skulle være blevet mere egoistiske, mener jeg kommer fra en historisk forestilling om, at kvinder simpelthen ikke havde et selv, som de var villige til sætte foran andres behov.«

At mange singlekvinder måske ikke aktivt har fravalgt parforhold eller ægteskab, afviser Traister ikke:

»Mange ville måske gerne leve sammen med en mand, men de har bare ikke mødt den rigtige endnu. Til gengæld består deres valg jo i ikke at gifte sig med en forkert mand, som jo ofte var løsningen tidligere. Så selvom det ikke er et aktivt valg at leve som single, har kvinder i hvert fald i dag en række muligheder, de kan benytte sig af i den situation.«

Den amerikanske forfatters første bog, Big Girls Don’t Cry, undersøgte, hvad det amerikanske præsidentvalg i 2008 betød for kvinder, politik og feminisme. Og Traister hævder med baggrund i vælgerstatistik, at singlekvinder i USA tilmed er blevet en vælgergruppe, der får mere og mere politisk magt.

»Singlekvinder læner sig mod venstre,« som hun konstaterede i San Francisco.

I 2012 stemte 67 procent singlekvinder mod 31 procent gifte kvinder på Barack Obama. Mens de gifte, kvindelige vælgere, der ofte er ældre og hvide, overvejende stemte på republikanernes kandidat, Mitt Romney. Det samme billede tegner sig i den nuværende primærvalgkamp, hvor enlige kvinder i højere grad foretrækker Bernie Sanders frem for Hillary Clinton.

»Men begge kandidater er nødt til at appellere til denne vælgergruppe. Derfor står politikområder, der især betyder noget for enlige kvinder og mødre, højt på begge kandidaters dagsorden. Det gælder f.eks. ligeløn, højere minimumslønninger, barselsorlov og offentlige daginstitutioner,« påpeger Rebecca Traister. Og som hun skriver i New York Magazine:

»Mange af disse områder er i årevis blevet betragtet som for risikable at gøre til centrale politiske temaer blandt demokraterne. Nu er det områder begge demokratiske præsidentkandidater støtter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

"Sidste år var der ifølge en befolkningsrapport fra Roskilde Universitet 6.569 flere husstande med enlige kvinder end mænd i Københavns Kommune. 8.012 hvis man talte Frederiksberg med og 10.000 i alle kommuner i Storkøbenhavn."

Det er vel udtryk for, at kvinderne overlever deres ægtefælle, og i det hele taget lever længere end mænd.

Lennart Kampmann

Et forhold til en anden person, hvor man bor sammen og deler livets op- og ned-ture er med til at slibe kanterne på personligheden.
Går man for længe alene, vil en personlighed nogle gange få et par skarpe kanter, der skærer andre. Det kan jo forhindre at man kan indgå i fællesskab med andre.
For både mænd og kvinder gælder at hvis man ikke kan finde ud af at samarbejde og tilpasse sig et andet menneske, må man klare sig alene.

Yderligere når man bor alene, er det nærliggende at planlægge udfra hvad der er godt for individet. Men i et forhold, er det ofte fordelagtigt at tænke lidt på hvad der er godt for begge, dels som par, dels individuelt. Det kræver lidt træning at mestre den disciplin.

Hvis man ikke er så skrap til at være sammen med andre, kan man efterrationalisere og drage den konklusion at andre ikke er helt oppe i niveau. At rette reflektionen mod egen person er en vanskeligere sag, da forfængeligheden ikke bryder sig om det.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen, Kent Thomsen, olivier goulin, Hans Aagaard og Knud Hisler anbefalede denne kommentar

Det er vist det man kalder platfodet forskning, lidt som når man ser bestanden af storke og børnefødsler stige med 10 % kan man konkludere at storken kommer med børnene.

Ser man samtidig på affolkningen af de vestlige lande i forhold til den oprindelige befolkning så
er der jo en naturlig sammenhæng.
Spørgsmålet er så om vi skal tale om et samfund, der er i mistrivsel, når et ellers socialt dyr
ikke længere vil forplante sig SAMMEN med en partner? Og man tillige oftere og oftere taler om børns mistrivsel i den besynderlige måde egoistiske voksne vælger at leve deres liv på.

Stort set hele den vestlige verden har valgt at løse paradokset ved at importere borgere fra mere børne- og folkerige kulturer som er dem kulturelt væsentligt forskellige, for at holde børnetallene oppe.

Dernæst er ligestilling andet end penge. For at have ægte ligestillig skal arbejdsdelingen i familien respekteres ved at indtjening ligestilles. Altså løn går enten på en fælleskonto eller fordeles ligeligt før udbetaling med 50 % til mandens konto og 50% til kvindens konto.

En "mand" kan ikke gå på arbejde UDEN at logistikken i hans bagland er i orden.

At tale om at karriereren går i stå fordi man går i gang med et projekt der hedder at få børn er noget vrøvl. Man har IKKE en karrierer fordi man tjener mere end de andre.
Man har en karrierer der følger DE MÅL man SELV sætter. Og ja børn er dyre og ja parforhold KOSTER noget.

At brokke sig over at en person med 10 års erfaring inden for et bestemt område tjener mere end en med 8 års erfaring er jo vanvittigt og SKAL man absolut have ti års erfaring hvor prisen er manglende familie?

Jeg ser selv gamle kollegaer i stillinger som "karrierer" mæssigt er spring fremad. Jeg har seks børn med tre forskellige kvinder og har altid besøg af børn eller kvinder. Jeg VED at en række af mine kollegaer ikke har NOGET eller NOGEN at gå hjem til. Jeg skal ikke dømme dem, men det er MIG der leverer børn til at DE kan passes på plejehjemmet. Det vil jeg da gerne belønnes for i MIT karrierervalg ved LØN til mig for at have børn. Så kan jeg også komme til Las Vegas 2 gange om året som jeg ser de med karrierer kan.
Kort sagt omfordelingssamfundet er helt forkert skruet sammen i forhold til hvad man belønner og hvad man straffer når man laver et samfund der skal beskytte og udvikle sig selv.

Henrik Brøndum, Niels Duus Nielsen og Gary Jensen anbefalede denne kommentar

Måske skulle man bare lade mænd og kvinder gøre som de vil?
Eller er det meningen at omstrukturere samfundet (kvinder/ mænd) til en bestemt handleplan/ størrelse?
Det begyndte nok med, at man i USA skulle bruge mere tid på karrieren, hvis man var kvinde - og ikke kunne nå omkring "moderrollen" til den tid, samfundet fandt heldigt?

Lise Lotte Rahbek

Lennart Kampmann
Har du så meget som to sekunder overvejet, at det muligvis er DIN livsstil og egoopfattelse,
og ikke singlernes,
der er noget galt med?

.. nej, det tænkte jeg nok. ..

Lennart Kampmann

@ Lise Lotte Rahbek
Og du blev irriteret fordi..???

Hvad mener du skulle være problemet ved min livsstil og egoopfattelse? Kender du dem da?

Med venlig hilsen
Lennart

Nej, Leo - jeg føler mig ikke truffet - da jeg betragter mænd og kvinder som lige :)
Men derfor kan man jo godt få lidt sjov ud af det...

Majbritt Nielsen

Jesper Brink
02. april, 2016 - 15:40Hvad der minder om et åbent brev til feminister:

Suk, feminister er åbenbart ude på at være onde ved mænd? Er vi ikke snart kommet videre end det? Suk...

Sascha Olinsson, Anne Eriksen og Gary Jensen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Tilbage står imidlertid det faktum, at med en gennemsnitlig alder for førstegangsfødende
kvinder på 29,1 og en samlet fertilitet på i snit på ca. 1,7 gennem ganske mange år, så falder
antallet af "etniske" danskere allerede om 6-7 år, og vi bliver (er) tussegamle.
Så faktisk skal vi være taknemmelige for en vis indvandring, for uden den vil vores
levestandard falde i de kommende år.
lignende betragtninger gør sig gældende for stort set alle europæiske lande.

Herman Hansen

...Det er ikke antallet af singlekvinder der er eksploderet i flere vestlige lande. Det er der i mod antallet af singlemænd som er eksploderet.

Et menneske kan blive 80 til 90 år gammel, altså bare et skud fra hoften, en uddannelse varer 3 til 5 år, så er der stadig ca.75 år til at snakke med andre.
Jeg glæder mig nu til, at se flere kvinder køre rundt i mørke audi A6, for mig er det super underholdning.

Nej, Maybritt, jeg forlader sporet for det er så syyynd for nogle, mænd...

De må forøvrigt glæde sig, mere af - er der også en klog?

Lise Lotte Rahbek

Lennart Kampmann
Nix, jeg kender dig kun igennem dine indlæg her på Information.
Dine indlæg indeholder ofte en svært bombastisk analyse af, hvad der er i vejen med andre mennesker - som nu din påstand om, at singler er kantede og mennesker i parforholde er afrrundede.

Det virker pænt provokerene på mig, når nogen slynger den slags ud.
I din verden vil det sikkert betyde, at der er noget i vejen med mig, når jeg kan lade mig provokere at slige betontunge påstande og fordomme.
Og det har du sikkert ret i.

Lennart Kampmann

@ Lise Lotte Rahbek
For den rene er alting rent. Jeg havde ikke set at du kunne læse indlægget sådan.
Hvis du nu genlæser det i rolig sindstilstand og hæfter dig ved udtryk som "nogle gange" og "hvis", så kan det være at du vil drage en anden konklusion.
Nogle gange kan mit navn og mine andre indlæg farve modtagerens holdning til det jeg skriver. Det har jeg ikke en holdning til. Jeg skriver for det meste uden filter, hvilket kan være både godt og skidt. Kun når jeg skriver pænt, skal man være på vagt. :)

Hvis jeg skal påpege noget, er det for mig underligt at du begynder at tænke over hvordan jeg vil opfatte det at du bliver provokeret. Hvorfor skulle det være vigtigt? Det er at tillægge mig alt for stor betydning.

Med venlig hilsen
Lennart

Lise Lotte Rahbek

Lennart Kampmann
Du læser øjensynligt ikke, hvad du selv skriver.
Den kunst vil jeg herefter igen forsøge at efterligne.

Niels Duus Nielsen

Herdis Weins: "...der er flere og flere, der er i flerårige forhold uden at dele adresse 24/7."

Det kan stærkt anbefales, man får det bedste af to verdener.

Henrik Brøndum

Jeg mener der er for meget marginaltilpasning i denne strategi. Kvinderne bør tage det fulde skridt og udsætte den første børnefødsel til efter pensioneringen - i ca. 65 år alderen! Min tidligere og gode kollega Søren Ziebe ved fertilitetsklinikken vil måske brokke sig over den ekstra arbejdsbyrde med de noget udtørrede ovarier - men han har godt af at få nye udfordringer. Samtidig vil denne strategi - hvis den introduceres globalt - reducere befolkningsvæksten og skabe masser af jobs til at passe forældreløse og vanskabte børn. Det rene win-win!

Niels Nielsen - fuldstændig enig !
Men det er jo med til at forplumre debatten og forskningstal, fordi man, der på papiret er singler, i virkeligheden ikke er det, men bare ikke bor sammen med partneren.

Lennart Kampmann

@ Lise Lotte Rahbek
Jeg skrev ikke at alle singler er sure eller at alle i parforhold er afrundede.
Med venlig hilsen
Lennart