Opdateret: Kritik af artiklen ’En unødvendig lejr’
Annelise Marstrand-Jørgensen besøgte lejren i begyndelsen af marts. Nogle af forholdene er siden blevet forbedret. Det oplyste den ansvarlige asylchef Birgitte Guldberg i et interview, som Information bragte samme dag som artiklen ’En unødvendig lejr’.
Information beklager, at asylchef Birgitte Guldbergs indvendinger imod artiklen ’En unødvendig lejr’ alene fremgik af en sideartikel i form af et interview og ikke blev indarbejdet i artiklen ’En unødvendig lejr’.
Læs hele kritikken og Informations svar
Anne Lise Marstrand-Jørgensen er forfatter og aktiv i organistationen Venligboerne
På Vojens station er det forår. Der er noget særligt ved blå himmel og sol over flade danske landskaber. Alt står så skarpt og friskt. Vi tager en taxa mod teltlejren for asylansøgere. Det lyder uhyggeligt, når man siger destinationen højt.
Min irakiske ven, Laith, venter på os ved gitterporten. Han har været i Danmark i fem måneder, og indtil sidste uge boede han på asylcenter i Helsingør. Da det lukkede, blev 60 mænd sendt hertil. Der bor 400 asylansøgere i lejren. Familier udgør halvdelen. Der er 89 børn under 18 år. Jeg er kommet for at besøge Laith sammen med Asrin Mesbah, som har stiftet en frivillig jurarådgivning. Vi er især interesserede i at se, hvordan børnene har det.
Det ligner en byggeplads. På porten er et skilt sat fast med plasticstrips: »Adgang forbudt. Færdsel på området forbundet med livsfare«. Vi får et gæstekort i receptionen og følger med Laith rundt om den lave sportshal til teltene. De skinner gult i solen – indenfor er der interimistiske gangarealer af plader.
Det er den mildeste dag i lang tid, jorden er smattet og våd efter regn. Laith viser os ind i spiseteltet. For nylig fik beboerne en kaffemaskine. Laith serverer i hvide engangskrus. Grupper af mænd sidder ved bordene, de ser trætte ud. Det er svært at sove i lejren. Der er en evig larm af mennesker og varmeanlæg; hver gang nogen vender sig i sengen, gynger nabosengen med. Nogle af dem får sovepiller og psykofarmaka for at få ro.
Madteltet er en vinkel, mændene spiser i det ene ben, familierne i det andet. Nogen har sat børnetegninger fast på teltdugen med tape.
De falmer i lyset: Et dansk flag, et navn, en pige med en stor hat.
På vej ud kommer jeg til at gå i vejen for en lille gruppe kvinder. Man kan ikke passere hinanden på den smalle gangsti.
Jeg spørger, hvor de bor. En ung kvinde med hestehale og lyseblå T-shirt trækker afsted med mig. For enden af teltområdet er opstillet en række barakker. Der lugter af bræk, så snart vi træder indenfor. De siger, at børnene ikke kan tåle maden og bliver syge hele tiden.
Læs også: Asylchefens svar på kritikken: Vi gør alt, hvad vi kan
En kvinde henter en pakke modermælkserstatning. Den fik hun på kontoret, da hun kom med sit halvandet år gamle barn, som er hårdt ramt. Der bliver serveret tre måltider om dagen. Selv om sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under tre år får fem-seks måltider om dagen, gælder det måske ikke, når man er flygtning.
Der er ikke køleskabe i barakkerne. Forældrene køber lidt kiks og chips til at stille den værste sult, men pengene rækker ikke langt. Der er toilet i barakken, men ingen badefaciliteter – de findes i et fællestelt i den anden ende af området. Det må være bøvlet med små børn på armen i frost og regn.
Der er yderligere 300 mænd fordelt i to gymnastiksale, som er omdannet til sovesale
Fint nok andre steder
Der kommer flere kvinder til, de står i døråbningerne, de viser os deres identiske værelser. Familier på seks bor på 12 kvadratmeter – der er plads til tre køjesenge og et lille skab, intet andet. Børnene kan kun sidde i sengene, når de ikke løber rundt udenfor. Flere af dem har været her, siden teltlejren åbnede i januar, nogle har været på andre centre først. Dér var fint, siger de, her er forfærdeligt.
De synes, at medarbejderne virker ligeglade, de har intet at tage sig til, børnene går ikke i skole. En otteårig dreng kigger nysgerrigt på os. Han har nøgne, misdannede fødder. Jeg spørger, om han ikke har sko, han viser mig et par smalle gummistøvler, som jeg har svært ved at forestille mig, hvordan han kan få fødderne i.
Over hele landet varetager man asylansøgeres sundhed ved det såkaldte NUS-princip – for at få lægebehandling skal det være Nødvendigt, Uopsætteligt eller Smertelindrende. Et lille barns vedvarende opkastninger eller en drengs klumpfødder er åbenbart ingen af delene.
Udenfor leger børnene på området, selv om de færreste forældre ville have lyst til at slippe deres børn løs dér. Det virker ikke sikkert, men ellers er der kun en barak med billardbord og bordfodbold. Da jeg senere lægger nogle billeder på facebook, er der en, som har været ansvarlig ingeniør for Forsvarets lejre i Danmark og missionsområderne, der skriver: »Gode billeder af ulovligt område.«
Læs også: Vesten, en biopolitisk dødsmaskine
Som særligt problematisk nævner han, at der er hurtigt brandbare materialer overalt og ulovlige elinstallationer udendørs. Der er et virvar af teltbarduner kun spærret af med plasticbånd, maskiner, huller i belægningerne, åbent ud til vejen, toiletskure klodset op på en måde, så et lille barn nemt ville kunne mase sig ind under dem. På et tidspunkt var der en af asylansøgerne, der tilbød nogle drenge penge for sex, et andet barn er blevet forulempet. Beboerne fortæller, at lejrledelsen ikke hjalp, men at de selv måtte tage kontakt til politiet. Gerningsmanden blev efterfølgende flyttet til et andet center.
Udenfor venter Laith for at vise os teltene. Et lille barn leger med en affaldspose fyldt med luft og rækker armene i luften, når vinden tager i den. Der er varmt i teltet. Laith havde ellers sendt mig et billede af sig selv klædt i huer og trøjer til natten. Han peger på en termostat, da jeg siger det til ham. Beboerne må ikke selv regulere varmen, men skal tilkalde personalet, der har en særlig nøgle. Om natten er der kun et par vagter på arbejde blandt de 400 beboere, så Laith har taget sagen i egen hånd. Han viser mig, hvordan han bruger sin finger som nøgle. Det ser ikke særlig behageligt ud, men de fryser ikke.
Børnene sover i barakkerne.
En labyrint af celler
Teltene er beregnet til otte mænd. Der er ualmindelig trangt og absolut intet privatliv. I den fjerneste ende af teltet er en række smalle metalskabe med hængelåse. Nogle af sengene er afskærmet af ubehandlede træplader, andre er ikke. Der er under en halv meter mellem hver seng og ingen yderligere gulvplads. Mændene bliver fordelt i teltene, som de kommer og rejser, andet princip er der vist ikke. Mange er stressede og traumatiserede, flere tydeligt syge. Vi sidder på sengene med vores kolde kaffe, de andre mænd sætter sig også, de er alle fra Irak. De hoster, Laith snapper hele tiden efter vejret. Han ved ikke, om det er psykisk eller fysisk, om natten er han bange for at dø.
»Sunni, shia, kristen«, siger en og peger på hver af de andre, »i vores telt passer vi på hinanden«.
Der er ofte slåskampe i lejren. Ledelsen fortæller os, det skyldes frustration over ikke at have noget at lave, at mange mennesker er samlet på meget lidt plads. De kalder det hverdagsskænderier. Laith fortæller, at alle er utrygge. Ledelsen ringer til politiet, hvis det er meget slemt. Laith fortæller om en sudansk mand, der blev sparket i ansigtet flere gange. Bagefter blev han sendt til et andet center.
En ung fyr i joggingtøj taler lavt og indtrængende, mens han ruller cigaretter. Han er kommunikationsingeniør og drømmer kun om at få lov til at arbejde. Han kan godt leve med lejren, siger han, det er ventetiden, der knækker dem. Selv om integrationsministeren har sagt, at hun prioriterer asyl fremfor familiesammenføring, er ventetiden på asylsamtaler eksploderet, og der kan gå næsten et år, før man kommer til første interview. De fisker deres identifikationskort frem for at vise os, hvornår de er kommet til landet, dagene flyder sammen. Laith har et billede af Jomfru Maria i sin pung. Ingeniøren blev bedt om at skrive under på en praktikaftale for et halvt år – praktikken går ud på at gøre rent på toiletterne. Jeg spørger til maden, de svarer, at den er elendig, men det er værst for børnene.
»Jeg spiser salat og ris hver dag«, siger den unge ingeniør. »Kødet...« Han viser håndflader og smiler undskyldende.
Jeg har lige læst i de papirer, han har vist mig, at han er praktiserende muslim. Direkte adspurgt siger han, at de ikke kan få at vide, om det er halal. Senere spørger jeg på kontoret. Lederen slår ud med hænderne.
»Aner det ikke,« siger hun, »det er fra et cateringfirma«.
»Er der et sted, I kan bede?« spørger jeg. Ingeniøren nikker mod plasticgulvet. Der er ikke plads. En anden ung fyr bryder leende ind og siger noget på arabisk. Ingeniøren oversætter: »Der er ingen Allahu Akhbar, ingen Store Gud her.«
Barn født i barak
I idrætshallen ser en flok mænd fjernsyn. Der bor 400 i lejren, der er to fjernsyn. Der er bygget en labyrint af små celler. En køjeseng til to i hver. En flok mænd er samlet om en vægt, den største af dem skal vejes. Jeg spørger, om de er bange for, han sidder fast i indgangen til sovekabinen, og de ler.
Åbningen til soverummene er ikke mere end en halv meter bred. Mange har dekoreret ydersiden af cellevæggene: »FC Barcelona« og »I love all people of the world«. En har malet en hest, i kluntet spring gennem væggen.
Da vi fortæller på kontoret, at vi er der for at se på børnenes vilkår, bliver vi inviteret ind til snak. Kontorbarakken er pænere end beboelsesbarakken. De genkender alt, hvad vi fortæller. De er også frustrerede. De havde troet, at det skulle være et midlertidigt opholdssted, nu har folk været her i måneder.
De arbejder på løsninger: Børnene skal i skole på et asylcenter i nærheden, de vil prøve at få indført mellemmåltidspakker til småbørnene, og Red Barnet har netop fået et lokale på området. De har også lejet et hus, hvor der skal være aktiviteter, og der er indkaldt til møde for frivillige. De har allerede en Playstation.
Da vi senere taler med venligboere i området, får vi at vide, at ledelsen har sagt det samme i flere måneder. Vi har set kvinder bakse rundt med barnevogne på de ujævne gangstier og spørger på kontoret, om der er gravide og spædbørn i lejren.
En af medarbejderne mener at have set en med stor mave. De kender til to spædbørn – den ene blev født i barakkerne. Den anden blev født på sygehuset. Det er ikke grund nok til at blive flyttet, at man har et spædbarn.
Åbningen til soverummet er dekoreret af beboerne.
’Er det Danmark?’
Ved gitterporten tager vi afsked med Laith.
»Næste gang vi ses, håber jeg, vi kan dele et måltid og tale og le sammen. I må undskylde, at vi giver jer vores smerte.«
Et ægtepar kommer gående. De tøver foran receptionen, en lille pige drikker vand af et plastikkrus på sin fars arm. De peger på en anden families klapvogn, kan de låne sådan en? En medarbejder peger på skiltet: De må komme tilbage næste dag, der er kontortid mellem 10 og 12.
»Men hun er stor,« siger medarbejderen og peger på pigen i den lyserøde jakke, »hun skal gå selv«. Hun er højst to år gammel. Den lille familie begynder at gå mod minimarkedet, pigen holder mor i den ene hånd, far i den anden. Vi overhaler dem i taxaen lidt senere, pigen græder og vil bæres.
Det værste er, at det er unødvendigt: Røde Kors har meldt ud, at de har pladser i asylcentrene, som allerede er betalt. Rundt omkring i landet siger flere byrådsmedlemmer, at de kan huse asylansøgere i nedlagte skoler og på plejehjem. Det koster 165 kroner i døgnet at varme et enkelt telt op. Støjberg lægger ikke skjul på, at hensigten er at skræmme mennesker, der har ret til at søge asyl, bort.
Det er stadig forår, da vi når Vojens. Toget er lige kørt, vi er de eneste gæster på Hotel Vojens restaurant. Vi kommer til at le – triste og magtesløse mellem kunstige blomster i høje vaser, rå æggeblomme i snapseglas og billedet af en skovsø.
»Hvad er dette her for noget,« siger Asrin og slår ud med hænderne. »Er det Danmark?«
Læs også: Asylchefens svar på kritikken: Vi gør alt, hvad vi kan
Danmark 2016:
»Adgang forbudt. Færdsel på området forbundet med livsfare«
"Udenfor leger børnene på området..."
Jeg savner ord.
Tak til Anne Lise Marstrand-Jørgensen - de forhold i Danmark er ikke til at fatte.
Var det ikke en opgave for TV-2 at lave en udsendelsesrække med skjult eller uden skjult kamara - mon ikke den kunne give en lige så heftig debat som udsendelserne fra moskeerne??????
Tænk at man kan kalde sig forfatter og skrive et så kedeligt sprog. Håner det er en pointe - at lejren er trist så skal sproget der beskriver den også være det?
Beskrivelsen af lejren ligner meget godt fru Støjberg og hendes menneskefjendtlige partis metoder for at holde flygtninge væk fra det fattige Danmark. Som journalist har jeg set mange lejre i Libanon ogJordan som luxuslejre ved siden af den omtalte danske lejr. Jeg er gammel nok til at huske vores umenneskelige behandling af tyske flygtninge lige efter 2. Verdenskrig. Vi er altså ikke blevet mere humane med årene. Desværre. Jeg græmmes over at være dansker. År efter Muhammed-tegningerne måtte jeg fortælle i dearabiske lande, at jeg kom fra Norge. Trist.
Katho
Når det nu er sandheden er det vel også rimeligt at få den frem
Hvad er alternativet, spørger Leo Nygaard (10:49).
Han er åbenbart ikke kommet helt til slutningen af artiklen, hvor følgende kan læses:
"Det værste er, at det er unødvendigt: Røde Kors har meldt ud, at de har pladser i asylcentrene, som allerede er betalt. Rundt omkring i landet siger flere byrådsmedlemmer, at de kan huse asylansøgere i nedlagte skoler og på plejehjem."
Det er meget tydeligt skrevet af en forfatter. Der er helt sikkert plads for både forbedringer og praktisk sans, eller måske er det ledelse?
Med mediernes forkærlighed for at fokusere på højst et eller to emner af gangen, så snydes folk til samme tilgang.,Det var ønskeligt om der var et mere varieret syn på samfundets problemer. F.eks hvordan hverdagen er for alle dem, der er frataget hjælp fra det offentlige eller de hjemløse. Ikke bare kikkertsyn, hvor man skifter emne som nogen skifter...
Så nu har vi skattely på programmet - og politikerne skal gøre noget? Det har de vel gjort længe, tilladt det altså?
Er det tilfredsstillende, at TV og dygtige journalister skal være adgangen til oplysning til de uheldige sider i folkestyret.
Leo Nygaard: Din kommentar - og især denne sætning: 'De unge flygtninge gør det samme fra deres land. Vil ikke bidrage', sammenkoblet med det andet du skriver: I et læserbrev blev foreslået, at alle de unge mænd blev uddannede til soldater og ydede en indsats mod dem, der var årsagen til deres flugt. Ja, hvorfor ikke.' viser tydeligt, at du ingen begreb har om tilstandende i Syrien, hvem der er involveret i kampene, og at de fleste flygter fra regimets egne bomber (her vil du måske foreslå, de skal tilslutte sig IS eller Al Nusra eller en af de forskellige andre terrorgrupper? Eller hvad?
Nej, lejeren er bestemt unødvendigt. Med mindre der er fra politisk side behov for at nedværdige mennesker i nød.
En velskrevet og rystende beretning, der skildrer helt igennem umenneskelige forhold, så man ikke kan ryste det af sig igen.
Jeg går stærkt ud fra, at der vil komme prompte lægelige og sundhedsfaglige og børnefaglige reaktioner på de skildrede misforhold.
Det er sundhedsskadelige og nedbrydende forhold - og det kan som sådan ikke forsvares af hverken Jammerbugt kommune eller Udlændingestyrelsen - uanset hvad den siddende regerings og ministers politiske dagsorden end måtte være: der er hvad børnenes trivsel, udvikling og sundhed angår tale om åbenlyse brud på børnekonventionen.
Er det forhold, som den almindelige borger ville byde egne børn, børnebørn eller andre børn, de kender og holder af?
1. Opkast og diare kan være livsfarligt for små børn. 2.
Der er ingen af de ansatte på kontoret, der har styr på, hvor mange gravide, der er i lejren.
Hvordan kan man tage ordentlig sundhedsfaglig hånd om de gravide og ammende kvinder, hvis man ikke ved, hvor og hvor mange de?
3. Desuden er der helt tydelig risiko for, at børnene bliver seksuelt krænket - og ingen af de ansatte reagerede på det tilfælde, der allerede har været.
Af asylchef Birgitte Guldbergs udtalelser i artiklen "Asylchef: Vi gør alt, hvad vi kan" fremgår dette med alt ønskelig tydelighed, at de hygiejniske forhold i forbindelse med bad er under al kritik; det forklarer måske en del af børnenes omgangssyge. Den anden delforklaring er selvfølgelig, at de er stuvet sammen som sild i en tønde.
Asylret, Johanna Haas
Uhyrligt, umenneskeligt, uværdigt ..-(
Leo Nygaard: Det du skriver, er værre en blot en 'forenkling'. Det er komplet grotesk!
'Krigen "startede" med oprør mod Assad. Det involverede, dræbte og sårede mange. Og så var der dem, der ikke deltog. Nu er mange af dem her. Det er deres krig.'
Krigen startede med en 10årig dreng, der malede nogle grafittier. Han og hans (uskyldige) kammerater blev fængslet og tortureret. Bødlernes trusler om at børnene ville dø i fængslet sendte mange på gaden. De blev mejet ned af Assads militær.
Folk bliver bombarderet med tøndebomber, tortureret, skudt. Byer som Homs er udraderede, overlevende blev evakueret.
Det er civilister, du taler om. Ikke militærfolk! Du kan ikke ane, om flygtninge har været med til at demonstrere imod Assad eller om de har gjort oprør. Men først og fremmest er det familier, civilister, der flygter fra krig og ødelæggelse. Hvordan du kan bebrejde dem det, er mig komplet uforståeligt. Og du skylder stadig svar om, hvordan og imod hvem flygtningene burde kæmpe i Syrien?
Til din sidste kommentar: det er altid en fordel, lige at medgive et link til ekstern information, så andre hurtig kan finde frem til den. Jeg fandt nogle korte indlæg i Jyske Vestkysten, som refererer til samtaler med personale i Haderslev flygtningelejren. Der fremgår dog ingen steder, at journalisten gik ind i lejren og foretog et selvsyn om forholdene, endsige har talt med beboerne.
God journalisme ser anderledes ud.
Johanna Haas, hvad har Jammerbugt kommune med asyllejen i Haderslev at gøre? Begge dele ligger i Jylland, men alligevel.
Uddrag af Anne-Lise Marstrand Jørgensens opdatering på Facebook i dag, den 7.april 2016:
kilde her:
https://www.facebook.com/profile.php?id=536777298&fref=nf
"- Der står intet i min artikel om embedslægen. Til gengæld er det sandt, at flere bekymrede borgere selv har henvendt sig til embedslægen for at bede ham se på forholdene i lejren. De har fået den besked, at embedslægen ikke har lovhjemmel til at foretage uanmeldte besøg i asylcentre. Det betyder ikke, at han ikke har adgang, men at han ikke har samme adgang, som han har mange andre steder - han skal skrive først. Det har han naturligvis gjort og det resulterede i et besøg i går. Det ville formentlig ikke have fundet sted, hvis ikke frivillige havde henvendt sig.
- Adgangen til læge har været begrænset. Det kan du få bekræftet hos ledelsen.
- Maden leveres af et cateringfirma. Der bliver serveret tre måltider om dagen. Indtil for ganske nylig fik børnene ikke mellemmåltider. Det bør de selvfølgelig have - det ved forældre og det ved Sundhedsstyrelsen. Det har lejrledelsen også medgivet, da vi aflagde besøg. Dengang arbejdede de på en løsning. På det tidspunkt havde der været børn i lejren i flere måneder."
Højrefløjen i DK, inklusive dens medier, her jv.dk, har altid og er altid gået efter at miskreditere alle, der ytrer sig kritisk om højrefløjens politik, her asylpolitikken. Men nu vi da hvorfor? højrefløjen i DK vil have en lov igennem der vil forbyde kritik af forhold der undergraver danske love. Kort sagt: Man vil ikke fra højrefløjens side længere finde sig i kritiske røster mod den førte asylpolitik - fra Informations journalister eller fra forfatteres side. Og ja, indrømmet, det kan være jeg ser spøgelser; jeg mener ikke jeg gør det. Baseret på alle historiske erfaringer fra alle samfund til alle tider, hvor højrefløjen har fået magt som den har agt, så kommer dette til at ske -først er det ytringer som f.eks.handler om at man går ind for et Kalifat der forbydes, så er det ytringer der kritiserer regeringens love om asylpolitik, eller ytringer om at man går ind for socialistisk samfund med proletariatets diktatur, der kriminaliseres. Og hvis I tror det ikke kommer til at ske, kan I bare tage til Argentina; Macri, højrefløjens præsident har lige lukket tv-kanalen Telesur, en kritisk stemme mod magthaverne og borgerskabet i Argentina.
Til alle jer, der undrer sig over, hvorfor Jammerbugt Kommune driver den lejr er svaret såmænd ganske enkelt. De har vundet kontrakten med Udlændingestyrelsen om at drive den her asyllejr i Haderslev. Så enkelt er det.
Og til jer der tror at det er så enkelt, at unge enlige mænd eller unge drenge fra Syrien, Afghanistan, Irak eller Iran bare lige kan tage tilbage igen, når der er fred,så kan jeg oplyse jer alle om at det er det altså ikke. Shia- og sunnimuslimer er rykket ind i de landsbyer der hvor yazarerne, yezidierne, hazarerne boede. Islamisk Stat kontrollerer stadig store dele af Mellemøsten -på trods af den syriske regeringshærs fremmarch i de seneste dage. Mange af de syrere der er flygtet er jo netop flygtet til DK på grund af vores gode ry for menneskerettigheder mm. og mv. Fra et undertrykkende, korrupt, syrisk regime, hvor Assad og hans bødler stadig, efter freden, vil sidde på magten i mange år endnu. Og stadig vil undertrykke folk der ønsker reelt (vestligt) demokrati med ytringsfrihed, pressefrihed mm. Pointen er således den her: Mange de flygtninge der i disse kommer til DK og til Norden, som flygtninge vil aldrig nogensinde kunne vende hjem igen; de vil nemlig altid være i fare for at blive personligt på grund af deres religion, etniske oprindelse, eller fordi de er en religiøs minoritet som f.eks. yezidierne er.
Svar til Else Marie Arevad: Teltlejren i Haderslev drives af Jammerbugt kommune på kontrakt med Udlændingestyrelsen. Den kommunalt ansvarlige er Birgitte Guldberg, asylchef i Jammerbugt kommune, hvilket forøvrigt også fremgår af information d. 4.4.16: "Asylchef:Vi gør alt, hvad vi kan."
Leo Nygaard, højrefløjen forsvarer ikke Danmark, tværtimod er den ved at omdanne det lille land, som i mange, mange år var berømt for sit frisind og sin rummelighed, til et åbent fængsel, hvor man skal have tilladelse, før man må ytre sig om noget som helst.
"Ødelæggelse af vort land ved ubegrænset emigration" skriver du, har du virkelig ladet dig hjernevaske af højrefløjens propaganda? "...venstrefløjen tillader ødelæggelse af vort land..." - McCarthy har da ikke levet forgæves, kan jeg se.
Vestkysten har altså været en højreorienteret avis, lige så længe jeg kan huske.
Leo, hvordan kan det være, at du blindt accepterer, at folk opbevares under forhold, som du ikke ville byde dine egne børn, bare fordi højrefløjen påstår, at sådan skal det være?
Leo Nygaard. Forfatteren har besøgt lejren ca. for 1 md. siden. Tror du helt ærlig ikke, at der bliver 'ryddet op' i ordets mest bogstavelige forstand, inden en minister kommer på besøg?
Jeg vil meget gerne anbefale denne DR2-nyhedsudsendelse, hvor forfatteren til denne artikel i Information udtaler sig:
https://www.dr.dk/tv/se/dr2-dagen/dr2-dagen-2016-03-31#
Se med mlm. minut ca. 43 til 52.
Er der ikke nogen her der har undret sig over at hovedparten af de flygtninge der er kommet til landet består hovedsagligt af enlige unge mænd??
Lad os bare kalde dem for våbenføre unge mænd!!
Hvem er det der traditionsmæssigt har ret til at deltage i væbnede konflikter??
Det er de lokale våbenføre unge mænd.
Og hvor befinder de våbenføre unge mænd sig så henne??
Åbenbart ikke på slagmarken.
Mange af dem befinder sig rundt omkring i Europa som asylansøgere, blandt andet i teltlejre i Sønderjylland
Men har de da medbragt retten til at deltage i konflikten i deres hjemland??
Kan man ikke sige at de med en vis ret har overladt retten til at deltage i konflikten i deres hjemland, til danske soldater, som så tager ned for løse konflikten??
Jeg er sådan set ligeglad med hvilken side de lokale våbenføre unge mænd, havde valgt.
Men nu har de valgt at desertere hel og holdent fra konflikten og har overladt det til andre end de lokale at løse konflikten.
På den måde har man mistet retten til indflydelse, og kan således ikke længere stille krav vedrørende deres hjemlande. Eller deres ophold her i landet.
Har lige set Anne Lise Marstrand-Jørgensen i DR2. Findes der en konto hvor man kan betale flygtningevennerne for at bruge hende noget mere i deres kampagne?
Ja, jeg så hende også, Henrik Brøndum. Hun gjorde det skidegodt, så du skal være velkommen til at bidrage økonomisk til, at hun fremover kan komme endnu mere til orde.
Medmindre selvfølgelig, at du foretrækker at høre Marcus Knuth fortælle - endnu en gang - at han har ligget i telt, vistnok i Afghanistan?
Jamen det vil jeg meget gerne. Hvis det er sådan venstrefløjen vil køre deres kampagner - kan vi der ligger inde på midten og kun ønsker forbedringer/justeringer - og ikke samfundsrevolutioner trygt læne os tilbage og sove roligt om natten.
Hvis jeg var mere inde over det politiske spil ville jeg lave en gimmick - f. eks. forklæde noget grisekød som lam - servere det i lejren og så lade skandalen sive - hvor I så kan sætte Anne Lise Marstrand-Jørgensen til at give den gas?
Det er dog utroligt - en frivillig besøger en flygtningeteltlejre i Haderslev og ser her ved hendes besøg nogle forhold som hun skriver om. Straks overfalder den ansvarlige minister hende - med en salut som at hun lyver osv.
Jeg ved ikke om jeg skal le eller græde - Inger Støjberg har selv optrådt som Fogh Rasmussens Komiske Ali (eller hvad S.Husseins talsmand hed) Ligeledes har hun fortalt om børnehaver i Ålborg,(eller hvor det var i det Nordjyske) der havde forbudt svinekød - hvilket viste sig ikke at være sandt. Jamen dog tor "tyv at hver mand stjæler"?
Hvorfor vedkender IS ikke bare, at flygtningeteltlejerne skulle først og fremmest virke afskrækkende og så ubehagelige som muligt at opholde sig i . Ud fra det må IS da være glad over beskrivelsen - men problemet for IS var nok at det ikke skulle siges så højt.