Læsetid: 7 min.

Valentinsdag i en terrortid

MR opnåede Danmarks-berømmelse, da han i sidste uge kaldte dommeren i sagen efter Omar El-Hussein ’nazist-luder’. I virkeligheden er han en rigtig romantiker
MR opnåede Danmarks-berømmelse, da han i sidste uge kaldte dommeren i sagen efter Omar El-Hussein ’nazist-luder’. I virkeligheden er han en rigtig romantiker

Mia Mottelson

23. april 2016

I dag skal det handle om medvirken og dolus eventualis. Det bliver lidt nørdet.

Men jeg lover jer en lille kærlighedshistorie, hvis I hænger på.

Først juraen. Sagen efter Omar El-Hussein kan koges ned til ét spørgsmål, efter at alle fire tiltalte nu har afgivet deres forklaring: Forholdt de fire tiltalte sig ved deres psykiske og fysiske opbakning accepterende til muligheden for et terrordrab og drabsforsøg, som dem Omar El-Hussein begik foran synagogen 15. februar 2015?

Selv et barn kan forstå, at man kan straffes, hvis man indser eller burde have indset, at ens handlen medvirker til terrordrab eller drabsforsøg – hvad enten man har vished for, at det vil følge af ens handling, eller det blot vil følge med overvejende sandsynlighed. Men hvad nu hvis man medvirker til at foretage en handling, hvor følgen, lad os holde det til terrordrab eller drabsforsøg, anses for mindre sandsynlig?

Det kaldes hypotetisk forsæt, dolus eventualis, og selv om det lyder som en besværgelse fra en Harry Potter-bog, så hæng på lidt endnu: Når den, der anser noget for blot muligt, altså mindre end 50 procent sandsynligt, medvirker til en handling, som man kan straffes for, kan der også være tale om forsætlig medvirken.

Det hypotetiske forsæt er en del af dansk ret, men omstridt. Hypotetisk forsæt indtræder, når den, der anser noget for blot muligt, altså mindre end 50 procent sandsynligt, antages at ville have handlet på samme måde, som hvis den pågældende havde vished for følgen. Nøgleordet er »antages«. For hvem ved, hvordan nogen ville have handlet, hvis…?

Kan man virkelig dømmes på en antagelse? Ja. Sådan er loven. Kan man også dømmes for medvirken til drab og drabsforsøg i en terror-sag, hvis et hypotetisk forsæt foreligger? Ja. Sådan er loven.

Modsat: Det giver normalt ingen mening at dømme et menneske for medvirken til en forbrydelse, vedkommende ikke ønskede, ikke kunne eller burde have set som sandsynlig eller i det mindste ved sine handlinger at have forholdt sig accepterende til muligheden for.

En advarsel

Så langt så godt. Men hvad er medvirken egentlig?

Der skal ikke meget til. Enhver form for tilskyndelse, råd eller dåd kan føre til en domfældelse. I de fire tiltaltes tilfælde: Det er muligt, at to af dem ’bare’ medvirkede til at bortskaffe gerningsvåbnet efter skyderiet ved Krudttønden, det er muligt en tredje ’bare’ gav ham en hættetrøje, og den fjerde ifølge anklageskriftet ’bare’ gav ham den taske, politiet fandt på den livløse Omar El-Hussein efter nedskydningen på Svanevej. Det kan være medvirken.

Det her er vigtigt. Så før jeg kommer til kærlighedshistorien, vil jeg gøre juraen helt færdig:

Kombinationen af de to forhold – dolus eventualis og grænsen for medvirken – giver ifølge kritikerne en giftig situation. Da Straffelovsrådet for ti år siden kom med en betænkning om terrorlovgivningen, afgav juraprofessor Vagn Greve, som i dag er gået bort, en mindretalsudtalelse. Han fandt det nødigt med en advarsel:

»Dansk ret har et særdeles omfattende medvirkensbegreb; det er endvidere, også i modsætning til en del andre landes, muligt at anvende den fulde strafferamme på alle medvirkende. Disse regler betyder, at dansk ret vil få et væsentligt større kriminaliseret område end andre landes, selv om landene tilsyneladende kriminaliserer præcis den samme handling med de samme ord, f.eks. i henhold til en traktat eller en rammeafgørelse. I dansk ret er de subjektive krav endvidere blevet slækket i løbet af straffelovens gyldighedstid. Da straffeloven blev indført, antog man, at der i en række sammenhænge skulle kræves kvalificeret forsæt (hensigt). I dag antages det i så godt som alle tilfælde, at også de lavere grader af forsæt er tilstrækkelige; ydermere har den allerlaveste form for forsæt (eventualitetsforsæt) fået en meget bredere anvendelse, end man antog for blot ganske få år siden. Sådanne meget betydelige udvidelser af det kriminaliserede område i forhold til det, som direkte fremgår af ordlyden, er særligt problematiske, når man skubber det strafferetlige værn langt ud fra den egentlige skadetilføjelse og kriminaliserer ganske dagligdags handlinger. Der er ikke mindst ved kriminaliseringen af upåfaldende handlinger et åbenbart behov for til gengæld at sikre sig, at den subjektive dækning (graden af forsæt) viser, at den pågældende persons adfærd er strafværdig.«

Et »omfattende medvirkensbegreb«, subjektive krav, som »slækkes« og »dagligdags handlinger,« som kriminaliseres.

Læs også: »Snart, snart vil I se det ubeskrivelige«

Når man læser afdøde juraprofessor Vagn Greve, synes terror-sagen efter Omar El-Hussein som en ultimativ test af, hvornår en persons adfærd er »strafværdig«.

Tiltalte MR forstår ingenting.

Ifølge anklagemyndigheden købte han den taske, man fandt på Omar El-Hussein.

»Hvad er det kriminelt? Hvad er det jeg har gjort? Hvornår har jeg terroriseret Danmark. Vis mig beviserne,« siger han under sin forklaring:

»Jeg er tiltalt for drab og drabsforsøg, fordi I skød Omar og ikke kan få svar fra ham. Men jeg har ikke boet i Omars hoved, så jeg kan svare på, hvad han har tænkt, og hvorfor han har gjort, hvad han har gjort.«

Han opnåede Danmarks-berømmelse, da han i sidste uge kaldte sagens dommer »nazist-luder«.

Fingerkys og blink

I virkeligheden er han en rigtig romantiker.

Luften er tyk af fingerkys og blink med øjnene og »jeg elsker dig«, hver gang MR kan stjæle sig til at kommunikere med sin kæreste. De ledsagende betjente gør, hvad de kan for at forhindre det – det er ikke tilladt – men opgaven er umulig.

Den 31-årige mand er tidligere idømt otte års fængsel i by- og landsretten for at være involveret i et stort våbenlager i Haraldsgade på Nørrebro, men MR fik i Højesteret nedsat sin straf til fem år og otte måneder. Han var netop færdig med afsoningen af en reststraf på tre måneder, da Omar El-Hussein angreb Krudttønden. Seks dage havde han nået at være på fri fod.

Læs også: Soldaterne fra Mjølnerparken

Ved grundlovsforhøret græd hans 19-årige kæreste og forstod ingenting. Hun er fra Spanien og følger nu retssagen fra tilhørerrækkerne.

Hun er brun i huden, har høje kindben og ligner Pocahontas – Disneys fortolkning af en billedskøn indianer kvinde – virkelig meget.

Jeg prøver at henvende mig til hende i en pause, men hun lyver, smiler og skynder sig videre, da jeg spørger hende, om hun er kæreste til den tiltalte MR i terror-sagen:

»No.«

Det gør ikke noget.

14. februar 2015 var Valentinsdag – de elskendes helligdag. »Det er en særlig dag for mig,« forklarer MR: »Jeg skal fri til min kæreste.«

Det skal ske om aftenen, men først vil han lige slå nogle timer ihjel på Nørrebro.

På caféen Powerplay mødtes han med to af de andre tiltalte, hvor de hørte nyheden om et skyderi på Østerbro.

MR har haft tilknytning til Brothas i Mjølnerparken, hvor han har et par pushere til at sælge hash for sig. Han går med sine venner over for at hente dagens omsætning. En af pusherne manglede ifølge MR’s forklaring en taske til klumperne med hash, og han lovede at skaffe en taske til ham.

Læs også: Krudttønden, vi alle sidder på

De tre tiltalte mødes med den fjerde tiltalte, IA, som er vokset op med Omar El-Hussein.

Anklageren vil vide, hvor længe de har kendt hinanden:

»Siden jeg lærte at gå.«

Omar El-Hussein er kort forinden dukket op i IA’s opgang og har bedt om at låne en trøje.

MR fortæller IA om skyderiet på Østerbro, og IA får en mistanke om, at det kan være Omar El-Hussein, som har skudt på Østerbro.

»Han går lidt i panik over, at han har givet ham en trøje,« forklarer MR.

MR spørger, om IA kun har givet ham trøjen, det bekræfter IA, og så beroliger MR ham.

Det kan ikke blive et problem, hvis det bare er en trøje.

Målet var Vilks

Dolus eventualis. De kan umuligt vide, hvad det er. Har de det, eller har de det ikke?

De fire tiltalte går sammen gennem Mjølnerparken, men deler sig for at lede efter en pusher, de ifølge deres egen forklaring ikke kan finde.

To af de tiltalte møder Omar El-Hussein, som rækker den ene en sort plasticsæk med gerningsvåbnet fra Krudttønden. Den tiltalte skynder sig at stille sækken fra sig op ad et hegn i nærheden.

De fire samles bag et skur, hvor de ikke kan ses på videovervågningen.

Omar El-Hussein er der også. Omar El-Hussein fortæller, at hans mål var Muhammed-tegneren Lars Vilks, samt at Finn Nørgaard forsøgte at gribe fat om ham bagfra, mens han var under beskydning. Derfor dræbte han ham. Omar virkede ked af det, forklarer hans barndomskammerat.

»Det dér var slet ikke den Omar, jeg kender.«

IA betegner i retten aktionen som en selvmordsaktion, der slog fejl:

»En fiasko.«

Muhammedtegneren skulle »ned med nakken« for at have tegnet profeten, mente Omar El-Hussein. Finn Nørgaard havde han intet udestående med.

Ingen af de fire tiltalte anede noget om Omar El-Husseins planer, og IA er sur over, at Omar El-Hussein har opsøgt ham i hans forældres hjem. Det kan give hans familie problemer.

Læs også: Er man medskyldig indtil det modsatte er bevist?

BH er vred over det med geværet. Han vil ikke rodes ind i noget. Heller ikke MR. Han vil til Husum, hjem til sin kæreste og frieriet, forklarer han.

Alle fire forklarer, at der ingen planer eller tale var om endnu en aktion. De var overbevist om, at politiet når som helt ville storme ind og pågribe Omar El-Hussein.

»Jeg tænkte, at han ville gemme sig. Måske tage til Syrien.,« forklarer IA.

Kort efter skilles de fire igen.

MR går mod Føtex på Nørrebrogade, hvor han ses købe den sorte taske, politiet finder på Omar El-Hussein.

MR nægter at have givet den til Omar El-Hussein – han gav den til sin pusher, siger han.

Anklagemyndigheden tror ham ikke. Kort efter ses Omar El-Hussein med en taske af helt samme type uden på den hættetrøje, han fik af IA.

Så skynder MR sig til Husum.

Hans forsvarer spørger, om han opholdt sig dér hele aftenen sammen med sin kæreste.

Det bekræfter MR.

»Og hvad lavede I?« spørger forsvareren.

»Hvad laver et ungt par Valentinsdag?«

Serie

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Mindegaard
  • Niels Duus Nielsen
Kirsten Mindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for at tage dette emne om en antagelse SKAL kunne før dom.

Tænk hvis jeg gav vores nabo en taske og hun senere begår en kriminel handling og har tasken med skal jeg så også dømmes som medskyldig. Hvis ja så bliver "fængselsindustrien" et af hovederhvervene i Danmark.

Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så - hvis man lyver ligeså stærkt som en hest kan rende og iscenesætter sig selv som en gangsta' istedet for en terrorist, så æder journalisten det råt og glemmer al kritisk sans?

Steffen Gliese

Danmark holder mere og mere op med at være en retsstat, og det er åbenbart rigtig let at kriminalisere på en måde, som var det Kafka.

Kirsten Mindegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Pusher bagmænd, våbenlagre, terrorist håndlangere - hvem fanden har i første omgang lukket de knægte og deres familier ind i landet?

Peter,
skyldige i hvad?
Apropos tasker og tøj: Hvis man kan blive dømt på det skitserede grundlag, må man vel også kunne dømme den tøjforretning, der i sin tid har solgt tøj til Omar El-Hussein. Med de fordomme, der eksisterer om folk med hans kulturbaggrund og hudfarve, må tøjforretningen vel kunne regne ud, at han ville tage det tøj på, når han skulle ud for at begå sin ugerning.

Martin,
de fleste af de knægte, du omtaler, er sikkert født og opvokset her i Danmark. Det er ikke deres forældres kulturelle (m.m.) baggrund, der gør dem kriminelle, men det miljø de er opvokset i.

peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Per Jongberg og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

men ansvaret for kriminalitet uanset baggrund er stadig den enkeltes. Baggrunden kan bruges til at forstå og erkende, men aldrig som en undskyldning. Er man pusher ved man godt det er kriminelt og man ved også det er ulovligt med våben. Det at slå et andet menneske ihjel fordi man mener han har begået noget dumt, kan aldrig som sådan undskyldes. Hussein kunne have bedt om en samtale med Wilk eller fortælle ham at han gjorde Islam uret. Jeg har så overhovedet ingen forudsætning i forhold til de fire mænds medskyld eller motiver.

For at fortsætte lidt i Dorthe Sørensens kommentar; her er et andet spørgsmål.

Hvis jeg nu havde en søn (hvad jeg ikke har) og til hans konfirmation gav ham en taske eller en computer eller en iPhone, og sønnike så som 18-årig brugte tasken og iPhonen til et røveri f.eks. - ved at søge på adresser eller lignende - kunne jeg i så fald også blive dømt for medvirken til røveriet - fordi jeg burde have vidst at sønnike ville bruge disse mine gaver til netop dette. Eller lad os sige at min søn er blevet 18 år og jeg giver ham en ny skoletaske eller en ny rygsæk. Sønnike har rygsækken på, som han altid har, da han begår vold mod en anden person. Jeg ville så også kunne dømmes, ikke sandt, fordi jeg gav ham, den rygsæk, fordi jeg burde have vist, at han ville have den på hin aften, hvor han slog et andet menneske ned :( .

Hypotetisk forsæt må jo være på den måde; man burde have vidst, hvad person x ville gøre med ting y eller skulle bruge ting z til, fordi man burde have vidst, at person x ville bruge ting y f.eks. en hættetrøje eller en taske til at begå et drab med, mens han havde tøjet eller tasken på sig. Det er ho nærmest umuligt at forsvare sig imod dette her, fordi man ikke kan modbevise dette; dermed underminerer man den her: de anklagede er uskyldige indtil deres skyld er bevist. Nu er det pludselig de anklagede, de tiltalte, der skal bevise, at de ikke anede, at Omar El-Hussein i dette tilfælde, ville bruge f.eks hættetrøjen eller tasken til det, han gjorde hin aften i februar 2015. Og da man ikke kan være i andres hoveder, og vide, hvad andre tænker, eller har af motiver, er det svært at modbevise dette hypotetiske forsæt.

Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på at det her er hvad der sker når forsvarerne ikke har mulighed for at mødes med deres klienter, de fire tiltalte, inden selve retssagen og opridse og forklare sagens alvor for dem, og for hvad anklagemyndigheden i DK (i DK, i realiteten politiet) mener de skal dømmes for. Har forsvareren ikke set anklageskriftet mod deres klienter, de fire tiltalte, før det første retsmøde i retten her i 2016? Så de har haft mulighed for at imødegå anklagerens ord om dolus eventualis, om de har har haft, som anklageren udtrykker det, hypotetisk forsæt eller ej.

Et helt andet problem i dansk retspleje er at at forsvareren slet slet ikke har mulighed for selvstændigt at efterforske politiets og anklagerens påstande; den mulighed har en forsvarer i USA. (og vist også i visse andre lande i Europa, mener jeg). Alle der har set Perry Mason, eller amerikanske politi-serier eller retssal-dramaer fra USA, ved dette. Mange tror at den måde retten er sat på her i DK er den samme som den er i USA; langtfra. De amerikanske dommere er meget opsatte på at sikre de anklagede en så retfærdig rettergang som muligt; dommerne ved byretterne i DK er vel, hvad? dommerfuldmægtige? som næsten lige er blevet færdige med deres cand.jur. eksamen og som led i at blive advokat skal arbejde som dommer ved en byret eller på et advokatkontor. Sådan som jeg har opfattet det i hvert fald. En forsvarer i DK ville, hvis de havde samme muligheder som i USA, selv kunne undersøge politiets påstand om bl.a. tasken og hættetrøjen mm.

For mig at se er der ingen tvivl her; politiet og anklageren, prøver at bevise, at de fire tiltalte kendte Omar El-Hussien, at de vidste hvad han havde til hensigt, eller at de burde have vidst, hvad han havde til hensigt, kort sagt: man er ude på at få de fire tiltalte dømt for det som begynder med t.... - udelukkende fordi de kendte Omar El-Hussein. Og måske også fordi de befandt sig i det samme miljø som Omar El-Hussein. Hvorfor? Måske fordi politiet - og anklageren - tror, at de derved kan få en masse pushere dømt på baggrund af at de burde have vidst hvad person x ville gøre mod person y, hvis person x gav person z nogle ting, knojern f.eks.

En sidste ting er den her:
Lykkedes det her for politiet og for anklageren - hvad jeg ikke håber - kan alle dømmes for alt. Alle kan dømmes for at kende et bandemedlem, alle kan dømmes for at have kendt en person som har været medlem af en bande engang. Eller bare kende en som kender en der kender en som er med i en bande, fordi man jo måtte vide, hvad de gik og rundt og lavede....uanset om man selv var med i det eller ej.

peter fonnesbech, Kirsten Mindegaard, Morten Jespersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Uanset at jeg ikke kan se, hvordan de anklagede her kan være skyldige i nogen kriminel handling - og det kan jeg dælme ikke se - så bliver jeg stadigt, som jeg har gjort opmærksom på i en anden tråd - træt af at se dem gjort til - vi-kan-godt-forstå-du- er-kriminel-fordi-du-er blevet-diskrimineret ofre.
Og jeg får i den grad brækfornemmelser, når en ung mand, der kalder en kvindelig dommer for -"nazi-luder" her af journalisten fremstilles som en romantiker. Enhver mand, der i en hvilken som helst sammenhæng råber luder efter en kvinde, er i min optik en skide mandschauvinist - og jeg er ikke engang en rabiat feminist. Måske skulle journalisten prøve at råbe "puta" efter MR's spanske kæreste og se, hvordan hun reagerer på det.

Niels Duus Nielsen

Rasmus Knus: "forholdsvis tunge tekniske beviser i sagen" - hvor er beviserne, og hvad er det tunge? Jeg har pligtskyldigt læst Politikens referat af overvågningsvideoernes indhold, som du linker til, men jeg har ikke selv set videoerne, så jeg er ærligt talt i tvivl om, hvor vidt referatet holder vand - bl. a. fandt jeg det betænkeligt, at disse "tekniske beviser" er ledsaget af et billede af "blomsterhavet foran synagogen", som vel kun kan illustrere nogle for en retfærdig retssag fuldstændig uvedkommende følelsesmæssige reaktioner på forbrydelsen?

Har du set videoerne, siden du umiddelbart godtager Politikens/anklagemyndighedens udlægning af dem?

Hvis du stoler på Politikens skriftlige "oversættelse" af de levende billeder, hvorfor stoler du så ikke på Informations beretning fra retssalen? Som udgangspunkt kan den ene journalist vel være lige så god som den anden? Politikens vinkling er, at de nok er medskyldige, Informations vinkling er, at de er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Har du særlige grunde til, at du finder Politikens vinkling mere sand og retfærdig end Informations?

Herdis Weins, det er ganske rigtigt ubehøvlet at kalde en kvinde for en luder, hvis hun ikke er det. Men det er altså sagen totalt uvedkommende. Jeg er sikker på, at det er noteret i retsprotokollen som et selvstændigt punkt, og at det vil få konsekvenser for vedkommende; der er vist stadig noget der hedder "foragt for retten". Og som du selv er inde på: man kan godt være ubehøvlet uden at være terrorist, omvendt kan man godt være ubehøvlet og samtidig være romantiker. Mennesker er sammensatte væsner.

Og Martin Lund, hvis de tiltalte virkelig er pushere, vil de nok blive retsforfulgt for det, og hvis de virkelig har våbenlagre, vil de blive retsforfulgt for det, begge dele er mig bekendt ulovlige. Men allerede nu at kalde dem håndlangere for terrorister er altså at stramme den, så længe der endnu ikke er faldet dom i sagen. Men jeg kan se, at du allerede har dømt dem på forhånd. Hvordan bærer du dig ad med at være så sikker i din sag?

Niels Nielsen - det er sgu sødt, at kalde det "ubehøvlet" at kalde en kvinde for luder. Selv når det gælder reelt arbejdende prostituerede/sexarbejdere/escortpiger etc. - det man på engelsk så pænt kalder "working girls" - er det faktisk en ord med en stærkt fornærmende hensigt - sjovt nok har vi ikke engang et modsvarende ord for mænd.
Og ja - mennesker er sammensatte væsner - en gangster kan uden at føle skyld dræbe en familiefar, men ryge op i det røde felt, hvis nogen siger bøh til den datter, han er en god og kærlig far for, og en voldelig ægtemand kan komme med blomster, søde ord og erklæringer om ubrydelig kærlighed til konen næsten lige efter, han har banket hende.
Men det bør ikke skygge for dens kendsgerning, at de begge har gjort noget utilgiveligt.
Og en mand, der bruger ordet luder om en kvindelig dommer/sagsbehandler/politibetjent, etc. (for de hører det også ofte) er en mandschauvinist, uanset hvilken afmagt ordvalget udspringer af - lige som enhver der vælger ordet bøsserøv som skældsord til en mand afslører et mildest talt betændt forhold homoseksualitet for også de skældsord, vi bruger, siger noget om os og er ikke tilfældige.
MR kunne have kaldt dommeren for en møgkælling, en so, en idiot etc. Hans valg af skældsord siger noget om hans kvindesyn - og det er sgu ikke kønt.

Søren Jensen

Det er jo spurve og kanoner det der foregår i nationens mest populære terrorsag i nyere tid. Sagen handler i bund og grund ikke om de 4 unge tiltalte har medvirket til terror eller ej, men derimod om den enorme politiske kapital der allerede er investeret i "krigen mod terror". Selvfølgelig får de tiltalte mere end svært ved at forklare hvorfor Omar El-Hussein ikke lige så godt selv kunne skaffe sig en trøje og en taske samt smide sit eget gevær bort og netop af den grund skal anklagemyndigheden nok få dem dømt. Men det mest slående ved sagen er at alle de beviser man hører mest om, stammer fra handlinger på dagen, som for det første er meget menneskelige og for det andet er ting de fleste kunne komme til at gøre hvis en ven satte dem i samme situation. Der er jo ikke rigtig noget der indikerer at de tiltalte har været med til at forberede og planlægge hvad Omar El-Husseing gjorde. Kan vi som samfund forlange en bedre moral af 4 unge halv- og helkriminelle fra Mjølnerparken, når vores egen kære Statsminister ikke engang kan finde ud af i hvilken kasse han skal rode efter penge til sine egne trusser? At anvende terrorparagraffen med den udvidede strafferamme, for smågerninger er urimeligt og minder mere om symbolpolitik overfør til en retssal, hvor det bestemt ikke hører hjemme. Det må vi håbe at retten gennemskuer, når straffen skal udmåles. Vi vil trods alt alle sammen hellere leve i en retsstat, hvor straf står mål med gerning, end at se 4 2. generationsindvandrere stege for at der kan blive sendt et symbolpolitisk signal om at terror er uacceptabelt i enhver afskygning. Er der nogen, med hånden på hjertet, der for alvor kan forestille sig, at lange fængselsstraffe til de tiltalte på nogen måde skulle resultere i mindre terror i andedammen?

peter fonnesbech og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Niels Nielsen

Tjah - hvor er sandheden? Nok et sted midtimellem alle de fremstillinger, som vi præsenteres for i offentligheden. I sidste ende er det domstolen som dømmer i sagen og jeg har rimelig tillid til det, at danske retssystem kan afgøre, hvad der er medvirken til terror og tilfældige møder mellem venner, da dette er første gang, der skal dømmes efter denne paragraf efter en konkret terrorhandling.

Dommeren kan derfor være næsten sikker på, at sagen ankes af den ene eller anden part og at alle sagens elementer vil blive gransket, både af journalister men også af jurister, studerende etc. Kendelsen vil kort sagt blive trykprøvet i alle ender og kanter.

Min sølle mening er bare et resultat af, at have fulgt sagen, herunder specielt de forklaringer som er afgivet og mit eget personlige kendskab til kriminelle miljøer via. barndomsvenner, bekendte og erfaringer.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, betaler du skat? Hvis du gør, er du medskyldig i finansiering af terror, da Folketinget netop har vedtaget, at Danmarks skal bistå med syv kampfly i det kommende terrorbombardement af udvalgte civile mål i Irak og Syrien.

Lovgivningen er imidlertid så smart indrettet, at denne form for finansiering af terror ikke vil blive retsforfulgt, på trods af erling jensens og mange andres analyser af hvad der er op og ned i international ret. Loven gælder ikke på samme måde for alle, der er jo forskel på folk.

Rasmus Knus, jeg er selvfølgelig også forudindtaget, ligesom alle andre. Efter min mening forsøger man at statuere et eksempel. Jeg færdes i indvandrerkredse, og jeg har færdedes i småkriminelle kredse, så jeg kan sagtens se mig selv komme i en situation som de nu voksne rødder fra Mjølnerparken befinder sig i. Heldigvis har jeg den rette hudfarve, så tvivlen vil i høj grad komme mig til gode, hvis jeg således befandt mig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Herdis Weins, lad det nu falde. Jeg forstår ikke din stærke modvilje mod brugen af visse ord, men det er nok fordi jeg er en mand. Her hvor jeg bor, vrimler det med ludere og lommetyve, de er søde og rare mennesker med et bramfrit sprog, og det påvirker nok også min indstilling. Under alle omstændigheder er det sagen uvedkommende. Der er ikke en lov, der forbyder folk at være usympatiske, heldigvis.

Men dommeren er også bare et menneske, og hvis hun har det ligesom dig, vil hun selvfølgelig (ubevidst?) lade bemærkningen påvirke sin dømmekraft, så udtalelsen er i bedste fald stupid og selvdestruktiv i situationen. Men den har stadig ikke noget at gøre med, om den anklagede har medvirket til terrorisme (udover at et generelt kvindehad selvfølgelig kan indgå i en motivforklaring, men at have et motiv er ikke nok til en domfældelse, og anklagede har jo en kæreste, så et evt kvindehad må altså være selektivt.)

Niels Nielsen - bare lige en sidste bemærkning her på denne søndag, hvor foråret begynder at sætte liv i hormonerne og tiden er bedre anvendt med at gå søndagstur i forårssolen, gerne sammen med et udsøgt eksemplar af hankøn: jeg har intet imod ludere, jeg har til gengæld vældigt meget imod ordet som skældsord, fordi det bevidst eller ubevidst afspejler en foragt for kvindernes seksualitet. Du hører jo aldrig ordet madonna anvendt som skældsord.
Og lad mig så komme ud i forårssolen og ned i Bazaren, hvor der sikkert er både ludere og lommetyve - i hvert fald er de der i alle hudfarver, aldre og socialklasser.
Hav en vidunderlig forårssøndag.

Peter Nielsen

Niels Nielsen, ja jeg betaler skat og ja jeg er fortaler for at vi gør noget i stedet for at sidde og ævle om alt muligt virkelighedsfjernt. jeg savner blot at man har en plan for situationen efter en nedkæmpelse af terroristerne og fjernelsen af Assad.
Det er alt for let at sidde som mange ude på venstrefløjen og tale om statsterror osv. Faktum er at disse personers hænder farves røde af det blod som kommer fra intet at gøre. Vi andre, som bifalder at der bliver grebet ind militært, - vores hænder farves røde af blod fra de ofre som utilsigtet vil være der når man bomber og i det hele taget fører krig.
jeg er dybest set fløjtende uenig i om FN skal sige god for indsatsen eller ej - FN har mange gange før vist sig at være spild af tid og liv. Der er for mange blokeringsmuligheder og i og med at Assad nok aldrig vil give sin tilladelse til intervention, ja så må vi nødvendigvis føre krig på et, ifølge FN, ulovligt grundlag - so be it.
Så kan de modstandere der findes, eventuelt prøve at indgå i dialog med Assad, IS, Al-Nusra osv. og jeg ønsker held og lykke.