Læsetid: 4 min.

De velhavende vinder på håndværkerfradraget

Ny opgørelse dokumenterer, at den omstridte bolig-job-ordning benyttes mest af de velhavende. Når man laver fradrag, som gælder for alle, kan man ikke »styre efter en lineal«, hvem der efterfølgende benytter dem, lyder forsvaret fra partierne bag ordningen
14. april 2016

Det er omdiskuteret, hvor mange ordningen får i arbejde. Det er omdiskuteret, hvorvidt den gør sort arbejde hvidt. Og den kommende klimaeffekt er ligeledes omdiskuteret. Men hvis der er én indiskutabel vinder af regeringens bolig-job-ordning, eller såkaldte håndværkerfradrag, så er det de velhavende.

En ny opgørelse fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) afslører nemlig, at mens 6,6 procent af danskerne med en indkomst under 200.000 kroner i 2014 benyttede sig af Bolig-job-ordningen, så var det omvendt 40,1 procent af dem med indkomster over 700.000 kroner, der brugte ordningen. I 2013 var tallene for de to grupper henholdvis 5,4 og 38,8 procent.

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, mener, at skatteministerens opgørelse bekræfter den daværende SR-regering i ønsket om at stoppe Bolig-job-ordningen.

»Bolig-job-ordningen var rigtig i de år, hvor der for alvor var brug for at sætte gang i beskæftigelsen. Men man skal også vide at stoppe, mens legen er god. Jeg håber, at det giver anledning til lidt selvreflektion hos Alternativet og SF, at det for hvert år der går, står mere og mere klart, at ordningen er rettet mod velstillede danskere, som rigeligt har råd til at betale deres håndværkerregninger,« siger Jesper Petersen.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, kalder Boligjobordningen for en »gaveregn til de rige«. En gaveregn som kunne bruges på mere presserende samfundsopgaver som pædagoger i børnehaverne og/eller sygeplejersker på hospitalerne.

»Selv om ordningen ganske vist fremover bliver mere grøn, så vil den jo stadig være social skæv,« siger Rune Lund.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, gjorde det til et valgløfte – og hans eneste af slagsen – at genindføre fradraget, som den daværende VK-regering indførte i 2011. Et valgløfte statsministeren efterfølgende indfriede med hjælp fra Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og Alternativet.

De to sidstnævnte partiers pris var, at Bolig-job-ordningen blev mere »grøn« med fradrag til energivenlige renoveringer.

I dag understreger Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, at alle indkomstgrupper bruger Bolig-job-ordningen. Talmæssigt er den største gruppe dem, som tjener mellem 200.000 og 350.000 kroner om året. Selv om kun 14,2 procent i denne indkomstgruppe benyttede sig af Bolig-job-ordningen var det faktiske tal 221.000. I alt brugte 638.000 danskere i 2014 Bolig-job-ordningen med et samlet fradrag på 625 millioner kroner.

»Det er jo ikke en ordning som kun er for en enkelt indkomstgruppe,« siger Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, og fortsætter: »Den er faktisk for alle grupper. Men det er klart, at selvfølgelig er der nok en sandsynlighed for, at jo mere du tjener, jo flere ting får du foretaget – og derfor er der et større incitatement til at bruge Bolig-job-ordningen«.

Ifølge Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, kan politikerne i forbindelse med fradrag, som gælder for alle, ikke »styre efter en lineal«, hvem der efterfølgende benytter disse.

»Når man taler om boligjobordningen så skal man også huske at have hele billedet med. Det handler ikke kun om, hvem der har benyttet den, men også hvem der har bibeholdt sit arbejde på grund af ordningen. Den blev indført som et redskab til at holde hånden under beskæftigelsen i en krisetid. De folk, der typisk vil få arbejde på grund af ordningen, er håndværkere, rengøringsfolk og så videre. Folk, som ikke er blandt de rigeste,« siger Dennis Flydtkjær.

Alternativets gruppeformand, Josephine Fock, mener, at skatteministerens opgørelse viser, at der er tale om »en populær ordning, som bruges af mange forskellige mennesker«. Og en ordning som fra i år i højere grad understøtter den grønne omstilling.

»Alle hjem – uanset hvor meget man tjener – skal bygges og vedligeholdes. For både Alternativet og SF var det vigtigt at afskaffe den gamle, sorte bolig-job-ordning og få indført et grønt klimafradrag i stedet, fordi det øger incitamentet til at foretage bæredygtige investeringer i hjemmet, som kan være med til at reducere CO2-udledningen hvert eneste år i hele bygningens levetid,« siger Josephine Fock.

Når SR-regeringen ønskede at stoppe Bolig-job-ordningen, skyldtes det ikke blot, at det er de mest velhavende, som anvender ordningen.

Bolig-job-ordningen har vist sig at være en dyr måde at skabe beskæftigelse på (Skatteministeriet skønnede oprindeligt, at Bolig-job-ordningen ville øge beskæftigelsen på lang sigt med 1.000 personer, men det seneste skøn lyder nu på 600).

Rockwool Fondens forskningsenhed har ikke kunnet finde nogen effekt af Bolig-job-ordningen på det sorte arbejde. Og ifølge Energistyrelsen mindsker BoligJobordningen kun den samlede CO2-udledning med 0,02 procent frem mod 2020.

Cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, advarer samtidig om, at Bolig-job-ordningen »skæv-vrider« forbruget, fordi folk anspores til at bruge deres penge på boligen fremfor for eksempel dagligvarer, samtidig med at der reelt ydes statsstøtte til byggebranchen.

»Det kommer ikke bag på mig, at det i højere grad er personer med høje indkomster, der benytter sig af ordningen. Det er dog ikke det, der er mit argument imod ordningen. Det er skævvridningen af forbruget og statsstøtten til byggeriet, der er det kritisable. I stedet burde man bruge pengene på lavere marginalskat på arbejde. Det ville være bedre for samfundsøkonomien,« siger siger cheføkonomen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»De velhavende vinder på håndværkerfradraget«

Kunne man så ikke bare give håndværkere et velhaverfradrag?

Så måtte det vel være udlignet :o)

Dorte Sørensen

Hvorfor viste Hjort Frederiksen meget omtalte Kasseeftersyn, ikke at der ikke var råd til at genindføre denne dyre beskæftigelsesordning. HF bruger ellers altid "sit elskede Kasseeftersyn" til at jorder mange andre forslag.
Men det styrker fortællingen om, at Danmark har en molbohistorisk regering.

Einar Carstensen, Niels Duus Nielsen, Eva Bertram, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

"Jeg håber, at det giver anledning til lidt selvreflektion hos Alternativet og SF.."

Disse to partier appellerer jo til et relativt velhavende segment, og de kæler som alle andre partier for vælgerkorpsets pengepung. Men måske kan de opfinde en lidt mere avanceret retorik, som omskriver sammenhængen.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Rasmus Knus og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Folk med under middel indkomster hyrer aldrig en håndværker. Med mindre det er absolut nødvendig. Her gør man det selv. Håndværksmestre tager lavindkomst grupper ved røven, da de ved de let kan gøre det.

...Skal du have gjort noget ordentlig, skal du gøre det selv. Jo mindre indkomst, jo mere gælder det.

Den nuværende regering gennemfører KUN økonomisk politik som omfordeler fra fattig til rig i samfundet. En såkaldt omvendt Robin Hood.

Imponerende at de kan se sig selv i spejlet, hver morgen uden at kaste op. Ved nærmere eftertanke, så tror jeg, at de springer spejlet over.

Joy Nitav, Torben R. Jensen, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, June Pedersen, Jens Kofoed, Bjarne Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Argh.. Kom nu ind i kampen.

HV-Fradrag er ikke noget der kommer velhaverne til gode.
Vi har brugt vores for 2015 og vores familie fik ca. 10000,- netto retur fra skattefar på en investering på ca. 200000,-

Hvis det overrasker, at det er dem, der tjener flest penge, der har råd til at få håndværkere til at udføre forbedringer, så må der være nogen, der går med hovedet under armen. Jeg tror ikke politikere går med hovedet under armen. De har opnået, hvad de ville.
De fleste på lavindkomst får kun udført helt nødvendige reparationer af håndværkere, og hvis reparationer er nødvendige, skelnes der ikke mellem, om de er grønne eller ej.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Anders Jensen: hvis du vil gøre det til et argument i denne sammmenhæng, må du jo oplyse jeres samlede husstandsindkomst? Bare at fånat vide, at I har halveret jeres udgifter er ikke synderligt oplysende...?

Alan Strandbygaard

Handværkerfradraget burde kun gælde for lavere indkomster. Højere indkomster har råd til selv at betale.

Joy Nitav, Flemming Berger, Søren Kristensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Hvornår er det nu, at man er velhavende? Jeg spørger fordi jeg som gymnasielærer har modtaget fradrag ifm udskiftning af døre og vinduer. Og husk at fradraget kun er på arbejdsløn og max 15.000.

Sören Tolsgaard

Kom nu ind i kampen, I sultne libertinere og kuglestødere!

Venstre ved vi, hvor vi har - og vågn nu op Liberal Arrogance: Vi vil sgu også ha' en blow-job ordning, for der kan både den lille pengepung og den store tegnedreng være med!

(Herrerne får et fradrag og damerne får flere husholdningspenge; max. 15.000 på offentlighedens regning - så kør' det for os - Yes Sir;)

Sören Tolsgaard

Ja, det er sgu da synd for de 30 pct. rigeste, at de 21 pct. fattigste (pensionister, studerende og arbejdsløse) kun bidrager med 2 pct. af den samlede skat. De bør naturligvis betale meget mere af deres rigelige overførselsindkomster, så hårdt trængte og velgørende logebrødre kan få råd til lidt flere golfbaner og lidt større firhjulstrækkere!!

Vi har simpelthen brug for, at de stærke skuldre aflastes, mens de svage må bære lidt større byrder, fat det dog!

Yes Sir, hil eliten med køllesving og støvletramp fra DOLF

Anders Jensen

@Eva vores hustandsindkomst er jo netop irrelevant. Fordi fradraget var på 15000,- per person over 18 år.
Og ti-tusinde er altså en-tyvendedel af to-hundrede-tusinde.
Husk på fradraget er BRUTTO, så 15000,- brutto, giver 5000,- netto. (Dvs. det beløb vi får i hånden.)

Jasper Jacobsen

Jeg synes denne artikel har en ret tynd præmis omkring samfundsmæssig skævvridning. Bolig-job ordningen er flittigt brugt i den brede middelklasse og giver et godt incitament til at få vedligeholdt bygninger i stedet for f.eks. at købe en ekstra charterrejse. Det beløb man får udbetalt er absolut ikke ekstravagant, men giver måske mange mennesker det nødvendige skub til at få gjort noget ved deres bolig. At kravene nu er blevet indskærpede til kun at omfatte klimavenlige løsninger synes jeg giver rigtig god mening. Josefine Fock er inde på det helt rigtige: "Bolig-job-ordning og få indført et grønt klimafradrag i stedet, fordi det øger incitamentet til at foretage bæredygtige investeringer i hjemmet, som kan være med til at reducere CO2-udledningen hvert eneste år i hele bygningens levetid". Besked: Betal selv for dit samtale køkken, men staten giver et lille bidrag til varmepumpen, faskinen, efterisoleringen m.v. Den grønne omstilling er det vigtigste.

Leo Nygaard: Langt størstedelen af arbejderne ville blive udført alligevel. ..ja men sort. Staten har mange opgaver at løse, og må sikre sig at kapitalismen bidrager til alle borgerenes ve og vel.

Anders Jensen

Det er sgu lidt tragikomisk at læse kommentarene.
En familie, på 2 voksne og X børn, kunne få op til 10.000,- tilbage i skat netto.
Og i 2015 var der altså også et krav til energibesparelse.
Hvis det gør os til en del af den økonomiske elite, så ved jeg snart ikke hvem middelklassen består af.

Anders Jensen

(Nu bliver jeg sgu i tvivl om det med energibesparelse)
Tror muligvis jeg blander en anden besparelse ind i dette.
Vi fik noget "rabat" på vores varmepumpe, men det var fra el-selskabet.
(Som vidst køber vores CO2 kvote, eller noget i den stil.)

Leo Nygaard, det var dig selv der skrev sætningen "Størstedelen...alligevel"
men din kære virksomhedsejere siger:
Lavere omsætning, fyringer og mere sort arbejde. Det bliver - ifølge en ny undersøgelse fra Håndværksrådet - resultatet, når BoligJobOrdningen – populært kaldt håndværkerfradraget - falder bort fra årsskiftet. Samtidig viser undersøgelsen fra Håndværksrådet, at andelen af sort arbejde ifølge 70 procent af virksomhederne vil vokse.

Og mit eget budskab gentager jeg gerne og ofte:
Staten skal sørge for at samfundet hænger sammen og derfor udøver dStaten kontrol og opkræver demokratisk besluttede skatter og afgifter.

Hør Leo Nygaard...

... du er vel ikke ude i at rode dig ind i noget samfundsundergravende virksomhed, nu du opfordre til "Sort arbejde" !!!