Venstrefløjen ønsker fælles fordeling af asylansøgere

Venstrefløjen støtter EU-Kommissionens forslag om en større grad af omfordeling af asylansøgere blandt medlemslandene.

»Der er ingen tvivl om, at vi mener, en solidarisk fordeling af asylansøgere er den bedste løsning,« siger De Radikales EU-ordfører, Zenia Stampe, efter at EU-Kommissionen er kommet med to forslag i et forsøg på at dæmme op for strømmen af asylansøgere.

EU-Kommissionen foreslår enten at supplere de nuværende regler med en mekanisme, der betyder, at EU i særlige situationer med et stort pres på et eller flere lande kan skride til en omfordeling. Eller at indføre et helt nyt system, hvor flygtninge fordeles mellem medlemslandene efter en ny fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i det enkelte lands evne til at absorbere flygtningene.

Forslagene sætter imidlertid regeringen under pres, fordi en sådan reform af EU’s asylsystem vil resultere i en ændring af den såkaldte Dublin-forordning, som Danmark bruger til at sende asylansøgere retur til andre EU-lande.

Regeringen vil derfor kunne blive tvunget til at vælge mellem at deltage i et fælles EU-asylsystem med kvoter – hvilket den har afvist – eller stå uden for Dublin-forordningen med risiko for at blive et mere attraktivt asylland, da ansøgere ikke risikerer at blive omfordelt til et andet land.

Læs også: Sidste udkald

SF’s EU-ordfører, Holger K. Nielsen, er enig med Zenia Stampe i, at det politisk mest realistiske er det mindst vidtrækkende af de to forslag: et supplement til de nuværende regler.

»Det er under alle omstændigheder positivt, at man bevæger sig frem mod at få en kvotefordeling – og det mest naturlige ville være det mest vidtrækkende af de to forslag, nemlig en fast kvotefordeling. Men det forslag er det nok politisk svært at komme igennem med, så det andet er også værd at se på. Det vigtige er, at vi får en mekanisme, så det ikke bliver enkelte lande, som sidder med hele byrden, hvilket er tilfældet i dag,« siger Holger K. Nielsen.

Skal Unionen fordele dem

EU-Kommissionen har også luftet en helt tredje mulighed, nemlig at asylansøgninger slet ikke bliver behandlet i de enkelte medlemslande men derimod af Unionen.

Selv om EU-Kommissionen ikke tror på, at sidstnævnte forslag er realistisk anno 2016, mener Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, at dette er det eneste logiske.

»Jeg ved godt, at det ikke er noget som kommer til at vinde genklang nogen steder, men vi mener faktisk, at der er brug for en fælles asylpolitik, hvor man søger om asyl i EU, og så bliver man fordelt. Vi har jo de åbne grænser – og Schengen-samarbejdet – og hvis det skal holdes i live, så er vi nødt til at få en fælles politik, hvor flygtningene fordeles ud til landene i forhold til disses størrelse og kapacitet. Bare det, at man tager en beslutning om, at man er nødt til at agere i fælleskab i de særlige situationer, er et skridt i den rigtige retning,« siger Alternativets EU-ordfører.

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og integrationsminister Inger Støjberg har endnu engang gjort det klart, at Danmark er imod et obligatorisk kvotesystem, og sidstnævnte har henvist til, at EU-Kommissionens forslag næppe går »glat igennem«.

En henvisning til, at EU-landene hidtil har haft svært ved at blive enige om sådanne kvoter. Senest kunne EU kun med møje og besvær blive enige om det midlertidige fordelingssystem for 160.000 asylansøgere. En række central- og østeuropæiske lande er nemlig godt tilfredse med i dag kun at modtage få flygtninge.

Kræver mere af andre lande

De Radikales EU-ordfører mener derfor, at regeringen skylder en fornuftig forklaring på sin modstand mod et kvotesystem.

»Jeg ved godt, at regeringen gerne vil have, at flygtningeområdet varetages nationalt. Men regeringen skylder os alligevel en forklaring på, hvorfor man vil sige nej til en løsning, som i sidste ende kan føre til færre asylansøgere i Danmark. Danmark tager jo allerede i dag en fair andel af asylansøgerne, så en mere fair løsning vil betyde, at de lande, som netop ikke tager deres andel, kommer til det. Ved at stikke en kæp i hjulet på EU-Kommissionen kan integrationsministeren måske pudse sin egen glorie ved at hævde, at man har holdt flygtningepolitiken på nationens hænder, men omvendt siger man ja til at lade nogle være usolidariske og dermed slippe for let. Og regeringen plejer netop altid at tale om, at andre lande skal tage nogle flere,« siger Zenia Stampe.

For Venstres integrationsordfører er det afgørende, at afgørelserne træffes i Danmark.

»Vi går ind for at fastholde, at asylpolitik skal bestemmes i Folketinget og ikke Bruxelles. Løsningen med at tilbagesende flygtninge fra Grækenland til Tyrkiet er god, men det er en omfordeling på EU-plan ikke. Når det kommer til, hvor mange asylansøgere vi skal tage i Danmark, så er det noget, der skal besluttes i Folketinget. Og når man ser på, hvor mange vi har taget de sidste år, så ligger det ikke i kortene, at vi har tænkt os at bede om flere.«

– Men vil Danmark ikke netop få færre, hvis man fordeler centralt?

»Jo, men folk ville jo stadig komme til Danmark illegalt. Hvis der ikke var nogen, der kom illegalt til Danmark, så var det en anden situation.«