Læsetid: 4 min.

Yderkommuner laver forretningsmodel ud af asylcentre

De danske asylcentre bliver udover Røde Kors drevet af fem forskellige kommuner i hele landet. Og der er penge i asylindustrien. Den er i fremgang og skaber vækst og arbejdspladser i yderkommunerne
19. april 2016

Der er penge i at drive asylcentre. Det har flere danske yderkommuner de seneste år erfaret. Udover Røde Kors, der driver 17 asylcentre over hele landet, har fem kommuner gjort det til deres speciale at stå for driften af asylcentre.

Asylcentrene skaber vækst og arbejdspladser i de kommuner, de er placeret i, men også hvis centrene ligger uden for kommunegrænsen, er der penge at tjene.

Information har talt med fire ud af de fem kommuner, der driver asylcentre både inden og uden for kommunegrænsen.

Jammerbugt Kommune har ansvaret for omkring 4.500 asylansøgere fordelt på 14 asylcentre i Jylland. Heraf ligger 11 uden for kommunegrænsen. Det skaber job til Jammerbugt Kommune i form af administrative opgaver.

»Vi har økonomi i at drive centrene uden for vores kommunegrænse, fordi vi står for det administrative, og det derfor skaber jobs,« siger borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade (V) og fortsætter:

»Vi synes, det er spændende at drive centrene, fordi vi er med til at skabe udvikling, dels i vores egen kommune, men også andre steder. Det har været sådan, at Udlændingestyrelsen har spurgt os, om vi vil drive de nye centre, der skal oprettes. Det har vi sagt ja til, fordi vi har opbygget gode kompetencer inden for området.«

Han fortæller, at Jammerbugt Kommune har en vision om at drive asylcentre på en måde, hvor asylansøgerne bliver en del af samfundet.

»Vi bruger de børnehaver og skoler, der findes i kommunerne, så asylansøgere får en rigtig dagligdag.«

Bedre end Røde Kors

Da Udlændingestyrelsen i 2003 for første gang valgte at give ansvaret for et asylcenter til en kommune, var det fordi, man kunne udnytte de kommunale kompetencer og infrastruktur. Det fortæller Katrine Syppli Kohl, der er ph.d. og forsker i flygtninge og asylcentre i Danmark.

»Kommunerne kan mere med de samme penge end Røde Kors,« siger hun.

Samtidig påpeger hun, at mange af de kommunale centre ligger i yderkommunerne, hvor man har svært ved at tiltrække folk. På den måde er den kommunale drift også en fordel for kommunerne.

»Centrene er med til at sørge for, at den lokale købmand kan holde åben, at busserne kan køre, og at fodboldholdet har nok spillere,« siger hun.

Det er også erfaringen i Langelands Kommune, der har ansvaret for 16 centre, der huser omkring 2.900 asylansøgere.

»På Langeland har asyldriften betydet, at der er 150 arbejdspladser bare i kommunen. Det er rigtig godt i forhold til, at vi har haft mange arbejdsløse. Herudover hjælper det de forretningsdrivende med en større omsætning,« siger borgmester Bjarne Nielsen (V).

Det er Lars Vestergaard fra Vesterhimmerland Kommune enig i. Han er konsulent i kommunens asylafdeling og har stor erfaring med at drive asylcentre kommunalt.

»Det kan være med til at holde skoler i live og giver en indsprøjtning til det lokale liv. Der kommer noget dynamik og omsætning herude i Vandkantsdanmark og til vores offentlige institutioner, som de her distrikter sagtens kan bruge,« siger Lars Vestergaaard.

Vesterhimmerland Kommune har siden oktober 2012 drevet asylcentre. Det startede med et enkelt i Ranum, men i takt med at tilstrømningen af asylansøgere i Danmark er taget til, har kommunen sagt ja til at åbne asylcentre i andre kommuner. I dag har kommunen ansvaret for ni forskellige asylcentre, to inden for kommunegrænsen og resten i andre kommuner.

»I sensommeren sidste år og hen over efteråret skulle vi finde mange ekstra pladser på de eksisterende centre, samtidig med at vi begyndte at udvide kapaciteten i Holstebro og Frederikshavn og startede et nyt center i Mårs,« siger Lars Vestergaard.

Har opnået ekspertise

I Langelands Kommune må de højst have 700 asylansøgere, men da behovet for at finde flere pladser steg, tilbød kommunen at stå for at åbne nye centre i andre kommuner.

»Vi driver dem, fordi vi har opnået ekspertise inden for området, og så er Udlændingestyrelsen blevet ved med at vise interesse for, at vi skal drive centrene,« siger Bjarne Nielsen (V).

I dag har Langeland Kommune ansat i alt 358 medarbejdere, som arbejder på de 16 asylcentre. Administrationen af centrene drives centralt fra Langelands Kommune, og på den måde bliver centrene uden for kommunen en gevinst for Langeland.

»Vi vil gerne sige ja til at være operatør for flere centre, det føler vi os rustede til. Vi har netop ansat en asyldirektør for hele Langeland Kommune, og det er, fordi vi efterhånden har så mange ansatte og så stor en omsætning, at det er nødvendigt,« siger Bjarne Nielsen.

Lidt anderledes er det i Thisted Kommune, der har valgt at begrænse driften af asylcentre til egen kommune. Thisted Kommune har siden 2007 drevet asylcentre og har i dag ansvaret for 1.300 asylansøgere fordelt på syv centre. Selvom Thisted også har gode erfaringer med, at centrene har skabt lokale arbejdspladser, har man ifølge familiedirektør i Thisted Kommune, Lars Sloth, nået et passende antal for asylcentre.

»Vi har i kommunalbestyrelsen besluttet, at vi kun vil stå på mål for det, der foregår i vores egen kommune. Vi mener, at vi har nået et niveau, hvor vi ikke kan stå på mål for flere centre,« siger Lars Slot.

Også i Jammerbugt Kommune fortæller Borgmester Mogens Gade, at man er ved at nå målet for antallet af asylcentre, som kommunen kan tage sig af.

»Det er et stort ansvar at have så mange centre og asylansøgere. Vi har styr på driften som det er nu, men vi er ved at have nået grænsen,« siger borgmesteren, der dog ikke vil afvise, at kommunen siger ja til at stå for flere, hvis den får buddet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis den Marstrand-artikel, som Information bragte for nylig, rummer mere end blot et gran af sandhed, så kender jeg mindst én kommune, der skulle skamme sig (hvis kommuner ellers kan det ): tænk at slå plat på andre menneskers nød og elendighed

Johanna Haas

Den psykiske og fysiske vold mod asylansøgere som har fundet sted i Næstved asyllejr, som drives pr. fjern-distance af Langeland kommune, gør det i hvert fald krystal klart for alle borgere der ønsker at høre det, at Udlændingestyrelsen ikke med rette kan pålægge kommunerne at drive såkaldte midlertidige asyllejre i tæt samarbejde med Beredskabsstyrelsen efter meget faste rammer, der ifølge Integrationsminister Inger Støjberg skal være så dårlige, at det blotte rygte om lejrene skræmmer andre flygtninge fra at søge til Danmark.

Der hvor kommunerne muligvis kan mere end Røde Kors for de samme penge er når kommunerne driver ordinære asyllejre. Ikke når de driver lejre efter "teltlejrmodellen," der jo ikke sigter mod integration i lokalsamfundet, men mod total udskillelse fra samfundet.

Værd at huske på nu hvor stærkt kritisable forhold er afdækket såvel i Næstved, hvor den ansvarlige operatør-kommune er Langeland, som i Haderslev, hvor den ansvarlige operatør- kommune er Jammerbugt kommune. Efter afdækning af forholdene i Næstved og Haderslev fremstår artiklen af 19.4. forældet, fordi der ikke skelnes mellem de såkaldte midlertidige asyllejre i kommunal og Beredskabsstyrelses-regi og de ordinære asyllejre, som kommunerne driver mere frit uden fra Udlændingestyrelsens side at være fastlåst i et nøje udstukket samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
Hvis kommunerne skal drive asyllejre bør det være indenfor kommunegrænserne og uden Beredskabsstyrelsens indblanding i driften (fx. ansvar for mad, hvor asylansøgere forgæves har forsøgt at gøre opmærksom på, at de ikke får mad nok).

Dette er en af de ting som de skildrede forhold i Næstved og Haderslev med al klarhed har vist de borgere, der ønsker at vide, hvad der foregår i Danmarks asyllejre i dag. Forhåbentlig er Udlændingestyrelsen og Integrationsminister Inger Støjberg også i stand til, at drage denne lære af de misforhold, der er påvist omkring de to lejre, som går lang, langt videre end om en benlås var et uberettiget magtovergreb.