Læsetid: 7 min.

4.286 danskere har ønsket at blive slettet fra Google

I 2014 blev det afgjort, at man som borger kan bede om at blive slettet fra Googles søgeresultat. Retten til at blive glemt, som det hedder. I denne måned kommer de første afgørelser fra Datatilsynet, og de skal lægge linjen for, hvad der skal og hvad der ikke skal glemmes
I 2014 blev det afgjort, at man som borger kan bede om at blive slettet fra Googles søgeresultat. Retten til at blive glemt, som det hedder. I denne måned kommer de første afgørelser fra Datatilsynet, og de skal lægge linjen for, hvad der skal og hvad der ikke skal glemmes

Johanne Sorgenfri/iBureauet

10. maj 2016

En narkosmugler henvender sig til en avis for at få sit navn slettet fra en artikel.

En kvinde er fotograferet nøgen på Roskilde Festival og ønsker billederne fjernet fra en netavis.

Et medlem af et ungdomsparti har i et læserbrev kritiseret Palæstina kraftigt, men har siden ændret holdning og ønsker læserbrevet slettet.

I de seneste år har søgemaskiner og medier modtaget et stort antal henvendelser fra personer, som ønsker at få indhold slettet fra internettet. Der er gode argumenter for at slette: En kommentar eller et billede kan få store konsekvenser for den enkeltes sociale relationer eller mulighed for at få et arbejde.

Der er også gode argumenter imod: En slettet kommentar eller billede gør ikke den store forskel, men hvis vi sletter større dele af vores skriftlige kilder, kan samfundets fælles hukommelse ende med at være manipuleret.

I den nærmeste fremtid kommer Datatilsynet med de første af en række afgørelser, som kommer til at lægge linjen for, hvad der skal og ikke skal slettes fra Google og andre søgemaskiners søgeresultater.

»Det er ikke nyt, at der er sager, hvor borgere ønsker oplysninger om sig selv slettet fra nettet,« siger kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen.

»Det nye er, at klagerne handler om resultater fra en søgemaskine.«

Lena Andersen forklarer, at mange efter dommen i 2014 og den efterfølgende medieomtale blev klar over, at det var en mulighed at klage til Google. I aviser og på nettet kunne man læse om retten til at blive glemt og om den opsigtsvækkende dom mod Google, som sagde, at man som borger kan skrive til Google og bede dem fjerne links til websider med belastende oplysninger, hvis oplysningerne krænker borgerens ret til beskyttelse af privatlivet efter persondataloven.

Google har siden dommen i maj 2014 modtaget 4.286 henvendelser fra danskere, som har ønsket at få slettet i alt 14.048 links i søgninger på deres navn. Af dem er 44 procent imødekommet og resten er afvist – og en del af de afviste klagere er så endt i Datatilsynet.

»Vi har siden dommen i 2014 modtaget en række henvendelser fra borgere, som ønsker at bruge deres ret til at klage over søgeresultaterne fra Google. Den har været et stykke vej, fordi der er nogle principielle overvejelser, men vi forventer at have de første afgørelser i denne måned,« siger hun.

Nogle sager er blevet afgjort mellem Google og klagerne, mens andre er blevet behandlet i tilsynet.

Hun vil ikke sige noget om Datatilsynets linje, men forklarer, at tilsynet lægger sig op ad dommen fra EU-domstolen. Den sagde blandt andet, at personer kan bede søgemaskiner om at fjerne oplysninger om dem, hvis de for eksempel er urigtige, utilstrækkelige eller irrelevante, men at »retten til at blive glemt ikke er absolut, men altid skal holdes op mod andre fundamentale rettigheder, som ytringsfrihed og pressefrihed.« Datatilsynet kan også lægge sig op ad en række konkrete kriterier fra en arbejdsgruppe i EU, som er udarbejdet til brug for netop de nationale datatilsyn i deres vurderinger af sagerne.

Ifølge Lena Andersen har det taget et stykke tid fra de første klager for omkring halvandet år siden til i dag, fordi tilsynet først har skullet finde ud af, hvordan man har skullet behandle sagerne og dernæst har skulle finde ud af, hvor man skulle »lægge snittet«.

Lena Andersen forventer, at den første afgørelse kommer i denne måned.

Eksempel #1: Nøgenløb og dumme udtalelser

En pige fra Rusland beder en større dansk formiddagsavis om at fjerne nøgenbilleder fra avisens hjemmeside. Pigen har været på Roskilde Festival og har i beruset tilstand deltaget i det årlige nøgenløb.

Til løbet er der hvert år et stort opbud af dansk presse, og formiddagsavisen bringer billeder af pigen og et tilhørende interview på deres hjemmeside. Billederne bliver efterfølgende og gennem længere tid delt i pigens omgangskreds. Hun kontakter redaktionen og fortæller, at hun har mistet kontakten til venner og familie på grund af disse billeder og de efter hendes mening dumme udtalelser til artiklen. Hun beder formiddagsavisen om at slette billedet og hendes udtalelser.

Indholdet blev afpubliceret.

Eksempel #2: Dømt for handel med narko

En tidligere dømt narkohandler vil have sit navn slettet fra en artikel i Kristeligt Dagblad. For omkring ti år siden blev tre mænd idømt fængselsstraffe på mellem seks og 12 år for handel med narko. Dommen blev omtalt i flere danske medier, som også bragte navnene på de tre dømte. Det er i overensstemmelse med de etiske spilleregler på mange medier at nævne navne på dømte, hvis de har fået en dom på to års ubetinget fængsel eller mere.

I starten af 2016 henvendte den ene af de tre sig til Kristeligt Dagblad og bad dem fjerne artiklen. Han skrev, at han havde overstået sin straf og var ved at ændre løbebane, men at det var svært for ham, når hans navn med en omtale af narkodommen dukkede op i en søgning på hans navn.

Kristeligt Dagblad afviste at slette eller afindeksere artiklen.

Eksempel #3: Medlem af ungdomsparti fortryder kritisk læserbrev

Et medlem af et partis ungdomsorganisation fortryder læserbrev og vil have det slettet. Medlemmet havde i læserbrevet kritiseret Palæstina og givet palæstinenserne ansvaret for konflikten med Israel.

Tre år senere henvendte han sig til avisen og bad dem fjerne hans navn fra artiklen eller hele artiklen fra hjemmesiden. Han skrev også til Google og bad dem fjerne læserbrevet fra søgeresultaterne ved en søgning på hans navn. Han havde meldt sig ud af partiet og havde ikke længere den holdning til Israel og Palæstina, som kom til udtryk i læserbrevet.

Derudover var han startet på en uddannelse inden for sundhedsvæsenet, hvor han skulle kunne møde alle mennesker uanset religion og social baggrund, og kommende arbejdsgivere kunne få den opfattelse, at han så ned på patientgrupper med en bestemt religion. Men det var ikke tilfældet, anførte han. Derudover havde han modtaget trusler med posten.

Avisen afviste at slette læserbrevet og anførte over for Pressenævnet, at »det forhold, at en læserbrevsskribent efter offentliggørelsen skifter holdning, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fjerne, anonymisere eller afindeksere et læser-indlæg.«

Google valgte at imødekomme hans anmodning.

Eksempel #4: Dømt for voldtægt

En tidligere dømt voldtægtsmand beder om at få sit navn fjernet fra en artikel. Manden havde to år tidligere voldtaget en kvinde i sin lejlighed efter en date og var blevet idømt halvandet års fængsel ved Vestre Landsret.

Efter afsoningen kontaktede han en række andre danske medier og bad dem slette hans navn fra artiklerne, der bl.a. var sendt ud via nyhedstjenesten Ritzau. Han forklarede, at han fik dødstrusler og havde problemer med at få job, fordi arbejdsgivere ved en søgning på hans navn på Google fandt frem til dommen.

Nogle medier imødekom hans ønske.

Eksempel #5: Dømt i sag om millionerstatning

I 2004 blev en advokat i Højesteret dømt til at betale erstatning til en række aktionærer, som efter et selskabskrak havde mistet 20 millioner. Højesteret lagde til grund, at advokaten havde fungeret som medlem af bestyrelsen og været advokat for aktieselskabet, og derfor mente retten, at han havde et erstatningsansvar over for indskyderne på i alt otte millioner plus en million i renter. Sagen blev omtalt i Jyllands-Posten.

Mere end ti år senere, i september 2015, anmodede advokaten om at få artiklen fjernet eller alternativt sit navn slettet fra artiklen med henvisning til, at sagen var 11 år gammel og derfor ikke længere aktuel.

Jyllands-Posten afviste, fordi sagen ifølge avisen var principiel og omtalen af den vigtig som historisk kildemateriale. Advokaten klagede efterfølgende til Pressenævnet og fik medhold. Pressenævnet mente, at dommen stadig havde offentlig interesse, men advokatens navn havde »en så begrænset offentlig interesse«, at Jyllands-Posten burde have fjernet det. 

Eksempel #6: Chef kritiseret for at pynte på CV

En tidligere chef for en stor kulturbegivenhed vil have en række artikler om sit cv slettet. Han var i Jyllands-Posten i 2006 blevet kritiseret for at have pyntet på sit cv, blandt andet fremgik det, at han havde siddet i bestyrelsen for flere virksomheder, hvilket var forkert.

I 2014 kontaktede han Jyllands-Posten for at få dem til at fjerne artiklerne fra netavisen. Han mente, at artiklerne indeholdt fejl og var en belastning for ham, ikke mindst fordi det er blevet mere almindeligt at foretage en søgning på nettet ved rekruttering til jobs og bestyrelsesposter. Det fremgår af en senere kendelse fra Pressenævnet i sagen.

Avisen afviste. Han gik efterfølgende til Pressenævnet, som ikke gav ham medhold. Senere i 2015 fjernede Google artiklerne i deres søgeresultat.

Eksempel #7: Fortrød kommentar i internetdebat

I 2011 skrev en læser en række indlæg i en debat på hjemmesiden Videnskab.dk. Debatten var startet på baggrund af en artikel, som forklarede, hvorfor fly efterlader striber på himlen. I artiklen var flere forklaringer beskrevet, først og fremmest den videnskabelige, at striberne mest består af kondens, men også den alternative og konspiratoriske, at striberne er tilsat kemikalier som en del af masseeksperimenter på mennesker eller for at mindske drivhuseffekten.

Den omtalte bruger forsvarede den alternative teori. Senere fortrød vedkommende og kontaktede Videnskab.dk for at få sine kommentarer slettet. Læseren bad også om at få en række kommentarer til andre artikler slettet, fordi han frygtede, det ville stille ham dårligere over for en kommende arbejdsgiver.

På Videnskab.dk afviste chefredaktøren at slette indlæggene, fordi det ifølge hende ville gøre debatten uforståelig, hvis en del af indlæggene manglede. I stedet blev brugeren delvist anonymiseret.

Kilder til eksemplerne: Retsinformations afgørelsesdatabase, de implicerede parter og omtale i medierne. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu