Nyhed
Læsetid: 4 min.

AE-rådet: Der er ikke penge til skattelettelser

Det økonomiske råderum på 40 milliarder frem mod 2025 kan ikke bruges på at lette skatten uden, at det vil få mærkbare konsekvenser for den offentlige service. Ifølge en ny analyse fra AE-rådet lægger den demografiske udvikling beslag på stort set alle pengene på grund af de øgede udgifter til ældre og flygtninge
Den demografiske udvikling med flere flygtninge og ældre lægger beslag på 37 milliarder kroner ud af det økonomiske råderum på 40 milliarder frem mod 2025.
Indland
26. maj 2016

Der er reelt ikke noget økonomisk råderum til at give skattelettelser til efteråret. Det vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af en ny analyse, som rådet har lavet ud fra et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg.

Ifølge analysen er der ganske vist 40 milliarder kroner i økonomisk råderum frem mod 2025, men den demografiske udvikling med flere flygtninge og ældre lægger i perioden beslag på de 37 milliarder.

Dertil kommer et underskud på den strukturelle saldo i 2025 på yderligere fem milliarder, som – hvis det skal lukkes – vil gøre råderummet endnu mindre.

»Der har været en opfattelse af, at Finansministeriet havde ramt en guldåre, som man kunne bruge til skattelettelser, når man kiggede frem mod 2025, men det er bare ikke realiteten, når man ser på tallene,« siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Frem mod 2020 mangler der endda allerede godt syv milliarder, hvis de offentlige udgifter skal stige i takt med demografien:

»Selv med det, der er afsat til det offentlige forbrug, bliver det stramt. Det bliver enormt svært at håndtere det demografiske pres, der kommer fra flere flygtninge og flere ældre specielt frem mod 2020, hvor der er et hul i kassen,« siger Erik Bjørsted.

Spørgsmålet om det økonomiske råderum er det helt store politiske slagsmål frem mod efterårets forhandlinger om eventuelle lettelser af topskatten. Et krav, som Liberal Alliance har stået meget stejlt på, at regeringen skal opfylde, hvis partiet fortsat skal stå bag Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Det økonomiske råderum er allerede ad flere omgange blevet nedjusteret med henvisning til henholdvis øgede udgifter til et stigende antal flygtninge og faldende indtægter fra Nordsøen på grund af den lave oliepris.

»Der er på meget kort tid sket nogle meget store ændringer, og det kan der også ske fremadrettet. Derfor er manøvrerummet ikke så stort,« siger Erik Bjørsted.

Guldgruben

AE-Rådets analyse står i kontrast til en CEPOS-analyse fra slutningen af april, der fandt tre ekstra milliarder i råderummet frem mod 2025, så det i alt kom op på 41 milliarder. Det blev i Berlingske udlagt som, at »’en guldgrube’ kan bane vej for nye skattelettelser«, og at der både var plads til lavere skat og flere penge til velfærd.

Mads Lundby Hansen, der er chef-økonom i CEPOS, fastholder efter at have set de nye tal, at råderummet stadig er på 41 milliarder, som det står politikerne frit for at disponere over.

»Politikerne kan selv bestemme om de 41 milliarder skal gå til øget offentligt forbrug, eller om de skal gå til lavere skatter. Der er et stort råderum, og rigtig gode muligheder for at gennemføre en god skattereform,« siger han.

Ifølge Mads Lundby Hansen bygger AE-rådets antagelser om det demografiske pres på en tankegang, som man bør forlade:

»Vi skal væk fra den her tankegang om, at bedre service automatisk skal koste flere penge. Thornings produktivitetskommission konkluderede jo meget klart, at det var muligt at få mere service for de samme udgifter. Det kan for eksempel ske ved, at man udliciterer langt flere opgaver. I stedet for bare at tilføre flere penge for at opretholde serviceniveauet, så er der mulighed for at effektivisere,« siger han og fremhæver udover udlicitering også såkaldt best practice, hvor kommunerne skal blive bedre til at lære af de mest produktive samt et mere fleksibelt lønsystem hvor de mest effektive ledere og medarbejdere i kommunerne i højere grad belønnes økonomisk.

At effektiviseringer skulle kunne få regnestykket til at gå op, afvises dog af Erik Bjørsted.

»Det er naivt at forestille sig, at vi kan effektivisere for så mange milliarder uden at det kommer til at gå ud over velfærden. Det her columbus-æg, hvor man på den ene side både sikrer en stor besparelse, men samtidigt også sikrer kvaliteten af den offenlige service, det har vi ikke,« siger han.

Også Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht afviser, at der reelt er et økonomisk råderum, når demografien lægger beslag på alt undtagen 2,5 milliarder i 2025.

»Der er hverken plads til topskattelettelser, bundskattelettelser eller nogen som helst andre former for skattelettelser. Og de skattelettelser, man allerede har nået at give i den her regeringstid, er yderst problematiske, når råderummet kun er 2,5 milliarder,« siger han.

Politisk valg

Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, siger på baggrund af analysen, at han »isoleret set ikke er uenig i beregningerne«. Men at det grundlæggende handler om, hvor stor man politisk set mener, at den offentlige sektor skal være.

»I finanskrisen havde vi en situation, hvor den offentlige sektor blev ved med at vokse, mens BNP skrumpede. Det betyder, at det offentlige forbrug som andel af økonomien er væsentligt større end, hvad der har været det normale i dansk økonomi. Hvis vi fortsætter med at lade den offentlige sektor vokse med det demografiske pres, så vil den blive ved med at være større end normalt, men det er jo ikke en neutral antagelse,« siger han og afviser, at man bare kan konkludere, at der er et efterslæb på syv milliarder i forhold til det demografiske pres frem mod 2020.

»Det er et efterslæb, der er defineret ud fra, at den størrelse, den offentlige sektor har nu, er den rigtige. Men man kan politisk vælge at lade den offentlige sektor fylde lidt mindre, uden at det er i strid med, hvad man har gjort frem til 2007. Eller man kan sige, at man gerne vil have en offentlig sektor, der er ekstremt stor. Og så er det klart, at så bliver der ikke råd til skattelettelser,« siger Steen Bocian.

Information har forelagt Finansministeriet AE-Rådets beregninger, men svaret fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er helt kort:

»Regeringen fremlægger sin 2025-plan til sommer. Her vil spørgsmål om råderum og regeringens prioriteter blive besvaret,« skriver ministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Nielsen

Ja, lad os da endelig få privatiseret børnehaverne, folkeskolen, sundhedsvæsnet og militæret. Så vil det offentlige helt sikkert komme til at fylde mindre (Steen Bocian) og blive langt billigere (Mads Lundby Hansen), og der vil helt sikkert blive et gigantisk råderum til de råderumshungrende politikere.

Hvordan det så påvirker den enkelte skatteyders råderum, taler vi om en anden dag (måske).

Jørgen Steen Andersen, Johanna Haas, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Per Jongberg

Naturligvis er der penge til skattelettelser ... i bunden ... hvis bare TOPSKATTEn betaler og der er vist masser af penge at hente.

Philip B. Johnsen

Spørgsmålet om det økonomiske råderum politikerne ikke vil adressere!

Det er efterhånden helt klart for alle økonomer og politikere, at der ikke er fremtid i vækst, hvis ikke uligheden og klimabelastningen addresseres.

På trods af dette faktum, ændres der ikke ved den ulighedsskabende politik!

Hvorfor er det man aflønner centralt placerede med resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner, de er ganske almindelige lønmodtagere, hvorfor skal de have andel i overskud af virksomheden de IKKE ejer, det er omsonst.

Der er på tide at beskatte de meget riges personlig formue og stopper denne gruppes systematiske skatteunddragelse.

Det er faktisk meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at finde respekterede økonomer der mener noget andet, men der er et andet problem, der står i vejen.

Korruption.

Jørgen Steen Andersen, Johanna Haas, Bjarne Andersen, Peter Wulff, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er slet ikke behov for skattelettelser for de velbjergede i Danmark. Det har man i øvrigt givet i rimelige mængder siden starten af 2000-årstallet, og det er samfundet i hvert fald kun blevet mere social skævvredet og fattigt på.

Det Danmark har brug for, er øget efterspørgsel, der kan sætte gang i hjulene. Og det kan man gøre ved at fremskynde og lånefinansiere de investeringer, der alligevel skal foretages over de næste 10-15 år.

Jørgen Steen Andersen, Johanna Haas og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Bare rolig. Der bliver nok ikke tale om de store skattelettelser, da udgifterne til den af EU nedskudte PSO afgift nu skal fordeles.

Virksomhederne skal naturligvis ikke betale.

Det skal den rigeste del af befolkningen nok heller ikke.

Fra socialdemokraten Benny Engelbrecht forlyder det, at en typisk LO familie ikke må rammes.

Hvem er der så tilbage til at betale regningen.

Jeg kan komme tanker om pensionister og modtagere af overførselsindkomst.

Som socialdemokraten Brockdorff altid siger: Vi lever i et demokratisk og solidarisk retssamfund.

Jørgen Steen Andersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar