Læsetid: 3 min.

’Den almene dannelse handler jo både om kundskab og faglighed’

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at regeringens udspil til en gymnasiereform giver en stærkere faglighed og dermed også almendannelse
2. maj 2016

Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, »Fra elev til studerende«, får kritik for gøre op med den almene dannelse i gymnasiet ved at fokusere på en række anvendelige kompetencer og målstyring. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener (V) dog på ingen måde, at regeringen giver køb på den almene dannelse.

»Vi ønsker en stærkere almendannelse. Det har været ledestjernen for gymnasiet i 150 år, at eleverne bliver i stand til kritisk at reflektere over sig selv, livet og får en stærk base af viden. Det gør vi ved at styrke fagligheden i gymnasiet, for den almene dannelse handler jo både om kundskab og faglighed. Det er også derfor, vi ønsker at skærpe adgangskravet til gymnasiet til 4,« siger Ellen Trane Nørby.

– Men hvor ser du problemerne med den almene dannelse henne?

»På de videregående uddannelser peger de alle på, at studenterne ikke er stærke nok fagligt. Derfor skal vi have løftet gymnasiet, så studenterne får et bedre fundament. Det gør vi ved at sørge for flere timer med en lærer ved f.eks. at udnytte eksamensperioden i 1.g og 2.g til undervisning og lægge flere undervisningstimer tilbage til fagene.«

– Men hvad skal der ske med den anden del af den almene dannelse?

»Vi styrker også den humanistiske og historiske faggruppe ved at lægge oldtidskundskab, historie og religion sammen, så vi sikrer, at man ikke kan gå ud af gymnasiet uden at have været til eksamen i et af fagene. At vi lægger dem sammen, betyder ikke, at der bliver sparet en eneste time, eller at fagene mister deres faglige identitet, men sikrer en større humanistisk og historisk refleksion.«

Faglige mål

Når det gælder de fire nye moderne kompetencer, så skal de bygges oven på den almene dannelse, forklarer ministeren. Mere fokus på innovative, digitale, globale og karrieremæssige kompetencer gør ikke gymnasiet mindre alment dannende, mener hun.

»Hvis vi tager det digitale område, så er historierne om, hvordan unge opfører sig over for hinanden på nettet, et godt eksempel på udannet adfærd. Der er behov for dannelse og kritisk refleksion i forhold til at agere og søge information på nettet, og det handler ikke kun om at få uddannelsesmæssige kompetencer, men om at udvikle sig menneskeligt,« siger Ellen Trane Nørby.

– Kompetencerne skal samtidig indgå i alle fag, hvordan vil I sikre det?

»De kommer til at indgå mere i nogle fag og mindre i andre, men det skal skrives ind i de faglige mål.«

At det skulle give mere detailregulering i gymnasiet, mener ministeren ikke er rigtigt.

»Jeg møder også mange, der mener, at det her fører til færre mål, men der er nogle, der har behov for at råbe højt. Jeg vælger at glæde mig over, at vi diskuterer almendannelse, som vi ikke gjort i mange år,« siger Ellen trane Nørby.

– Uddannelsesforskere og lærere frygter, at de forskellige mål i reformen vil gå ud over almendannelsen, fordi fokus bliver på det, der skal måles på i reformen. Hvad mener du om det?

»Der kommer færre mål nu, men at flere unge skal bruge deres studentereksamen på at komme ind på en videregående uddannelse (et af de nationale mål, red.), kan jeg ikke se, modarbejder den almene dannelse. I dag kommer for mange ud med en studentereksamen, som ikke åbner dørene til videre uddannelse, så vi skal have ungdomsuddannelser, der ruster de unge langt bedre.«

– Hvad med de ting, der ikke kan måles, som f.eks. selvstændighed og kreativitet, er det mindre vigtigt?

»Nej. Det er ikke sådan, at alt skal måles. At man styrker kompetencerne f.eks. i innovation er jo også med til at udvikle ens kreativitet, men jeg kan ikke se, at det strider imod den almene dannelse at sætte nogle mål for, hvad gymnasiet skal kunne fremover,« siger Ellen Trane Nørby. Hun ser ingen modsætning mellem at styrke fagligheden og at lægge nogle ekstra kompetencer til i forhold til den almene dannelse.

»Nogle vil gøre det til en krig, men det er vigtigt med både kundskaber og kompetencer.«

– En større undersøgelse fra KORA viser, at målstyring virker stik imod hensigten på f.eks. skoleområdet. Hvorfor vælger I så at bruge målstyring i gymnasiet også?

»Man skal måle på det rigtige og lade være med at tro, man kan måle eksakt på alt. Men hvordan man sikrer, at unge tager en videreuddannelse, er et meget godt sigte at have,« siger Ellen Trane Nørby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu