Læsetid: 6 min.

’Efter en bøn kan man sagtens lige lave nogle mavebøjninger på bedetæppet’

En gang om ugen mødes en gruppe minoritetskvinder til sundhedsmøde på Nørrebro. Mødet er en del af kommunens indsats for indvandreres sundhed. Denne uge handlede det om slanketips
Hver uge underviser Kausar Qureshi om sundhed for etniske minoriteter. De fremmødte er fortrinsvis kvinder, der lærer om, hvordan de kan forbedre deres kost og dyrke mere motion.

Jakob Dall

21. maj 2016

Den ene kvinde efter den anden dumper ind i mødelokalet på Forebyggelsescentret i Mimersgade på Nørrebro i København.

»As-salamu alaykum,« hilser flere af dem, når de træder ind ad døren og ser Kausar Qureshi, der er sundhedsformidler og underviser på det ugentlige dialogmøde om sundhed for etniske minoriteter på Nørrebro. I dag skal det handle om generelle slankeråd. Næste uge skal de tale om den forestående ramadan, og der vil underviseren være ledsaget af en sygeplejerske, der fortæller om henholdsvis sunde og usunde måder at faste på. Ugen efter skal de tale om, hvordan man kan lave god, slankende mad til aftenerne i fasteperioden.

»Hvad tænker I, når jeg siger slankeråd?« spørger Kausar Qureshi ud i lokalet, da deltagerne har fået sat sig til rette.

»Kage,« siger en kvinde og nogle kvinder nikker og kommer med anerkendende udbrud – kage er også en af deres laster. Kausar Qureshi skriver det på et whiteboard med sin sprittusch.

»Baklava,« siger en anden. Sukker. Sodavand. Pasta. Fedt og hvidt brød. Nogle kvinder affotograferer tavlen med deres telefon, mens én rækker hånden i vejret.

»Alle de ting er ikke gode. Jeg har tre veninder, som spiser sådan noget, og de har sådanne maver,« siger hun og holder armene så langt ud for sin mave, hun kan.

Københavns Kommune har 16 forskellige forløb om sundhed målrettet til etniske minoriteter. De er spredt rundt omring i København, både i kvindecentre, moskeer og klublokaler.

Tilbuddene foregår både om dagen, ligesom dette møde, og om aftenen, og de kan foregå på forskellige måder: Dialogmøder, madlavningskurser, hvor kvinderne lærer at lave deres egnsretter på en ny og mere sund måde, og motionstilbud. For eksempel er der tilbud om kvindetræning, fordi kommunens erfaringer viser, at det ikke går i forhold til målgruppen at træne sammen med mænd.

Ifølge Ninna Thomsen (SF), der er sundhedsborgmester i Københavns Kommune, er projekterne vigtige, fordi der er »kæmpestor ulighed i sundhed« i København.

»Vi kan se en stor forskel mellem uddannede og folk uden uddannelse eller folk, der står uden for arbejdsmarkedet. Sidstnævnte grupper dør tidligere end gennemsnitskøbenhavneren, men de har også mange dårlige leveår og flere kroniske sygdomme,« siger hun og forklarer, at mange etniske minoritetsdanskere er en udsat gruppe, når det kommer til sundhed.

»Vi ved, at mennesker fra blandt andet Mellemøsten er særligt disponeret for diabetes. Derudover er der rigtig mange med anden etnisk baggrund, der er uden for arbejdsmarkedet, har kort uddannelse og mangler viden om, hvad der er sundt og usundt. Derfor er det vigtigt, at vi også laver tilbud, der når de her mennesker,« siger sundhedsborgmesteren.

Ingen fitnesscentre

Henriette Curtz, der er projektleder i Københavns Kommune, fortæller, at det er meget svært at få fat i etniske minoritetsmænd, når det kommer til sundhed – ligesom det er med danske mænd. Og måske er det endda endnu sværere med denne gruppe på grund af mere patriarkalske familiemønstre, hvor manden ikke laver mad, men primært har andre ansvarsområder, siger projektlederen.

»Derfor tager man ofte de lavthængende frugter – og det er kvinderne. Kvinderne er udadvendte, aktive og ser familiens sundhed som deres ansvar,« siger Henriette Curtz.

I dag er der da også kun to mænd blandt deltagerne, og de har sat sig sammen bagerst i lokalet. Til gengæld er der 25 kvinder. Langt de fleste af dem har tørklæde på, og de kommer fra henholdsvis Pakistan, Somalia, Tyrkiet og det øvrige Mellemøsten.

Snakken falder hurtigt på motion, og flere af kvinderne bliver enige om, at motion kan være svært. Nogle gange bifalder manden måske ikke, at kvinden tager en løbetur udenfor. Men motion kan sagtens indarbejdes i hverdagen på andre måder, siger Kausar Qureshi og viser et billede af en rulletrappe og trappe ved siden af hinanden.

»Det er nemt at tage rulletrappen. Men det er sundt at tage den rigtige trappe,« siger hun. Inshallah, siger flere af kvinderne og nikker.

»Mange af jer beder fem gange om dagen. Men efter en bøn kan man sagtens lige lave nogle mavebøjninger på bedetæppet, så vent med at rulle det sammen,« siger hun. Det tip falder også i god jord.

Kausar Qureshi har undervist på København Kommunes sundhedstilbud for etniske minoriteter i flere år. Ifølge hende handler møderne netop om at komme med helt hverdagspraktiske råd.

»Undervisningen er på dansk, men det er vigtigt at tale kvindernes eget sprog, i den forstand at man skal relatere rådene til deres kultur. Mange forbinder for eksempel motion med, at de skal ned i fitnesscenteret, hvilket de ikke har lyst til, men sådan behøver det ikke at være,« siger Qureshi og fortæller, at det sociale aspekt af møderne også spiller en stor rolle, fordi kvinderne kommer uden for hjemmets fire vægge og får noget samvær med hinanden.

’Se min talje’

I pausen går kvinderne ned og henter te og kaffe på førstesalen. De fleste af dem bruger sødemiddel i stedet for sukker.

Ved et af bordene ved siden af kaffestationen sidder Fatima Ulleh og spiser en grovbolle. Hun har gået til dialogmøderne ugentligt i små to år, og for hende har det virkelig kunnet betale sig. Hun har i alt tabt sig 11 kg.

»Jeg er stoppet med at spise lagkage. Nu spiser jeg kun et lille stykke en gang imellem,« siger og tager en bid af grovbollen. »Se, det her brød er godt, fordi det ikke er hvidt,« siger hun vifter med bollen.

Fatima har i 38 år arbejdet med at pakke mad til plejehjem, og sidste år gik hun på efterløn. Men det nye inaktive liv gjorde hende tyk, og selv hendes veninder påpegede over for hende, at hun havde taget på. Derfor begyndte hun at gå flere ture, lave små kostændringer og dyrke lidt gymnastik foran tv’et.

»Og så svømmer jeg en gang om måneden. I Valby, til svømning kun for kvinder,« siger hun, rejser sig op og hiver i sin lange, løse kjole.

»Se min talje,« siger hun entusiastisk. Hun har tabt sig så meget, at hun ad flere omgange har måttet sy sine kjoler ind på sin symaskine.

Aha-oplevelse

Tilbage i undervisningslokalet har Kausar Qureshi stillet forskellige typer madvarer frem på række. Hun benytter sig primært af billeder, fysiske genstande og snak frem for tekst i sin undervisning, for mange af kvinderne, der kommer til møderne, er ifølge hende sprogsvage eller analfabeter. Eksemplerne på madvarer gør det lettere for kvinderne at spotte de sunde alternativer, når de handler ind. Hun holder en rapsolie op i luften med den ene hånd og en olivenolie op med den anden.

»Det er bedre med olie end smør,« siger hun og fortæller, at olierne er lavet af plantefedt. Hun viser også en klassisk arabisk ost, som kan købes i Nørrebros grønthandlere. Og så viser hun en fedtfattig udgave.

At olie er bedre end smør vækker begejstring hos flere, og kvinderne begynder at diskutere forskellige egnsretter, hvor olie indgår. En spørger til en ret, hvor man dypper et stykke brød i olie, og hun vil gerne vide, om det er sundt, så længe man dypper i olivenolie eller rapsolie. Senere, da snakken falder på fedtprocenter i mælk, er der også spørgsmål.

»Er det mere usundt, hvis mælken er varm,« spørger en kvinde. »Nej,« svarer Kausar Qureshi.

»Hvad så, hvis den er lidt varm,« spørger en anden kvinde.

»Lidt varm, meget varm, kold. Det hele er fint,« siger underviseren med et bestemt smil.

Projektleder Henriette Curtz fortæller, at hun ser mange »aha-oplevelser« hos målgruppen af etniske minoriteter, hvilket også gør dem lidt forskellige fra den danske målgruppe.

»Man er vant til at læse lidt i danske medier eller orientere sig via tv, så mange danskere ved godt, hvad en kostpyramide er, eller at det er usundt at spise fastfood, og at olie og smør feder. Men vi oplever, at denne målgruppe ikke nødvendigvis ved det,« siger hun og fortæller, at det ofte kommer som en overraskelse for mange, at nødder, dadler og andre ting, der kommer fra naturen, kan være usunde, hvis man spiser store mængder af dem.

»Så der er brug for det her tilbud. Her må man gerne stille dumme spørgsmål,« siger Henriette Curtz.

Som en afsluttende kommentar i dagens undervisning understreger Kausar Qureshi, at kvinderne ikke skal ændre hele deres livsstil med det samme.

»Men man kan tage små skridt. For eksempel kan man i nogle måneder lade være med at spise sukker. Som en slags ramadan, hvor det eneste, man faster fra, er sukker,« foreslår hun og siger, at man jo også kan starte med at gå en tur efter maden.

»Hvad hvis man er til bryllup?« spørger en af kvinderne.

»Så dans,« siger Qureshi, og kvinderne griner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu