Læsetid: 3 min.

Danmarks langhårede energimodel

Det lignede måske en antikapitalistisk model, da vi i Danmark valgte atomkraft fra, men i virkeligheden slap vi for den økonomiske blindgyde, Frankrig er endt i
11. maj 2016

Da jeg arbejdede som model i starten af 1980’erne for at tjene penge til studierne, havde jeg et kæmpestort gult klistermærke med »Atomkraft? Nej tak« siddende på min fakturablok.

Man kan nok forestille sig, at det hos visse kunder ikke faldt i god jord, at jeg således protesterede mod interesser, de syntes var forretningsverdenens eller kapitalismens. At jeg samtidig skulle forsvare at være model over for mine stærkt venstreorienterede venner, gjorde mig muligvis til frøken modsat.

Kan man ikke forestille sig mellemveje for, hvordan vi sælger ting og tjener penge, uden at kaste os ud i projekter, der er livsfarlige for menneskeheden?

Den tanke faldt mig ind, da jeg sad og tjekkede statistikker over, hvor det elektriske energiforbrug stammer fra i henholdsvis Frankrig og Danmark.

Ikke længe efter var jeg nemlig blevet mor. Den yngste blev født få dage efter reaktoruheldet i Tjernobyl, han har lige fejret sine 30 år. Når den slags katastrofer sker, bliver alle for en tid voldsomt bange. I øjeblikket når billeder os af de mærkelige landskaber, der vokser i de for evigt radioaktive områder omkring Tjernobyl. Naturen tager altid over, problemet er, at der ikke kan leve mennesker længere.

Da vi efter mange års politiske kampe i 1970’erne og 1980’erne opgav atomkraft i Danmark, lignede det måske et langhåret projekt. I Frankrig blev man ved med at udbygge med atomkraftværker, hvoraf mange nu nærmer sig deres udløbsdato. Det gode ved atomkraft er jo, at den ikke udgør et CO2-problem, og at atomkraft derfor af mange betragtes som en ren form for energi. Lige indtil den dag, det hele bliver rigtig beskidt.

Det var et halvt år før, François Hollande blev valgt til præsident, at ulykken i Fukushima skete. Atter blev et kæmpeområde lagt øde, denne gang i Japan, som derefter lukkede samtlige atomkraftværker midlertidigt. Også i Tyskland begyndte man at lukke ned under pres fra befolkningen. En af grundende til, at det netop var Hollande, som blev præsident i Frankrig, var, at han lovede at lukke atomkraftværker, især det ældste i Fessenheim. Han lovede også at erstatte atomkraft med vedvarende energiformer, så de i 2050 skal udgøre 50 pct.

Angsten er glemt

Nu er der gået fire år, og alle har igen glemt angsten for atomkatastrofer. Hollande og hans regering har ikke lukket atomkraftværker. Ikke engang Fessenheim.

Problemet, når man har en energiform som atomkraft ved hånden, er, at så går ingen i gang med for alvor at erstatte denne energi med alternativ energi.

Hvis man dengang i 1980’erne syntes, det var ’langhåret’ og romantisk at være imod atomkraft, kan man netop omkring resultatet af de beslutninger, vi som land tog, se langtidsvirkninger af modige politiske beslutninger. Og de går ikke imod de økonomiske interesser.

Frankrig er endt i en blindgyde med sine atomkraftværker. De har kun en vis levetid, hvis de skal være sikre. At bygge nye er enormt dyrt. Hvis de så skulle erstattes af vedvarende energi, forklarer Le Monde, skulle der været lukket syv under Hollande. Ikke et eneste er blevet lukket. For samtidig er der ikke satset alvorligt på andre løsninger af den industri, som i moderne demokratier plejer de ’kapitalistiske’ interesser.

Så det var ikke spor dumt, dengang vi i Danmark satsede på andre løsninger end den atomare. Mens Frankrig de seneste 10 år har listet sig fra sølle 11 pct. vedvarende energi op til 18 pct., er vi i Danmark gået fra cirka 27 pct. til næsten 52 pct. Fordi det for længst var den vej, vi havde valgt at gå.

Simpel kapitalistisk logik for langhårede modeller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • Toke Andersen
Jens Thaarup Nyberg og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Tine Byrckel

Nemlig!!

Vi må takke bl. a. OOA for, at vi ikke fik indført atomkraft i Danmark.

Da Risø skulle lukke sin reaktorer var det rasende dyrt at få deponeret alene brændselsstavene - faktisk er det ikke sket endnu, tønderne står stadig på Risø.

Men omkostningerne ved at demontere selve reaktoren var astronomiske - og desuden et af verdens mest livsfarlige jobs - så den udtjente reaktor står der stadig ligesom brændselsstavene.

uffe hellum, Michael Kongstad Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Lige et par disclaimers:
Atomkraft er i høj grad vedvarende energi. Det vil sige at ca. 60 % af Frankrigs energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder.

Vind-, solenergi osv. er langt fra "rene" eller ufarlige. De er desuden ustabile og skal nødvendigvis bakkes op af andre kilder, der kan producere energi når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Ifølge FNs klimapanel rækker energibesparelse og omlægning til konventionelle vedvarende energikilder ikke til at undgå uoprettelige klimaforandringer. Atomkraft er en undgåelig del af løsningen. http://politiken.dk/oekonomi/ressourceoekonomi/ECE2420345/fn-panel-atomk...

Teknologien er kommet langt siden nedsmeltningen af det Sovjetiske "blikskur" i Tjernobyl, hvor sikkerhedsforanstaltninger var helt fraværende. Fordi atomkraft virkede som en dårlig idé i 80'erne betyder ikke at det ikke kan være en god løsning i dag. F.eks. har et hold danske fysikere for nylig fået stor international opmærksomhed for et Thorium reaktor design, der både er sikkert, og ikke skaber radioaktivt affald. Det kan endda kan brænde atomaffald fra andre kraftværker. https://ing.dk/artikel/dansk-thoriumprojekt-udvalgt-i-engelsk-undersoege....
Forskning og udvikling af sikker atomkraft kræver naturligvis investeringer. Derfor er det tragisk at Danmark, med sin stolte tradition og ekspertise indenfor atomfysik, har valgt at stikke hovedet i sandet og religiøst chante "vindmølleparker" i stedet for at indgå i en seriøs og oplyst debat om kernekraft.

Palle Jensen

Ja ja Eva, Frankrig har for meget atomkraft, når elforbruget er lavt. Derfor bruger de nabolandene som buffer til at tage overskuddet. Hvor mange lande kan gøre det i EU? Man kan ikke skrue op og ned for kerrnekraft. Der er ikke en eneste thoriumreaktor der virker. Det kan være, det kommer til at virke, men inden da, er der nok nogen, der har fundet ud af at lagre vind og solenergi. Og vores "ekspertise" i atomfysik? Vi har endnu ikke fundet ud af at komme af med affaldet fra Risø.

uffe hellum, Jørgen Steen Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
uffe hellum

@Eva Hansen

Financiering er den største forskel på "rigtig" bæredygtig energi og "sort" atomkraft.

Atomkraft er super sikkert og effektivt, og billigt i drift, men det er politisk umuligt at opbevare de enorme summer, der skal deponeres til i fremtiden at nedlægge og sikre både anlæg og affald.

Der er ikke de helt store omkostningerne ved at pille vingerne af en vindmølle eller genbruge materialerne fra solceller. Hele regningen bliver betalt up-front, og det er vidunderlig simpelt at håndtere i et demokrati med skiftende regeringer.

Alle os, der hader atomindustrien kan sagtens elske teknologien, og have våde drømme om billig drift, men samtidig erkende, at i et demokrati er det bare ikke muligt at håndtere en kæmpemæssig forsinket omkostning.

Som et skoleeksempel skal de uskyldige borgere i Værløse og Furesø betale af på Venstre og Brixtoftes udskejelser, uanset at de aldrig har stemt på Venstre...

Jørgen Steen Andersen

uffe hellum
Tak for at forklare forskellen på rigtig bæredygtig energi og den meget lidt eventyrlige og ekstremt usexede sorte atomkraft.

@Uffe Hellum
Som førnævnt findes der faktisk teknologier, der tillader sikker afskaffelse af radioaktivt affald. Flydende salt reaktorer, kan brænde såvel thorium som atomaffald fra andre anlæg eller demonterede atomvåben. Den første blev allerede bygget i 1960’erne, men teknologien blev aldrig industrialiseret, da den ikke kunne udnyttes til fremstilling atomvåben i kold-krigstiden.
Jeg er helt med på, at det stemningen ikke er til at investere en milliard i forskning og udvikling af atomkraft, hvor end ren, billig og sikker det kan blive. Men gudskelov er den politiske virkelighed dynamisk og kan forme sig gennem fordomsfrie og informerede diskussioner. Så lad os få nogle flere af dem.
I følge verdens førende klima- og energieksperter, er alternative vedvarende energiformer simpelthen ikke billige og energi-effektive nok til at løse klimakrisen alene. At give op på atomkraft er effektivt at give op på klimaet.

uffe hellum

@Eva: Jeg er slet ikke uenig, teknologisk set. Jeg er meget uenig, som demokrat og relativt økonomisk kompetent person.

Der er en forsinket omkostning ved fossil energi, og en forsinket omkostning ved atomkraft.

Jeg er meget pessimistisk overfor alle forsinkede omkostninger i et demokrati.

I stedet for demokratisk at vedtage "løsninger" som atomkraftværker og vindmølleparker, vil jeg meget hellere have massive skatter på energiforbrug, så danske virksomheder SELV kan vælge at være effektive.

Da benzin og diesel i sagens natur flyttes frit over grænsen, er vi nødt til at harmonere benzinpriserne med nabolandene, men vi kan til gengæld pålægge lidt kilometerafgifter og udledningsafgifter. Hvis skatten er høj nok, skal der nok komme vindmølleparker og solceller og elbiler - danskere er jo ikke hjælpeløse idioter.