Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hvad skal dansk udviklingsbistand udrette?

Danmarks mangeårige udviklingsarbejde må ikke sættes over styr på grund af pludselige skift i den politiske dagsorden, lyder det, op til at Taksøe-udvalget i dag fremlægger de samlede tanker for Danmarks fremtidige udenrigspolitiske indsats
Indland
2. maj 2016

Når Peter Taksøe og det såkaldte Taksøe-udvalg mandag fremlægger deres bud på en samlet vision for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil den del, der omhandler udviklingsbistanden, have fokus på de store aktuelle, politiske dagsordener: en styrkelse af verdens skrøbelige regioner, flygtninge og nærområder samt et øget fokus på samarbejde med mellemindkomstlande som Mexico og Kenya, der samtidig satser stærkt på de danske styrkeområder grøn omstilling og ren energi.

Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Lars Engberg-Pedersen, der dog frygter, at gode nye tanker overskygges af en hovedtendens i dansk bistand, nemlig nedskæringer.

»Bistandspolitisk er hovedpointen vel nedskæringer. De eneste områder af udviklingsbistanden, der fritages, er de steder, hvor Danmark har indgået ubrydelige kontrakter med eksempelvis Verdensbanken. Så udgangspunktet for fremtidig udviklingsbistand er meget brede nedskæringer på både den bi- og multilaterale bistand, hvor der, ligesom den tidligere regering gjorde det, fokuseres på færre lande.«

Læs også: Danmarks bistand til udviklingslande er i frit fald

Lars Engberg-Pedersen peger på, at 10 af de 14 danske samarbejdslande er i Afrika, men at en del af fokus i fremtiden sandsynligvis flyttes til konfliktområderne nord for Sahara. Mantraet i dansk bistand er, at den skal placeres dér, hvor den gør en forskel for Danmark – og her er sikkerhed blevet en vigtig del af den udviklingspolitiske dagsorden.

»Det er også delvist fornuftigt. Mange danskere tænker sikkert, at det er nødvendigt at gøre noget ved de skrøbelige situationer, der er rundt omkring. Omvendt kan det blive lidt ensidigt, og jeg kan være bekymret for, at vi sætter vigtig viden, samarbejder og tillid over styr, fordi man politisk ønsker nogle markante skift og derfor samtidig med nedskæringer flytter rundt på pengene.«

Mere for færre midler

Seniorforskeren mener derfor, det er vigtigt også at se på det, der nu skæres væk. Og hvad konsekvenserne bliver, når man pludselig beslutter at stoppe mangeårige indsatser.

»Det er vigtigt, at vi bygger videre på det udviklingsarbejde, vi i årtier har investeret i, og eksempelvis støtter arbejdet med klimaudfordringerne, sundhed og andre danske styrkeområder. Det må vi ikke sætte over styr på grund af pludselige skift i den politiske dagsorden. Jeg er bange for, at der ryger meget ud med badevandet,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Et andet lidt overset problem ved besparelser på udviklingsbistanden er, at det rammer det diplomatiske korps og den danske ekspertise i udlandet.

»Vores diplomatiske kapacitet er blevet skruet gevaldigt ned. Det stiller os ikke godt,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Jesper Heldgaard, journalist med mangeårigt speciale i udviklingsbistand og hovedforfatter til Timbuktu-Fondens analyse »En uafhængig analyse af dansk udviklingsbistand 2014-2016«, der blev omtalt i Information i sidste uge, er ligesom Lars Engberg-Pedersen enig i, at det er et overset problem, at den danske kapacitet omkring ambassaderne beskæres hårdt.

»Både denne og den tidligere regering kræver hele tiden mere for færre penge og med færre ansatte. Det lyder, at der skal genereres flere private midler til udvikling ved offentligt-privat samarbejde, men den slags sker ikke af sig selv. Har vi ikke folk derude med kendskab til udviklingslandene, sker der intet.«

Efterlyser sammenhæng

»På klima- og energiområdet er det det samme. Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) siger, at vi skal høste frugterne af mange års indsats. Men vi kan ikke blive ved at leve højt på fortiden, og jeg er bange for, det er et spørgsmål om tid, hvor længe vi kan blive ved at bevare vores gode positive image og de muligheder, det giver os,« siger Jesper Heldgaard, der også beklager de stadigt lavere danske bidrag til FN og dermed de globale indsatser.

»Vi melder os i stigende grad ud af den globale dagsorden, samtidig med at vi er mere og mere afhængige af globale forhold, og hvad der sker omkring os. Det er både trist og rigtig dumt.«

Læs også: ’Man kan opstille mere overbevisende grunde til at være i Libyen end i Mali’

Jesper Heldgaard efterlyser mere sammenhæng mellem politisk tale og konkret handling. Et eksempel på manglende sammenhæng er netop de danske politikeres konstante snak om vigtigheden af massive indsatser i konflikters nærområder.

»Alle er enige om, at der skal gøres meget, meget mere i og for nærområderne. Men ingen nævner, at vi lige har skåret i FN’s fødevareprogram og FN’s udviklingsprogram, der netop er de programmer, der arbejder i nærområderne. Så det hænger jo ikke sammen.«

Taksøe-udvalgets anbefalinger indgår i regeringens arbejde med en ny strategi for dansk udviklingspolitik, der offentliggøres medio juni i år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Christian Holdt

Når Donald Trump melder planer med tilsvarende bevæggrunde (USA's interesser) ud, vækker det hovedrysten, og man taler om isolationisme.