Læsetid: 8 min.

Danske investorer risikerer kæmpetab i skandaleramt Mozambique-firma

IMF har valgt at fryse sin støtte til Mozambique, fordi regeringen har hemmeligholdt milliardstore banklån. Sagen trækker tråde til det skandaleramte firma, Ematum, som danske banker og pensionskasser har skudt flere hundrede millioner kroner i
Mozambiquiske fiskere trækker store fiskenet ind på stranden. En række danske banker og pensionskasser har investeret i det skandaleramte tunfirma Ematum, som siden er gået konkurs. 630 millioner dollar er på mystisk vis forsvundet fra selskabet, og nu ser det ud til, at investorerne får svært ved at få deres penge igen.

Mozambiquiske fiskere trækker store fiskenet ind på stranden. En række danske banker og pensionskasser har investeret i det skandaleramte tunfirma Ematum, som siden er gået konkurs. 630 millioner dollar er på mystisk vis forsvundet fra selskabet, og nu ser det ud til, at investorerne får svært ved at få deres penge igen.

Jakob Dall

2. maj 2016

Sagen om det skandaleramte tunfirma Ematum, udvikler sig i et tempo, der er en spændingsroman værdig.

Firmaet fra Mozambique, som flere danske banker og pensionskasser har investeret flere hundrede millioner kroner i, kastede håndklædet i ringen i slutningen af marts. Det betød, at den mozambiquiske stat overtog en gæld på 697 millioner dollar af Ematums samlede gæld på 850 millioner dollar.

Men nu tyder meget på, at staten kan få mere end almindelig svært ved at betale Ematums gæld. Det er nemlig kommet frem, at den tidligere regering i Mozambique har optaget andre hemmelige lån, som selv ikke Den Internationale Valutafond (IMF) har kendt til. IMF har derfor valgt at fryse sin økonomiske støtte til Mozambique.

»Myndighederne har i denne uge bekræftet eksistensen af store lån, der ikke tidligere havde været opgivet til IMF. Disse lån overstiger én milliard dollar, og de ændrer vores vurdering af Mozambiques makroøkonomiske udsigter væsentligt,« udtalte Antoinette Sayeh, der er direktør i IMF’s Afrika-afdeling, på et pressemøde den 15. april.

De hemmelige lån er blandt andet optaget igennem et firma kaldet Proindicus, uden at parlamentet eller centralbanken i Mozambique har været orienteret, hvilket er i strid med Mozambiques budgetlov og forfatning. De er således stiftet på præcis samme måde, som det skandaleramte Ematum-lån.

Ematum blev oprettet som et statsstøttet tunfirma i 2013 og lånte i den forbindelse 850 millioner dollar på det internationale marked uden om landets parlament og centralbank. Det blev dog hurtigt klart, at Ematum ikke var i stand til at fange den forventede mængde tun. Og siden er 630 millioner dollar på mystisk vis forsvundet fra selskabet.

Vildledt af storbanker

Information har tidligere afdækket, at flere danske pensionskasser og banker har investeret store summer i Ematum. Særligt Danske Bank og Sydbank er blandt de største investorer globalt med investeringer for henholdsvis 200 millioner kroner og 127 millioner kroner. Men også pensionsselskaberne Unipension, PensionDanmark, Industriens Pension og Nordea Liv & Pension har investeret millioner i selskabet.

De penge har Ematum ikke været i stand til at betale tilbage, og derfor gik 86 procent af investorerne med til, at lånet i slutningen af marts blev konverteret til statsobligationer. I den forbindelse blev fristen for at tilbagebetale lånet udskudt fra 2020 til 2023.

Netop denne udskydelse skulle dog vise sig at være meget uheldig for investorerne. Kort efter, at aftalen blev indgået, kom det nemlig frem, at Mozambiques tidligere præsident, Armando Guebuza, havde optaget et hemmeligt lån, som skal tilbagebetales i 2021 – det vil sige to år før det nu udskudte Ematum-lån.

I sidste uge kunne IMF så konstatere, at det hemmelige lån var langt større, og at der samlet set var hemmeligholdt gæld for over én milliard dollar.

Flere investorer har derfor udtrykt forargelse over hemmeligholdelsen af disse informationer til avisen The Wall Street Journal. For hverken Mozambiques regering eller bankerne, som hjalp med at udstede Ematum-lånet og de nyligt afslørede hemmelige lån, gjorde investorerne bekendt med eksistensen af de hemmelige lån.

Læs også: ’Pensionsselskaberne burde have vidst, at der var noget galt her’

På trods af den manglende information føler Danske Bank sig ikke snydt af Credit Suisse og VBT Capital, som er de banker, der har hjulpet den tidligere regering i Mozambique med at udstede lånene. Det skriver banken i en mail til Information.

»Vi har støttet, at Ematum-obligationerne er konverteret til ordinære statsobligationer, og bakker op om de øvrige tiltag, der er gjort. Vi har fortsat tillid til, at den nuværende regering vil leve op til sine forpligtelser over for investorerne og følger udviklingen tæt,« skriver Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

Banken ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål. Det gælder også Sydbank, som slet ikke ønsker at kommentere sin 125 millioner kroner store investering.

Danske Bank har tidligere udtalt til Information, at banken valgte at beholde sin investering i det skandaleramte selskab, fordi IMF havde styr på den økonomiske situation i Mozambique og fortsat støttede landet økonomisk. Det er i dag ikke længere tilfældet, og derfor har Information spurgt, om Danske Bank nu ville skille sig af med sine obligationer. Det har banken ikke ønsket at svare på.

Risikabel fremtid

Danske Bank og de andre investorer kan dog ikke være sikre på, at Mozambique kan betale lånet tilbage, således at de får deres penge tilbage. Det vurderer den mozambiquiske økonomiprofessor Carlos Nuno Castel-Branco, som leder en forskergruppe inden for udvikling og økonomi på Institut for Økonomiske og Sociale Studier (IESE) i Mozambique.

»Antagelsen er, at Mozambique i 2023 vil have langt større indtægter fra gas og kul. Og så vil vi nemt kunne tilbagebetale lånet. Men der er mange grunde til, at jeg ikke tror, det kan lade sig gøre,« siger Carlos Nuno Castel-Branco.

Han fremhæver, at Ematum-lånet kun udgør 10 procent af Mozambiques samlede udlandsgæld, og at mange af de andre lån også er kortsigtede med høje renter. Lånene er optaget, så Mozambique kan bygge infrastruktur og sikkerhedssystemer til de globale energiselskaber, der potentielt vil investere i at udvinde flydende gas i landet.

Netop forventningerne om den kommende gasudvinding er da også grunden til, at det fattige land har kunnet optage så store lån.

Problemet er bare, at der kan gå 10-15 år, før der kan udvindes gas, fordi de fleste energiselskaber på grund af lave olie- og gaspriser spekulerer i at udsætte deres investeringer. Når gassen så begynder at flyde, skal de første skatter, landet kommer til at tjene, bruges til at tilbagebetale de mange store lån, som Mozambique i mellemtiden ikke har betalt af på, hvorfor de er vokset betydeligt. Alene renterne fra Ematum-lånet løber op i 540 millioner dollar.

Det betyder, at borgerne i Mozambique kommer til at vente rigtig mange år, før de får noget som helst ud af de store gasreserver. Og derfor tror Carlos Nuno Castel-Branco, at de store lån vil blive genforhandlet og måske annulleret.

»Mozambique har brug for at genopbygge sin troværdighed, når det kommer til de offentlige finanser og de demokratiske institutioners rolle i forhold til at overvåge disse. Jeg håber, at en sådan proces vil give os mulighed for at forhandle gælden og annullere en stor bid af den ulovlige gæld fra Ematum og Proindicus. Den gæld skal ikke betales af folket. Forhåbentlig kan processen også medføre, at vi forbedrer den demokratiske styring af landet,« siger han.

Læs også: Lokale politikere kan kanalisere penge ud af virksomhed, som danske banker er storinvestorer i

Investeringsrådgiver Colin Waugh, som har base i Mozambiques hovedstad Maputo, mener ligeledes, at der er en risiko for, at Ematum-gælden aldrig tilbagebetales. Han fremhæver, at det i mange år har været en politisk strategi i Mozambique at udskyde betalingen af lån så længe, at de til sidst kan annulleres.

»Der er stadig en meget svag kultur inden for gældsafviklingen i Mozambique – både på lavere handelsniveauer og på landsplan. Det er fair at sige, at låntagere ofte ser på låneaftaler som en rettesnor for, hvor meget de har modtaget fra långiverne, i stedet for at se dem som bindende aftaler om rent faktisk at betale beløbet tilbage efter et fast skema,« forklarer Colin Waugh.

Pensionskassernes dilemma

På trods af disse dystre udsigter, regner pensionsselskabet PensionDanmark stadig med at få sine penge igen.

»For investorerne er omlægningen omtrent økonomisk neutral og ændrer ikke på vores kreditmæssige vurdering,« skriver PensionDanmark i en mail.

Selskabet ønsker ikke at stille op til et interview. Det ønsker Unipension, som forvalter pensionerne for arkitekterne, magistrene og psykologerne, heller ikke. Unipension, der har investeret 41 millioner kroner i Ematum, vil dog gerne svare på spørgsmål over mail om, hvorvidt selskabet føler sig snydt af bankerne Credit Suisse og VBT Capital, som hverken oplyste, at Ematum-lånet var optaget på en ulovlig baggrund i Mozambique, eller at Mozambique have optaget store hemmelige lån.

»Som tidligere nævnt er det naturligvis uacceptabelt, hvis vores eksterne forvalter og vi er blevet forholdt væsentlig information i forbindelse med udstedelsen af Ematum-obligationen og restruktureringen af gælden,« skriver Uffe Vind, kommunikationschef for Unipension, og fortsætter:

»Da den oprindelige investering i sin tid blev foretaget af vores eksterne forvalter, stod det ikke klart, at der kunne være problemer i forhold til mozambiquisk lovgivning – tværtimod fremgik det modsatte af lånedokumenterne. For internationale investorer er fuld viden om alle landes lovgivning meget svær at opnå, og eventuelle uenigheder imellem parterne om statsgarantien skulle derfor også afklares ved en engelsk domstol.«

Spørgsmålet om, hvorvidt Unipension skal sælge sine obligationer i Ematum, som nu er konverteret til statsobligationer, vil blive taget op på et møde i juni. Det forklarer Per Clausen, der udover at sidde i byrådet for Enhedslisten i Aalborg også sidder i bestyrelsen i Pensionskassen for Magistre og Psykologer, hvis penge forvaltes af Unipension.

»Vi skal have nogle regler, så vi undgår at komme ud i investeringer som den her. Det har efter min opfattelse hele tiden været en tvivlsom forretning,« siger Per Clausen.

Tålmodighed betaler sig måske

Vælger Unipension at beholde sine obligationer, kan pensionskassen, såfremt lånet ikke annulleres, rent faktisk ende med at tjene mange penge på investeringen. Det forklarer Lars Buur, der er lektor på RUC, og som forsker i udvinding af naturressourcer i Mozambique.

»Det er et spørgsmål om tid. Det tager lang tid at bygge LNG-investeringer (liquid natural gas) op. Hvis man tager beslutningen nu om for alvor at investere i udvindingen, så går der omkring 10-15 år, før du kan regne med, at der kommer penge i kassen fra det,« siger Lars Buur og fortsætter:

»På den lange bane vil der komme meget store indtægter fra gas. Hvis du ser Mozambique i et 10, 20 eller 25 års perspektiv, er lånene, som de ikke kan betale nu, småpenge. De overskud, som potentielt kan komme ind fra gasinvesteringerne er enorme – også selv om priserne på råvarer forbliver lave.«

Han understreger, at der netop nu er forhandlinger i gang med den amerikanske oliegigant ExxonMobile, som vil købe 15 procent af et gasområde i Mozambique, der lige nu tilhører det italienske firma ENI. Den handel kan komme til at give en betydelig skattegevinst til Mozambique på op mod 800 millioner dollar, skriver mediet Africa Confidential.

I det hele taget er der rigtig mange interesser i Mozambique, netop fordi det har været muligt for investorerne at opnå høje afkast på at låne penge direkte til staten eller til private virksomheder støttet af staten. Lars Buur mener dog, at det burde have været klart for alle investorerne, at Ematum umuligt ville kunne opbygge en tunindustri på kun seks år med motorbåde, der slet ikke passer til det farvand.

»Alle rapporter, jeg har læst om Ematum, har sagt, at det var en hvepserede. At der så alligevel er fornuftige investorer, der investerer i virksomheden – det kan man undre sig over.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Når gassen så begynder at flyde, skal de første skatter, landet kommer til at tjene, bruges til at tilbagebetale de mange store lån, som Mozambique i mellemtiden ikke har betalt af på, hvorfor de er vokset betydeligt. Alene renterne fra Ematum-lånet løber op i 540 millioner dollar."

Der er lige det problem, at i takt med omkostningerne i kølvandet på klimaforandringerne stiger, så falder værdien på naturgas, husk på

Hvad er årsagen til, at Mozambique kunne bruge naturgas, som garanti for lån?

COP 21 Paris aftalen burde tale sit tydelige sprog, men mafia skal tydeligvis ikke forveksles med demokrati og retsstat.

Jørgen Steen Andersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Lars F. Jensen

Når Stater eller hel-/halvoffentlige enheder indgår finansielle aftaler under vore vestlige love, så burde vore domstole afvise at behandle aftalerne, hvis disse aftaler ikke er registreret og godkendt i IMF eller Verdensbanken senest ved udbetalingen.

Desuden kunne man straffe banker og andre finansielle virksomheder, der yder sådanne ikke godkendte lån fx med en bøde på lånet/aftalens maksimale størrelse.

Det er ikke i orden at fattige korrupte land kan få lån uden om systemet. Vi bør ikke være bange for at ramme de svage i sådanne lande, for det vil stort set altid være bedre end fortsat lån og korruption.

Lars :)

Og nabolandet, Zambia har netop løsladt 2 journalister fra det svenske stats-TV, SVT.

De blev hemmeligt tilbageholdt af politiet i et par dage under primitive forhold, og uden at de måtte få kontakt til svensk udenrigstjeneste, som landene eller har pligt til.

Zambia er en meget stor modtager af svenske bistandsmidler, og da der er stærkt mistanke om, at store beløb løbende forsvandt til ganske grov korruption, var de sendt ned af SVT for at undersøge, hvor pengene blev af.

Trods at Zambia officielt har pressefrihed, havner landet nede på 114. pladsen på pressefrihedsindekset.
www.svt.se/kultur/svt-journalister-fangslade-i-zambia
www.aftonbladet.se/nyheter/article22744376.ab

uffe hellum, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Bliver de ansvarlige overhovedet retsforfulgt og straffet?
Danske politikere er i forbindelse med nedskæringer overfor kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse meget hurtige til at trække de hårdtarbejdende, som står tidligt op om morgenen og går på arbejde i regnvejr frem og bruge dem i argumentationen for den " nødvendige " nedskæringspolitik, men smide milliarder ud af vinduet og investere med bind for øjnene for andres penge, det kan rigtig mange i "eliten".
Så når jeg ser fattige afrikanere nøgne hive garn i land, så bliver jeg altså indigneret på deres vegne, for hvor mange tusinde afrikanere bliver ikke fastholdt i fattigdom "bare" på grund af et system, hvor lønmodtagere kan sidde med slips - som altid uniformen ved manipulation og børsspekulation - og få et kalkuleret tab, her på - vi beklager- flere milliarder.