Læsetid: 7 min.

DF-ordfører: Vores kommunikation om EU-afstemningen har ikke været ’top dollar’

Under valgkampen sidste år så det ud til, at Dansk Folkeparti anbefalede en særskilt folkeafstemning om dansk medlemskab af Europol. Men det var i virkeligheden bare dårlig kommunikation, lyder det nu fra partiets EU-ordfører
Morten Messerschmidt og Mogens Camre venter spændt på resultatet af folkeafstemningen den 3. december sidste år. Flere fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti fremhævede under valgkampen, at en ny folkeafstemning kunne være løsningen, hvis forsøget på at få en parallelaftale faldt til jorden.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

20. maj 2016

Det er ikke helt nemt at afkode Dansk Folkepartis position i Danmarks forhandlinger om en såkaldt parallelaftale om fortsat medlemskab af Europol.

Inden folkeafstemningen den 3. december sidste år garanterede partiet flere gange, at Danmark uanset afstemningens udfald kunne forblive i Europol på samme vilkår som i dag.

Vi kunne nemlig altid bare afholde en ny folkeafstemning, der kun drejer sig om medlemskab af Europol, hvis det viste sig umuligt at få den parallelaftale, statsministeren i disse dage forhandler med EU om.

Men tilsyneladende har partiets medlemmer også selv været en kende forvirrede over deres egen holdning, da de udstedte de garantier. Slår man op på hjemmesiden for Folketingets EU-Oplysning, kan man læse, at:

»I Dansk Folkeparti er vi enige i, at det giver problemer, hvis Danmark ikke er med i retsakten vedrørende europol. Derfor foreslår vi en selvstændig afstemning herom i tilfælde af et nej. Herved vil Danmark kunne tiltræde denne retsakt eller indgå en parallelaftale med EU om tiltrædelse.«

Men sådan en afstemning synes Dansk Folkeparti slet ikke er en god ide længere, lød det i gårsdagens Information fra partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth. Et ja til afstemningen ville nemlig betyde, at det europæiske grænsesamarbejde – Schengen-samarbejdet – ville blive overstatsligt for Danmark. Og det kan Dansk Folkeparti ikke støtte.

Det fik de radikales Martin Lidegaard til at beskylde partiet for at være skyldig i »det største vælgerbluff i nyere tid«. Men nu forklarer Kenneth Kristensen Berth, at der i virkeligheden bare er tale om en kommunikationsfejl.

»Jeg ved ikke, hvem der har forfattet det der,« siger ordføreren overrasket, da Information første gang præsenterer ham for citatet fra EU-Oplysningen.

»Men jeg synes ikke, det er specielt dækkende for det, der har været vores synspunkt i valgkampen. Det har netop været, at vi ville indgå en parallelaftale med EU. Vi kan jo godt holde en afstemning om tilslutning til Europol. Men det vil betyde, at vi ikke kan forlade Schengen-samarbejdet, og det er ikke en god løsning for Danmark.«

– Hvorfor står det så her?

»Jeg ved simpelthen ikke, hvem der har sendt det der ind. Men jeg kan selvfølgelig prøve at undersøge det.«

Lovede afstemning

Flere fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti fremhævede under valgkampen, at en ny folkeafstemning kunne være løsningen, hvis forsøget på at få en parallelaftale faldt til jorden.

30. november skrev partiets formand Kristian Thulesen Dahl på sin Facebook-profil, at Danmark snildt kunne deltage i Europol-samarbejdet uanset udfaldet af afstemningen 3. december. Det krævede bare, at vi fik forhandlet en parallelaftale ligesom visse ikkemedlemslande.

»Alligevel har ja-siden fremstillet det, som om det nærmest er en umulighed at få en sådan aftale,« skrev formanden.

»Derfor har vi også slået fast, at vi i foråret 2017 kan holde en ny afstemning alene om Europol og hvis danskerne ønsker det dér, kan vi så tilvælge alene Europol – og så fortsætter Danmark helt uændret i Europol fra sommeren 2017, hvor det skifter karakter fra et mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt. Så uanset ja eller nej torsdag kan vi altså fortsætte i Europol!«

Kristian Thulesen Dahl og flere andre DF’ere gentog budskabet igen og igen, særligt i de afsluttende debatter inden den 3. december.

Men som Kenneth Kristensen Berth forklarede til Information i går, har partiet aldrig anbefalet sådan en afstemning. Dansk Folkeparti har blot ønsket at oplyse befolkningen om, at der fandtes alternativer til ja-partiernes afstemning 3. december.

Ikke ’top dollar’

Kenneth Kristensen Berth ringer tilbage kort efter det første interview.

»Nu har jeg fulgt op på det, og jeg kan godt se, at det er en lille bitte smule vildledende,« siger ordføreren om citatet fra EU-Oplysningens hjemmeside.

»Men når man ser på valgkampen som helhed, tror jeg ikke, der er tvivl om, at Dansk Folkeparti er gået efter en parallelaftale om Europol. Men jeg kan godt se, at den formulering ikke er top dollar.«

– Nej ok. Men hvordan er den havnet i jeres kampagnemateriale?

»Det er ikke vores kampagnemateriale. Det er EU-Oplysningen, der har anmodet om at få svar på nogle spørgsmål. Dem har vi så svaret på, og der er så den der bisætning, som er lidt på kanten.«

»Men jeg er enig i, at det godt kunne have været formuleret lidt klarere.«

– Hvem har formuleret den sætning?

»Det kan jeg ikke svare dig på. Det er sådan set også ligegyldigt. Som parti må vi stå til ansvar for det, der står. Så om det er den ene eller den anden, der har gjort det, er sådan set ligegyldigt. Men jeg vil stadig vove den påstand, at der nok er flere, som har fået den opfattelse, at vi ønskede en parallelaftale frem for en selvstændig afstemning om Europol. Afstemningen var trin to, hvis det viste sig, at vi ikke kunne få en parallelaftale.«

– Så det er en fejl, at det står der?

»Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. Men det kunne godt have været klarere. Det kunne det bestemt godt.«

Ikke som lovet

Efter interviewet kontakter Information EU-Oplysningen og beder om at få tilsendt de mails fra Dansk Folkeparti, hvor den »vildledende« formulering stammer fra. Det viser sig, at det er Kenneth Kristensen Berth selv, der i september har sendt mailen til EU-oplysningen.

Information ringer til ordføreren endnu engang. Han har i mellemtiden også selv opdaget, at det er ham, der har sendt mailen med formuleringen.

– Hvad er der sket? Er det dig, der har skrevet det?

»Det vil jeg ikke sidde og svare på, fordi det er sådan set en intern proces. Men jeg vil gerne sige, at jeg selvfølgelig står til ansvar for det, der står der. Og dermed også for det forhold, at det burde have stået mere klart, at vi først og fremmest ville have en parallelaftale, og hvis det ikke kunne lade sig gøre, så var der andre muligheder.«

– I nævnte muligheden for en ny afstemning om Europol igen og igen. Var det forkert, når jeres egen formand sagde, at I ville have en afstemning?

»Nej, det mener jeg heller ikke,« siger Kenneth Kristensen Berth.

»Det, som Kristian Thulesen Dahl tilkendegav, var bare, at der var mange forskellige måder, hvormed man kan sikre, at Danmark fortsat kunne være medlem af Europol, hvis det var det, befolkningen ville. Det er jo klart, at det er én af måderne at gøre det på. Men der er andre. Nu har vi bare valgt at forsøge at få en parallelaftale, fordi det er det mindst indgribende over for dansk suverænitet.«

– Er det realistisk, at Danmark kan forhandle en parallelaftale, der stiller os lige så godt i samarbejdet i Europol som i dag?

»Det må vi jo se. Det afgørende for os er, at vi får direkte og hurtig adgang til de fælles registre i Europol,« siger ordføreren. Han har dog svært ved at forestille sig en parallelaftale, hvis indhold vil være mindre attraktivt end en ny afstemning. Men det stemmer ikke helt overens med, hvad partiet tidligere har lovet.

Måske ringere aftale

Dansk Folkeparti har flere gange understreget, at Danmark skal forblive i Europol på lige så gode betingelser som i dag. Det skrev partiets medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt blandt andet i et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside i oktober. Under overskriften »DF garanterer fortsat medlemskab af Europa« skrev Messerschmidt:

»Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag.«

I første omgang, skrev Messer- schmidt, skulle Danmark forhandle om en parallelaftale. Hvis ikke det lykkedes, ville Dansk Folkeparti støtte en ny afstemning, hvor danskerne kunne nøjes med at overdrage suverænitet på Europol-området.

»På den måde kan Dansk Folkeparti give en garanti for, at Danmark både før, under og efter den kommende folkeafstemning vil være fuldgyldige medlemmer af Europol,« skrev parlamentsmedlemmet.

I dag vil Kenneth Kristensen Berth ikke afvise, at Danmark må tage til takke med et »andenrangsmedlemskab«.

– Kan det være, at vi må nøjes med en ringere aftale?

»Ja, det kan man ikke udelukke,« siger EU-ordføreren.

»Nu må vi se, hvad vi får forhandlet os frem til. Udgangspunktet er, at vi skal have en så fuld pakke som muligt under de betingelser, som nu er gældende.«

Ligegyldig jura

Socialdemokraternes medlem af EU-Parlamentet, Jeppe Kofod, spurgte i efteråret Det Europæiske Råd, om Danmark kunne forvente at få en parallelaftale. I lettere kryptiske vendinger fik han et svar fra rådets juridiske tjeneste, hvori der stod, at parallelaftaler var forbeholdt tredjelande. 

Underforstået: Et medlem af EU, som Danmark, kunne ikke nødvendigvis forvente at få en parallelaftale om noget som helst. Det tager dog ikke modet fra Kenneth Kristensen Berth.

»Nu tror jeg ikke, at et svar fra en eller anden juridisk dims på et kontor i Europa-Parlamentet skal ses som et udtryk for, hvad andre lande mener om, hvorvidt Danmark skal have en parallelaftale eller ej. Det er jo bare, fordi der har siddet en eller anden jurist og skrevet et jurasvar. Sådan er det.«

– Så vidt jeg ved, blev der indhentet vurderinger fra alle 28 lande forud for svaret. Også fra Danmark?

»Jo, jo, jo, jo, men altså, det tager vi stille og roligt. Her har vi en praktisk opgave, som skal løses, og den skal man kigge på med praktiske briller og ikke sidde der og juriste sig frem i. Det fører ikke til noget.«

»Det afgørende for mig er, at man går til det her med krum hals og optimisme,« siger ordføreren.

»Og jeg synes faktisk, at udenrigsministeren har fået en lidt mere positiv tilgang til det her, end han måske havde for to-tre måneder siden. Det hænger jo nok sammen med, at tiden læger alle sår. Hvis han går til det her med samme positive engagement, tror jeg på, at det nok skal lykkes. Og får han brug for hjælp fra Dansk Folkeparti, så skal vi nok også hjælpe ham.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren List

"Hvis det er fakta så benægter a fakta"
Det er utroligt som det parti kan fylde deres vælgere (og os andre) med løgn.

DF er et populistisk parti, der siger det der er flest stemmer i, og som iøvrigt gør fuldstændigt som det passer dem - så fat det dog DF-vælgere.

Holger Madsen, uffe hellum, Thomas Andersen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
uffe hellum

Egentlig mener jeg ikke, DF og V vælgere har noget at klage over. Hvis man indlader sig med småsvindlere og små autoritaristiske højreekstremister, uanset hvad partierne kalder sig, så må man sgu da have historisk viden til at forstå konsekvenserne.

Kan du ikke lide højreekstremisme? Jamen så lad dog være med at stemme på Z/DF/DNSAP og alle de mange andre arvtagere. De små ligegyldige nuanceforskelle drejer sig kun om retorik.

Kan du ikke lide massiv korruption, hvor diverse ynglings-lobbyister får gaver, mens vælgerne kan bøje sig over bordet uden at blive kysset først? Så lad dog være med at stemme S/V/K/Ny Alliance. Der er ikke, og har aldrig været, forskel i graden af korruption.

Tag en tudekiks! Du kan stemme på det højre-demokratiske R, eller det venstre-demokratiske Ø, hvis du forventer demokratisk repræsentation. Hvis du stemmer på notorisk udemokratiske partier, har du ikke fortjent bedre.