Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ekspert anklager styrelse for at vildlede om HPV-vaccine

Sundhedsstyrelsen fører befolkning og politikere bag lyset, når den hævder, at HPV-vaccine redder liv. Det mener overlæge i immunologi, der får opbakning fra internationale eksperter. Han anklager samtidig styrelsens direktør, Søren Brostrøm, for videnskabelig uredelighed
Unge piger anbefales af Sundhedsstyrelsen at få HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft. Men ifølge eksperter går styrelsen alt for langt, når den siger, at vaccinen virker. For det er der ifølge eksperterne ikke bevis for endnu.

Unge piger anbefales af Sundhedsstyrelsen at få HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft. Men ifølge eksperter går styrelsen alt for langt, når den siger, at vaccinen virker. For det er der ifølge eksperterne ikke bevis for endnu.

Sisse Dupont

Indland
30. maj 2016

Der er ikke bevis for, at den omstridte HPV-vaccine kan redde liv. Det siger ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, Kim Varming, der er ekspert i klinisk immunologi, og han går nu kraftigt i rette med Sundhedsstyrelsens information om vaccinen, som gratis tilbydes yngre kvinder.

Styrelsen ved nemlig godt, at effekten ikke er dokumenteret, men alligevel har styrelsen og direktør Søren Brostrøm gang på gang henvist til, at HPV-vaccinen redder liv, fordi den beskytter mod udvikling af livmoderhalskræft.

Samtidig har man i Sundhedsstyrelsen udtrykt bekymring for, at debatten i medierne om vaccinens sikkerhed og det efterfølgende markante fald i antallet af vaccinerede piger vil medføre flere tilfælde af livmoderhalskræft og dermed dødsfald. På grund af denne misinformation anklager Kim Varming nu direktøren for videnskabelig uredelighed.

»Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm siger, at HPV-vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft, og at den redder liv. Han henviser samtidig til, at det drejer sig om cirka 100 piger om året. Det er, hvad jeg kalder videnskabelig uredelighed. Der er tale om misinformation, for det er ikke vist, at vaccinen beskytter mod kræft. Han og styrelsen gør sig skyldige i at føre befolkningen og de politikere, der træffer beslutninger om vaccinationsprogrammet, bag lyset,« siger han til Information.

Dermed sætter Kim Varming også spørgsmålstegn ved en central del af informationen om vaccinen, der blandt andet optræder på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Her henvises der til vurderinger af, »at det danske vaccinationsprogram allerede har forebygget mindst 1.400 tilfælde af livmoderhalskræft og reddet cirka 280 liv«.

»Det er bevist, at vaccinen nedsætter antallet af infektioner med HPV og antallet af tilfælde med celleforandringer, hvilket man kalder surrogat-endepunkter. Men det er ikke bevist, at vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft,« siger Varming.

»Uredeligheden består i, at man ikke gør opmærksom på denne manglende viden.«

Det Europæiske Lægemiddelagentur modtog fredag en omfattende klage over sin håndtering af sagen om mulige bivirkninger af HPV-vaccinen.

Læs også: ’Enten er du med os, eller også er du imod os’

Sundhedsstyrelsen oplyser i sin information om HPV, at vaccinens langvarige virkning ikke er kendt. Men det fremgår ikke, at man endnu ikke ved, om den rent faktisk beskytter. I stedet hedder det, at man »konkluderer«, at den gør.

Den internationalt fremtrædende professor ved det canadiske University of British Columbia, Christopher Shaw, er helt på linje med kollegaen i Aalborg.

»På dette tidspunkt er der intet videnskabeligt bevis for, at HPV-vaccinen forhindrer livmoderhalskræft. Hovedårsagen til det er, at patienterne fra det oprindelige studie og de fleste af dem, der modtager vaccinen nu, er årtier fra at nå den alder, hvor livmoderhalskræft optræder. Det kan godt vise sig at være sandt, men det er endnu ikke blevet demonstreret. Hvad der til gengæld er sandt er, at HPV-vaccinen har en række ugunstige effekter,« siger Christopher Shaw, der står bag omfattende forskning i vaccinen, der også kaldes Gardasil.

I kølvandet på en række sager om meget syge piger, der mener, at deres symptomer skyldes vaccinen, har Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) og Sundhedsstyrelsen slået fast, at HPV-vaccinen er sikker, fordi der ikke er nogen beviselig sammenhæng mellem den og en række alvorlige lidelser, som er blevet indberettet som mulige bivirkninger. I den forbindelse skrev direktør Søren Brostrøm bl.a. i et indlæg på Altinget.dk i december sidste år:

»Vaccinen redder liv – og det er for mig det altoverskyggende argument for, at vi i Danmark skal tilbyde og anbefale alle unge piger at blive vaccineret fra 12-års-alderen.«

Efter antallet af vaccinerede 12-årige piger i januar viste sig at være faldet yderligere fra 49 til 24 procent, udtalte afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søborg, desuden:

»Hvis andelen, der er beskyttet med vaccinen, falder, så må vi desværre forvente at se flere tilfælde af livmoderhalskræft og flere kvinder, der dør af livmoderhalskræft.«

Men der er ifølge Kim Varming mange historiske eksempler på, at eksperter har fejlvurderet sammenhængen mellem et surrogat-endepunkt og det endelige resultat.

»Nogle gange med et resultat, der var stik modsat af det, som eksperterne forudså. Dette viser, at biologien ofte er så kompliceret, at simple logiske slutninger kommer til kort. Hvis vi er rigtig uheldige, kan vaccinen faktisk vise sig at øge risikoen for kræft,« siger Varming.

Et normalt medicinsk forsøg, der vil kunne vise, i hvilken grad vaccinen beskytter mod kræft, vil strække sig over mere end 20 år.

»Og det er der ingen medicinalfirmaer, der kan eller vil bekoste. I mangel på et medicinsk forsøg har de godkendende medicinalmyndigheder, den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, og EMA, så valgt at tro på den såkaldte surrogat-markør dvs. celleforandringer. Men der findes ingen ekspertise, der med rimelig sikkerhed kan retfærdiggøre sådan et valg,« fortsætter han.

Også overlæge Karsten Juhl Jørgensen fra det uafhængige Nordisk Cochrane Center bakker op om kritikken.

Karsten Juhl Jørgensen mener, at styrelsen er alt for kategorisk og anvender en uholdbar strategi i sin kommunikation over for befolkningen, der i sidste ende kan skade tilliden til vacciner:

»Når Sundhedsstyrelsen slår på, at vaccinen redder liv, er det udtryk for samme strategi, som de har haft i forhold til de mulige skadevirkninger af vaccinen. De afviser meget kategorisk, at der er sammenhæng mellem pigernes symptomer og vaccinen. Og det ved vi stadig ikke med sikkerhed, og deres budskab bliver derfor unuanceret.«

Men den strategi giver bagslag, som man kan se ved den markant faldende tilslutning til vaccinen, påpeger Juhl Jørgensen.

»Folk kan gå på nettet og læse, at der kun er indirekte evidens for vaccines gavnlige virkning, og at nogle eksperter har en anden holdning til, hvor sikre de her vacciner er. Man er nødt til at være åben omkring usikkerheden for overhovedet at have nogen troværdighed i befolkningen. Hvis det var firmaerne bag vaccinen, der sagde, at den redder liv, ville de kunne anklages for ulovlig markedsføring. De må ikke love mere, end man har dokumentation for. Men det må man åbenbart gerne som sundhedsstyrelse.«

Oversælger vaccine

Sundhedsstyrelsen har ikke været ubekendt med denne type kritik. Den førende HPV-ekspert Diane M. Harper fra University of Missouri-Kansas City har i forbindelse med, at den daværende regering i 2013 lagde op til en udvidelse af vaccinationsprogrammet, kaldt styrelsens beskrivelse af vaccinen »afsindig vildledende«.

Harper har stået bag flere af de forskningsprojekter om effekt og sikkerhed, der ligger til grund for Gardasils indførelse i USA.

»Der findes ingen beviser for, at vaccinen Gardasil virker længe nok til rent faktisk at forhindre kræft,« sagde Diane M. Harper dengang, med henvisning til at en umiddelbar virkning mod forstadier til kræft ikke nødvendigvis varer evigt. Derfor er beskyttelsesprocenten »ren spekulation«, forklarede Harper.

Sundhedsstyrelsen og EMA, som styrelsen blandt andet bygger sin information om vaccinen på, har også selv beskrevet i rapporter, at man ikke ved, om vaccinen bekæmper kræft.

F.eks. fremgår det af en medicinsk teknologivurdering udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2007, at »det er vigtigt at understrege, at de publicerede studier har en opfølgningstid på maksimalt fem år, og det er derfor ikke muligt at sige noget sikkert om varigheden af beskyttelsen, ligesom graden af beskyttelse mod livmoderhalskræft først kan beregnes om mange år. Der er en teoretisk mulighed for, at anvendelse af HPV-vaccination blot vil udskyde den naturlige HPV-infektion i en årrække, hvorefter vaccinerede igen vil være i risiko for infektion«.

Kim Varming finder ligeledes styrelsen og Søren Brostrøms »skræmmekampagne« over for kritikere af HPV-vaccinen yderst problematisk.

»Både læger og medier kan få etiske skrupler, fordi de har fået skudt i skoene, at debatten om mulige bivirkninger er medvirkende til at nedsætte vaccinationsfrekvensen. I samme ombæring nævnes det, at den her vaccine redder liv. Underforstået, at hvis pigerne ikke bliver vaccineret på grund af debatten, så er man medansvarlig for, at nogen dør,« siger han.

Styrelsen vil ikke svare

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at svare konkret på kritikken, men skriver i en mail, at »viden om sammenhængen mellem livmoderhalskræft og HPV-infektion er betragtelig«, og henviser fortsat til et estimat for en fødselsårgang, hvor vaccinationsgraden er 80 pct., at vaccinen kan »forebygge 207 tilfælde af livmoderhalskræft og 41 dødsfald som følge af livmoderhalskræft«.

Styrelsen har også fået forelagt kritikken om uredelighed, men oplyser, at direktør Søren Brostrøm ikke kan forholde sig til den personligt, da han er bortrejst.

Det uafhængige Nordisk Cochrane Center og EU-politiker Margrete Auken har netop har sendt en klage til EMA over den rapport, der frikendte HPV-vaccinen, som styrelsen udsendte sidste år. Kritikken går blandt andet på, at industrien har undersøgt sig selv, samt at den kritiske danske læge Louise Brinth ikke har fået en fair behandling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Eriksen

Det er glædeligt!

Claus Nørgaard Gravesen, erling jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Anna Juul, Ivar Nielsen, Estermarie Mandelquist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hanne Koplev

(citat): ” Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) …HPV-vaccinen er sikker, fordi der ikke er nogen beviselig sammenhæng mellem den og en række alvorlige lidelser, som er blevet indberettet som mulige bivirkninger.” (citat slut).
I sagen om mulige bivirkninger i form af POTS og CRPS hos de danske piger har EMA afvist dette. Men EMA har foranstaltet en undersøgelse af bivirkninger af Cervarix-vaccine og de danske piger er vaccineret med Gardasil-vaccine! Da Cervarix og Gardasil er fremstillet markant forskelligt, vil det være uvidenskabeligt at antage, at deres bivirknings-profiler er ens.

Bemærk venligst chefen for EMA Enrica Alteri´s deklaration af interessekonflikt.
(Enrica Alteri har 4 års ansættelse i industri, som producerer HPV-vaccine).
http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/Other/2012/07/WC500...
Bemærk også, hvad Enrica Alteri siger i dette interview (3 min. langt) i Sundhedsmagasinet om EMA-rapporten og om interessekonflikt.
https://www.youtube.com/watch?v=m0z9bdWy3G0

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Anne-Marie Krogsbøll, Ivar Nielsen, Estermarie Mandelquist, Peter Jensen, Kristian Kolby, Sup Aya Laya og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Sundhedsstyrelsen er PLUM rådden, ligesom mange andre statslige institutioner der er gennemsyret af skjulte påvirkninger fra pengemænd/kvinder i den private profithungrende sektor.

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Peter Jensen, Annemette Due, Jacob Jensen, erling jensen, Jørn Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Ivar Nielsen, steen ingvard nielsen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Claus Nielsen, Kristian Kolby, Sup Aya Laya og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Respekt for Kim Varming!

Claus Nørgaard Gravesen, Klaus Kjellerup, Peter Jensen, erling jensen, Per Jongberg, Jørn Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Ivar Nielsen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Hanne Koplev, Kristian Kolby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Stor respekt for at der endelig e ren overlæge med hår på brystet de tør stå frem og tale Rom midt i mod. Der har alt for længe været alt for stor tillid til de eksperter i Danmark der på baggrund af personlige oplevelser og enkelt tilfælde har anbefalet at vaccinerer langt ud over hvad der overhovedet har været antydning af videnskabelig evidens for.
Det er således ikke uden grund at det hedder Sundhedsforstyrrelsen.

Claus Nørgaard Gravesen, Klaus Kjellerup, Jacob Jensen, erling jensen, Sup Aya Laya, Jørn Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Ivar Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Det startede med at man lagde, Lægemiddelstyrelsen ind under Sundhedsstyrelsen, siden er det åbenbart blevet en mere kommerciel styrelse der er i lommen på erhvervslivet, jeg håber de her unge piger får undersøgt deres sag og at lægerne der risikerer liv og lemmer for at forsvare dem og alle vi andres rettigheder får oprejsning! Vi kan ikke leve med mafia lignende tilstande i vores allesammens sudhedsvæsen!

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Jacob Jensen, erling jensen, Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Koplev og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Da man nedlagde Lægemiddelstyrelsen som selvstændig styrelse, hvad kan motivet da have været, at spare penge? Måske! At der skulle føres mindre kontrol? Måske!

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Ivar Nielsen

Det "sundheds-industrielle-kompleks" gør naturligvis alt for ikke at tabe ansigt overfor den befolkning som det burde tjene og ikke skade.
--------
The noble art of losing face
may some day save the human race
and turn into eternal merit
what weaker minds would call disgrace.
Piet Hein.

Claus Nørgaard Gravesen, Sup Aya Laya, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Koplev og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Hanne Koplev

Herunder ses kopi af teksten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside dags dato.
Mon Sundhedsstyrelsen kan frembringe en uvildig videnskabelig dokumentation for deres påstande?

"HPV-vaccination
Opdateret 30. maj 2016

HPV-vaccination mindsker risikoen for at få livmoderhalskræft. Vaccinationen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales til piger i 12-årsalderen.
Beskytter mod livmoderhalskræft"

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Sup Aya Laya og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Hanne Koplev

Her er professor Elsebeth Lynge´s mod-kritik.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/professor-alvorlig-anklage-mod-...
Men hvor er den videnskabelige (og gerne uvildige) dokumentation for professor Elsebeth Lynge´s påstand?

Claus Nørgaard Gravesen, Sup Aya Laya, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Der er ingen videnskabelig dokumentation i det, professoren citeres for, som jeg ser det.
Man kan heller ikke sammenligne screening og vaccine, som er 2 forskellige ting. Screeningen var effektiv og er det stadig - taget hver 3.die år.
Fra KD:
"Jeg synes, det er en alvorlig kritik, og jeg synes ikke, at den har basis i litteraturen. Det er meget indviklet, da livmoderhalskræft er en sygdom, vi allerede forebygger med screening, og derfor skal den ekstra effekt af vaccinationen ses i det lys".
Hvilken litteratur?
Kritik skal være alvorlig, fordi dette kan have betydning for mange unge piger/ kvinder i fremtiden, og derfor skal man undersøge det grundigt.
Der er 100 slags hpv virus hvoraf 40 kan føre til kræft, men ikke nødvendigvis gør det!

Hvis man vil se krav ved indkøb af vaccine for HPV og forventet % af virkning.
http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Om%20SSI/Indkoeb/Udbud%...

Karsten Lundsby og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det bliver mere og mere pinligt og pinagtigt at høre på Sundhedsstyrelsen.

"Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at svare konkret på kritikken" Havde bilder de sig ind? Er de hævet over at skulle dokumentere deres påstande?

Men som jeg før har beskrevet i disse spalter, så er det ikke ukendt, at Sundhedsstyrelsen ignorerer evidens eller mangel på samme. Jeg måtte skrive gentagne gange for at få svar på, om hormonspiralen er sikker ud over fødedygtig alder, hvis hormonspejl den jo er udviklet til - Sundhedsstyrelsen svarede den ene efter dan anden gang på noget andet. Efter meget insisteren fra min side fik jeg omsider det svar, at der ikke foreligger nogen som helst undersøgelser af, om hormonspiralen er sikker ud over fødedygtig alder - heller ikke fra Bayers side.

Alligevel bruges hormonspiralen i stadig større omfang ud over fødedygtig alder - dvs. både til helt unge piger, som den ikke er udviklet til, og kvinder i og efter overgangsalderen, som den heller ikke er udviklet til. Og Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er noget galt i det - man henviser til, at den godt nok ikke er godkendt til denne brug, så det er lægernes eget ansvar - men man vil ikke gribe ind, og kvinderne får intet at vide om, at de er forsøgskaniner

Hormonspiralen er mistænkt for at øge risikoen for at være modtagelig for de farligste former for HPV - alligevel anbefaler man den i stigende grad til helt unge piger - dvs. dem, som vaccinen også er tiltænkt. Hvorfor øger man risikoen med den ene hånd, samtidig med at man forsøger at sælge medicin mod denne risiko med den anden?

Det er glædeligt, at denne ekspert, og stadig flere, tager bladet fra munden. Men jeg undrer mig over, at der er gået så lang tid. Hvorfor først nu?

Gøtzsche var ude i sidste uge med kritik af EMA's affejning af mistanken om alvorlige bivirkninger. Han kalder den uvidenskabelig, og mener, at det er sandsynligt, at der kan være alvorlige bivirkninger hos nogle piger, selv om det ikke er bevist. Gøtzsche er jo efterhånden ikke til bare lige at feje af banen. Ingen har indtil nu kunnet tilbagevise hans kritik af medicinalindustrien.

Er det derfor, at der begynder at gå sprækker i barrikaderne?

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Klaus Kjellerup, Jacob Jensen, erling jensen, Sup Aya Laya, Hanne Koplev og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Man kan få den tanke, at der kun må røres perifert ved kvinders kropsvæsker, graviditet og øvrige problemer. Vi skal være taknemlige, fordi man her har en "næsten virksom" vaccine "måske" med bivirkninger - der søges undskyldt med andre problemer af forskellig art - før, under og efter vaccinen!

Det med P-piller til mænd?
Der var noget med bivirkninger, vægtøgning, kvalme og bumser? Det kan være svært...

http://politiken.dk/debat/profiler/marstal/ECE3079945/kom-saa-med-p-pill...

Søren Johannesen

Hvad mon vaccinen indeholder siden det er så vigtigt at injicere den næste generation af fødedygtige piger og kvinder med den? Fokus i hele denne missere har hele tiden været på vaccinens "vigtighed" og ikke på sygdommen eller forebyggelse, det er næsten som om aktørerne er helt og aldeles ligeglade med sygdommen, bare de kan få spredt vaccinen ..... er det ren grådighed i medicinal industrien eller ligger der mere bag?

Det virker helt ude af proportioner hele dette cirkus set i forhold til sygdommens totale "ligegyldighed", relativt set

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Klaus Kjellerup, Jacob Jensen, Sup Aya Laya, Torben Selch og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

For at lige punktere et af argumenterne som så hyppigt bruges her i sådanne diskussioner om en professor er uvildigt eller ej:

Gøtzsche tjener penge på sine bøger. (Hvilket tydeligt kan ses på hans hjemmeside der jo nærmest kun reklamerer for den bog på 14 (snart 16!) forskellige sprog.)
Gøtzsche tjener penge på sine fordrag.
Gøtzsche har dermed et financielt motiv for at sprede sin mening og holdning.
Gøtzsche er dermed ikke en uvildig kilde.

I samme stil har flere her omtalt andre ekspert-indlæg i diskussionen. Samme ret for Loke som for Thor.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas Holm:

Du kan godt have en pointe der - men hvordan skal han ellers komme ud med sine pointer?

Og det giver jo netop hans kritikere mulighed for at gå hans argumentation efter i sømmene og tilbagevise den - noget, de indtil nu ikke har haft lyst til. Set i lyst af, hvor farlige hans synspunkter er for medicinalindustrien, så kan det da i høj grad undre, at ingen medicinalfirmaer har haft lyst til at slæbe ham i retten.

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Anne Eriksen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Anne-Marie,
Hvorfor give ham et forum i en retssag? Det koster penge, det koster tid. Og de mener ret tydeligt at han ikke er det værd.

Men kritik og diskussion er godt i videnskaben, for uden den så er det dogma.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas:
"Hvorfor give ham et forum i en retssag?"
Ja, netop :-) De skal ikke have noget af, at andre begynder at lytte til Gøtzsche og opdage, at han har ret.

" Men kritik og diskussion er godt i videnskaben, for uden den så er det dogma."
Ja, netop :-) Det har medicinalfirmaerne så åbenbart ikke opdaget :-)

Karsten Lundsby, Claus Nørgaard Gravesen, Jacob Jensen, Søren Johannesen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Thomas Holm,
Har du sat dig ind i emnet? Har du fulgt med i hvilket kæmpe arbejde Peter Gøtzsche har gjort for at få rettet op på den kæmpestore indbyrdes konkurrerende medicinalbranche og at undgå at folk bliver forgiftet og fejlbehandlet.

Hvis du havde, så skrev du ikke sådan. Jeg ønsker, at flere læger ville tage mod til sig for at ændre behandlingen af syge til det bedre.

Morten Balling

@Søren

"Hvad mon vaccinen indeholder siden det er så vigtigt at injicere den næste generation af fødedygtige piger og kvinder med den?"

Ja, vi nærmer os jo med raske skridt 10 milliarder ;)

Klaus Kjellerup, Jacob Jensen, Sup Aya Laya, lars søgaard-jensen, Søren Johannesen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

For nylig omtaltes ny forskning i Dagens Medicin, der tyer på, at influenzavaccinationer virker bedst, hvis de gives om formiddagen: http://www.dagensmedicin.dk/almen-praksis/videnskab/influenzavacciner-vi...

Det viser jo, hvor kompleks dette område er, og man kan jo spekulere på, om de syge piger på en eller anden måde har været udsat for flere ting samtidig, som har gjort, at de har reageret kraftigere end andre?

Claus Nørgaard Gravesen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Anne

Nogle af de links Hanne henviser til "stink as yesterdays diapers", for at bruge et godt gammelt citat. F.eks. den med at Alteri ikke længere arbejder for Merck, men så er der lige det med at det gør hendes mand stadigvæk.

Når det er sagt, er det et rent indicie på noget jeg ikke ved, selvom det nok burde stille spørgsmålstegn ved hendes habilitet. Det kan jo også være at hun bare mener at vaccinen vil redde liv. Det jeg primært hæfter mig ved er, at hun godt ved at der ikke er bevis for at vaccinen virker, og at hun vælger at sige at det gør den. Samtidig vælger hun så vidt jeg kan se at sige at der ikke er bivirkninger, fordi de ikke er bevist.

Sådan kan man sige at det virker som om der er en del som bygger på "tro" og så er der et andet god gammelt citat som popper op: Noget med at tro og vide. Ellers bliver videnskab til noget med mavefornemmelser, måske ovenikøbet forbundet med nogle personlige interesser, enten økonomisk eller fagligt.

Speaking of the devil, så er det spøjst at se at Elsebeth Lynge tidligere har været lettere uenig med Peter Gøtzsche, hvilket umiddelbart gør at jeg personligt har et vist filter på når jeg læser indlæg fra dem begge to. Jeg kender ikke Gøtzsche's rolle her helt, men jeg har stor respekt for det arbejde han tidligere har lavet. Specielt fordi han er temmeligt alene oppe mod nogle ressourcestærke kræfter.

Anne Eriksen

Morten,
Gøtzsche har heldigvis folk - læger, der støtter ham. Men der er jo ikke mange, hverken her eller udenlands - der vil vove pelsen helt. Før de evt. er pensioneret :)
Når man beregner 20 år til et endeligt bevis, så må det blive en tro, der ligger bag udsagnet. Virker sikkert på 2 ud af 40 HPV virus, tja...

Se på USA med hensyn til vacciner og de erstatninger fra medicinalindustrien, man gør i. Det er ikke småbeløb. Jo længere tid der går, des mere tror jeg på kroppens eget immunforsvar.
Prøv http://medwatch.dk/service/Om_MedWatch/ gratis i 40 dage.

Søren Johannesen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Var der ikke en gang hvor vi alle troede at vore forældre var den højeste autoritet i verden og at de altid fortale sandheden og ikke kunne finde på at lyve for os? - med tiden valgte nogle at lede efter sandheden selv og mest stole på egen autoritet, mens andre ledte efter andre mere "troværdige" autoriteter at følge .....

Så måske vi i virkeligheden befinder os i et globalt nyt ungdomsoprør lige nu hvor vi alle er teenagere med en svingende grad af selvstændighed og autonomi.

Så længe mennesker er villige til at modtage og adlyde ordrer
Lige så længe er der andre som er mere end villige til at udstede dem
- med deres egen interesse for øje naturligvis, hvorfor ikke

Sup Aya Laya, lars søgaard-jensen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Vladan Cukvas

Lidt "off the topic" men det vedrør denne sag, om end indirekte for det drejer sig om "eksperternes" troværdighed når deres ekspertise gemmer sig bag folks kort hukommelse.

Som bekendt dør jordens befolkning massevis pga. svine influenza, eller var det fugle influenza.
Foreløbig skøn ligger på c.a. 700 for fugle influenza og c.a. 15.000 for svine influenza på verdensplanen, hvilket er ikke imponerende sammenlignet med de c.a. 4 millioner mennesker som skønnes er ofre for krigen mod teror.

Anne-Marie Krogsbøll

God pointe, Vladan Cukvas, hvis dine tal er rigtige. Er det ikke nærmest FÆRRE end der dør under en normal influenza-epidemi?

Man kan så sige, at med nye epidemier (pan-epidemier) kan det være svært på forhånd at vide, hvor mange der vil dø. Og virus kan ændre sig undervejs.

Hanne Koplev

Hvis jeg skal følge op på Vladan Cukvas´s pointe, så var det således under svineinfluenza H1N1 pandemien i år 2009, at der ikke døde flere mennesker i de lande, som ikke vaccinerede (eks. Polen), sammenlignet med lande, der vaccinerede mod svineinfluenza.
Dertil skal kommenteres, at i de lande, hvor der blev vaccineret opstod der problemer med vaccinebivirkninger bl.a. med et alvorligt symptom som narkolepsia (unormal stor trang tilsøvn).
Information havde en ganske god artikel om, hvordan et ungt menneskes liv ændrede sig efter vaccination mod svineinfluenza.
https://www.information.dk/mofo/jeg-droemmer-jeg-doer

Claus Nørgaard Gravesen, Jacob Jensen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Hanne Koplev

Her er en svensk oversættelse af den pågældende artikel:
http://vaccin.me/2016/06/10/overlakare-och-immunolog-anklagar-danska-soc...

Claus Nørgaard Gravesen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Stor tak til Kim Varming og hans bagland for denne videnskabelige tilgang til en problemstilling, hvor mange kvinder har oplevet at blive manipuleret med af stærke magter og endda også forsøgt stigmatiseret såfremt de fik problemer efter vaccinen.

Tak for denne artikel. Det er efterhånden svært at have tillid til de danske myndigheder. Især dem der har en stor industrilobby i hælene.

Det virker som om der foregår noget uldent. Men det beskriver Gøtzsche jo ganske godt i sin bog 'Dødelig medicin og organiseret kriminalitet'. Den er jeg meget glad for at jeg læste. Tak for den.

I øvrigt vil jeg gerne anbefale Robert Whitakers bog 'den psykiatriske epidemi'. Den er netop udkommet på dansk igennem PsykoVision.

Venlig hilsen

Claus Nørgaard Gravesen og Klaus Kjellerup anbefalede denne kommentar