Læsetid: 4 min.

Eksperter: Benlås kræver en særdeles god forklaring fra lejrlederen

Det er ulovligt for personalet i et asylcenter at anvende fysisk magt over for beboerne, understreger jurister i sagen om den fritstillede leder af Næstved teltlejr. Eneste legitime forklaring er, hvis der var tale om nødværge, og den forklaring er ifølge ekspert foreløbig ikke troværdig
Der er ikke givet hjemmel i loven til, at personalet på et asylcenter kan anvende magt som sanktionsmulighed over for beboerne, påpeger ekspert.

Ulrik Hasemann

26. maj 2016

Siden Information sidste lørdag kunne bringe videoer af en nu fritstillet lejrleder fra Næstved Asylcenter, der sammen med to medarbejdere lægger en asylansøger i benlås, har det været heftigt diskuteret, om benlåsen var lovlig.

Langeland Kommune har efter at have gransket videoerne anmeldt episoden til politiet, mens lejrlederens advokat, Torben Koch, har udtalt til Radio24syv, »at alle forudsætninger for at anvende magt over for den her asylansøger er tilstede«.

Spørger man eksperter, er det vigtigt at forstå, at personalet i et asylcenter ikke har beføjelser til at anvende magt over for beboerne, og at det at lægge en person i benlås er en vidtrækkende form for magtanvendelse.

Eva Naur, adjunkt på Juridisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i magtanvendelse, siger, at magtanvendelsen ser »meget voldsom ud« på optagelserne.

»Hvis der er tale om nødværge, må man ikke værge for sig med voldsommere midler, end man er blevet truet med. Da en benlås er både voldsom magtanvendelse og i nogle situationer farlig for den person, der lægges i benlås, skal der være tale om en særdeles farlig situation, før det kan retfærdiggøres,« siger Eva Naur.

Hun peger på, at episoden kan deles op i to dele. Den første er den umiddelbare pacificering, altså at man lægger asylansøgeren ned. Det fremgår ikke af videoen, hvad der går forud for denne del af episoden.

»Derfor er det svært at bedømme, om denne del af magtanvendelsen var berettiget, men det kræver under alle omstændigheder en god forklaring fra lejrlederen,« siger hun.

Den næste del af episoden er, at lejrlederen og de to medarbejdere vender asylansøgeren om og lægger ham i benlås.

»Det gør de, selv om han ser ud til allerede at være pacificeret. Det ser ud som om, han ligger roligt og ikke kan slå ud efter nogen på det tidspunkt, og at de to-tre mænd godt kan holde ham i ro i den position. Det er en klar eskalering af magtanvendelsen at lægge ham i benlås.

Det skal der yderligere være en grund til, og den er meget svær at få øje på, når man ser filmen, og derfor forekommer denne del af magtanvendelsen at være uberettiget,« siger hun.

Ikke bruge magt som sanktion

Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet understreger, at Udlændingeloven faktisk tager højde for, at der kan opstå situationer, hvor asylansøgere udviser »voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge«, som der står i lovteksten.

Men i så fald er sanktionsmulighederne alene, at de kan blive pålagt en såkaldt meldepligt hos politiet, eller at de kan blive frataget kontante ydelser. »Så der er altså specifikt ikke givet hjemmel til, at personalet i et asylcenter kan anvende magt som en sanktionsmulighed,« siger professoren.

Han peger på, at episoden på videoerne, hvor lejrchefen og to medarbejdere lægger en asylansøger i benlås »ser ud som et overfald«.

»Som udgangspunkt er det derfor klart ulovligt. Det eneste, der kan begrunde, at han alligevel bruger vold, er, hvis der er tale om nødret eller nødværge. Der skal i så fald være tale om en meget alvorlig situation,« siger Jens Vedsted-Hansen og fortsætter:

»Og der må det være den, der begår overfaldet, som skal kunne godtgøre, at der faktisk forelå så alvorlig en situation, at det var nødvendigt at bruge magt.«

’Jeg brugte ikke for meget magt’

Ifølge lejrlederen var der netop tale om nødværge i situationen. Han har forklaret, at asylansøgeren råbte, at han ville dræbe ham, og slog ud efter ham.

»Han var meget udadreagerende og aggressiv, og vi lagde ham bagefter i benlås. Jeg mener ikke, at jeg brugte for meget magt, men den magt, der var nødvendig,« har han sagt til Radio24syv.

På dagen, hvor magtanvendelsen havde fundet sted, skrev han en indberetning, hvor han forklarede, hvordan han havde oplevet handlingsforløbet lige op til benlåsen, som ikke kan ses på videooptagelserne. Ifølge lejrlederen truede asylansøgeren med at smadre en rude og skære ham med den.

»Jeg bad ham slappe af, han blev mere og mere ophidset og gjorde udfald mod mig,« skriver han i indberetningen, hvor han ikke nævner dødstrusler.

En anonym medarbejder i Næstved Asylcenter har ifølge Radio24syv desuden sagt, at asylansøgeren »slog ud til alle sider«, og der var ifølge medarbejderen ikke andet at gøre end at overmande ham.

Information har tidligere talt med en række vidner til episoden som har en anden udlægning af hændelsesforløbet. De fortæller, at asylansøgeren forud for benlåsen plagede lederen om at få sit id-kort tilbage, efter det havde været konfiskeret i to uger.

»Det var ikke nødvendigt at tage så hårdt fat i ham. Han gjorde ingenting for at fremprovokere det,« fortalte den asylansøger, som filmede hændelsen med sin mobiltelefon.

En anden asylansøger, som var vidne til episoden, har sagt, at asylansøgeren, som blev lagt i benlås, ikke havde slået ud efter lejrlederen eller truet ham, men at de havde et skænderi om id-kortet.

Kun i særlige tilfælde

Eva Naur fra Aarhus Universitet er enig med Jens Vedsted-Hansen i, at det er lejrlederen, som nu må godtgøre, at situationen var så farlig, at det var nødvendigt at lægge asylansøgeren i benlås.

»Han begår en magtanvendelse. Det er indiskutabelt. Det eneste, han kan forsvare sig med, er, at der var tale om nødværge, og så må han også kunne godtgøre, at nødværgen var nødvendig,« siger hun.

Og her mener Eva Naur ikke, at den forklaring, som lejrlederen indtil videre er kommet med, er overbevisende.

»Man kan ikke sige, han er kommet med stærke argumenter for berettigelsen af magtanvendelsen, ikke første del af den og slet ikke anden del, hvor de lægger ham i benlås. Det fremgår ikke, om de har forsøgt at stoppe hvad, de mener er en farlig situation, på anden måde. Ville det eksempelvis have hjulpet, hvis lejrlederen havde fjernet sig? Han beskriver jo selv, hvordan asylansøgeren var ude efter netop ham,« siger Eva Naur.

Det har de sidste to dage ikke været muligt at få en kommentar fra lejrlederen eller hans advokat, Torben Koch.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
Mads Berg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den uheldige helt har åbenbart en betinget dom for vold - bliver den eventuelt næste dom for vold mon så ubetinget med ret til et lejrophold på vand og brød ...

Anne Eriksen

Jeg er målløs over, at denne sag fortsætter - og nu med "eksperter" til at vurdere sagen ud fra minutters video. Jeg har set dem og kan selv ikke med min bedste vilje dømme/ få det ud af det.
Beboeren er overført fra anden lejr gr. problemer - måske kan der være noget om det?

"Ville det eksempelvis have hjulpet, hvis lejrlederen havde fjernet sig? Han beskriver jo selv, hvordan asylansøgeren var ude efter netop ham,« siger Eva Naur"?

Hvis personalet i et asylcenter ikke har beføjelser til at anvende magt over for beboerne, når disse er voldsomme og truende for personalet eller andre beboere (der er ofte slåskampe) skal de så sende bud efter politiet eller vil der være politi til stede?

Bjarne Frederiksen, Hans Aagaard og Torben - Nielsen anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

Klar vurdering fra flere jurister, som i substansen er enslydende i deres vurdering af magtanvendelsen i Næstved asyllejr.

Men noget skurer i Asylrets ører i hele efterspillet til Informations og Asylrets afdækning af forholdene i Næstved asyllejr: Tidligere i forløbet har asylchef Ulrik Pihl udtalt, at en udefra kommende instans skulle se på forholdene i Næstved asylcenter. Det viste sig siden, at Langeland kommune tilsyneladende mener, at være dækket ind i og med politiet skal afklare, om der skal rejses tiltale i et enkelt hændelsesforløb (benlås) ud af de mange påfaldende hændelsesforløb i Næstved Asyllejr, som Information og Asylret helt uafhængigt af hinanden har beskrevet efter at forskellige kilder havde gjort henholdsvis Information og Asylret opmærksom på, at noget var helt galt i Næstved asylcenter.
Muligvis skyldes de overgreb, der har fundet sted i Næstved Asylcenter for en stor dels vedkommende et enkelt menneske (lejrchefen).
Men de forklares ikke ved hjælp af et enkelt menneskes påfaldende adfærd. Der har været flere ansatte i Næstved Asylcenter, der har ydmyget, misinformeret og truet asylansøgere i lejren.

Der må derfor en uvildig udredning til af disse andre forhold, således at gentagelser forebygges i størst muligt omfang. Der må fagkundskab med forstand på asylansøgeres situation ind over. Og der må lægelig fagkundskab til, som aktivt tager stilling til, om de psykisk syge eller svært psykisk belastede asylansøgere kan tåle at bo under de forhold, der er i de "midlertidige asyllejre", hvor det er helt umuligt for den enkelte asylansøger at trække sig tilbage og finde ro, eller om de svært psykisk belastede skal indkvarteres i det ordinære asylsystem pga deres tilstand, hvor muligheden for at finde ro og falde til ro er noget bedre end i teltlejrene...

Hvad sker der med resten af de yderst påfaldende hændelser i Næstved lejren som Information og Asylret har beskrevet? Skal de bare fejes ind under gulvtæppet?
Er der slet ikke nogen i Langeland kommune, som mener, at de beskrevne hændelser er så mange og så påfaldende, at beboerne i lejren har krav på, at en uvildig instans (Amnesty,Institut for Menneskerettigheder, Dignity eller lignende) laver en udredning - med efterfølgende kursus / efteruddannelse for personalet?
En eventuelt straffesag er en ting; Langeland kommunes ansvar strækker sig længere end det. Og de erfaringer kommunen høster i forbindelse med den uvildige udredning bør de dele med Udlændingestyrelsen, da der er noget strukturelt galt i flere af de såkaldt "midlertidige asyllejre."
I Haderslev (Kommunal operatør er Jammerbugt kommune) har en ansat ifølge Anne-Lise Marstrand Jørgensen sagt til en svært skadet torturoverlever, at hvis han var rask nok til at spise, var han også rask nok til at arbejde. Manden havde lægeattest på sine skader og sin uarbejdsdygtighed. Med så ringe empati og orståelse bør man ikke være ansat i en asyllejr.
Der er påfaldende paralleller mellem afstumpetheden hos en del af de ansatte i Næstved og i Haderslev.
En sådan menneskelig afstumpethed skal adresseres, så den kan modarbejdes aktivt fra de øvrige ansatte. Den skal frem i lyset - og ikke bagatelliseres af operatør kommunen, når kommunen kommer i fedtefadet. Der er noget helt galt i begge lejre - og muligvis også i dem, vi ikke hører om, men lad Langeland kommune begynde med en uvildig afdækning af forholdene og hændelsesforløbene i Næstved. Det er meget nærliggende, at starte der.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

Pia Qu, Niels Erik Nielsen og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Der er noget galt i hele Danmark...
For at nævne nogle få ting: arbejdsprøvninger af syge mennesker (sågar sengeliggende), nedskæringer af hjemmehjælp til syge mennesker/ handicappedes vilkår og urimelige vilkår med hensyn til førtidspension/ reformerne - for øjeblikket kontanthjælpen ect.

Johanna Haas, du bevæger dig på overdrevet af en fejlfri verden, når du går ud med bemærkninger, der er sagt af tilfældige, forskellige mennesker, samt mener/ forlanger fuldstændige redegørelser for alt. Dertil, at beboerne har krav på en uvildig udredning fra kræfter som Amnesty, Institut for Menneskerettigheder, Dignity eller lignende.
Der vil være utallige forhold, både for danskere og asylansøgere i DK, der til forveksling kan pustes til samme niveau, beklager.

Bjarne Frederiksen, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

@Anne Eriksen:
Jeg er fuldstændig klar over, at der er noget galt i Danmark rigtig mange steder - for rigtig mange mennesker, der kommer i klemme i systemet Jeg læser min daglige papiravis :)
Men belært af historien har jeg en alarmklokke, som ringer særligt højt, når mishandling og overgreb foregår i lejre. Og på baggrund af mit frivillige arbejde i Asylret gennem mange år ved jeg noget om lige præcis den del af vores samfund; så jeg har ikke tænkt mig at undskylde uret med, at der sker uret alle vegne. Hvad realitetssans angår: uden en sådan kan man ikke føre og vinde sager i asylsystemet...

Johanna Haas

PS @Anne Eriksen. beboerne i de midlertidige asyllejre har ikke krav på noget som helst. De har ikke en gang krav på at spise sig mætte. det er en del af problemet.
Asylret har henstillet til at en uvildig instans undersøger forholdene - og vi har foreslået, hvem dette kunne være.
Vi har ikke krævet noget. For vi har ikke lovhjemmel til krav på dette område; vi har vores samfundssind, der gør, at vi tænker med, når samfundsproblemer skal løses.

Anne Eriksen

Johanna Haas,
Asylsystemet i Danmark er ikke at sammenligne med de forhold, der er i Tyrkiet og de lejre, man har etableret forskellige steder. Det er prisværdigt at prøve at bedre forholdene der til enhver tid.
Men det kan på ingen måde sammenlignes med forholdene i Danmark, absolut ikke.

Jeg forstår, at Asylret ønsker at nedlægge teltlejrene efter/ med de beskrivelser, I arbejder med. I den verden skal alle asylansøgere have asyl? (som migranter og afviste asylansøgere).
Det kan jo ikke lade sig gøre...

Når man tvangssender syge folk tilbage eller andre regelansøger, så virker det ofte hovedløst, det vil jeg give dig ret i.
Jeg er blevet opmærksom på den sag for 4 år tilbage hvor Asylret var den direkte årsag til sultestrejken i den danske kirke.
Det forklarer jo også de kræfter, der er i spil. At netop omtalte lejrleder, som beskyldes for at være psykopat m.v. i den grad hænges ud her og i medier/ Facebook, synes jeg ikke er i orden. Det er personforfølgelse.
https://www.information.dk/telegram/2012/06/bagmaend-staar-bag-iransk-su...

Det er ikke samfundssind, Johanna Haas, så gælder det alle - ikke kun udvalgte grupper.
Jeg er godt nok kvinde, jeg kender til lejre - men nu står jeg af denne tråd, fordi jeg forventer ikke ændringer eller indrømmelser af nogen art.

Johanna Haas

@Anne Eriksen:
jeg har et socialt engagement og e samfundssind, der gør, at jeg også finder anden skævvridning og anden forkastelig behandling forkert. Det samme kan jeg med oprejst pande sige om alle andre i Asylret. Men navnet siger jo helt klart, hvad der er vores kerneområde.

Det betyder ikke, at jeg ikke forstår andres kampe eller at andre bliver behandlet forkert i det danske samfund; jeg er imod, at syge mennesker pines og ydmyges med endeløse arbejdsprøvninger, jeg imod for mange børnehavebørn til alt for få pædagoger, jeg er imod arbejdsvilkår på plejehjem, som ikke levner tid til ægte omsorg for beboerne, jeg er imod nyliberalisme, Jeg er imod kystbebyggelse, alt for meget oksekødskonsum, alt for stort forbrug, hovedløs udskiftning af smartphones, mod overdreven brug af Facebook med mere :)
Jeg er for solskin, for latter, for tid til hinanden. For ro og fordybelse. For litteratur og kunst. For naturen.

Man kan ikke arbejde frivilligt med alt, hvad der er rigtigt, udover sit lønjob - og for enhver retfærdig og god sag, men må, det er min erfaring, vælge - og så samle sine kræfter om en ting. Ellers brænder man ud - for det skal jo foregå ved siden af alt det andet - og alle de andre pligter livet også rummer.

Sultestrejken i 2012 er en af de ting, jeg personligt er meget stolt af i mit frivillige arbejde for Asylret. ALLE de sultestrejkende fra Stefanskirken fik politisk asyl, så tidligere fejlafgørelser endte med at blive rettet. Et ungt par, som ifølge Dublinforordningen skulle have haft deres sag behandlet i Tyskland endte med, at få den behandlet her. Den iranske sultestrejke er en af de ting, som jeg er vældig glad og stolt over at have bidraget til i mit liv. Selv nu 4 år efter kan jeg mærke det helt ned i maven som en kilde til glæde, når nogen omtaler den Jeg er også stolt af den måde Asylret gjorde det på. Det var de sultestrejkende selv, der kom til orde. Asylret skrev pressemeddelelser med dem stort set hver dag i de knap tre uger sultestrejken stod på. Jeg bliver glad og taknemmelig af at tænke tilbage på de uger. Og lettet og stolt når jeg tænker på resultatet. Der var god karma og fin mediedækning. Den eneste malurt i bægret kom fra Jyllandsposten. Og i det store billede er det en meget lille ting, der siger meget mere om Jyllandsposten end om Asylret.

Anne Eriksen, jeg kan jo mærke, at du også har et samfundsenggement: jeg forstår bare ikke, hvorfor du mener, at det er pga flygtninge, at andre trænge grupper bliver behandlet dårligt?

Kunne det ikke være pga. Danmarks krigsførelse? Pga nedskæringer i SKATS bemanding, pga. skattelettelser med mere? Du går jo højrefløjens ærinde ved at spille den ene udsatte ruppe ud mod den anden - og det er i hvert fald ikke socialt.
Med venlig hilsen

Anne Eriksen

Johanna Haas,
Ok, tak for svar. Først vil jeg rette den opfattelse, at jeg mener, at flygtninge er skyld i at andre (danskere) bliver behandlet dårligt. Jeg støtter ikke højrefløjen, er nærmest i det røde felt over den regering, vi har fået - som uden at bruge indersiden af hovedet er i færd med at ødelægge samfundet.
Det er dog nødvendigt at sætte en grænse for antallet af nye borgere, hvis økonomi og hverdag skal lykkes.
Udgifterne er jo den faktor, der bruges i alle sammenhænge og her vil det gå ud over især de mindre bemidlede.
Kommer der problemsager i medierne, er det en næsten gratis billet til handling. Det mener jeg ikke, skønt virksomt, at man skal bruge. Manipulation er ikke den bedste vej, det er ærlig konfrontation imidlertid.
Der er ikke danskernes temperament, vi strejker ikke som i Frankrig, ved ikke om det er muligt, men nødvendigt er det.
Forstår og deler dine præferencer, jeg er dog ikke særlig positiv i forhold til fremtiden.
Med venlig hilsen

Niels Duus Nielsen

Anne Eriksen: "Der er ikke danskernes temperament, vi strejker ikke som i Frankrig...".

Nej, og det er noget nyt. Da jeg var ung strejkede vi med jævne mellemrum når arbejdsgiverne var galt på den. Gad vide hvorfor folk er holdt op med det? Det var da en god, gammel dansk arbejdertradition.