Læsetid: 5 min.

Eksperter efterlyser bedre tilsyn med asylcentre

Der skal indføres bedre tilsyn med danske asylcentre. Det siger eksperter efter Informations afsløring af forholdene i Næstved asyllejr, hvor en tidligere voldsdømt afdelingsleder spredte frygt blandt beboerne
Indland
17. maj 2016

Der er brug for bedre tilsyn med asylcentrene i Danmark. Det siger eksperter, efter at Information lørdag beskrev forholdene i asyllejren i Næstved.

Som Information kunne afsløre, var lederen af lejren, der nu er blevet fritstillet, tidligere blevet dømt for vold mod børn. Og ifølge kilder i centret skabte han frygt blandt beboere ved at benytte sig af trusler, kollektiv afstraffelse og voldsom fysisk magt.

»Man kunne for eksempel indføre uanmeldte tilsyn, sådan at man har en tjeneste, der kører rundt til landets asylcentre og vejrer stemningen,« foreslår Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.

Læs også: Hvor er Støjberg?

Som det er nu, foretager Udlændingestyrelsen, der har det overordnede ansvar for asylcentrene, hvert år et tilsyn på asylcentrene, men tilsynet handler om økonomi, ydelser og bygninger, oplyser styrelsen. Samtidig understreger styrelsen, at de ikke har ansvaret for den daglige drift eller ledelse af centrene.

Derudover tager Folketingets Ombudsmand sammen med Institut for Menneskerettigheder og Dignity hvert år på enkelte tilsynsbesøg rundt om på asylcentre, fængsler, behandlingshjem og andre offentlige institutioner, hvor borgere bor i kortere eller længere tid og må indordne sig under de regler, der gælder for institutionen. Medmindre ombudsmanden har fået henvendelser eller klager om et sted, foretages der kun stikprøver, hvor ombudsmanden udvælger nogle få institutioner.

Ifølge Claus Juul er ombudsmandens tilsynsbesøg ikke tilstrækkelige i forhold til at føre tilsyn med asylcentre: »Det er ikke, fordi ombudsmanden ikke gør et godt stykke arbejde, det er bare for lidt. Med så få besøg, som ombudsmanden har kapacitet til, er hans inspektioner ikke tilstrækkelige til at forhindre sager som den, der har været nu her.«

Eva Singer, der er jurist og asylchef i Dansk Flygtningehjælp, påpeger, at antallet af indkvarteringssteder for asylansøgere er steget enormt det seneste år. Derfor er det nødvendigt med flere tilsyn, mener hun.

»Med så mange nye centre er det klart, at der vil ske nogle ting, og at man risikerer at ansætte nogle folk, som ikke ved, hvad de skal gøre eller kender deres rolle. Derfor er det ikke tilstrækkeligt med de tilsynsbesøg, som ombudsmanden foretager,« siger Eva Singer.

Claus Juul og Eva Singer bakkes op af Zachary Whyte, som er ekstern lektor på Institut for Antropologi ved KU og forsker i danske asylcentre.

»Det kan ikke være meningen, at det er ombudsmanden, der skal fange det. Vi må etablere nogle tilsynssystemer, der er realistiske. Det må jo være sådan, at et almindeligt tilsyn kan fange den slags forhold, som vi får beskrevet fra Næstved,« siger han.

Kender ikke rettigheder

I fredags valgte Langeland Kommune at fritstille lederen af Næstved Asylcenter, og fra 1. juni fratræder han sin stilling. Flere asylansøgere har fortalt til Information, hvordan lederen brugte trusler om at sende dem til Sandholm, hvor deres asylsag starter helt forfra, hvis han ikke var tilfreds med deres opførsel. Herudover er Information kommet i besiddelse af en video, der viser lederen og hans to medarbejdere lægge en syrisk asylansøger i benlås.

Flere af Informations kilder fortæller desuden, at lejrens leder har truet dem med at skade deres asylsag, hvis de klagede over forholdene i lejren. De har ikke været klar over, at lejrlederen i realiteten ikke havde beføjelser til at påvirke asylansøgernes sag. Det understreger nødvendigheden af, at myndighederne bliver bedre til at sikre, at asylansøgerne kender deres rettigheder, siger eksperterne.

»Det vigtigste for os er, at den enkelte asylansøger har en forståelse for sin situation. Hvis de bliver truet med, at det kan gå ud over deres asylsag, så er det utrolig vigtigt, at de forstår, at det ikke har noget med hinanden at gøre,« siger Eva Singer og fortsætter:

»Jeg ved ikke, hvordan klageproceduren skulle foregå og til hvem, men det er i hvert fald vigtigt, at den etableres, og at det bliver gjort meget tydeligt for asylansøgerne allerede ved ankomsten til centret, hvor de skal gå hen, hvis tingene ikke fungerer,« siger hun.

Claus Juul hæfter sig ved, at asylcentre huser mennesker, der ofte kommer fra lande, hvor der »ikke er en tradition eller kultur, der siger, at man kan klage over dårlige forhold«.

»Hvis hverken Langeland Kommune eller Udlændingestyrelsen mener, at det er deres ansvar, bør man måske etablere en ’klagekasse’, et lejrombud, hvor asylansøgerne kan klage.«

Samråd med ministeren

Ifølge Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der har indkaldt integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) i samråd vedrørende sagen om Næstved asyllejr, er der grund til at undersøge, om man kan gøre noget for at styrke asylansøgeres retssikkerhed og muligheder for at klage, hvis der foregår urimeligheder.

»Vi taler om en gruppe, der ikke kender reglerne, samfundet og sproget, og mange er vældig bange for myndigheder, fordi de kommer fra lande, hvor myndighederne ikke nødvendigvis står på borgernes side. De er ofte flygtet fra regimer, der ikke behandler dem ordentligt, og derfor skal man være ekstra opmærksom på deres mulighed for at sige fra,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Ifølge udlændingeordfører for Socialdemokraterne, Mattias Tesfaye, skal der »helt åbenlyst være en procedure et sted, som ikke gør lederen til en flaskehals, så al kritik stopper dér«. Han tør dog ikke at sige, hvordan sådan en procedure skulle se ud.

Både Mattias Tesfaye og Johanne Schmidt-Nielsen vil også spørge ministeren, hvem der har det overordnede ansvar for at føre tilsyn med asylcentrene.

»Der er et helt åbenlyst problem med, at der ikke er ført ordentligt tilsyn. Vi har en minister, der har talt om, hvor fremragende lejren er. Det ville hun ikke gøre, hvis hun havde været vidende om forholdene i lejren. Der er et eller andet sted derimellem, hvor informationerne ikke er nået frem. Der er behov for, at der er 100 procent klarhed omkring, hvem der har opgaven med at føre tilsyn,« siger Mattias Tesfaye.

Langeland Kommune oplyser til Information, at mens kommunen fører tilsyn med børnecentrene og de privatejede institutioner, har den ikke en tilsvarende tilsynspligt med de asylcentre, som kommunen driver.

Men »det er jo ikke sådan, at vi bare lader stå til«, siger Ulrik Pihl, der er asylchef i Langeland Kommune. »Jeg er jævnligt i Næstved og snakker med personalet og ledelsen. Men det kalder jeg ikke et tilsyn, for det er ikke dér, hvor jeg kommer ud med kontrolbogen.«

– Giver denne sag jer anledning til at begynde på at føre mere regulært tilsyn?

»Nej. Vi vil selvfølgelig stadig have bevågenhed omkring centrene. Jeg kan kun beklage de her ting, hvis kritikpunkterne holder vand. Men vi kommer ikke til at indføre et egentligt tilsyn.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det kunne være rart at vide, med hvilken begrundelse Langeland Kommune vælger ikke at indføre et tilsyn oven på sådan en sag. Eller hvorfor de ikke har haft et tilsyn til at starte med.

Johanna Haas, Flemming Berger og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Benny Larsen

»Jeg er jævnligt i Næstved og snakker med personalet og ledelsen.

Måske var det også en ide, at tale med beboerne!

Johanna Haas, Flemming Berger, Dana Hansen, Jette M. Abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Olsen

Pinsedag var jeg ude i teltlejren i Næstved. Der var helt stille, men da jeg havde gået lidt rundt for at se, om jeg dog ikke kunne finde nogle mennesker, kom en ung afghaner med en paptallerken, hvorpå der stod fire bægre, og lidt efter kom en kammerat til. Vi fik os en rar samtale. Jeg havde taget noget tøj med for at have et andet ærinde end bare at se og forhøre mig. På mit spørgsmål hvordan de havde det efter al den ståhej svarede de venligt at de havde det godt, at det vist var en syrer og at der var tale om et 'mental problem'. Jeg ville så vide hvem af de to, den tidligere voldsdømte eller syreren der havde et 'mental problem'. Det var jo nok dem begge to. Syreren skulle have været til læge, men de vidste ikke om han var kommet under behandling. Jeg tænker at de ikke er så forbavsede over den uhyggelige brutalitet. Og dog havde de hele deres kulturs varme gæstfrihed, for de gav de mig det ene bæger med kakao, og vi snakkede videre om løst og fast, mens jeg gjorde mig til gode.
Det groteske er at vi sidst i april ikke kunne formå regeringen til at sige undskyld til Godhavndrengene for den mishandling de var offer for i 1960'erne. Socialministeren mente at det var for længe siden, de overgreb havde fundet sted! Og her har vi den samme menneske foragt. Jeg citerer mig selv fra min blog på netavisen Sameksistens:
"Hvis socialministeren gik en tur ud i de danske og ganske unyttige teltlejre, så kunne hun se en elendighed, der truer landets sammenhængskraft. Jeg nævner det her, fordi jeg selv kender en af dem og har læst om en anden. Det er i sig selv en skændsel, som staten ikke kan være bekendt. Måske kunne man sige undskyld for den nutidige mishandling af mennesker og dermed også vise fortidens ofre, at sådan skal vores tid ikke være, slet ikke i dag."

Johanna Haas, Jette M. Abildgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

Der har flere gange været problemer med Uro og sammenstød i Næstved asylcenter. Dette har højst sandsynligt flere årsager:
1. Merete Søndergaard er psykolog og har arbejdet med flygtninge i 15 år. På den baggrund udtalte hun den 15.3.16 til DR: ”Flygtningene er pressede. De har haft en utryg flugt til Danmark, de bor på for lidt plads, og det er der ingen mennesker, der kan tåle, siger Merete Søndergaard. Hun går ud fra, at et stort antal flygtninge har posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD. De trange pladsforhold kan gøre, at de bliver irritable og aggressive, fordi de sandsynligvis har en masse svære ting med i bagagen. De har brug for fysisk rum at trække sig tilbage på og for løbende at bearbejde sig selv og dagen og livets oplevelser. Det kan de jo ikke, når de bor på så lidt plads.”

2. Asylret er bekendt med en del af de tidligere stillinger, som den nu fratrådte asyllejr chef i Næstved asylcenter har haft. I samtlige jobs vi er bekendt fremstår han i offentlige tilgængelige kilder som særdeles konfrontatorisk og aggressiv i sin adfærd overfor dem, han "kontrollerer" / bestemmer over.
Hans personlighedstype er ikke velegnet til stillinger i asylsystemet, hvor der er brug for konfliktløsning og ikke konfliktoptrapning.
Hvad angår den syriske asylansøger, som måske har psykiske problemer: Formelt er der læge tilsyn et bestemt antal timer om ugen i lejren i Næstved, men der mangler en opsøgende indsats, der kan spotte, hvornår folks grænse er nået, jvf. psykologvurderingen af, hvad de fysiske rammer gør ved belastede menneskers psyke.
Hvordan man som minister kan gøre sig til så varm en fortaler for forhold, som sundhedsfaglig ekspertise ganske klart finder nedbrydende og direkte skadelig - og samtidig være en umådelig populær minister er svært at fatte.
Disse nye ”midlertidige lejre” er Inger Støjbergs politiske svendestykke og hendes ”fame to clame” på den hjemlige politikerscene. Det er utroligt, at en så aktivistisk anlagt minister pludselig er helt tavs...

@Erik Mørk Thomsen: Forholdene i Næstved Asyllejr er afdækket fordi almindelige mennesker råbte op og kontaktede Information, fordi almindelige mennesker søgte kontakt med asylansøgerne. Hvis ikke almindelige mennesker gjorde dette ville asylansøgerne være udleveret til systemets nåde og barmhjertighed, som det ligger tung med, som vi ser og hører...
Din sammenligning med forne tiders hattedamer og Kofoeds skole er efter vores vurdering ikke fair. Vi kender Marianne Olsen og har stor respekt for hendes indsats for et mere rummeligt og tolerant samfund. Hun er en kvinde, med en vid horisont, der ved, hvad hun taler om og som tør stå frem med sine budskaber i offentligheden. Det kræver mod nu om dage. Der er så sandelig langt til hattedamen her...
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

Pia Qu, Jørn Andersen, Jette M. Abildgaard, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Johanna Haas,
så vidt jeg er orienteret så får personer med PTSD medicinering og lægehjælp såfremt der er belæg for dette? der er tilknyttet læger og sygeplejersker til disse centre, og de er noget bedre til at udtale sig om diverse sygdomme der måtte være blandt de ankomne asylansøgere. den omtalte persons overfald på centeret kan derfor formentlig ikke dækkes ind under parolen, han har ikke fået den nødvendige lægelige behandling...- eller kan den?

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen: "...den omtalte persons overfald på centeret kan derfor formentlig ikke dækkes ind under parolen, han har ikke fået den nødvendige lægelige behandling..."

Hvor ved du det fra? Fra Inger Støjberg, der overskuer begivenhederne fra sit kontor i København?

Marianne Olsen: "Syreren skulle have været til læge,,," - formuleringen er "skulle have været", det vides altså ikke, om han rent faktisk kom til lægen, eller om han blev arresteret først.

Og hvor har Marianne Olsen så det fra? Fra øjenvidner og mennesker tæt på begivenhederne.

Både lejrchefen og asylansøgeren er selvfølgelig formelt uskyldige i den konkrete sag, indtil det modsatte er bevist. Men det kan da godt vække undren, at man vælger at ansætte en kendt voldsforbryder til at håndtere potentielle PTSD-ramte, der som bekendt hurtigt kan stigmatiseres som voldsforbrydere.

Johanna Haas, Jette M. Abildgaard og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

@ Peter Nielsen læs venligst min og Said Parvins ovenstående kommentar igen.
Medmindre man ligefrem gør sig svært umage med ikke at ville forstå vores pointe er der efter min vurdering ikke noget at misforstå. Ligesom den psykolog vi citerer er umisforståelig klar i sin vurdering. Hun har 15 års erfaring med flygtninge,

Vores kommentar omkring de sundhedsfaglige forhold i lejren i Næstved bygger på et besøg af en af Asylrets sygeplejersker aflagt d. 28.4.16 og på efterfølgende samtaler hun efterfølgende har haft med flere sundhedsfaglige instanser omkring de sundhedsfaglige forhold i lejren.

Hvis man vil forstå hvad psykologen mener, hjælper det måske at se den lillebitte 2 personers bås som kvinderne "bor" i i kvindeafdelingen i Næstved asylcenter? Der ligger et billede af en sådan bås til flygtninge på Asylrets Facebook. Beredskabsstyrelsens telte til mændene har de fleste set.

Det er efter min vurdering særdeles alvorligt, at vi her i landet ikke vil tilbyde "fysisk ro" / rolige og private rammer for mennesker, der har lidt gennem mere end 5 års borgerkrig og stedfortræderkrig i deres land.
Først når det er muligt at finde ro kan man falde til ro og forsøge at blive sig selv på trods af ufatteligt store tab og lidelse.
Mvh

Jette M. Abildgaard, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

Ups! rettelse til Asylrets kommentar: der skal selvfølgelig stå: ... hendes "claim to fame"

Per Jongberg

Naar foerst flammerne slaar op, kommer "eksperterne" ud af deres huller ... hvor var de ' igaar" ?

Ole Brockdorff

Uanset hvordan dagbladet Information har anlagt sin journalistiske vinkel i denne sag fra Næstved, og uanset hvor meget diverse kommentatorer har reageret følelsesmæssigt og ideologisk på begivenhederne de sidste par dage, ja, så kan ingen af parterne denne tirsdag eftermiddag den 17. maj løbe fra den ubestridelige kendsgerning, at den meget omtalte og filmede asylansøger i benlås, netop er blevet fængslet i tre uger af Retten i Næstved på grund af trusler på livet mod andre asylanter og personalet samt vold mod en fotograf fra TV Øst.

”Der har de seneste dage været forholdsvist stort fokus på asyllejren i Næstved. Når mange mennesker er samlet på ét sted, er det svært at undgå gnidninger. Den 34-årige har dog trådt ganske gevaldigt over stregen i forhold til, hvad vi kan acceptere, og han må selvfølgelig nu tage konsekvenserne af sine handlinger”, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands Politi.

Ligeledes kan hverken dagbladet Information eller kommentatorerne løbe fra den ubestridelige kendsgerning, at mere end 30 andre asylanter har underskrevet en liste, der kræver lejrchefen tilbage. Herunder en asylansøger ved navn Majed Naasan, der om den nu fritstillede leder siger, at ”han er et ordentligt menneske, og han behandler os ens, uanset om vi er arabere eller kurdere eller afghanere”.

Under alle omstændigheder har den aktuelle fængsling af den truende og voldelige asylansøger nu afsløret, at sagen var mere nuanceret end det oprindeligt blev lagt frem, selv om han nægter sig skyldig i anklagerne fra politiets side. At der tilsyneladende var en logisk forklaring på, at lejrchefen og hans vagter måtte træffe en beslutning om, at lægge manden i en benlås for at pacificere ham fysisk, så han ikke kunne forvolde andre asylansøgere ondt.

Men generelt må de sidste 24 timers udvikling i sagen om asylansøgeren efterlade adskillige personer med en flov smag i munden, herunder journalister og alverdens eksperter, og sågar en præst, der har udtalt sig negativt om lejrchefen, revet op i hans fortid med en tidligere dom, og udløst en fyring og hetz i offentligheden af hans person. Han ønskede tilsyneladende blot at beskytte andre asylansøgere mod den voldelige mand, der nu er fængslet i tre uger, og så kan man ikke lade være med at stille følgende spørgsmål:

- Hvad siger artiklens forskellige eksperter til dèn udvikling i sagen?

Oluf Husted, kristian bro, Charlotte Svensgaard, Dennis Iversen, Anne Eriksen og Troels E. Lund anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ole Brockdorff, jeg er ikke ekspert, men jeg forstår stadig ikke, at en kendt voldsforbryder kan få et job, hvor han har magt og myndighed over andre mennesker.

Johanna Haas, Jette M. Abildgaard og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

At en dømt voldsmand kan få et job med magt og myndighed over andre mennesker, har vel som årsag, at lejrens operatør ikke helt har magtet ansættelsesopgaven.

Johanna Haas, Jette M. Abildgaard, Benny Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

Asylrets beretning om vores besøg i lejren i Næstved d. 28.4.16 er offentliggjort på Facebook d. 3.5.
Information har talt med 18 kilder om forholdene i Næstved til deres grundigt researchede artikel i lørdag d. 14.5.16
Der er intet sammenfald mellem Asylrets kilder og Informations. Og intet sammenfald mellem de personer, der henvendte sig til Information og de personer, der henvendte sig til Asylret for at få belyst forholdene i Næstved. Alligevel er observationerne i Asylrets beretning og Informations artikel de samme: trusler og uhyrlige ydmygelser anvendes fra en del af personalet overfor asylansøgerne. Efter et fast mønster, så man tænker, det må komme ovenfra....
De trusler som Asylret fik refereret fra beboerne stemmer i indhold fuldstændig overens med de trusler som Information fik refereret fra andre beboere. Model "Hvis du ikke gør som jeg siger bliver du sendt tilbage til Sandholm og din sag starter forfra".

Asylret er forud for vores besøg i Næstved d. 28.4. blevet kontaktet af en lokal journalist fra Næstved, som gjorde os opmærksom på stærkt kritisable forhold. Men den konkrete anledning til Asylrets besøg den 28.4.16 var en stærkt bekymret dansk pårørende til en beboer i lejren. Asylret har altså mødt kritik af forholdene i lejren i Næstved fra flere sider før Informations artikel udkom.

Asylret står fuldt og helt ved alt hvad vi har skrevet i denne sag. Herunder samtlige kommentarer på Information.dk. Undertegnede står ligeledes fuldt og helt ved alt hvad jeg har skrevet i eget navn på Information.dk. Der er dokumentation for det hele.

Asylret var uvidende om, hvad lejrchefen hed, hvem han er og hvad hans tidligere stillinger var, da vi tog til Næstved. Det der drev os var en stærke bekymring over forholdene som den pårørende og journalisten fra Næstved uafhængigt af hinanden havde givet udtryk for overfor Asylret.
Efter vores besøg i lejren ved vi, hvad asylchefen hedder. Almindelig søgning på offentlig tilgængelige kilder har gjort os bekendt med hans tidligere stillinger og med dele af hans jobhistorik og tidligere udtalelser til medierne.

På den baggrund er Asylret helt og aldeles uforstående overfor, hvorfor Langeland kommune har ansat manden som daglig øverste chef for asyllejren i Næstved.

Noget har utvivlsomt været helt galt i Næstved. Det viser Informations videoklip med al ønskelig tydelighed. Husk kommentaren fra Amnestys chefjurist Claus Juul, hvor han forklarer, hvad en sådan magtanvendelse kan føre til (bevidstløshed og død) og under hvilke omstændigheder, der evt. kunne være belæg for en sådan voldsom magtanvendelse.

Der ud over er der en strukturel fejl i model "ny asyllejr": Det er som om modellen med vilje er udtænkt af Udlændingestyrelsen, så ingen offentlig myndighed føler sig ansvarlig og ingen offentlig myndighed kan drages til ansvar for forholdene i lejrene. Noget er helt, helt galt i den uklare ansvarsfordeling og den manglende kvalitet i tilsynet der kommer, når kommuner driver fjern-asyl drift langt uden for kommunegrænsen - og samtidig er underlagt Udlændingestyrelsens restriktioner. Hvem bestemmer fx. at beboerne ikke må spise til de er mætte, men kun må få mad på tallerkenen en gang? (Samme regel i Haderslev og Næstved). Beredskabsstyrelsen står for maden. Men er det deres bestemmelse der sætte restriktioner på, hvor meget voksne mennesker må spise - og afgør at de ikke må spise sig mætte? Eller er det udlændingestyrelsen, der samarbejder med beredskabsstyrelsen, der har bestemt dette? Eller er det den ansvarlige kommune (henholdsvis Jammerbugt og Langeland), der er bange for ikke at kunne leve op til Udlændingestyrelsens budget? Vi ved det ikke. Men faktum er, at man som indsat i lejrene kun må få mad på sin tallerken en gang ved hvert måltid.

Hvorfor kan flygtningene i Haderslev ikke få oplyst, hvilken type kød der er i maden på en given dag, så de i givet fald kan undgå svinekød, hvis det ønskes? Og gælder dette også i Næstved? At det er umuligt for flygtningene i Haderslev at få oplyst dette fremgik af Informations artikel om Haderslev og blev senere bekræftet af Asylchefen i Jammerbugt kommune overfor Politiken. Med et efter Asylrets vurdering beskæmmende udsagn: "religion er ikke noget vi beskæftiger os med".
Nej, men den øverste asylchef i Jammerbugt kommune burde være forpligtet til at sikre sig at der ikke er foranstaltninger i dagligdagen i asyllejren, som vanskeliggør livet for beboerne unødigt.

Hvem bestemmer, at flygtningene skal blive boende i de såkaldt midlertidige lejre, når der er pladser i det ordinære asylsystem? Det gør Udlændingestyrelsen. Men med hvilken begrundelse? Og hvorfor?
Og synes borgerne i Langelands kommune og Jammerbugt kommune egentlig, at det er menneskeligt forsvarligt, at deres hjemkommuner hjælper Udlændingestyrelsen med et påstået akut behov, som ikke er der i virkeligheden?

Som man kan se af dette lille, men vitale eksempel er konstruktionen Udlændingestyrelse, Beredskabsstyrelse, og kommunal fjern-drift af asyllejre særdeles uheldig. Forvaltningsretligt set er det en bermuda-trekant af uigennemskuelighed, hvor asylansøgernes værdighed går tabt og deres rettigheder synker til bunds.

Jens Erik Starup, Niels Duus Nielsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@Johanna Haas. Hvad med at sende undercover personer med skjult kamera ind? Jeg er sikker på hr og fru Danmark vil få aftenkaffen galt i halsen over alle de overgreb på eksemplariske asylansøgere.

Johanna Haas

@Lars Hansen: det ville være dejligt, hvis du forholdt dig til de forhold, som anføres i min kommentar når du skriver @ Johanna Haas. Ellers er det da bedst for de øvrige læsere hvis du blot skriver dine egne kommentarer uden et misvisende @ xxx først?

Lars Hansen

@Johanna Haas. Tak for irettesættelsen. Jeg vil så benytte lejligheden til at stille dig et direkte spørgsmål angående mad til asylansøgere. Hvorfor er det så frygteligt at fortælle folk at hvis de søger asyl i Danmark så har de en stor chance for at indtage svinekød?

Niels Duus Nielsen

Nu er et statsborgerskab jo ikke en ansættelse, og en fartbøde er ikke efter gældende lov en straf for kriminalitet.

En ren straffeattest betyder, at man er "ukendt for politiet", som det hedder, hvad angår overtrædelser af straffeloven. Overtrædelse af færdselsregler og/eller byvedtægter er ikke kriminalitet, og kommer ikke med på en straffeattest.

Tjek dine fakta, Lars Hansen, før du lufter dine fordomme. En voldsdømt regnes for at være kriminel, en trafikdømt regnes ikke for at være kriminel. Der er forskel.

Johanna Haas

@Lars Hansen: det er lige avanceret nok, at lægge mig ord i munden, som jeg ikke har skrevet for derefter at bede mig tage stilling til dem, hvilket du gør her. Ikke ligefrem nogen god debat teknik.
Jeg skriver: "Hvorfor kan flygtningene i Haderslev ikke få oplyst, hvilken type kød der er i maden på en given dag, så de i givet fald kan undgå svinekød, hvis det ønskes?"
Af Informations artikel om Haderslev fremgik det, at som det er nu undgår en del asylansøgere al kød, da de ikke fra dag til dag kan få oplyst, hvilken type kød, der er i maden - selv ikke ved direkte forespørgsel.
Det ville da være nærliggende at oplyse om dette. Det kræver blot et lille skilt, som der er i de fleste kantiner, så folk ved, hvad de spiser.
Hvis sproget er en hindring, fordi ingen af lejrens ansatte skriver arabisk eller persisk, kumne man jo blot tegne en gris, en ko, en kylling - så de der måtte ønske det kunne undgå at spise kødet på svinekødsdage og spise de andre typer kød de andre dage...

Jeg har nu venligt besvaret et spørgsmål, som jeg i overhovedet ikke skylder dig svar på. Jeg henstiller igen til, at du blot skriver, hvad du af et ærligt hjerte mener er relevante kommentarer til Informations artikler uden at nævne mit navn og afkræve mig svar på ting, jeg ikke har ytret mig om.

Så blev den lige aktuel igen, denne artikel!
På trods af eksperters anbefalinger kom der ikke et tilsyn, - og nu er det altså børnecentret i Tullebølle jeg taler om.
Forkasteligt at der handles så langsomt når det drejer sig om traumatiserede børn, at man tilsyneladende har ladet stå til på trods af anmeldelser om uro og vold allerede i foråret..
Hvis jeg har forstået det rigtigt, efter de ting man kan læse i diverse medier, burde alle alarmklokker have ringet for temmelig lang tid siden om at der var behov for ekstra personale og kyndige af slagsen.