Læsetid: 2 min.

Eksperter frygter, læger vil afholde sig fra at kritisere vacciner

Den hårde medfart, som læger har fået efter at have peget på mulige problemer med HPV-vaccinen, kan skræmme andre læger fra at foretage indberetninger af bivirkninger, advarer eksperter
9. maj 2016

Ifølge loven er læger forpligtede til at indberette mulige bivirkninger ved lægepræparater. Men nu frygter eksperter, at læger vil lade sig skræmme af den uforsonlige debat, der har udviklet sig omkring sikkerheden af vaccinen mod livmoderhalskræft. De henviser bl.a. til Den Europæiske Lægemiddelstyrelses (EMA) beskyldninger mod læge Louise Brinth fra Synkopecentret på Frederiksberg, der har undersøgt en stor gruppe piger, som mener, de er blevet syge af vaccinen og efterfølgende har udtalt sig offentligt om mulige problemer med HPV-vaccinen.

»Jeg er meget bekymret for, at den helt uhørte måde, Brinth og hendes forskning er blevet omtalt på af EMA, vil skræmme andre læger fra i fremtiden at rapportere om bivirkninger. Patienters og lægers indberetninger er den primære mekanisme, vi bruger til at identificere sikkerhedsproblemer,« siger Rebecca Chandler, der er tidligere sikkerhedsforsker med ansvar for at overvåge HPV-vaccinen Gardasil hos den svenske sundhedsstyrelse, Läkemedelsverket.

EMA vurderer, at den danske læge er subjektiv i sine undersøgelser af mulige bivirkninger af HPV-vaccinen herunder det alvorlige syndrom POTS, der giver trætheds- og svimmelhedsanfald. Hun har kun medtaget et »selektivt udsnit af patienter (…) tilsyneladende valgt for at passe ind i en forhåndsbestemt konklusion om vaccinerelaterede skader,« som det hedder i en rapport, der ifølge EMA frikender vaccinen.

Brinth har siden forladt sin stilling og ønsker ikke at blive interviewet. Også Rebecca Chandler har forladt sit job hos Läkemedelverket. Som styrelsens ekspert ville hun have undersøgt, hvorvidt der var en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og POTS, men det blev afvist. EMA’s rapport er blevet modsagt af Louise Brinth og andre uafhængige eksperter.

Forskningschef på UC Syd, sundhedsfilosof Keld Thorgård, deler Chandlers bekymring.

»Jeg kan være bange for, at vi får en form for neoautoritær medicin, hvor der ikke er plads til kritisk udfordring af velunderbyggede hypoteser,« siger han og understreger, at han ikke ønsker at så tvivl om sikkerheden af HPV-vaccinerne.

Leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, Peter la Cour, mener, at der er behov for modernisering af den lægefaglige debat: »Dette viser, at lægerne endnu ikke har formået at skabe en faglig debat, der kan tages også i det offentlige rum.«

I dag er tilslutningen til vaccinen, der menes at kunne redde kvinder fra livstruende livmoderhalskræft, raslet ned. Det, mener Rebecca Chandler, vil fortsætte, »hvis ikke pigernes symptomer tages alvorligt«, og der foretages et grundigt epidemiologisk studie. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra EMA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Anne Eriksen
  • Estermarie Mandelquist
  • Anne-Marie Krogsbøll
Sup Aya Laya, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Endnu et bevis på medicinalindustriens korrumperende indflydelse.

Sup Aya Laya, Anne Eriksen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Hvordan manipulerer vi patienterne"?

Er det et citat fra vejledningen, eller er det din konklusion, Anne, for jeg kan ikke finde det?

Anne Eriksen

Nej, jeg burde ikke have skrevet det.
Men jeg synes ikke at det skulle være nødvendigt med "manualer" for at behandle problemet " somatisk eller psykiatrisk sygdom"! (bivirkninger)
Det er forståeligt, at det er vanskeligt at tale om emnet. Men det bør være lægens egne ord.

Hanne Koplev

Om de funktionelle sygdomme og hvordan patienten "manipuleres" i dette system indenfor psykiatrien vil jeg gøre opmærksom på en af mine ældre artikler.
http://www.me-cfs.info/termmodellen,%20Koplev.htm

Det er vigtigt at debattere systemet med "de funktionelle lidelse" i sammenhæng med HPV-vaccine-skader, idet de HPV-ramte piger ofte henvises til dette system indenfor psykiatrien efter en meget overfladisk undersøgelse.
Desværre for de HPV-ramte piger har hverken Sundhedsstyrelsen eller flertallet indenfor det danske sundhedsvæsen viden om eller interesse for de biomarkører, som kan påvises ved HPV-vaccine-skade.
Forsøg med mus viser, at disse, efter vaccination med Gardasil-vaccine kan få "kemisk" hjernebetændelse og udvikle autoimmun sygdom. Det samme, som udenlandske læger med specialviden i vaccineskader påviser hos HPV-skadede piger og som også er påvist hos afdøde med HPV-vaccine-skade.

Det er skammeligt så stor magt vaccine-industrien har fået og dette uden hensyn til de enorme menneskelige lidelser, som kan opstå ved vaccineskade.

Hvis vaccinerne er så gode og sikre, som vaccineindustrien og dens fortalere fremfører, hvorfor frasiger vaccineindustrien sig så ansvaret for evt. vaccineskader?

Estermarie Mandelquist, Sup Aya Laya, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har netop sendt et spørgsmål til Synkopecenteret mht., om det kunne tænkes, at en del af de syge piger er nået at blive sat på hormonel prævention? Jeg har indtryk af, at man i stigende grad anbefaler f.eks. hormonspiralen til unge piger - "off label". Man kunne jo forestille sig, at netop meget sportsaktive piger fik udskrevet hormonel prævention, hvis de har problemer i forbindelse med menstruation, og at dette - enten alene, eller i samspil med HPV-vaccinen - kunne medføre disse bivirkninger.

Efter min opfattelse er området "hormonel prævention" et område med kraftig underrapportering af bivirkninger, og måske specielt for hormonspiralens vedkommende, da den påstås kun at virke "lokalt" i livmoderen. Og da helt unge piger i forvejen har ustabil hormonel balance, kunne man forestille sig, at de er ekstra sårbare overfor bivirkninger fra medicin/vacciner i det hele taget.

Jeg vil understrege (for at komme andre i forkøbet), at jeg IKKE påstår, at der ER en sådan sammenhæng - jeg synes blot, at det er en tanke, der er værd at overveje.

Anne Eriksen

Ganske som med allergier må der være flere bivirkninger, jo flere behandlinger/ præparater der bruges. Et område, der er svært bliver endnu sværere.
Man er nu ved at producere en 3. HPV vaccine?

Estermarie Mandelquist og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Der er jo rigtig mange penge i skidtet. Det er vel også derfor, der med meget jævne mellemrum bliver skreget meget højt om "denne sæson"'s influenza - fugle/grise- osv-influenza. Lagrene skal vel sælges før de bliver for gamle. Nej, jeg tror ikke en ski på de medicinalfirmaer og deres gøgl.

Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

@ Hanne Koplev
Også rigtig mange mennesker der selv er sikre på at de har borrelia - med og uden udenlandske positive test resultater - og med symptomer på multi-systemiske-infektionssygdomme,
som de danske læger ( der ikke er interesseret i at lære af de internationale kollegaer, der har erfaring med borrelia og co-infektioner ) ikke kan sammenstykke til en diagnose,
havner også i den patient-skraldespand-der-hedder-funktionelle-lidelser.
Når først dette mærkat er sat, ved alle i sundhedsindustrien at her er en psykiatrisk patient ...

Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Tak til Mette-Line Thorup for at skrive om et så vigtigt emne.
Respekt herfra!

Anne Eriksen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Det vigtigste afsnit i den artikel er det næst-sidste afsnit:
At lægernes indbyrdes debatkultur ikke er bedre end resten af samfundets!
Det duer simpelthen ikke. I privaten må vi råbe og skrige, som der gøres i disse kommentar spor - vi har med FØLELSER at gøre, ikke fakta.
Men lægerne/forskerne burde kunne mødes og diskutere deres resultater uden skingerhed.
Det sker jo når emnet ikke er lige så "betændt" som dette.

Ang udenlandske borrelia-centre, så skal man huske at de tjener penge på at stille diagnosen. Var det ikke i Kontant, hvor de fandt "fandt virus" i blod fra en rask patient?

Ang POTS/HOV-følger, så læser jeg ud af dette, at har du en pige, som tit har ondt alle mulige steder, så skal du måske ikke vaccinere hende:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Forskningsnyt/2016/2016_09_09_sygelighed%20foe...

/P

Peter Andersen

@Mette-Line Thorup:
Er din overskrift rigtig?

For som jeg læser det, så er der tale om, at visse læger undgår/opgiver at lave opgørelser/undersøgelser på de ramte patienter... og det er i sig selv et skammeligt problem.
Men: jeg læser ikke, at den enkelte praktiserende læge, som man oftest kontakter først, når man mistænker bivirkninger fra en vaccine, skal have modtaget noget pres for ikke at indrapportere denne (hvilket jo er en pligt som læge!).

Det ene er et stort problem, men hvis det andet er tilfældet, er det jo et endnu større problem!

/P