Vi skal diskutere købet af Joint Strike Fighter ordentligt, mener Enhedslisten. Derfor opfordrer partiets forsvarsordfører, Eva Flyvholm fredag i et debatindlæg i Information de øvrige forsvarsordførere til at love danskerne, at der går mindst en måned, før det endelige forlig bliver vedtaget:
»Nu er der lagt et beslutningsgrundlag frem – der giver mulighed for at undersøge og spørge ind til sagen. Men det kan ikke klares på få dage eller uger, hvis vi skal have den debat, forsvarsministeren har lovet. Og derfor vender jeg mig nu til jer,« skriver Eva Flyvholm.
Men selvom ordførerne i forligskredsen er enige i, at der skal være tid til debat, ønsker hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Det Radikale Venstre at forpligte sig på Enhedslistens ønsker:
»Jeg synes ikke, man kan afsætte et antal dage timer eller år til, hvornår et forlig skal indgås. Det skal det jo, når forligskredsen er parat. Men jeg tror da, at der kommer til at gå noget tid, for der er mange spørgsmål, der skal svares på,« siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen. »Men om det bliver tre uger eller seks uger, det ved jeg ikke,« siger han.
Læs også: Holger K. vil lande flykøb på lavt tal
Hos de radikale er Martin Lidegaard enig: »Jeg kan ikke garantere, at der bliver en måneds debat, men det er klart, at der skal bruges nogle uger. Det er jo århundredets forsvarsinvestering, så det er ikke noget, man kan debattere på nogle få dage,« siger Martin Lidegaard og tilføjer: »Vi skriver ikke under, før vi er trygge.«
Også Venstre afviser at lægge sig fast på en bestemt tidshorisont: »Selvfølgelig skal vi have en debat, men der kan også være andre ting, som spiller ind, som kan gøre det meningsfuldt at få lukket forliget hurtigere,« siger forsvarsordfører Peter Juel Jensen.
Det kunne f.eks. være, hvis det kan betyde senere leveringstid eller højere pris, hvis man venter med at lave en aftale, mener han. Desuden mener Peter Juel Jensen, at debatten allerede er i fuld gang: »Jeg køber ikke præmissen om, at der ikke er en debat om kampflyene. Der har da været en debat i en rum tid,« siger han.
Læs også: Joint Strike Fighter giver bingo i Washington
Hos Enhedslisten mener man ikke, at debatten hidtil har hvilet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag:
»Vi har stillet mange spørgsmål, som vi ikke har kunnet få svar på. Det kunne vi få, når beslutningsgrundlaget kom, fik vi at vide. Der er også journalister, der har fået afslag på aktindsigter. Nu er grundlaget så kommet – først nu er der et materiale at gå i gang med. Derfor er det afgørende, at der bliver lang nok tid til at tage diskussionen,« siger Eva Flyvholm, som understreger at hendes ønske ikke er præcis en måned, men mindst en måned: »Debatten må meget gerne tage længere tid.«
God idé, men allerførst burde vi diskutere, om vi overhovedet skal have de kampfly, om vi overhovedet ønsker at være en krigsførende nation. Hvilke fly er nødvendige for at beskytte vores eget territorium? Hvilke fly er nødvendige for at kunne indgå i fredsbevarende styrker? Er der overhovedet nogen kampfly, der er NØDVENDIGE? Jeg ved godt, at det i nogles øren lyder naivt, men det er på tide, at vi tør være naive og prøve at komme bort fra krigsspiralen og påbegynde en fredsspiral.
Now, he's hell-bent for destruction, he's afraid and confused
And his brain has been mismanaged with great skill
All he believe are his eyes
And his eyes, they just tell him lies.
But there's a woman on my block
Sitting there in a cold chill
She say who gonna take away his license to kill ?
https://www.youtube.com/watch?v=UkEx4BDhRjw
Det synes at være så tydeligt, at der absolut er for sent - al for sent...
Alt, hvad de kan kaldes debat har ingen gang på jorden, fordi men reelt ingen chancer har med denne regering. Ord kan ikke gøre handling, heller slet ikke fra EL, selvom der er charme til stede.
Spørgsmålet er om en anden sammensætning havde gjort en forskel?
Man tænker ikke på fredsbevarende missioner, men kampfly. At det var en god ide at få noget i retning af F-16 flyenes kompetencer, især med Arktis i mente, gør vist ikke indtryk.
Men må dagligt græmmes over "nyhederne" i dette land.